,,vand- ,,og ,,stenh,,jsplanter ,,en ,,vejledning ,,for ,,havevenner ,,med ,,bidrag ,,af ,overgartner ,jens ,k4 ,jrgensen ,botanisk gartner ,axel ,lange ,havebrugskandidat ,andreas ,madsen ,,under ,,redaktion ,,af ,g4 ,n4 ,brandt ,denne tekst er baseret p udgaven udgivet i ,kbenhavn1 #aiag ,,indholdsfortegnelse ,,vand- ,,og ,,stenh,,jsplanternes ,,anvendelse ,,vand- ,,og ,,moseplanternes ,,kultur af ,jens ,k4 ,jrgensen ,,stenh,,jsplanternes ,,kultur af ,axel ,lange ,,den ,,danske ,,floras ,,vand- ,,og ,,stenh,,jsplanter af ,andreas ,madsen ,,udvalg ,,af ,,vand- ,,og ,,moseplanter af ,axel ,lange ,,udvalg ,,af ,,stenh,,jsplanter af ,axel ,lange ,illustration3 ,fig4 #a4 ,plantning at ,vand- og ,moseplanter langs en ,bk i en engelsk ,have4 ,illustration3 ,fig4 #b4 ,yndefuld ,beplantning af en ,sbred4 7,kolding ,planteskole74 ,,vand- ,,og ,,stenh,,jsplanternes ,,anvendelse ,det kan synes urimeligt at samle netop disse to ,samfund af ,haveplanter i eet ,bind4 ,ingen botanisk1 hverken systematisk eller biologisk ,lighed knytter dem sammen1 ingen gartnerisk ,kulturmethode1 ingen flles ,vkstbetingelser1 tvrtimod1 de stiller diametralt modsatte ,krav til ,livet2 det fysiske ,milieu1 der er ,vkst og ,trivsel for den ene ,part1 er ,dd og ,fordrv for den anden4 ,det1 disse ,planter har tilflles1 og som berettiger til at behandle dem i samme ,bind er det1 at de mellem ,havefolk har de samme ,venner4 ,man kan vre sikker paa1 at den1 der dyrker og samler paa ,vandplanter1 ogsaa er interesseret i ,stenhjsplanter og omvendt4 ,disse to ,slags ,planter stiller nemlig lidt srlige ,krav til deres ,dyrkere og ,beundrere1 ikke alene hvad det rent gartnerisk-tekniske angaar1 men navnlig med ,hensyn til ,evne til at forstaa de levende ,planters srlige ,sknhed4 ,det disse ofte ikke srlig anseelige ,planter byder paa er nemlig ikke saa meget en ,sknhed i ,former og ,farver1 men snarere den ,sknhed1 der ligger i selve ,vksten4 ,det er ,sknheden i det vegetative ,liv1 der er flles for disse to ,grupper1 hvad enten den viser sig i ,vandplanternes overdaadige ,frodighed eller i en lille graa ,sedums energiske ,kamp om ,pladsen paa ,stenens ,solside4 ,det er langt fra alle ,blomstervenner1 der har ,sans for denne ,side af ,sagen2 for mange ivrige ,beundrere af ,blomsterpragt er ,plantelivets egentlige ,sknhed en lukket ,bog1 og de ser kun ,ukrudt1 hvor de rigtige ,plantevenner ser ,vrdier1 som de ikke nsker at bytte med et helt ,udstillingsvindue af ,pragtblomster4 ,i enhver ,plantes ,vkst indeholdes en ,fortlling4 ,hos nogle af de pragtfuldeste f4 ,eks4 ,azalea1 ,amaryllis1 ,georginer1 ,pelargonier og mange andre er denne ,vkstens ,fortlling ret triviel og kedelig1 men hos ,vand- og ,stenhjsplanterne er den derimod ualmindelig mangfoldig og morsom4 ,denne flles ,egenskab1 denne flles ,karakter1 der gr1 at ,vand- og ,stenhjsplanterne har de samme ,venner1 gr ogsaa1 at de maa anvendes paa samme ,maade1 nemlig saadan1 at de specielle ,sknhedsvrdier1 som disse ,planter rummer1 kommer til deres ,ret4 ,illustration3 ,fig4 #c1 ,stenhjsplanter i lige ,bede belagte med ,faxekalkstensskrver4 ,smaagrsset mellem ,fliserne er kommen i lbet af #c ,aar4 7,hellerup ,strandpark74 ,illustration3 ,fig4 #d4 ,engelsk ,hus med urimeligt overplantet ,fliseterrasse4 ,selvsaaede ,planter1 som mellem ,fliserne paa ,fig4 #c er tilstrkkelig ,fugeplantning i saadanne ,tilflde4 ,der er1 som alle ved1 to strkt afvigende1 for ikke at sige helt modsatte ,maader at anvende ,planter paa1 to ,maader1 som man med et ,par gamle og daarligt dkkende ,navne har kaldt den architektoniske og den landskabelige4 ,det1 der karakteriserer disse to ,beplantningsmaader1 er hverken noget egentligt architektonisk eller noget landskabeligt1 derimod snarere det1 at ,plantningen i det ene ,tilflde skal have ,karakteren af det plantede1 i det andet af det voksede4 ,som typisk for ,planter1 der bedst behandles paa den frste ,maade1 kan nvnes ,roser1 ikke mindst stammede1 ,tulipaner1 ,stokroser og nsten alle ,slags ,udplantningsplanter1 og som typiske for det modsatte ,beplantningsprincip kan man tage alle--bogstaveligt talt alle--,vand- og ,stenhjsplanter4 ,ingen af dem egner sig til at staa paa ,rad1 de maa absolut anvendes landskabeligt4 ,dermed menes ikke1 at de ikke kan anvendes i regelmssige1 architektoniske ,havepartier2 men selve ,plantningen maa ikke vre regelmssig1 den maa under alle ,omstndigheder forblive naturlig4 ,illustration3 ,fig4 #e4 ,vadestene over et beplantet ,vandhul4 ,rammen om ,plantninger behver ingenlunde at vre landskabelig2 tvrtimod er den ,brydning1 mellem ,natur og ,kunst1 mellem organisk og uorganisk1 mellem lst og fast1 bldt og haardt1 mellem vokset og bygget1 som opstaar ved ,blanding af ,architektur og naturlig ,plantning er et af den moderne engelske ,havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest populre ,virkemidler1 der ivrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig ,grnse4 ,se ,figur #d4 ,illustration3 ,fig4 #f4 ,flade ,trdesten mellem ,pudeplanter er praktisk og forlener ,stenpartiet med en yderligere ,charme4 ,naar man skal angive1 hvorledes ,vand- og ,stenhjsplanterne skal anvendes for at komme til deres ,ret1 maa man altsaa henvise til den landskabelige ,plantning1 til den1 der til en vis ,grad efterligner den naturlige ,voksemaade1 som den eneste mulige1 og man maa tilfje1 at det at plante paa den ,maade kan ikke lres af en ,bog2 ,billeder kan hjlpe lidt1 hvorfor der ogsaa er samlet saa mange1 maaske overfladisk betragtet ensartede ,billeder af naturlige ,plantninger i denne ,bog4 ,skriftlige ,angivelser duer ikke4 ,vil man indfange noget af ,naturens ,ynde i sin ,have1 maa man selv ud og se1 hvorledes ,planterne trnges om ,pladsen ude i det fri og saa plante derefter4 ,det er heller ikke saa svrt1 hvis der da ikke stilles for store ,fordringer4 ,naar man kender sine ,planter og deres ,behov grundigt1 saaledes at der vlges dem velegnede ,pladser1 saa trives de og finder sig til ,rette mellem hverandre2 det uligevgtige ,prg forsvinder og aflses af den eftertragtede1 men direkte uefterlignelige ,naturlighed4 ,de ,fejl1 der hefter ved den menneskelige ,del af ,arbejdet3 ,plantningen1 dkkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige ,ynde1 der flger med ,naturens ,del af ,arbejdet3 ,vksten4 ,illustration3 ,fig4 #g4 ,en ,grft i en ,have ved ,kbhn4 ,plantet i ,maj1 fotograferet i ,august s4 ,a4 ,det er betydeligt svrere at forme ,rammen1 selve det ,haveparti1 hvor man vil dyrke ,vand- og ,stenhjsplanter4 ,her faar man nemlig ikke saa hurtig og saa afgrende en ,hjlp af ,vksten2 paa dette ,punkt vil de menneskelige ,fejltagelser ikke saa let kunne dkkes4 ,der kan imidlertid lige saa lidt som ved ,plantningen gives nogen almindelig ,forskrift1 ja1 endnu mindre1 eftersom ,planterne og deres ,egenskaber dog uforandret er de samme1 medens nsten hver ,plet ,have har sine srlige ,forhold1 der maa tages i ,betragtning4 ,en ,ting maa man bestemt fraraade1 nemlig ,forsget paa uden virkelig dygtig ,hjlp at forme noget egentligt architektonisk ,arrangement4 ,forf4 har aldrig set nogen ,amatr slippe godt derfra4 ,vil man lave sig et ,bassin1 der skal vre til ,pryd i ,haven1 saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk ,bistand og smukt ,materiale i fagmssig ,udfrelse2 thi et ,bassin har ikke det naturlige ,krs ,bredder1 hvis ,plantevkst kan vve en dkkende ,krlighedens ,kaabe over ,formenes ,synder4 ,illustration3 ,fig4 #h4 ,snit af ,grften ,fig4 #g4 ,bredden foroven er ca4 #d ,meter4 ,derfor vil den ,haveven1 der selv vil vre med at forme sin ,have- og for saadanne er denne ,bog skrevet--i ,reglen staa sig ved til sin ,samling af ,vand- og ,stenhjsplanter at vlge et landskabeligt ,arrangement ikke alene1 hvad der som nvnt er selvflgeligt1 af selve ,beplantningen1 men ogsaa af ,rammen derom1 af selve den paagldende ,del af ,haven4 ,dette er imidlertid vanskeligt at realisere tilfredsstillende4 ,opgaven1 der stilles1 er i ,virkeligheden den samme nsten ulselige1 der stilles ,musumsmanden1 der skal bringe alle sine ,skatte til deres ,ret og dog sge at faa et tiltalende ,hele ud deraf1 og ,resultatet er da ogsaa i ,reglen det samme3 ,genstandenes respektive ,planternes ,mangfoldighed skaber den ,uro og ,smaatskaarenhed1 der i lige ,grad kendetegner ,musumsstuen og det lille ,vand- eller ,stenhjsparti sammenlignet med ,tingenes eller ,planternes naturlige ,opholdssteder4 ,selv de bedst arrangerede mindre ,havepartier af denne ,art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at gennemse denne ,bogs ,billeder--den simple ,ro og ,sknhed1 som prger ,naturen og ofte ogsaa strre ,anlg med faa ,plantearter4 ,interessen for selve ,havens ,udformning og ,interessen for ,planter1 isr naar den lgger sig for ,dagen som ,samlermani1 er og bliver modstridende4 ,dette ,modstningsforhold kan ikke hves2 men naar ,amatren kender det og er klar derover1 kan der dog gres en hel ,del for at skaffe lidt ,ro i ,planternes ,ordning og i ,havepartiets ,udformning4 ,positive ,angivelser af1 hvorledes ,vand- eller ,stenhjspartiet skal udformes og indfjes i ,haveplanen kan ikke gives2 her glder det samme ,raad som vedrrende ,tilplantningen3 ,gaa ud og se dig om1 ikke saa gerne i ,naboens ,have1 men ude i det fri1 se hvordan et lille ,vandhul i en ,eng er formet1 eller hvordan de bevoksede ,bredder af en ,bk ser ud1 og form saa ,haven over en eller anden ,id4 ,det glder blot om at holde sig ,opgaven klar2 denne er ikke at efterligne ,naturen1 men--i vort ,tilflde--at skaffe naturlignende ,voksepladser til ,planterne1 for at disse kan trives og faa ,lejlighed til at udfolde deres ,vkstejendommeligheder4 ,lseren vil maaske bebrejde ,forf41 at han i en ,artikel med ,overskrift3 ,vand- og ,stenhjsplanternes ,anvendelse kun giver det ,raad at danne ,haven og beplante den efter ,naturens ,forbillede1 og ellers overlader den skuffede ,haveamatr til sit eget ,studium af ,naturen1 kun udrustet med de negative ,oplysninger1 at ,opgaven er vanskelig1 og at der ikke kan gives almindelige ,regler for dens ,lsning4 ,illustration3 ,fig4 #i4 ,beplantet ,kampestensdige1 ca4 #a ,meter hjt4 7,brostrms ,planteskole1 ,viborg7 ,til ,imdegaaelse af en saadan ,bebrejdelse skal nedenfor anfres et ,par lette ,eksempler paa ,udformning af et ,vand- og ,moseplanteparti og paa en ,anvendelse af ,stenhjsplanter1 et ,par ,eksempler1 der selv om de naturligvis ikke direkte br overfres til andre ,forhold end de1 hvorunder de er skabte1 dog maaske kan hjlpe en og anden ,haveven lidt paa ,gled4 ,ved samme ,lejlighed kan der maaske slaas til ,lyd for en af ,forf4s ,yndlingstanker1 nemlig ,anvendelsen af ,kulturlandskabet som ,motiv1 som ,forbillede for ,udformningen af visse ,dele af ,haven4 ,illustration3 ,fig4 #aj4 ,dige af ,smaa ,sten i en ,have ved ,kbhn4 ,et ,aar efter ,tilplantningen4 ,enhver landskabelig ,beplantningsplan har sit ,forbillede1 og gennem mange ,aar har det udelukkende vret den rene1 vanskeligt efterlignelige ,natur1 der har ydet saadanne4 ,man har her overset det1 man kunde kalde ,kulturlandskabet og vsentligt kun beskftiget sig med den rigtige ,naturs ,sknhed1 som man efterlignede i haabls ,iver4 ,vor ,generation ser anderledes derpaa2 den sger at bevare ,kristianshavns ,vold og kan ikke rigtig forstaa1 at vore ,fdre byttede ,voldenes og ,voldgravenes pragtfulde ,kulturlandskab med rstedsparkens ,efterligning af rigtig ,natur2 og den kommende ,generation vil rimeligvis bebrejde os1 at ,flledernes allkransede1 solfyldte ,grssletter blev skaaret op til brede ,vejkurver og ,smaakrat for at danne et ,landskab4 ,i #agjj ,tallet saa man netop en stor ,vrdi i ,sporet af ,kultur midt i ,naturen1 ogsaa i den imiterede4 ,gravskrifterne1 ,eremithytterne1 ,ruinerne1 ,schferierne o4s4v4 var skabt af denne ,flelse4 ,og man havde ganske ,ret4 ,sporet af ,menneskets ,haand giver kun ,naturen endnu en ,charme4 ,og det er kun rimeligt at benytte den i landskabelige ,havepartier4 ,enhver kan se1 at ,vadestenene paa ,fig4 #e og ,trdestenene ,fig4 #f netop forger ,vrdien af de ellers rent landskabelige ,anlg betydeligt4 ,det samme kan en ,planke over en ,bk1 eller en ,stente i et ,hegn gre4 ,man kan imidlertid gaa et ,skridt videre og under visse ,forhold bruge selve ,menneskevrket som ,motiv for ,havens ,udformning d4v4s4 man kan f4 ,eks4 under tilstrkkelig store ,forhold--skabe ,voldgraven og ,kanalen for at give ,plads til deres srlige ,vegetation2 eller man kan efterligne og idealisere den vilde uklippede ,hk1 saaledes som den hegner de fynske ,biveje og deri faa plantet en ,del af vore nye smukke ,buske1 som det ellers er besvrligt at finde fornuftig ,plads til i architektoniske saavel som i landskabelige ,havepartier4 ,man kan--for at naa tilbage til vort ,emne--til ,vand- og ,sumpplanterne bruge ,engrenden eller ,grften og til ,stenhjsplanterne det gamle danske ,stendige som ,beplantningsmotiv4 ,illustration3 ,fig4 #aa4 ,snit af et ,dige som det paa ,fig4 #i og #aj viste paa flad ,grund og ved terrasseret ,grund4 ,den ,grft1 som ,fig4 #g og #h viser1 er ca4 #d m bred foroven og er stbt i let armeret ,beton4 ,den er egentlig kun et langagtigt ,bassin med stillestaaende ,vand1 og naar der i ,enderne er indstbt et #ah ,tommers ,drnrr1 er det kun en ,variation af det gamle landskabsgartneriske ,kneb1 der skjulte ,havegangens eller ,sens ,afslutning2 der skal altid vre lidt tilovers til ,fantasien4 ,disse mrke1 klige ,huller har forvrigt vist sig at vre yndede ,opholdssteder for ,guldfiskene4 ,sknt ,forf4 ikke har srligt ,kendskab til disse1 skal dog her til ,fordel for dem1 der har endnu mindre1 meddeles1 at ,fiskene ikke maa sttes ud1 fr ,vandet gennem lngere ,henstaaen er blevet helt bldt4 ,frisk ,kommunevand er ligefrem ,gift for dem4 ,hvis man ikke kan overvintre disse ,fisk i et koldt ,drivhus1 kan de til ,nd overvintre i en ,klder2 men de har dog sikkert bedst i at blive ude2 men i saa ,fald maa man naturligvis paase1 at ,vandet ikke bundfryser4 ,dette forhindrer man bedst ved1 naar det er frosset en god ,tomme1 da at dkke ,isen med ,lv eller ,tang og maaske yderligere ved at tmme noget ,vand af1 saaledes at der dannes et isolerende ,luftlag mellem ,isen og ,vandet4 ,en ,vaage maa naturligvis daglig befries for ,is4 ,illustration3 ,fig4 #ab4 ,hjt ,stendige af smaa ,kampesten4 ,vandplanterne plantes1 som ,tegningen viser1 mellem ,cementmuren og ,brddevggen1 og enkelte plantes i ,kasser nede i ,vandet4 ,det glder om at have ,plantepladser med forskellig ,vandstand efter de enkelte ,arters ,krav4 ,mosebedene1 som man ellers ofte danner saaledes1 at de kan oversvmmes med ,vand fra el tilstdende ,bassin1 faar her ved denne ,grft deres ,fugtighed fra neden gennem de lse ,mursten4 ,moseplanterne kommer derved til at staa med ,terne i ,vand1 hvad der passer dem bedst4 ,ved samme ,anordning opnaas ogsaa ,plantepladser af lidt forskellig ,karakter4 ,mursten1 ,brdder og ,beton dkkes let af ,vegetationen4 ,det samme glder de ,brddestumper og ,sten1 som man maa anbringe for i ,begyndelsen at holde paa den strkt skraanende ,jord2 senere vver ,rdderne et ,net1 der snart skal holde den fra at skride4 ,vksten hos ,vand- og ,moseplanter er i det ,hele overordentlig hurtig2 den afbildede ,grft blev saaledes plantet sidst i ,maj1 og ,billedet er taget i ,august samme ,aar4 ,med ,hensyn til ,udfrelsen skal man vre forsigtig med at stole paa ,ttheden af andet end god ,beton med ordentligt ,pudslag i selve ,vandbeholderen2 ,mosebedenes ,vgge kan derimod nok vre af ringere ,beton uden ,puds1 idet ,ttheden her jo ikke er saa ndvendig1 end ikke altid nskelig4 ,der maa forudses ,overlb1 idet en ,regnperiode paa ,grund af ,grftens ,form ellers lader ,vandet stige for meget4 ,vandtilfrslen maa vre bekvem1 da ikke alene ,vandfladen fordamper meget ,vand1 men ogsaa de store graadige ,planter paa ,grftens ,sider trer utroligt af ,vandbeholdningen4 ,bunden kan naturligvis dannes af ,brolgning1 der lbes ud med tynd ,cement1 men er da udsat for at knkke4 ,de meget anbefalede ,arrangementer med ltet ,ler er set mislykkede til den ,grad og saa ofte1 at man til et mindre ,anlg ligefrem maa fraraade dem4 ,illustration3 ,fig4 #ac4 ,beplantet ,kalkstensmur ved ,knuthenborg4 99 99 99 99 99 ,illustration3 ,fig4 #ad4 ,detail af ,muren ,fig4 #ac4 andet ,aar efter ,tilplantningen4 ,for et ,par ,aar siden gjorde ,forf4 i ,bogen ,stauder opmrksom paa ,stendiget som ,stenhj4 ,naar undtages ,bornholm findes der jo i ,virkeligheden ikke andre naturlige danske ,forbilleder for ,vokseplads til ,stenhjsplanter1 og der findes da heller ikke vsentlig andre ,sten end de runde ,kampesten1 hvoraf ingen ,stenhave let lader sig danne4 ,den klippeagtige1 lagvise1 i ,reglen skraatstillede1 geologiske ,ordning af ,stenene1 der med sine stadig genopdukkende1 ensartede ,skraalinier bringer ,sammenhng mellem ,stenene og lidt ,ro i det ,hele1 kan jo ikke efterlignes med vore runde ,kampesten4 ,i ,stedet for--svarende til ,vandet--at vre den ensartede ,baggrund1 der overalt fles igennem1 det beroligende ,bindeled mellem ,blomsternes brogede1 mangeformede ,mylder1 saa virker vore ,kampesten netop spredende ved deres ,uensartethed i ,farve og ,form og ,mangel paa ,sammenhng4 ,der skal i hvert ,fald en svr velse til at faa andet end ,uro ud deraf4 ,vor ,sknhedssans er jo ikke saa udviklet som ,japanernes1 der i de enkelte ,stenes ,variationer i ,farve og ,form ser lige saa meget1 som vi i de enkelte ,planters tilsvarende ,variationer4 ,illustration3 ,fig4 #ae4 ,beplantet lav ,murstensmur4 ,derfor anbefales ,kampestensdiget til ,amatrens ,forsg4 ,det smukke ,billede ,fig4 #i viser et ,dige i ,udkanten af en ,lund4 ,det blev bygget i #aiaj4 ,planterne blev plantet samtidig1 hvad der er ndvendigt1 naar det drejer sig om saa store ,sten4 ,fig4 #aj viser1 hvorledes man kan hjlpe sig med ret smaa ,sten4 ,det vedfjede ,snit viser1 hvorledes ,stenene sttes2 det er ganske lige til4 ,for at ,regnvandet ikke skal lbe af1 men snarere fanges ind i ,jordkrnen1 sttes ,stenene lidt paa skraa1 og saaledes at ,fugerne fanger ,vandet4 ,stenene skal dels af ,hensyn til ,udseendet og dels for at opnaa strre ,modstandsdygtighed overfor ,frostangreb helst ligge ned1 og enkelte br stikkes dybt ind i ,jordkrnen1 hvad der ogsaa vanskeliggr ,frosten at lsne ,stenstningen4 ,muldjorden br stampes meget tt1 og ved ,plantningen maa ,planterne stikkes langt ind2 de skal nok finde ud1 naar de blot skimter ,lyset4 ,illustration3 ,fig4 #af4 ,beplantet hj ,murstensmur4 ,billederne ,fig4 #ac og #ad viser en beplantet ,mur i ,knuthenborg ,park og ,fig4 #ae og #af viser ,beplantningen af ,murstensmure 7uden ,mrtel74 ,i ,princippet er det naturligvis det samme som ,diget2 kun at man skal sikre sig end mere mod ,frosten4 ,de allerbedste ,plantemure dannes af flade ,klippesten1 der f4 ,eks4 i ,sverrig kan anvendes uden alt for store ,omkostninger2 men det har jo mindre ,interesse for en dansk ,amatr4 ,illustration3 ,fig4 #ag4 ,vandplanter dyrkede i en ,balje i en ,have i ,brnshj4 ,man maa nu ikke tro1 at ,dyrkningen af ,vand- og ,stenhjsplanter kun er for ,velhavere4 ,i ,virkeligheden gr den ringe ,plads1 som disse ,planter kan njes med1 dem netop til den lille ,haves ,planter4 ,et lille ,stykke ,mur er der ,plads til i enhver ,have1 og lidt ,vand kan i ,reglen ogsaa skaffes med lidt ,opfindsomhed4 ,det mest beundringsvrdige1 ,forf4 har set i den ,retning1 er den lille ,have i ,brnshj1 hvor de to ,billeder ,fig4 #ag og #ah er tagne4 ,det hele bestaar af et ,par gamle1 nedgravede ,baljer med nogle ,sten omkring4 ,og i denne ,slat ,vand dyrker ,ejeren en hel ,flora af danske ,vandplanter1 derunder1 som det ses1 ,aakander og ,dunhammer4 ,guldfisk mangler selvflgelig ikke4 ,disse bliver flyttede ind i en ,klder og lever i en ,tiliter-flaske om ,vinteren1 og hvert ,aar den #aste ,april sat ud igen4 ,derimod bliver ,planterne ude1 de dkkes aldrig1 men bundfryser hver ,vinter4 ,baade ,fisk og ,planter trives brilliant4 ,illustration3 ,fig4 #ah4 ,en ,aakande i ,blomst i en ,balje i en ,have i ,brnshj4 ,illustration3 ,fra en engelsk ,villahave1 der med ,rette er bermt som noget af det smukkeste1 der i nyere ,tid er frembragt paa dette ,omraade4 ,kanalen er ca4 #ej ctm1 bred4 ,man fristes saa ofte1 navnlig siden de dyre ,vand- og ,stenhaver med ,bassiner1 ,fliser o4s4v4 er komne paa ,moden1 til at anse det hele for et ,pengesprgsmaal2 men denne lille ,have i ,brnshj1 der er lavet ganske uden ,udgift1 viser ,sagen1 som den er3 ,ejerens ,interesse er det eneste vsentlige1 og ,pengene kan kun delvis og kun for et ,stykke ,tid gre denne den vigtigste ,faktor undvrlig4 ,en ,have1 og da ganske srlig en ,vand- eller ,stenhave er ikke som et ,spisestuemblement1 som man kan lade tegne1 udfre og stille op1 og derved er det frdigt4 ,en ,have er aldrig frdig1 den er et levende ,vsen1 der krver sin ,beskytters stadige ,aarvaagenhed og stadige ,arbejde4 ,er man ikke sikker paa at kunne yde et saadant1 skal man ikke af ,begejstring for de smukke ,billeder i ,studio og i de engelske ,havebger1 som man snart ser i ethvert ,hjem1 lade sig forlede til strre ,anlg1 end man kan magte1 thi3 444 such gardens are not made ,by singing ,oh1 how beautiful6 and sitting in the shade4 ,g4 ,n4 ,b4 ,illustration3 ,fra ,havebrugsskolen ,vilvordes ,dam4 ,illustration3 ,fig4 #ai4 ,kanalen i ,haven ved ,orebygaard4 ,langs ,kanten er plantet forskellige ,irisarter4 ,,vand- ,,og ,,moseplanternes ,,kultur af ,jens ,k4 ,jrgensen4 ,fr der kan tales om disse ,planters ,kultur og ,anvendelse i haven1 vil det vre ndvendigt at sige nogle faa ,ord om deres ,fremtrden ude i den fri ,natur4 ,kun ved at drage ,lre af1 hvad man der har for je1 kan man gre sig ,haab om at skabe noget endnu pragtfuldere end det1 ,naturen selv er i ,stand til at frembringe4 ,man maa gaa i ,lre hos ,naturen og have jet aabent for dens sregne ,sknhed og ,luner1 uden dette arbejder man forgves4 ,illustration3 ,fig4 #bj4 ,regelmssigt ,bassin1 kantet at ,dianthus csius4 ,billedet er taget ved et af ,h4 ,m4 ,dronningens besg i ,det kgl4 danske ,haveselskabs ,have4 ,sger man nu at komme til ,klarhed over det ,sprgsmaal3 hvori bestaar det ,trylleri1 der hviler over den blomstrende ,eng1 den stille ,aa1 der bugtende sig frem mellem ,pil og ,ellekrat langsomt glider mod ,havet1 det sorte1 stillestaaende ,vand i gamle1 bundlse ,trvegrave1 den flade ,sbred med sin hviskende ,skov af ,tagrr og ,dunhammer eller det smilende ,kr med sine ,smaaer af ,star og ,siv og ,pindsvineknop1 saa ser man1 at der over dem alle trods al ,forskel er noget1 der er flles1 noget yndigt1 blidt og samtidig hemmelighedsfuldt og dragende4 ,og det er ikke saa underligt1 thi selv et ganske lille ,vandhul kan vre som en hel lille ,verden4 ,nede i ,vandet mellem slsomme1 fine ,planter bevger sig slsomme ,dyr1 lydlst glider de ud og ind i de glasgrnne1 hemmelighedsfulde ,skove4 ,hen over ,vandfladen lber travle ,insekter i hurtigt ,jag og forvandler den blanke ,flade til et blgende ,moir1 og fra ,bred til ,bred farer som sitrende ,lysstraaler skinnende ,guldsmede og staalblaa ,nymfer1 der af og til afbrydes i deres sorglse ,elskovsleg af forslugne ,karusser4 ,der er et myldrende ,liv baade over og under ,vandet1 der er ,kamp og ,elskov1 ,sknhed og ,livsglde1 ,dd og ,undergang1 det er en hel ,verden1 der lever og lider4 ,men naar ,solen gaar til ,hvile1 naar ,mosekonen i den lyse ,sommernat brygger sin koglende ,drik1 der dufter af ,mynte og ,mjdurt1 og ,skarntydernes hvide ,blomsterfraade lyser gennem ,taagen1 naar ,st4 ,hans-ormen med sin ,lygte sger efter sin ,elskede i den vildsomme ,skov af ,grs og ,blomster1 mens ,nattergalen synger1 da blotter ,engen sin ,sjl1 viser sig i hele sin tryllende ,pragt for den1 der tr gaa ind i ,taagen4 ,illustration3 ,fig4 #ba4 ,bassin uden ,plantning--en engelsk ,have4 ,ethvert andet ,blomsterarrangement1 selv det strste og smukkeste1 er og bliver aldrig andet end en ,samling ,blomster1 men ,vandhaven er som en hel lille ,verden1 og det er dette1 der er ,aarsag til1 at den virker mere levende og rigt end nogen anden ,del af ,haven4 ,og saa den ,yppighed1 der er over alle ,vandplanter1 den saftige ,friskhed og nsten tropiske ,frodighed1 der ellers er saa sjlden i vor ,flora4 ,ja1 selv naar ,havens andre ,blomster er ved at opgive vred og staa trtte og trstige i den brndende ,sommersol1 saa svulmer alle ,vandhavens ,blomster af ,sundhed og ,velvre4 ,det er1 som der staar i ,folkevisen3 ,den ,sommer og den ,eng saa vel kunne sammen4 ,de regelmssige ,bassiner4 ,illustration3 ,fig4 #bb4 ,dammene i ,villa d',este's ,have4 ,i de gamle1 regelmssige ,haver spillede ,vandet en stor ,rolle1 og de legende ,springvand1 de brusende ,kaskader og stille ,damme og ,kanaler har sikkert vret disse ,havers strste ,tiltrkning1 uden hvilke de trods deres ,statuer1 ,lvvrk og kunstigt klippede ,trer vilde have gjort et saare ddt og kedeligt indtryk4 ,vandet i de gamle ,haver havde det ,formaal at bringe ,liv og ,dybde ind i ,anlget2 de stille ,bassiner og ,kanaler skulde virke som et ,spejl1 hvori ,himlen og den omgivende ,herlighed kunde spejle sig4 ,disse gamle ,haver har dog sikkert1 da de var nye1 ikke virket nr saa imponerende1 som de ,rester1 vi har tilbage af disse storslaaede ,anlg1 lader formode4 ,i den moderne ,have1 hvor den gamle ,havekunst er ligesom vendt tilbage i rigere og mere levende ,former1 spiller ,vandet atter en stor ,rolle men ikke som et ,spejl1 der henter sit ,indhold fra ,omgivelserne1 men i sig selv rummende de dejligste ,blomster1 ikke et uvirkeligt ,spejlbillede men et levende ,maleri4 ,illustration3 ,fig4 #bc4 ,bassin i ,villa ,rosenhjs ,have i ,vedbk4 7,havearchitekt ,e4 ,erstad-,jrgensen74 ,det er ,nutidens ,krav om ,blomsterpragt1 der har skabt dette ,arrangement1 og denne ny ,smagsretning har fundet rigelig ,nring ved ,indfrselen af en ,mngde dejlige ,vandplanter1 samtidig med at den har aabnet vore jne for mange af vore vilde ,planters ,sknhed og ,anvendelighed4 ,det var dog srlig ,fremkomsten af de pragtfulde ,aakandehybrider1 der henledede ,opmrksomheden paa ,vandplanterne4 ,disse er mellem ,vandplanterne1 hvad ,roserne er mellem ,havens vrige ,blomster1 deres ,sknhed er saa ijnefaldende1 at mange ,blomsterelskere lod grave ,bassiner og indrettede sig ,vandhaver alene for at komme i ,besiddelse af disse pragtfulde ,planter4 ,det kan heller ikke ngtes1 at hele ,vandhavens vrige ,plantearrangement1 hvor smukt dette end kan vre1 hvor rigt1 hvor yppigt1 hvor fint og yndefuldt1 er det dog kun som en ,indfatning om de dejlige ,aakander4 ,men de klder hinanden godt1 ved ,siden af ,aakandernes tunge1 pompse ,pragt bliver alle de andre ,engens fine ,blomster endnu finere og mere gratise1 og som de samler sig der langs ,bredden3 ,forglemmigej og ,ranunkler1 ,spira og ,iris1 ,bukkeblad og ,trvlekrone1 ,hjertegrs og ,engblommer1 danner de en vidunderlig ,ramme om et vidunderligt ,billede4 ,de regelmssige ,vandbassiner i de gamle ,haver er undertiden stensatte1 tttede med ,kalk eller ,blaaler1 kun sjldent murede4 ,som ,regel er de kun udgravede og tttede med et ,lag ,ler1 der saa atter er dkket med et ,lag ,jord eller ,grus1 og hvor ,jorden ikke er alt for ls og ,beliggenheden alt for uheldig1 vil et saadant primitivt ,bassin som ,regel kunne holde ,vandet uden alt for stor ,tilfrsel4 ,men det br dog altid have baade et ,tillb og et ,aflb1 thi selv om en ensartet ,vandstand ikke er absolut ndvendig1 saa er det dog uheldigt1 naar denne varierer alt for strkt4 ,illustration3 ,fig4 #bd4 ,aakandebassin i ,villa ,birkeborgs ,have i ,skodsborg4 7,havearchitekt ,e4 ,erstad-,jrgensen74 ,ved ,anlget af nye ,vandbassiner vil man som ,regel stbe disse af ,cement1 det vil vre det sikreste1 og ved ,indlg af ,jerntraad og ,rundjern behver ,stbelaget ikke at vre overdrevent tykt4 ,er ,bunden nogenlunde tt og ,bassinet meget stort1 kan man ligesom i de gamle ,vandbassiner njes med at stbe ,siderne eller mure dem op af ,klinker1 dkke ,bunden med et ,lag ,blaaler og oven paa dette lgge ,grus eller ,brolgning4 ,et ,bassin1 som anlgges til ,vandplanter1 br altid ligge i fuld ,sol4 ,i ,skygge vil man som ,regel ingen ,glde have af ,vandplanter1 ,vandet er her for koldt1 ,planterne faar en svag og sygelig ,vkst1 og et saadant ,bassin vil i ,reglen ogsaa vre smukkest uden ,planter4 ,illustration3 ,fig4 #be4 ,aakandebassin i et ,stenhjsanlg4 ,illustration3 ,fig4 #bf4 ,aakandebassin1 omgivet af beplantede ,flisegange og ,stttemure4 ,i nyanlagte ,bassiner er det lettest at foretage ,beplantningen1 inden man lukker ,vandet ind4 ,hvis man vil tilplante hele ,bassinet1 dkker man ,bunden med ca4 #cj cm god1 fed ,markjord1 blandet med gammel ,kogdning4 ,vandplanter er meget graadige1 man kan uden ,skade give dem ligesaa megen ,gdning som ,jord4 ,plantningen foregaar paa den ,maade1 at man breder ,planternes ,rdder ud over ,jorden1 dkker dem med et nyt ,lag ,jord og trykker denne godt fast4 ,naar det hele er tilplantet1 dkkes ,jorden med et ,lag groft ,grus1 og ,vandet slippes forsigtigt ind4 ,som ,regel vil man dog ikke have hele ,bassinet overvokset1 og man planter da forskellige ,planter i ,kasser og anbringer dem paa de ,steder1 man synes mest passende4 ,kasserne til ,skeblad1 ,rumex1 ,iris og ,sdgrs behver ikke at vre ret store1 disse ,planter krver ikke saa megen ,nring for at udvikle sig1 og de behver kun at have nogle faa cm ,vand over sig4 ,men ,aakanderne kan man ikke spise af med saa lidt4 ,de kan nok vokse og blomstre i smaa ,beholdere1 men skal de blive rigtig pragtfulde1 krver de megen ,nring4 ,plantekasserne maa helst vre ca4 #a ,meter i ,kvadrat og #ej cm dybe1 og der maa helst vre #cj--ej cm ,vand over ,planterne4 ,i saadanne ,kasser og i kraftig ,jord1 der hvert ,aar delvis maa fornyes1 vil ,aakanderne kunne udvikle sig ligesaa frodigt1 som om de var frit udplantede4 ,om de vrige ,vandplanters ,kultur er der ikke meget at sige1 naar de dyrkes i ,beholdere4 ,de krve som allerede sagt ikke nr saa megen ,nring som ,aakanderne1 men kan ellers plantes i samme ,jord som disse4 ,gammel udluftet ,dyndjord er fortrinlig til ,vandplanter1 men det er kun sjldent1 at man har denne til ,raadighed1 og at plante i det raa ,dynd er der intet vundet ved1 saa er en fornuftig ,blanding af ,jord og ,gdning langt bedre4 ,illustration3 ,fig4 #bg4 ,bassin paa en ,fliseterrasse i en engelsk ,have4 ,hvorledes man skal arrangere ,planterne i et ,vandbassin1 derom er det vanskeligt at sige noget bestemt4 ,som ,regel maa de ikke staa alt for regelmssigt1 men dette maa rette sig efter ,forholdene1 og der kan ikke gives bestemte ,regler4 ,der findes en hel ,del forskellige tropiske og subtropiske ,vandplanter1 som i ,sommertiden kan flyttes fra ,drivhuset ud paa ,friland1 som f4 ,eks4 ,pontederia1 ,cyperus1 ,canna og flere af de tropiske ,nympher1 men som ,regel har man kun ringe ,glde af dette ,eksperiment1 og man maa helst holde sig til de virkelige ,frilands-,vandplanter1 srlig da disse er fuldt saa knne som de tropiske1 og disse let vantrives og faar et blegt og sygeligt ,udseende1 der kun daarligt harmonerer med de frodige ,omgivelser4 ,illustration3 ,fig4 #bh4 ,naturlig ,randbeplantning om ,dammen i ,det kgl4 danske ,haveselskabs ,have4 ,som nogle af de smukkeste ,vandplanter til ,dekoration af ,vandbassiner kan nvnes1 foruden ,aakanderne1 ,almindelig ,skeblad 7,alisma plantago74 ,iris sibirica med ,varieteter1 den japanske ,iris 7,i4 ,kmpferi7 og den almindelige gule ,iris 7,i4 pseudacorus74 ,blaagraa ,siv 7,juncus glaucus7 og enkelte ,stargrsser danner smukke1 dekorative ,tuer1 som1 naar de anbringes frit og naturligt1 virker overordentlig dekorativt1 naar de spejler sig i det blanke1 stillestaaende ,vand4 ,alle disse ,planter er meget haardfre og kan taale at staa uden ,vand i ,vintertiden1 medens ,aakanderne helst maa staa under ,vand hele ,vinteren4 ,ogsaa de smukke ,eng-,kabbelejer 7,caltha palustris7 kan danne nydelige ,smaaer1 enten alene eller sammen med ,iris1 ,vand-skrppe 7,rumex hydrolapathum7 eller ,star 7,carex71 og de virker navnlig i ,foraarstiden overordentlig oplivende med de saftige1 grnne ,blade og skinnende1 gule ,blomster4 ,er ,bassinet stort1 saaledes at der er ,plads til ,smaaer1 der kan hve sig op over ,vandfladen1 da kan disse tilplantes med ,astilber1 ,spira1 ,trollius og flere andre ,sumpplanter1 og man faar et langt rigere ,blomsterflor1 men disse ,planter er ikke saa knne efter ,afblomstringen som de tidligere nvnte4 ,illustration3 ,fig4 #bi4 ,bredden af en ,bk i ,kolding ,planteskole1 den oprindelige i og for sig smukke ,vegetation1 der nu har maattet vige for den ,fig4 #b viste4 ,en ,sammenligning af de #b ,billeder1 der er tagne omtrent fra samme ,sted1 giver et ,begreb om ,arbejdet ved den ,art plantning4 ,alle de ,planter1 der skal bruges i disse regelmssige ,bassiner1 maa dog helst have et sirligt og ordentligt ,udseende ogsaa efter ,afblomstringen1 og ,plantningen paa saadanne ,steder maa derfor helst indskrnke sig til nogle faa ,planter1 hos hvilke disse ,egenskaber er fremherskende1 og man skal helst vlge ,planter1 der ikke forlanger at plantes over ,vandet4 ,det er smukkest1 naar dette kan undgaas1 navnlig i det flade1 regelrette ,bassin4 ,langs ,bassinets ,kant kan der plantes forskellige ,pudeplanter eller ,moseplanter1 og det afhnger udelukkende af dettes form og ,beliggenhed1 hvad der er det rigtigste og smukkeste4 ,illustration3 ,fig4 #cj4 ,hngepil1 det mest karakteristiske ,tr til ,plantning ved ,bredden af en ,dam4 ,i gamle ,bassiner vil det ofte vre ndvendigt at plante1 medens de er fyldte med ,vand4 ,dette udfres da paa den ,maade1 at man efter at have undersgt ,dybden laver nogle ,plantekasser af passende ,dimensioner1 anbringer dem saa nr som muligt ved ,vandkanten1 fylder dem med ,jord1 planter dem til og dkker ,overfladen med ,grus eller ,smaasten1 snker dem ned i ,vandet saa varsomt som muligt og langsomt og forsigtigt flaader dem under ,vandet hen til det ,sted1 hvor de skal anbringes4 ,aakanderne kan plantes paa samme ,maade1 men er der ,dynd eller naturlig ,jordbund i ,bassinet1 maa de helst plantes i store1 flade ,plantekurve1 saaledes at ,rdderne frit kan brede sig i ,sbunden4 ,er der meget ,dynd1 vokser ,aakanderne forbavsende frodigt og krver ingen ,gdning1 men i ,bassiner1 der ikke kan tmmes1 vil det vre vanskeligt at holde dem i frodig ,vkst1 naar de er plantede i ,kasser1 og man ikke kan komme til at plante dem om og tilfre dem ny ,nring4 ,illustration3 ,fig4 #ca4 ,heracleum 7,bjrneklo71 ved sin ,forkrlighed for fugtig ,vokseplads og ved sit ,ydre en udmrket ,sbredsplante4 ,det naturlige ,vandparti4 ,medens man ved ,anlget af det regelrette ,bassin er bundet af architektoniske ,hensyn og ogsaa ved ,beplantningen maa tage disse i ,betragtning1 har man ved ,anlget af det naturlige ,vandparti anderledes frie ,hnder1 og det er egentlig frst under denne ,form1 og naar tillige ,omgivelserne er smukke og harmoniske1 at ,vandhaven kan udfolde al sin daarende ,rigdom og ,blomsterpragt4 ,frst her kan man fremtrylle noget af den samme ,stemning1 som der mder en ude i ,naturen1 og som gr denne saa rig og fngslende4 ,intet ,sted i ,haven kommer man ,naturen saa nr som i ,vandhaven1 intet ,sted er der en ,rigdom1 ,liv og ,frodighed som her4 ,ikke engang ,stenhjen med sin ,vrimmel af fine1 yndige ,bjergplanter kan maale sig med ,vandhavens saftige ,pragt og ,frodighed4 ,illustration3 ,fig4 #cb4 ,petasites japonicus1 japansk ,hestehov1 ,sbredsplante til halvskyggede1 fugtige1 endog sure og sumpede ,steder4 ,ser man nu paa de ,vandpartier1 ,damme1 ,smaaser og ,kanaler1 der findes i saa mange af vore ,haver1 saa forbavses man over den ,mangel paa ,vegetation1 der udmrker disse4 ,den samme velholdte1 aandsforladte ,kedsommelighed1 der ofte prger vore ,haver1 breder sig fra de friserede ,plner1 de nyfejede ,gange og velrevne ,busketter ud over den indholdslse ,vandflade1 og dog har vi ,forbilleder nok ude i ,naturen1 og de fleste ,mennesker med en ,smule ,sknhedssans er nppe i ,tvivl om1 hvad der er smukkest4 ,det er vor ulykkelige ,trang til at skulle bringe ,orden i alle ,ting1 der frer os paa ,afveje4 ,alt for megen ,orden1 alt for megen ,sirlighed kan forjage baade ,sknhed og ,hygge fra en ,have1 men den behver ikke at gre det4 ,den forstaaende1 omsorgsfulde ,haand efterlader sig intet ,spor1 det er kun den uforstaaende1 tankelse ,haand1 der stter ,mrker1 bringer ,forstyrrelse og ,uorden i ,naturens ,vrk4 ,den forstaaende ,haand tjener ,naturen1 hjlper de svage1 uden at skade de strke1 giver enhver sit og bruger aldrig ,vold4 ,illustration3 ,fig4 #cc4 ,gunnera4 ,pragtfuld1 men klen1 solkr ,sbredsplante4 ,ved ,anlget af en ,vandhave kan der vre mange forskellige ,hensyn1 der gr sig gldende4 ,lettest slipper man fra ,arbejdet1 naar der i ,haven findes et naturligt ,vandparti1 et ,engdrag1 eller der blot er et lavtliggende1 fugtigt ,sted1 der kan anvendes4 ,ikke alene letter dette ,arbejdet betydeligt og giver lettere det hele ,arrangement et naturligt ,prg4 men det har ogsaa andre ,fortrin fremfor det ved ,kunst frembragte ,vandanlg4 ,vandhavens hele ,form maa selvflgelig rette sig efter de lokale ,forhold og vre i ,harmoni med sine ,omgivelser4 ,er det en ,dam paa en lavtliggende1 flad ,grsslette eller ,plne1 vil det vre rettest ikke at give den en alt for uregelmssig ,form eller en alt for urolig ,beplantning1 men sge at frembringe noget af den samme ,fred og ,ynde1 som der saa ofte er over et ,kr eller et ,vandhul1 saadan som man ofte trffer dette ude i ,naturen paa lave1 fugtige ,enge4 ,illustration3 ,fig4 #cd4 ,petasites japonicus i ,vandkanten1 bagved persiske ,syrener4 7,knuthenborg ,park74 ,ude i ,vandet kan man plante ,aakander og hen imod ,bredderne enkelte ,tuer af ,star og ,iris1 ,brudelys 7,butomus umbellatus7 og ,siv4 ,langs ,bredden kan der vokse ,vand-,calla 7,calla palustris71 ,fredls 7,lysimachia nummularia71 ,engblomme1 ,trvlekrone 7,lychnis flos cuculi71 ,forglemmigej1 ,abeblomst 7,mimulus71 ,kabbeleje 7,caltha palustris71 ,engkarse 7,cardamine pratensis71 ,bukkeblad 7,menyanthes trifoliata71 ,ranunkler og hvad man ellers ude i ,naturen ser vokse paa lignende ,steder4 ,fr ,plantningen maa ,jorden langs ,bredden vre renset for fleraarigt ,ukrudt1 og er der ,grnsvr1 vil det vre klogest at afgrave det verste ,spadestik i #a_/b-a ,meters ,bredde og fylde ,udgravningen med god1 ren ,muldjord4 ,heri planter man saa de ovennvnte ,planter og andre1 der ynder et fugtigt ,voksested4 ,alle disse ,planter blandes ved ,plantningen mellem hverandre uden ,plan og ,orden1 og faar de ,lov til at vokse1 som de lyster1 vil de i ,lbet af et ,par ,aar danne den dejligste ,sbred4 ,illustration3 ,fig4 #ce4 ,rudbeckia maxima1 ligesom ,r4 nitida og ,r4 laciniata udmrket ,sbredsplante under store ,forhold4 ,illustration3 ,fig4 #cf4 ,gynerium argenteum1 ,pampasgrs1 pragtfuld ,sbredsplante1 der maa stilles frit for at komme til sin ,ret1 og maa dkkes omhyggeligt1 da den ikke taaler megen ,fugtighed i ,vintertiden4 ,en saadan ,bred maa helst virke som en fin1 lav ,brmme af ,blomster om ,vandspejlet med de pragtfulde ,aakander og de fine1 lette ,tuer af ,siv og ,star4 ,plejen af en saadan ,sbred vil1 naar den frst er tilvokset1 kun bestaa deri1 at man1 naar ,planterne om ,efteraaret er visnede1 afskrer dem nogle faa ,centimeter over ,jorden og dkker dem med et ,lag velforraadnet1 gammel ,gdning og saa for ,resten lader dem sktte sig selv og kmpe om ,pladsen4 ,enkelte ,planter vil efter nogle ,aars ,forlb gaa til ,grunde1 men andre vil fylde deres ,plads1 og ,bevoksningen vil med ,aarene blive tttere og tttere4 ,bliver ,plantningen efter nogle ,aars ,forlb gennemvokset af ,grs og ,ukrudt1 er der intet andet at gre end at fjerne det hele1 tage ,planterne op1 rense dem omhyggeligt for ,grs og ,ukrudt1 tilfre ny ,jord og plante paa ny4 ,illustration3 ,fig4 #cg4 ,ligularia macrophylla1 en pragtfuld ,plante med store graablaa ,kaalblade og gule ,blomster1 udmrket til ,sbred4 ,dersom ,vandhaven skal anlgges langs en ,bk1 der bugter sig frem mellem ,sten og stejle ,skrnter1 da kan man ved ,hjlp af ,dmninger og smaa ,udvidelser skabe noget meget smukt1 og ,beplantningen kan her vre ganske anderledes righoldig og overdaadig end ved ,sbredden4 ,men dersom en saadan ,bk anlgges ved ,kunst1 maa man vre forsigtig og ikke gre det alt for vidtlftigt4 ,disse arrangerede ,vandfald og ,drypstenshuler af ,cement er ikke knne1 dog kan en smuk og frodig ,bevoksning bde paa mange ,smaglsheder4 ,er det en lige ,grft eller ,kanal1 man skal beplante1 vil der1 naar denne da ellers er i ,harmoni med sine ,omgivelser1 ikke vre nogen ,grund til at ndre dens ,form1 en lige ,grft kan beplantes meget smukt og virke ligesaa naturligt og selvflgeligt som den mest kunstfrdigt slyngede ,bk4 ,illustration3 ,fig4 #ch4 ,dammen i ,det kgl4 danske ,haveselskabs ,have med bagved liggende ,stenparti4 ,er man fuldstndig frit stillet og kan anlgge sin ,vandhave1 hvor man har ,lyst1 da vlger man en ,plads med smukke1 hyggelige ,omgivelser1 hvor der er ,sol og ,l1 og her giver man saa ,vandhaven den ,form og ,udstrkning1 som ,forholdene tillader4 ,kan den forenes med ,stenhjsanlget1 er det en stor ,fordel1 de to ,ting klder hinanden godt og hrer ganske naturligt sammen4 ,selve ,udgravningen til ,vandet giver man en saa naturlig og fri ,form som muligt1 der maa gerne vre lidt ,japaneseri med i ,spillet4 ,det samme glder ved ,udformningen af ,bredderne4 ,ved ,anlget af disse maa man bestandig have de ,planter i ,tanke1 som man vil skaffe ,plads til1 og sge at berede disse saa gunstige ,voksevilkaar som muligt4 ,der maa vre ganske flade1 lavtliggende ,steder til den smukke1 fyldtblomstrede ,engkarse1 ,cardamine pratensis fl4 pl41 den fine1 yndige ,trvlekrone1 ,lychnis flos cuculi fl4 pl41 den dobbelte ,kabbeleje1 ,caltha palustris fl4 pl41 de smukke1 storblomstrede ,varieteter af ,engforglemmigej1 ,myosotis palustris ,graf ,waldersee1 og den nydelige1 rigtblomstrende1 broncefarvede ,abeblomst1 ,mimulus luteus cupreus1 og enkelte andre4 ,illustration3 ,fig4 #ci4 ,engelsk ,vand- og ,stenhave4 444 ,der maa gerne vre lidt ,japaneseri med i ,spillet4444 ,paa lidt hjere liggende ,terrain vil der vre den ideelle ,plads for de to pragtfulde ,primuler1 ,p4 japonica og ,p4 pulverulenta4 ,disse to dejlige ,planter1 som man kun sjldent har ,glde af paa ,stauderabatter1 kan her udvikle sig til en ,strrelse og ,pragt1 som er aldeles forbavsende4 ,ogsaa flere andre ,primuler som ,p4 sikkimensis1 ,p4 frondosa1 ,p4 denticulata og ,p4 cashmiriana viser sig her at vre i ,besiddelse af en ,livskraft1 som man ikke havde tiltroet dem4 ,ja1 selv den lille yndige ,primula farinosa1 som ellers vanskeligt lader sig flytte ind ude fra ,engen1 kan trives4 ,det vil dog vre heldigt1 om man kan give disse ,planter noget ,trvejord1 men absolut ndvendigt er det ikke4 ,i det hele er ,vandplanterne ikke fordringsfulde med ,hensyn til ,jorden4 ,har de blot den rette ,grad af ,fugtighed og ,sol1 er de som ,regel fornjede4 ,illustration3 ,fig4 #dj4 ,naturlig ,plantning1 fotograferet ca4 #b ,maaneder efter ,plantningen4 ,kun ,brudelysene i ,forgrunden er ldre4 7,fra ,kolding ,planteskole74 ,saaledes arbejder man videre4 ,paa et endnu hjere liggende ,terrain skaffer man ,plads til ,engblommer1 ,spirer1 ,astilber og en ,mngde andre ,planter4 ,mange ,planter vil uden at vre egentlige ,moseplanter trives langt bedre paa en saadan fugtig ,vokseplads end paa ,stauderabatten1 hvor de let kommer til at lide af ,vandmangel4 ,saadanne ,planter som f4 ,eks4 ,senecio1 ,ligularia1 ,staudephlox1 ,efteraarsasters1 ,rudbeckia1 ,helenium1 ,solidago1 ,eupatorium1 ,hemerocallis4 ,funkia og flere andre trives godt paa en saadan fugtig ,vokseplads og fjer sig smukt og naturligt ind i ,ensemblet4 ,illustration3 ,fig4 #da4 ,blomsterkret i ,det kgl4 danske ,haveselskabs ,have1 set fra ,stenhjen4 ,samtidigt med at man udformer ,terrainet og derved sger at skabe ,voksepladser til de forskellige ,planter1 maa man ogsaa betnke1 hvorledes disse vil prsentere sig paa det ,sted1 man har tiltnkt dem4 ,store1 imponerende ,planter som ,gunnera1 ,funkia og ,senecio maa helst kunne ses paa ,afstand og spejlende sig i ,vandet1 smaa1 fine ,blomster maa kunne ses ganske tt ved4 ,gangene maa slynge sig som naturlige ,stier1 snart maa man vre helt nede ved ,vandet og i ,stand til at se ud over dette1 snart maa de hje frodige ,planter lukke sig om en og sprre ,udsigten4 ,alt som man vandrer fremad ad de smalle1 bugtede ,stier1 maa ,billederne skifte og aabenbare nye ,sknheder og nye ,overraskelser4 ,hertil er det blgede ,terrain saa vel skikket foruden det1 at det tillige skaffer ,plads til en ,mngde hjst forskellige ,planter baade ,stauder og blomstrende ,buske1 hvad der er en stor ,fordel1 thi ,vandhavens ,omgivelser kan ikke blive for rige og overdaadige1 og alt hvad der er af store1 pragtfulde ,stauder1 som det ellers kan vre vanskeligt at faa anbragte1 kan her finde ,anvendelse4 ,denne fri ,plantning omkring ,vandhaven kan vre meget smuk1 og det er en taknemmelig ,maade at arrangere ,stauder paa4 ,ude i ,vandet1 der helst maa have en ,dybde af #a ,meter eller lidt mindre1 laver man langs ,bredderne smaa er og ,halver1 som beplantes med ,siv1 ,iris1 ,pilblad 7,sagittaria71 ,brudelys og ,star4 ,ud fra ,bredden breder sig ,bukkeblad1 ,vandrllike 7,hottonia palustris71 ,ranunkler og den vilde ,calla4 ,er der ,plads til strre er1 som kan hve sig over ,vandfladen1 kan man paa disse plante ,astilbe1 ,spira og flere andre ,planter4 ,saadanne er dannes af ,trkasser1 der naar op til ,vandfladen1 disse fyldes med ,jord1 og der bygges videre over ,vandet ved ,hjlp af ,natursten4 ,mellem disse plantes ,fredls1 ,vandsnerre 7,galium palustre74 ,abeblomst eller lignende1 indtil man er naaet ca4 #a_/b ,meter over ,vandet1 lavere nede maa ,spirerne og ,astilberne ikke gerne staa4 ,dette beror dog noget paa ,jordens ,beskaffenhed1 paa ,trvejord taaler de mere ,fugtighed end i almindelig ,havejord4 ,kun ,spira ulmaria1 almindelig ,mjdurt1 taaler mere ,fugtighed1 den kan trives helt nede ved ,vandet1 den fyldtblomstrede ,varietet er meget smuk og fortjener ,opmrksomhed4 ,illustration3 ,fig4 #db4 ,til venstre i ,vandet ,brudelys 7,butomus71 til hjre oppe paa ,land ,funkia1 en udmrket ,sbredsplante4 7,fra ,kolding ,planteskole74 ,spirerne og ,astilberne hrer til vore smukkeste og mest anvendelige ,sbredsplanter4 ,der er i det hele taget kun faa ,planter1 der overgaar de nye ,astilbehybrider i ,sknhed1 og ingen af vore ,stauder overgaar ,spirerne i ,finhed og ,gratie1 srlig langs en ,sbred er de umistelige4 ,af ,iris er det srlig vor almindelige gule ,iris 7,i4 pseudacorus71 den sibiriske ,iris 7,i4 sibirica7 med sine ,varieteter og den japanske ,iris 7,i4 ,kmpferi71 der egner sig til ,plantning paa fugtige ,steder4 ,de trives alle #c bedst langs ,sbredden1 lige i ,vandkanten1 men de kan dog ogsaa taale at staa med nogle faa cm ,vand over sig4 ,de to frstnvnte er meget njsomme og villigtvoksende1 de japanske er mere lunefulde1 de krver megen ,nring og synes her i ,landet at trives bedst i ,trvejord1 men man ser dem dog ogsaa vokse og blomstre i ,lerjord eller sandet ,dynd1 men som sagt er de ligesaa lunefulde1 som de er knne4 ,ogsaa de smukke ,iris ochroleuca holder af ,fugtighed1 men det er en ,misforstaaelse1 naar man tror1 at ,iris germanica1 de almindelige ,haveiris1 ynder ,fugtighed1 disse trives bedst paa en tr og solbeskinnet ,vokseplads4 ,som allerede sagt er ,vandplanternes ,kultur meget enkelt og ligefrem4 ,har man fundet den rette ,vokseplads1 hvor de befinder sig vel og prsenterer sig smukt1 har man i ,sommertiden kun at fjerne de visne ,blade og ,blomster og saa for ,resten se til og glde sig over ,frodigheden og ,blomsterpragten4 ,naar ,efteraaret kommer1 og ,herligheden er forbi1 afskres ligesom i ,staudehaven de visne ,dele1 og ,jorden mellem ,planterne dkkes med et ,lag gammel ,gdning4 ,der vil kun sjldent vre ,plads til at lsne ,jorden mellem ,planterne1 men det er heller ikke ndvendigt1 den hele ,bred skal jo helst danne et sammenhngende ,virvar af ,blomster og ,blade4 ,illustration3 ,fig4 #dc4 ,lille1 rigt beplantet ,dam i ,professor ,arnold ,krog's ,villahave paa ,frederiksberg4 ,af praktiske ,grunde vil det vre heldigt mellem ,planterne langs ,sbredden at anbringe nogle flade ,sten1 de saakaldte ,trdesten1 ligesom det ogsaa kan vre heldigt at kantstte ,gangene med en ,rkke ,natursten4 ,alle disse ,sten giver let den nyanlagte ,vandhave et uroligt og broget ,udseende1 men de er nsten ndvendige1 og saa snart ,planterne vokser til1 skjules de af disse4 ,at store1 smukke ,natursten klder en ,vandhave og forger ,sbreddernes ,sknhed meget1 er saa selvflgeligt1 at det nppe behver at nvnes4 ,illustration3 ,fig4 #dd4 ,dam med en ,mngde forskellige ,planter4 ,i ,forgrunden ,gunnera4 7,fra ,carl ,v4 ,lange's ,gartneri1 ,frederikssund74 ,om ,aakanderne er det allerede tidligere bemrket1 at de1 naar de er frit udplantede1 ikke krver nogen srlig ,pleje1 isr hvor ,sbunden er dyndet og nringsrig4 ,bestaar den derimod af ,ler eller ,sand1 vil det vre ndvendigt at tilfre dem ny ,nring4 ,dette foregaar lettest paa den ,maade1 at man i ,vintertiden1 naar ,vandet er tilfrosset1 hugger ,hul paa ,isen og vlter et ,par ,trillebrfulde gammel ,gdning ned i ,vandet over ,planterne4 ,man kan ogsaa lade ,gdningen blive liggende oven paa ,isen2 naar denne tr bort1 vil ,gdningen synke til ,bunds og komme ,planterne til gode4 ,nsten alle ,aakandehybriderne er fuldstndig haardfre1 og man behver ikke at frygte1 at de skal tage ,skade af ,kulden1 selv om ,vandet bundfryser1 men man maa dog helst regne med1 at de skal have #a_/b-a ,meter ,vand over sig4 ,illustration3 ,fig4 #de4 ,aakander i ,knuthenborg ,park4 ,billedet er taget #a ,aar etter ,plantningen4 ,angaaende de mange forskellige ,vandplanter1 der udbydes1 da maa man vre varsom og ikke plante1 hvad man ikke kender4 ,der findes blandt dem mange slemme ,ukrudtsplanter1 og kan ,ugrsset vre besvrligt oppe paa ,landjorden1 saa er det ti ,gange vrre ude i ,vandet4 ,saadanne ,planter som ,potamogeton1 ,elodea1 ,myriophyllum og flere andre skal man ikke plante4 ,af ,undervandsplanterne er det egentlig kun ,krebseklo 7,stratiotes aloides71 der fortjener at dyrkes4 ,den er smuk og let at holde i ,ave4 ,algerne og ,undervandsplanterne er ,aakandernes vrste ,fjender1 og skal ,aakanderne udvikle sig smukt1 maa man sge at beskytte dem mod disse4 ,selv en saa smuk ,plante som ,limnanthemum nymphoides maa man vogte sig for1 den kan forvandle den smukkeste ,s til en hslig ,ukrudtsmark4 ,ogsaa saadanne ,planter1 som breder sig strkt ved udlbere skal man vogte sig for at plante f4 ,eks4 ,tagrr1 ,dunhammer1 ,sdgrs1 ,padderokke og flere andre med krybende ,rodstok4 ,i mindre ,bassiner1 hvor man er ,herre over ,vegetationen1 har det mindre at sige1 men under store ,forhold skal man vre varsom med disse ,planter1 der kan blive yderst besvrlige at slaas med4 ,tagrr er dog den skikkeligste af disse4 ,selv om den breder sig meget strkt ved ,udlbere1 er den let at begrnse eller udrydde1 thi den taaler ikke at miste ,toppen1 medens den er i ,vkst4 ,hvis man derfor i ,sommertiden slaar den af med en ,le1 dr den bort4 ,det er allerede sagt1 at det er ,yppigheden1 ,frodigheden1 der er ,vandhavens strste ,charme1 men at denne maa holdes i ,ave af forstaaende ,hnder1 der tager varsomt og bldt paa ,engens blde ,blomster4 ,vandhaven kan hurtigt forvandles til et forsmt ,vildnis1 men man kan ogsaa jage ,alferne bort med alt for megen ,kultur og ,orden4 ,illustration3 ,fra ,dammen i ,det kgl4 danske ,haveselskabs ,have4 ,illustration3 ,fig4 #df4 ,stenhj bygget som kunstigt ,klippeparti4 7,friar ,park i ,england74 ,,stenh,,jsplanternes ,,kultur af ,axel ,lange4 ,enhver1 der har frdedes i ,bjrgene1 strejfet gennem de alpine ,enge1 gennem ,mosedragene1 over ,stenur1 klatret op ad ,fjldvgge1 vandret op til ,isbrfoden eller vandret over ,bren og naaet de om ,sommeren snefri ,bjrgtinder1 vil hjem med sig bringe et uudsletteligt ,indtryk af ,bjrgenes herlige ,flora4 ,nsten alle ,vegne1 hvor man frdes1 mder man de prgtigste ,blomster1 og alle eller nsten alle er de af saa rene ,farver1 som man sjldent ser dem i ,lavlandet4 ,hje af ,vkst er ,planterne ikke1 men det er netop det fortryllende ved dem1 thi selve ,blomstens ,strrelse staar ikke tilbage for ,blomsterne fra ,slettelandene2 man behver blot at tnke paa en ,alpeplante1 som den i ,haver almindelig dyrkede ,gentiana acaulis1 hvis ,skud ikke er mere end faa ,centimeter hje1 men hvis ,blomster er ca4 #f cm lange og #c cm i ,diameter1 paa den lille ,alpe-,valmue1 der nppe bliver over #aj cm hj1 men har ,blomster strre end vor ,klle-,valmue eller endelig mindes den bekendteste af alle ,alpeplanter3 ,edelweiss1 hvis ubetydelige ,blomsterkurve er omgivne af snehvidfiltede ,blade1 en straalende ,stjerne flere ,centimeter i ,diameter1 baaret af en ikke stort hjere ,stngel og springende lige ud fra ,klippen1 for at danne sig blot et ringe ,begreb om ,alpefloraens ,herlighed4 ,det er derfor intet ,under1 at ,menneskene1 som sger at samle ,planter fra alle ,jordens ,egne i deres ,haver3 ,tropernes ,palmer og ,orchideer1 ,kaplandets ,lyngarter1 ,himalayas ,alperoser1 ,mexikos ,kaktus1 ,nordamerikas ,trer1 stasiens ,chrysanthemum1 for blot at nvne nogle faa ,eksempler1 ogsaa prver at bringe ,hjfjldsbeboerne ned i ,slettelandets ,haver4 ,der har i de to sidste ,menneskealdre vret en stedse stigende ,interesse blandt ,havevenner for ,dyrkningen af ,alpeplanter1 men aabenbart har man alt tidligt haft de mest ijnefaldende i ,kultur4 ,e4 ,wocke skriver angaaende ,sprgsmaalet1 om hvor gammel denne ,gren af ,havebruget er1 flgende3 ,hvem har frst dyrket ,alpeplanter i ,haver1 frst haft dem i ,kultur8 ,det er vanskeligt at sige4 ,bjrgbeboerne har uden ,tvivl givet ,stdet dertil1 idet de i deres ,haver har indplantet deres ,yndlinge blandt ,fjldets ,planter1 som spillede en ,rolle i deres1 daglige ,liv saavel som i deres ,poesi4 ,efterhaanden har ,dalbeboerne da ogsaa faaet ,lyst til at dyrke ,fjldplanter i deres ,haver og har hentet dem enten fra ,bjrgboernes ,haver eller fra de naturlige ,voksesteder4 ,klosterhaverne har her sikkert spillet en ,rolle4 ,a4 ,kerner fortller saaledes1 hvordan han i #ahdf i ,klosterhaven i ,lilienfeld i strig paa en ganske lille ,plads saa den herligste lille ,alpeflora1 som han ,dagen forud havde beundret i ,hjfjldene4 ,i sidste ,halvdel af det #ai;de ,aarhundrede har ,alpeplanterne faaet sig et nyt ,hjem i de engelske ,haver og derfra har ,dyrkningen bredt sig ud i stedse videre ,kredse4 ,naar man vilde dyrke ,planter fra ,bjrgegnene her nede i ,lavlandene laa det snublende nr at sge at give dem ,forhold at vokse under1 som kunde ligne dem1 de fandt i deres ,hjemstavn1 og da det var ,bjrgplanter1 maatte de naturligvis have ,sten at vokse imellem1 ligesaa naturligt faldt det1 at ,planterne maatte sttes paa ,forhjninger og ikke paa flad ,jord4 ,denne ,opfattelse er selvflgelig rigtig1 saalnge der tales om det ndvendige i at give ,planterne naturlige ,forhold at vokse under1 men saa snart man derefter konstruerer sin ,hj til ,stenhjsplanter som en ganske simpel ,jordbunke3 kuppelformet eller kegleformet1--naar det kommer lidt videre med halvmaaneformet eller ,s-formet ,grundflade--og bestaaende af almindelig ,havejord belagt med eller rettere besat med ,sten1 der strutter ud i ,luften med den spidse ,ende1 saa er man ganske paa ,vildspor4 ,forholdene hvorunder ,planterne vokser i ,naturen er saa forskelligartede1 at der for at kunne skaffes dem blot tilnrmelsesvis naturlige ,kaar maa lgges langt mere ind i ,konstruktionen af ,stenhjen1 end der sdvanligvis sker4 ,men herom mere senere4 ,alpeplanternes ,voksekaar i deres ,hjemstavn4 ,en ,ekskursion i ,bjrgene vil for dem1 som ikke fr har frdedes der1 som ,regel byde paa ,overraskelser4 ,sikkert de fleste vil forbavses over at trffe saa udstrakte ,arealer1 hvor ,fjldet ikke viser sig i ,overfladen1 men er dkket af et ,muldlag tt bevokset med ,planter4 ,selv om vi ser bort fra de lavere ,dele af ,bjrgene1 som dkkes af ,lvskov og ,granskov--med den for disse ,skove egne ,undervegetation--maaske af og til afbrudt af en aaben ,hjslette med ,landsbyer1 ,agre1 ,moser og ,enge1 og kun betragter den hjere ,del af ,fjldene1 da vil vi ogsaa der paa vor ,vandring opefter1 ikke bestandig frdes paa ,stengrund4 ,aartusinders ,vind og ,vejr har virket paa ,fjldet og omskabt den oprindelige1 ganske ngne ,stenmasse til et for ,plantevksten beboeligt ,sted4 ,i hver en ,revne paa ,stenfjldet er ,vandet trngt ind4 ,frosten har virket og sprngt store og smaa ,stykker af ,fjldet1 ,gletscherne har langsomt1 men sikkert skuret mod det faste ,fjld og malet ,overfladen til ,grus1 ,sand og ,stenmel4 ,rindende ,vand har frt de fine ,dele med sig ned ad ,bjrget for senere at aflejre dem igen paa fladere ,partier4 ,her har saa vret gode ,betingelser for ,plantevkst1 da der fra de hjere liggende ,steder tilfrtes ,fugtighed2 og var der frst en begyndende ,plantevkst1 bedredes ,betingelserne for en tttere ,bevoksning stadig4 ,paa saadanne ,steder har da kunnet opstaa ,moser og ,enge4 ,rigeligere eller ringere ,tilfrsel af ,vand og kraftig eller ubetydelig ,nedbr har givet fugtigere eller trrere ,enge4 ,vegetationen ligner i mange ,maader den i ,lavlandets ,enge1 den er tt1 der er talrige ,grsser1 ,orchisarter1 ja mange ,arter er flles2 man vil dog som ,regel finde ,planterne lavere bl4a4 af den ,grund1 at det ,vand1 der overrisler ,engen er meget koldt og derfor hmmer ,hjdevksten4 ,men ,klippesiderne er jo ogsaa bevoksede med ,planter1 her tt1 der mere spredt2 hvorledes opstaar her ,betingelser for ,plantevkst8 ,ser vi1 her i ,lavlandet noget tilsvarende8 ,ja1 paa en ,maade4 ,ser vi ikke hyppigt ,tegltage med gulgrnne ,pletter af ,laver1 som senere aflses af smaa ,mospuder1 der maaske igen afgiver ,fodfste for en ,huslg1 en ,stenurt eller en lille ,grstue2 ser vi ikke ,stenene i ,stengrderne og de store ,rullesten ude i ,heden bevoksede med ,laver og ,mosser8 ,ligesaadan gaar ,udviklingen for sig i ,fjldet1 men her er ,overgangen fra ,mosvegetation til den hjere ,plantebevoksning maaske noget hurtigere1 fordi der fra hjere ,dele af ,bjrget siver ,fugtighed ned4 ,og i hver lille ,revne1 som fremkommer i ,klippevggen1 selv om denne er nok saa stejl1 er der ,udsigt til at en ,plante kan fste ,bo4 ,der behves blot1 at ,vinden eller rindende ,vand skal fre et ,fr hen til et saadant gunstigt ,sted1 saa at det kan spire dr og sende sine ,rdder ind i ,klipperevnen4 ,stv tilfrt andetsteds fra har samlet sig i ,revnen og afgiver ,jordbund for den spirende ,plante4 ,de ,planter1 som vokser i ,revner og ,spalter paa ,klippevggene har jo meget afvigende ,kaar fra ,planterne i ,slettelandet4 ,rdderne1 som her kan brede sig vidt ud til alle ,sider1 maa hist njes med at brede sig i det ,rum1 som ,klipperevnen giver1 de bliver derfor grne fladt vifteformige4 ,man kunde vre tilbjelig til at tro1 at en ,plante1 der voksede paa en saadan ,klippevg1 snart maatte komme til at mangle ,vand4 ,dette er dog ret sjldent ,tilfldet4 ,ofte siver der bestandigt fra hjere ,steder ,vand ned langs ,klippens ,sider1 trnger ind i de fineste ,sprkker og nrer ,sugerdderne1 og udebliver denne ,tilfrsel af ,mangel paa ,nedbr1 eller fordi ,sneen hjere oppe er smeltet bort1 saa virker den kraftige ,dug om ,natten dog forfriskende paa ,planten4 ,tillige er ,klipperne altid mere eller mindre porse4 ,herom skriver ,correvon3 ,medens visse ,stenarter suger ,vand til sig omtrent som et ,stykke ,sukker1 lader andre det kun langsomt trnge ind i deres mikroskopiske ,kanaler4 ,men alle ,klipper er gennemtrngte af ,vand i hjere eller mindre ,grad1 og de meddeler dette ,vand til de ,planter1 der vokser paa dem1 saa at de holder sig friske4 ,bjrgenes vre ,tinder1 der en lang ,tid af ,aaret er dkkede af et mgtigt ,snelag1 er i den korte ,sommer heller ikke vegetationslse4 ,fjldet er forvitret1 saa at den faste ,masse er dkket af et ,lag af lse ,sten1 ,grus og ,stenpulver4 ,heri vokser ,planterne mer eller mindre spredt4 ,mange ,steder er ,tidsrummet mellem ,sneens ,bortsmelten om ,forsommeren og det frste ,snefald om ,efteraaret saa kort1 at en ,udtrren af ,jordsmonet ikke kan finde ,sted1 og ,natteduggen og ,taagerne1 der hyppigt lgger sig om ,bjrgtoppene1 holder ,planterne bestandig friske4 ,planterne srprges ogsaa af det strke ,lys1 som hersker under hele deres korte ,liv2 en ,plante1 som kommer frem af den smeltende ,sne i ,juni ,maaned1 vaagner til et langt intensere ,lys end vore ,foraarsplanter nyder1 naar de i ,marts-,april bryder frem af ,jorden4 ,dr hvor ,gletscherne ender1 naar de er paa deres ,vinterstade1 vil man finde mgtige ,samlinger af ,sten og ,grus1 som af ,gletscherne er frt ned fra de hjere ,egne4 ,disse ,endemorner er ogsaa bevoksede om end hyppigt meget spredt4 ,planterne lever her under lignende ,kaar1 som dem vi fandt paa ,bjrgtinderne4 ,de har som disse rigelig ,vde om ,sommeren1 thi ,smeltevandet fra ,bren gennemskyller bestandig ,mornen2 men om ,efteraaret1 naar ,kulden lgger sig over ,bjrgene1 standser ,afsmeltningen fra ,gletscheren1 og ,mornen bliver derved temmelig tr4 ,ved ,kuldens ,fremadskriden bliver de endog dkkede af et ,lag ,sne1 som vrner dem mod ,vinterens strke ,kulde4 ,selv de fra ,fjldene nedstyrtende ,stenmasser1 som samler sig ved ,fjldets ,fod eller i ,klfter i vldige1 skraanende ,urer 7,tyskernes3 ,gerll71 forbliver ikke ubeboede af ,planter4 ,disse ,urer er ogsaa fugtigere end man efter deres ,konsistens kunde vente1 men de kan jo ogsaa vre beliggende saaledes1 at de er strkt udsatte for ,solens ,virkning og kun modtager ringe ,vde fra de hjere liggende ,dele af ,fjldet2 i saa ,fald vil kun ,planter1 der ved tt ,filtbekldning eller paa anden ,maade er vrnede mod for strk ,fordampning1 kunne trives her4 ,paa isolerede ,bjrgtoppe i de lavere ,dele af ,bjrgene eller paa ,skrnter1 hvor ,muldlaget er tyndt1 og hvor ,sneen paa ,grund af den lavere ,beliggenhed smelter bort tidlig paa ,foraaret1 kan der ogsaa blive ret ugunstige ,vegetationskaar4 ,de ,arter1 man finder paa saadan ,lokalitet1 er da ogsaa vrnede paa en eller anden ,maade mod for strk ,fordampning1 enten ved at ,bladene er bekldte med ,haar1 eller er af lderagtig ,konsistens 7,rhododendron7 eller ved at de er ganske smalle1 naaleformede 7,lyngarter74 ,vegetationer i dybe ,spalter og smalle ,klfter er meget afvigende herfra2 er ,klfterne nordvendte vil kun meget lidt ,sollys trnge ned i dem1 og selv om de er sydvendte1 er det kun en kort ,tid af ,dagen1 at de er solbelyste4 ,planterne1 som vokser her1 er da mest ,bregner og andre tyndbladede ,vkster1 som breder sig frodigt imellem ,mosser i den fugtige1 muldede ,jord4 ,her er i korte ,trk givet de vigtigste ,kaar1 under hvilke ,planterne trives i ,bjrgegne1 men mange andre ,faktorer spiller ind med og gr ,forholdene mere sammensatte1 saaledes ,stedets ,afstand fra kvator1 7,grundfjldets ,art og ,fjldets ,heldning mod ,nord1 ,syd eller andre ,verdenshjrner74 ,alpeplanter4--,stenhjsplanter4 ,der er i det foregaaende talt om ,alpeplanter1 medens der i ,titlen paa ,bogen er anvendt ,betegnelsen ,stenhjsplanter4 ,der vil da let kunne rejse sig det ,sprgsmaal1 om disse to ,udtryk kan bruges i ,flng1 eller om der kan gives en vis ,adskillelse imellem dem4 ,med andre ,ord1 om alle ,stenhjsplanter er ,alpeplanter eller om alle ,alpeplanter egner sig til ,plantning paa ,stenhje4 ,svaret maa lyde1 at ,stenhjsplanter er et bredere ,begreb end ,alpeplanter1 selv om vi tager dette i videst mulige ,forstand4 ,ved ,alpeplanter1 eller som de ogsaa betegnes alpine ,planter1 forstaar vi ,planter1 der vokser i ,bjrgegne ikke alene i ,alperne1 men ligesaavel i ,pyrenerne1 i ,andes eller ,himalaya1 og tillige dem1 som findes i arktiske og antarktiske ,egne1 voksende saa hjt op over ,havet eller saa langt mod ,syd eller ,nord1 at de en meget betydelig ,del af ,aaret er dkkede af ,sne og saaledes kun har en kortvarig ,sommer1 en kort ,vkstperiode4 ,disse ,planter kan efter deres ,voksekreds deles i subalpine1 alpine og hjalpine ,planter1 ligesom den arktiske ,region kan deles i flere ,florablter4 ,hvor ,hjdegrnsen 7over ,havet7 for de forskellige ,blter af ,alpeplanter ligger1 afhnger af vedkommende ,bjrgkdes ,afstand fra kvator4 ,nogle ,planter kan flges gennem alle #c ,regioner1 andre har kun en ringe ,udbredelse i lodret ,retning4 ,visse ,arter findes baade i ,bjrgegne og i ,polaregne1 andre har et ret begrnset ,vokseomraade i vandret ,retning4 ,illustration3 ,fig4 #dg4 ,enkelt ,del af ,stenhjsanlgget i ,friar ,park 7,se ,fig4 #df74 ,som alt nvnt har man i ,haver fundet paa at bygge ,stenhje for at kunne dyrke disse smukke ,planter fra ,bjrgene og fra ,polaregnene1 og de udgr ogsaa ,stenhjsplanternes ,hovedmngde1 men man har desuden samlet ,hjlpetropper fra mange andre ,egne af ,jorden og anbragt dem paa ,stenhjen4 ,forholdet er jo nemlig det1 at der rundt om paa ,jordens ,kreds findes en ,mngde meget smukke ,planter voksende i ,slettelandenes ,moser1 ,enge1 ,skove og ,stepper eller paa ,ruiner og ,stengrder1 hvilke ,havevennerne grne vil dyrke1 men som maa anbringes paa ,stenhjen1 enten fordi de her prsenterer sig bedre end paa flad ,jord1 eller fordi de overhovedet ikke kan trives det sidstnvnte ,sted4 ,ordet ,stenhjsplanter er derfor et meget omfattende ,begreb1 men faste ,rammer for det har man ikke2 hvad en vil godkende som passende til ,stenhj1 kasserer en anden1 og hvad der passer til at plante paa store ,stenhje mispryder maaske paa mindre4 ,nogle ,stenhjsvenner vil dog udelukkende dyrke alpine ,planter og undgaar med velberaad ,hu alle ,plantearter1 som ikke kommer ind under dette ,begreb4 ,for dem er ,planternes ,sjldenhed tit af strste ,vigtighed1 de frydes selv over ubetydelige ,arter1 og de har netop den strste ,glde i at dyrke de vanskeligste ,planter4 ,der er dog en ,del ,alpeplanter1 som trodser ethvert ,kulturforsg1 og som det er ganske rkeslst at prve at indplante paa ,stenhjsanlgene4 ,andre ,stenhjsvenner vil kun have smukke eller blomsterrige ,planter i ,kultur eller ,arter1 der er saa lette at dyrke1 saa at de nsten kan passe sig selv4 ,plantematerialet er dog saa stort1 at der bliver nok for enhvers ,smag--lykkeligvis--thi der er dog ingen ,glde ved1 at den ene ,stenhj er en tro ,afspejling af den anden1 hverken hvad ,konstruktionen eller ,plantebestanden angaar4 ,stenhjsplanternes ,vkstformer4 ,stenhjsplanterne kan efter deres ,voksemaade henfres til forskellige ,typer1 som her kortelig skal beskrives1 da ,betegnelserne i det flgende anvendes ,gang paa ,gang4 ,der findes ,overgange mellem de forskellige ,typer1 saaledes at det af og til kan vre vanskeligt at afgre1 hvilken ,vkstform man skal henfre den eller den ,plante til4 ,rosetplanter4 ,bladene er samlede i ,rosetter1 d4v4s4 de sidder ikke op ad en ,stngel med tydelige ,mellemrum1 men udspringer omtrent fra samme ,punkt og ligger ofte fladt ud til alle ,sider paa ,jorden eller ,klippen4 ,blomsterstanden kan vre endestillet d4v4s4 udgaa fra ,rosettens ,midte eller udgaa fra ,bladhjrnerne1 og ,rosetten kan mangle eller have ,sideskud4 ,rosetplanter med endestillet ,blomsterstand og uden ,sideskud dr efter fuldendt ,blomstring--de er monokarpiske1 som det kaldes i det botaniske ,sprog--og maa formeres ved ,frudsd 7,saxifraga mutata1 ,sax4 longifolia74 ,denne ,voksemaade er ganske analog med flere af vore kendte to-aarige ,planter for ,eks4 ,kongelys4 ,dannes der ,sideskud1 er ,formeringen af ,planten jo derigennem sikret4 ,sideskuddene kan sidde tt op til ,moderplanten eller fjrnes fra denne ved en ivrig bladls ,udlber1 de kan lsne sig fra ,moderplanten meget snart og danne selvstndige ,individer 7visse ,sempervivum7 eller vedligeholde ,forbindelsen i lngere ,tid2 er ,dannelsen af ,sideskud meget yppig1 dannes der efterhaanden store sammenhngende ,tpper4 7,saxifraga aizoon1 ,androsace sarmentosa74 ,pudeplanter4 ,skuddene er korte1 tt samlede1 saaledes at de midterste staa lige ret op1 de nederste ligger paa ,jordoverfladen1 og hele ,planten danner sig halvkugleformet 7eller som en ,kuglekalot74 ,bladene er smaa og meget ttsiddende1 sidder ofte i ,mngde visne inde i ,planten4 ,skuddene er grne utilbjelige til at slaa ,rod1 selv om de ligger tt til ,underlaget2 ,pudeplanterne er derfor vanskelige at dele1 og maa formeres ved ,frudsd eller ,stiklinger4 ,tppeplanter4 ,planterne er enten tragtige eller urteagtige med kortere eller lngere ,skud1 som grne er rigt forgrenede og ligger fladt henad ,jorden eller over ,stenene og derved dkker ,jordsmonet som et tt ,tppe4 ,skuddene er hos nogle meget uvillige til at slaa ,rod 7,rhamnus pumila71 og man kan hos disse lfte store ,partier af ,planten op fra ,underlaget4 ,formeringen af saadanne ,arter maa derfor ske ved ,frudsd1 eventuelt ,stikning4 ,andre ,tppeplanter er netop meget villige til at slaa ,rod1 saa snart ,skuddene berrer den fugtige ,jord2 en ldre ,tppeplante af denne ,type er derfor i ,virkeligheden en ,koloni af selvstndige ,individer4 ,deling af disse lader sig let udfre4 ,nr disse staar saadanne ,arter1 som breder sig ud i store ,tpper ved fra underjordiske ,udlbere at sende ,skud op i ,lyset4 ,en ,del ,arter1 som man kan betegne ,pude-,tppeplanter1 har isr som unge ,individer samme ,voksemaade 7,kuglekalot71 som ,pudeplanterne1 men i ,modstning til disse er de meget villige til at slaa ,rod og vokser strkt i ,periferien1 de bliver derfor fladere og danner snart sammenhngende ,tpper ved at vokse sammen med ,naboplanterne 7,arenaria ,rosani74 ,endelig kan visse ,rosetplanter forme sig som ,tppeplanter 7se f4o474 ,den almindelige ,staudetype er ogsaa reprsenteret blandt ,stenhjsplanterne4 ,skuddene er her oprette eller nedliggende og dr hvert ,aar tilbage til ,jordoverfladen1 hvor ,knopperne1 som skal fortstte ,vksten nste ,aar1 sidder4 ,knoldvkster og ,lgvkster har deres overvintrende ,dele dybere nede i ,jorden4 ,enaarige ,planter4 ,af disse er kun faa anvendelige paa ,stenhjen4 ,dvrgbuske4 ,foruden nogle tppedannende ,arter 7,dryas1 visse ,salix7 har man blandt ,stenhjsplanterne en ,del ,smaabuske med opret1 men dog lav ,vkst4 ,navnlig ,lyngfamilien leverer mange af denne ,type4 ,stenhjens ,berettigelse i ,haven4 ,det vil for ,haveejeren ofte krve en vis ,grad af ,overvejelse1 om han i sin ,have skal anlgge en ,stenhj eller ej4 ,han kan i den ,anledning stille sig forskellige ,sprgsmaal3 ,vil det landskabeligt set kunne forsvares at lgge en ,stenhj i ,haven8 ,er ,stenhjsplanterne noget saa fremragende1 at det kan forsvares1 at de faar et srligt ,anlg8 ,kan de ikke dyrkes paa flad ,jord8 eller kan man overhovedet give dem de ,kaar1 de fordrer8 ,en af vore mest fremragende ,landskabsgartnere1 ,glsel1 har skrevet3 ,stenhje have ikke nogen malerisk ,betydning i de landskabelige ,dele af ,anlgget1 og det er absolut forkasteligt at anvende ,s4 paa en saadan ,maade1 at der dermed tilsigtes en ,efterligning af ,klippepartier4 ,herom kan der tvistes4 ,kan man omdanne et ellers kedeligt ,parti af ,parken til et smukt bygget ,stenhjsparti1 vil dette dog kunne have en vis malerisk ,virkning1 navnlig i den ,tid1 da ,saxifraga1 ,aubrietia og ,primula med andre ,florblomster blandt ,stenhjsplanterne1 staar i sknneste ,blomstring4 ,om man ikke tr lade sin ,stenhj faa ,form af et ,klippeparti1 kan der ligeledes vre delte ,meninger om4 ,sikkert er det1 at man uden at skade det landskabelige ,udseende kan lade enkelte ,dele af ,stenhjen faa ,form som ,klippeblokke1 ja det er maaske netop det fornjeligste ved ,stenhjsbyggeriet og ,beplantningen at kunne fremstille strre ttte ,stensystemer1 der beplantede ser ud som revnede ,klippeblokke1 hvis ,spalter er bleven naturligt bevoksede4 ,er man imidlertid bange for1 at ,stenpartiet skal skade det landskabelige ,billede1 som ,parken har1 er det den bedste ,udvej at bygge ,stenhjen paa ,skrnterne ned mod en forsnket ,gang4 ,i den botaniske ,have i ,kew findes ,stenhjen netop anlagt paa denne ,maade paa begge ,sider af en slangeformet ,vej1 som er anlagt lavere end det tilstdende ,terrn1 og ved ,busketbeplantning er ,anlgget skjult for ,beskueren1 indtil man er ganske nr ved ,nedgangen til ,stenpartiet4 ,men vi maa ogsaa hvde at have set ,haver1 hvor ,stenhjen var af malerisk ,virkning4 ,det vil dog let forstaas1 at det kun er i strre ,haver1 at man kan gaa saa vidt1 at man lader ,stenhjen blive et ,led1 der skal give ,prg paa ,landskabet4 ,i smaa ,haver maa ,stenhjen kun blive lille og beskeden1 men til ,gengld bygges saaledes1 at den i endnu hjere ,grad end i store tjener den ene ,hensigt3 at afgive gunstige ,voksepladser for de ,planter1 man vil dyrke derpaa4 ,at ,stenhjsplanterne er noget srlig smukt vil1 som det ogsaa berrtes i ,indledningen1 enhver1 der har set dem i ,naturen1 bekrfte2 og at de ogsaa i ,kultur1 hvor de kun giver en svag ,afspejling af1 hvad de er i ,bjrgene1 ogsaa har talrige ,beundrere1 har de senere ,aars ,iver for denne ,gren af ,havebrug tydelig vist4 ,foruden deres lave ,vkst og forholdsvis store ,blomster1 som er nogle af deres mest fremtrdende ,egenskaber1 skal her nvnes det ,forhold1 at saa mange af dem holder ,lvet frisk grnt hele ,aaret rundt eller i al ,fald en betydelig ,del af ,aaret1 man kan derfor selv i den dde ,tid af ,aaret fryde sig over det friske grnne paa ,stenhjen4 ,de adskiller sig her paa behagelig ,vis fra de fleste ,stauder1 som ,vinteren igennem staar ngne eller med halvvissent ,lv4 ,som et yderligere ,plus for ,stenhjsplanterne kan anfres1 at deres ,lidenhed gr1 at et forholdsvis stort ,antal kan dyrkes paa et meget indskrnket ,areal4 ,angaaende ,sprgsmaalet1 om de kan dyrkes paa flad ,jord1 saa maa dette for nogles ,vedkommende besvares med ja1 for andres med nej4 ,malby udtrykker sig om dette ,sprgsmaal saaledes3 ,alpeplanterne kan trives i ,bjrgegnene1 ikke saa meget fordi de der givne ,kaar er ndvendige for dem1 men snarere fordi ,klimaet for de hjere voksende ,arter er ugunstigt2 i den strke ,blst kan disse ikke udvikle sig1 var denne ,hindring ikke til ,stede1 vilde de overskygge og knuge de lavere ,planter4 ,det viser sig da ogsaa1 at nogle ,arter godt kan trives1 naar de overfres til vore ,haver og dyrkes paa flad ,jord4 ,men den strste ,part vil ikke vokse under disse ,kaar4 ,det er rimeligvis hovedsagentlig ,jordens fysiske ,beskaffenhed1 der her ikke passer dem4 ,for disse maa man saa bygge sine ,stenpartier4 ,at der er alpine ,planter1 som det selv paa disse ,anlg kan volde ,vanskeligheder at dyrke1 er kun en ,spore for ,havedyrkeren til at gre sig yderligere ,anstrngelser2 men overvindes ,vanskelighederne1 og man faar ,planterne til at trives og blomstre1 da er ,glden derved saa stor1 at alle ,besvrligheder er glemte1 naar ,maalet er naaet4 ,illustration3 ,fig4 #dh4 ,stenstning langs en ,gang 7i ,det kgl4 danske ,haveselskabs ,have7 umiddelbart efter ,plantningen4 ,den samme gang ses paa ,fig4 #gj i tilvokset ,stand4 ,valg af ,plads til ,stenhj og ,udformning af ,terrnet4 ,er ,stenhjens ,plads ikke forud givet1 maa man vlge den i den ,del af ,haven1 som har de gunstigste ,terrnforhold1 og som tillige er fri for store ,trer1 i al ,fald br der ingen ,trer vre ,syd for ,anlgget1 da disse vil rve al for meget ,lys fra ,stenhjen4 ,det er da navnlig ,lvtrer med deres overhngende ,grene1 som br undgaas1 en enkelt ,gran eller delgran1 nogle ,juniperus eller ,chamcyparis kan bedre tilstedes1 ja kan endog vre af en udmrket ,virkning i ,anlgget4 ,dernst maa man se paa ,jordbundsforholdene og ,vandforsyningsforholdene4 ,jo bedre de sidste er1 des bedre kan man forme sit ,stenhjsanlg i storslaaede ,former1 idet man da stedse er ,herre over at holde det passende fugtigt4 ,er ,forholdene i ,haven saaledes1 at ,vandtryk mangler1 eller kunstig ,vanding er vanskelig1 br man ikke bygge for hjt1 og da navnlig ikke1 hvis ,jorden er let1 da man saa risikerer en ,udtrring i den varme ,sommertid4 ,er ,midlerne smaa1 br man ligeledes afholde sig fra at bygge hjt4 ,det1 man vil opnaa1 er dog i de fleste ,tilflde at faa ,planterne udviklede saa smukt og naturligt som muligt1 og det opnaas lige saa godt paa svagt bevget som paa strkt kuperet ,terrn4 ,som gode naturlige ,terrnforhold kan nvnes3 ,smaahje og ,snkninger mellem disse2 en ,hulvej med ,skrnterne ned til denne2 nedre ,del af en ,bakke2 ,skrnterne paa begge ,sider af et forsnket ,vandlb og ,bredderne af en ,s eller en ,mergelgrav1 ,i det hele lader en ,stenhj og et ,vandparti eller et ,mosebed sig godt forene4 ,gaar ens ,bestrbelser dog ud paa at have et hjt-bygget ,anlg1 som jo ganske vist har den ,fordel fremfor et lavere ,anlg1 at det virker mere imponerende paa ,beskueren1 da br man hellere hygge paa en ,lerbakke end paa en ,sandbakke1 da den sidstnvnte1 hvor kunstig ,vanding ikke kan ivrksttes1 som alt nvnt1 let vil udtrres4 ,har man en ,nordskrnt og en ,sydskrnt at vlge imellem som ,udgangspunkt for ,stenhjen1 da br man vlge ,nordskrnten1 hvis man srlig agter at dyrke ,alpeplanter1 men derimod ,sydskrnten1 hvis man navnlig vil have ,planter fra lunere ,verdensegne4 ,er ,stenhjens ,plads i ,haven givet paa ,forhaand1 staar man jo ikke saa frit som i det frst nvnte ,tilflde4 ,saafremt det er muligt at bortrydde ,trer1 som kan virke skyggende eller paa anden ,maade generende1 uden derved at skade ,havens ,udseende1 br man straks fjrne dem og ikke vente og se ,tiden an4 ,kan man ikke borttage ,trerne1 maa man lave sin ,stenhj saa godt som muligt og ved ,beplantningen stedse tage ,hensyn til den uheldige ,beliggenhed d4v4s4 plante ,bregnearter1 ,skovanemoner1 ,primula-,arter1 ,cyclamen og andre skygge-taalende ,arter4 ,egentlige ,alpeplanter faar man ikke til at lykkes paa et saadant ,sted4 ,efter at ,stedet for ,stenhjen er fastsat1 maa man1 inden man gaar videre1 gre sig klart1 hvad man vil ofre paa sin ,stenhj1 ikke alene m4,h4t4 ,konstruktionen1 men ogsaa m4,h4t4 ,indkb af ,planter og den fremtidige ,pasning4 ,det glder her endnu mere end for den vrige ,haves ,vedkommende1 at man ikke skal slaa strre ,brd op1 end man kan bage4 ,dette kan ikke noksom fremhves4 ,koster man meget paa ,anlggelsen og ,beplantningen og saa ivrigt kun kan ofre lidet paa ,pasningen1 da er de store ,udgifter spildte4 ,en ,stenhj beplantet med sjldne og vanskelige ,planter krver et stadigt ,tilsyn og en aldrig svigtende ,interesse fra ,havejerens ,side2 og et ,stenhjsanlg1 som er bleven forsmt1 hvor sjldne og fine ,arter er fortrngte og kun enkelte kraftigere-voksende endnu kmper en fortvivlet ,kamp med ,ukrudtet1 er et srgeligt ,syn4 ,ved ,udformningen af ,terrnet1 hvad enten dette nu fra frste ,frd af er ganske fladt eller det fra ,naturens ,haand er gunstigt formet1 glder det frst og fremmest at undgaa ,ensformighed og ,ensartethed1 det glder at skabe saa mange forskelligartede ,voksepladser som vel muligt4 ,endvidere maa man srge for1 at der intet ,sted kan samle sig staaende ,fugtighed4 ,er der en ,s eller et ,vandhul ved ,anlgget1 br man derfor srge for1 at mulige ,lavninger paa ,stenhjen1 hvor ,vand kan samle sig1 afdrnes til ,sen1 ved ,stenfaskiner eller kunstige ,bklb4 ,inden ,omformningen af ,terrnet tager sin ,begyndelse1 afgraves den brugbare ,muldjord og samles i en ,bunke for senere at anvendes4 ,er ,udgangspunktet for ,stenpartiet en ,bakke1 ,vold eller ,hj1 sger man at frembringe en mere uregelmssig ,form1 man maa udviske det kegleformede1 kuppelformede eller rygdannede1 som ,stedet har fra ,naturens ,haand4 ,i ,stedet for en enkelt ,top danner man flere strre eller en enkelt stor og flere mindre ,toppe i forskellig ,hjde1 ligeledes maa man lade ,forhjningen lbe ud i det flade ,terrn paa forskellig ,vis1 her brat1 der mere jvnt1 en ,skrnt lader man blive lang uden nogen videre ,afbrydelse1 en anden gr man mere uregelmssig ved at afstte flere ,terrasser2 sine ,steder samler man ,jorden i lngere ,kamme eller ,rygninger1 ,partierne mellem disse ,kamme vil faa mer eller mindre udprget ,klftform1 eftersom ,kammene ligger nrmere eller fjrnere fra hinanden4 ,grotter lader sig ogsaa let udforme ved ,udgravninger ind i ,hjen1 ,volden eller ,skrnten4 ,grotterne gres dybe og smalle eller flade og brede i ,grundform1 altsaa fjordformede eller bugtformede1 om man kan udtrykke sig saaledes4 ,i ,bunden af ,grotten bliver der ,plads til ,dyrkning af fugtighedselskende ,planter2 andre ,steder paa ,terrnet1 hvor man vil have ,plads til saadanne1 maa man afgrave et betydeligt ,lag ,jord1 som fres hen paa andre ,steder1 hvor der skal findes ,forhjninger4 ,det bliver naturligvis navnlig i den lavere ,del af ,partiet1 at disse ,grotter og andre ,pladser til fugtighedselskende ,planter anlgges1 men man kan ogsaa anbringe dem paa mere hjtliggende ,terrn4 ,i ,bunden maa lgges ,drn af ,skrver4 ,bunden i ,grotten behver ivrigt ikke at vre i ,niveau med ,gangen1 den kan skraane nedad mod denne1 derimod vil det ikke vre heldigt1 om ,grottens ,bund har ,fald ind mod ,hjen1 thi ,afdrningen af ,grotten vil derved vanskeliggres4 ,der kan ogsaa tnkes ,tilflde1 hvor ,grottens ,bund ligger lavere end ,gangen og fortsttes paa den anden ,side i en ,klft1 ,gangen maa i saa ,fald fres over dette ,sted ved en ,sten-,bro4 ,alle ,steder1 hvor man tnker sig at plante ,arter1 som trives i ls og ret tr ,bund1 maa man afgrave saa megen ,jord1 at der kan blive ,plads saavel til et godt ,lag ,drn som til et passende ,lag tilberedt ,jord4 ,er ,jordsmonet fladt1 maa man give det en mere blget ,form2 har man rigeligt af ,skrver1 og selve ,anlgget ikke er af srlig stor ,udstrkning1 kan man med ,fordel lgge ,drn af ,skrver under hele ,stenpartiet1 man vinder derved en ,del ,jord til ,opbygning af ,forhjninger4 ,et saadant afdrnet ,stenhjsparti maa vandes noget rigeligere om ,sommeren end et uden ,skrveunderlag1 til ,gengld kommer det ikke let til at lide af overvttes ,fugtighed om ,vinteren4 ,alle ,jordflytningsarbejder udfres bedst om ,efteraaret4 ,jorden1 der fres sammen i ,bunker1 som ,grundlag for ,klippeblokke eller ,stentoppe maa stampes meget fast1 men yderligere br den ligge ,vinteren over for rigtig at stte sig4 ,bygger man nemlig paa nylig sammenkrt ,jord1 lber man den ,risiko1 at den dog--selv vel sammentrampet--synker yderligere sammen1 og det opbyggede ,stenparti kan derved forrykkes paa uheldig ,maade4 ,har nu ,arealet1 som er valgt til ,stenhj1 ligget et halvt ,aars ,tid for at stte sig1 kan man begynde at anbringe ,stenene4 ,der vil dog ofte frst vre nogle mindre ndringer at foretage ved ,jordmassen1 fordi denne sine ,steder kan vre sunket mere1 andre ,steder mindre end forventet1 ligesom ,regnskyl kan have foraarsaget ikke nskede ,forandringer4 ,man maa ogsaa allerede nu srge for at anlgge ,gangene2 disse maa dog ikke komme til at indtage nogen betydelig ,part af ,anlgget1 navnlig i smaa ,stenpartier maa de vre beskedne baade i ,antal og ,bredde4 ,da det er heldigt1 om ,gangene er afdrnede1 vil her eventuelt ogsaa blive ,anledning til at afgrave nogen ,jord for at give ,plads til ,skrveunderlaget4 ,det vil sine ,steder gre bedre ,virkning1 om ,gangen former sig som en ,trappe1 eller at der dog findes enkelte ,trappetrin her og der i en jvnt stigende ,gang2 strkt stigende ,gange maa nsten ndvendigvis bygges trappeformede4 ,udformning af ,gangene i ,trappeform br nppe ske1 fr efter at ,stenene er bragte paa ,plads1 da ,transport af store ,sten opad ,trappe er vanskeligere end ad en skraanende ,gang4 ,paa de ,steder1 hvor der ingen ,opfyldning har fundet ,sted4 kan man naturligvis godt skride til ,anbringelsen af ,stenene1 umiddelbart efter at ,terrnet har faaet den nskede ,form4 nsker man dog at udstte hele ,arbejdet med ,fordelingen af ,stenene1 til man kan gre det hele samlet1 br man dog ved ,udgravningen til ,grotterne foretage den ,forsigtighedsforanstaltning ikke at afgrave ,vggene stejlt1 men lade dem staa ,vinteren igennem med skraa ,sider1 derved sikrer man sig mod1 at de skrider ned4 ,illustration3 ,fig4 #di4 ,fra ,botanisk ,haves ,stenparti4 ,en ,afsats paa en skraanende ,flade4 ,i ,forgrunden ses hvorledes smaa ,sten lgges mellem de strre4 ,raader man over kunstige ,vandledninger1 br man allerede nu srge for at fre ,rr hen til forskellige ,punkter paa ,stenhjen1 saa at man kan besprjte denne over det hele4 ,og er der ,raad til1 at man et ,sted kan lave en lille rislende ,bk1 vil dette i hj ,grad ge ,glden ved ,anlgget4 ,bkkens ,bund maa sttes med ,ler1 eventuelt med ,cement1 da ,vandet ellers for hurtigt vil forsvinde4 ,over ,leret eller ,cementen man lgge ,sten af forskellig ,strrelse1 ,grus og ,sand4 ,anbringelsen af ,stenene4--,valg af ,materiale4 ,af og til ser man ,stenhje byggede af temmelig flade ,sten1 som er stillede paa ,kant og er temmelig regelmssigt ordnede1 saa at der fremkommer en ,mngde ,smaarum1 hvilke man kan kalde ,lommer eller ,baase4 ,dette ,system har visse ,fordele4 ,hver ,plantes ,vokseplads bliver her bestemt afgrnset4 ,desuden er man ,herre over at lave ,jordblandingen forskellig i de forskellige ,rum1 og man kan ved at gre ,jordsmonet hjere eller lavere i ,forhold til ,stenenes ,kant og ved at lgge ,drn i ,bunden af ,baasene i strre eller mindre ,lag virke hen til at gre ,voksepladserne trrere eller fugtigere4 ,ligeledes afgiver ,stenene betydeligt ,l for ,planterne2 denne ,form egner sig vel derfor bedre til ,dyrkning af klnere ,planter end just til de egentlige ,alpeplanter4 ,men der er ogsaa visse ,ulemper ved denne ,konstruktionsmaade1 navnlig er det vanskeligt at bygge ,stenhjen saadan1 at den danner et smukt ,hele4 ,endnu almindeligere er det at se ,stenhje1 hvor ,stenene er jvnt spredte over det hele og er stillede paa ,hjkant med den spidseste ,ende opefter4 ,man ser ogsaa tit ,stenhjsbyggernes ,bestrbelser gaa ud paa at samle saa mange mrkeligt formede ,sten1 som der er at opdrive3 ,flintesten1 der ligner ,dyrehoveder1 ,affald fra ,glasvrker eller fra ,teglvrker 7sammenbrndte glasserede ,mursten i uregelmssige ,former7 eller forstenede ,trstammer o4l4 ,man faar ved ,betragtning af saadanne ,stenhje ,indtrykket af1 at ,stenene og ikke ,planterne er den vigtigste ,del af ,anlgget4 ,maaske har saadanne ,konstruktioner ogsaa bidraget sit til sine ,steder at bringe ,stenhjene i ,miskredit4 ,inden man skrider til selve ,anbringelsen af ,stenene1 maa man ordne det foreliggende ,materiale1 enten det nu er noget man har fra en ldre ,stenhj1 fra et ,stendige1 fra ,udgravninger paa ,terrnet eller man har indkbt ,alluvialsten eller ,materiale fra ,stenbrud4 ,al ,slags ,glasaffald kasseres skaanselslst4 ,ej heller kan ,teglstens og ,murstens-,materiale finde ,anvendelse ved selve ,opbygningen1 men det kan1 efter at vre slaaede til ,skrver1 benyttes til ,drn4 ,flintesten er som ,regel heller ikke af strre ,vrd1 men kan ligeledes bruges til ,drn1 maaske helst blandede med ,murstensskrver1 ,kulslagger eller andet strkt vandsugende ,materiale4 ,smaa ,rullesten bliver ligeledes slaaede til ,skrver1 er der rigeligt af ,materiale1 kan ogsaa disse bruges til ,drn1 men er der sparsomt med ,sten1 br de henlgges for senere at bruges til at lgge ovenpaa ,stenhjen 7herom mere senere71 de maa da helst slaas saa flade som muligt1 altsaa mere i ,flageform end i ,skrveform2 de ,kalksten1 der maatte blive kasserede ved ,opbygningen af ,stenhjen1 behandles paa samme ,maade4 ,de ,sten1 der kan benyttes til at bygge ,stenhjen af1 er navnlig3 ,granit1 ,gneis eller anden ,urfjldsten1 ,kalksten og ,sandsten4 ,det bedste ,materiale faar man fra ,stenbrud1 idet de kantede ,sten er bedst at bygge med1 men store ,rullesten kan ogsaa efter at vre udklvede finde god ,anvendelse1 dog vil de runde ,sider1 som nogle af ,stykkerne faar1 kunne volde visse ,vanskeligheder4 ,man sorterer ,stenene1 man har til sin ,raadighed1 dels efter deres ,art dels efter ,farve1 og ved ,anbringelsen af ,stenene paa ,hjen holder man hver ,sort for sig1 det ser nemlig ikke godt ud1 naar en ,klippevg eller ,klippeblok er bygget op af ,granit blandet med ,porfyr1 ,sandsten og ,kalksten4 ,store lavbevoksede ,rullesten fra ,heder og ,overdrev eller ,ssten kan ogsaa finde ,anvendelse i den ,form1 i hvilken de foreligger1 man br derfor ikke udklve alle sine ,rullesten1 men bevare de bedste urrte4 ,malby anbefaler til ,stenhjsbygning et kunstigt ,konglomerat af ,skrver og ,cement1 dette br man dog kun i en stenfattig ,egn ty til4 ,stenene maa ikke fordeles jvnt over hele ,anlgget1 men ordnes mere gruppevis1 saa at de sine ,steder staar meget tt1 andre ,steder i lsere ,grupper og sine ,steder meget spredt4 ,man maa ogsaa srge for1 at ,stenene kommer til at staa 7eller ligge7 fast1 saa at de ikke forandrer deres ,stilling1 selv om der bliver traadt paa dem4 ,en tredie vigtig ,regel er1 at ,stenene maa anbringes saaledes1 at den ,fugtighed1 der tilflyder ,anlgget-- ,vandet1 som sprjtes derudover1 og ,regnen1 som falder derpaa-- snarest sger ind mod de indre ,dele af ,hjen og derved naar ned til ,planterdderne2 en hjere liggende ,sten maa derfor ikke springe ud over en lavere1 da ,vandet saa vil lbe fra den hjere ned over den lavere liggende uden at befugte ,jorden1 som findes i ,mellemrummet mellem disse to ,sten4 ,det er forhen berrt1 at det er uheldigt at stille ,stenene paa ,enden1 det er en ganske unaturlig ,stilling4 ,farrer skriver saaledes om dette ,sprgsmaal3 ,og husk altid at stte ,stenene paa ,hjen med den brede ,flade mod ,jorden4 ,dette er den naturlige ,maade at anbringe dem paa4 ,i ,naturen ligger ,stenene ned2 ,moder ,natur lader ikke sine ,sten strutte ud i ,luften som ,piggene paa et ,pindsvin4 ,der kan dog vre ,tilflde1 hvor man har ,lov til at stte ,stenene paa ,hjkant1 og det er der1 hvor man bygger meget tt1 de ,steder1 hvor man sger at efterligne ,klippeblokke1 men her kommer den enkelte ,sten ikke til at prsentere sig1 her rager den ikke frit ud i ,luften1 den skal netop kun ses sammen med de andre som et afsluttet ,hele4 ,ogsaa ved ,opbygningen af ,grottevgge kan ,afvigelse fra ,regelen tilstedes1 thi her glder det jo ogsaa1 at det kun er en enkelt ,flade af ,stenen1 der vender ud imod ,beskueren4 ,sine ,steder kan man ogsaa ved ,afgrnsningen mellem ,stenhjen og ,gangene1 som frer derigennem1 tillade1 at en ,sten er sat paa ,enden1 men som ,regel br disse ,sten ligge ned paa ,siden4 ,man maa forvrigt vogte sig for1 at denne ,afgrnsning kommer til at se for ensformig ud og i det hele undgaa skarp ,afgrnsning1 hvor det ikke er ndvendigt4 ,ved ,konstruktion af ,klippeblokke og ,grottevgge er ,udtrykket ,stenhjsbygning rigtig paa sin ,plads1 idet man her faktisk stabler ,sten paa ,sten og i givet ,tilflde endog maa gribe til ,bindemidler som ,cement for at sttte ,konstruktionen4 ,ved ,opbygning af ,grottevgge har man en fast ,jordvg som ,rygstd1 denne er1 som omtalt under ,udformningen af ,anlgget1 afgravet skraat eller stejlt1 dog br den ikke vre absolut lodret4 ,det vil nemlig vre heldigt af forskellige ,grunde1 om ,grottens ,bredde bliver noget strre foroven end forneden4 ,en uformodet ,forskydning i ,jordhjen vil lettere kunne bres af en ,stenstning1 som har en svag ,heldning indefter mod ,hjen end af en1 som er ganske lodret2 tillige br hver overliggende ,sten springe lidt tilbage for hver underliggende af ,hensyn til ,befugtningen af ,jordmassen mellem ,stenene 7s4 f4 o474 ,man gr ikke ,grottens ,vg regelmssigt bueformet1 og hvis man har en dyb og smal ,grotte for sig1 lader man ikke ,vggene blive paralelle1 man giver ,vggene et eller flere smaa ,fremspring eller en ekstra ,indbugtning4 ,den nederste ,stenrkke maa noget skarpere angive ,uregelmssigheden1 da alle ,fremspring1 eftersom ,opbygningen skrider frem1 udviskes noget4 ,stenene maa sttes meget fast1 og man begynder ikke nogen ny ,etage1 fr man er sikker paa1 at det frdige ,lag ikke kan rokkes4 ,stenenes ,overkant maa have en svag ,heldning ind mod ,hjen1 er en ,sten af uheldig ,form1 kasseres den1 eller man fjrner med ,hammer og ,mejsel uheldige ,fremspring1 saa at ,stenen bliver brugelig4 ,i det hele maa man ved dette ,opbygningsarbejde vbne sig med ,taalmodighed og ikke vente1 at den ,sten1 man griber fat paa1 just vil passe paa det ,sted1 hvor man frst lgger den2 ofte maa man prve flere ,sten i ,rad1 inden man finder den rette4 ,samtidig med ,opbygningen maa man foretage en--i al ,fald delvis--,paafyldning af tilberedt ,jord i ,mellemrummene mellem ,stenvggen og ,hjen og mellem de enkelte ,sten4 ,bag ved det nederste ,stenlag br man lgge et ,lag ,skrver til ,drn1 inden man begynder at tilfre ,jord4 ,denne ,paafyldningsjord maa hverken vre for tr eller for vaad 7man kan bruge den gammelkendte ,prve3 tage en ,haandfuld ,jord og klemme den1 giver den ,vand fra sig1 er den for vaad1 falder den fra hinanden1 naar man lsner ,taget1 er den for tr7 og den maa pakkes fast1 saa at man er sikker paa1 at den ikke senere synker sammen1 saa at der derved opstaar ,hulheder her og der4 ,opbygning af strre ,stenblokke eller ,klippeblokke maa ske paa lignende ,maade som anvist ved ,grotter1 men her har man jo ingen fast ,vg at sttte ,konstruktionen til4 ,man kan godt bygge en ,klippeblok paa flad ,jord1 men vil dog som ,regel hellere forme den omkring en strre eller mindre ,jordforhjning4 ,ogsaa kan man lade en eller flere af ,stenhjens ,toppe afslutte med en saadan kompakt ,stensamling4 ,grundfladen gres uregelmssig1 og ,opbygningen foregaar terrasseformet1 saa at de hjere liggende ,sten springer tilbage i ,forhold til de lavere4 ,ogsaa her maa ,paafyldningen af god ,jord ske samtidig med ,opbygningen4 ,er en saadan ,top anlagt i stor ,maalestok1 vil man ved ,paafyldning af ,jord i dens ,indre kunne bruge ,lerjord og ,skrver som ,krne1 men nrmest udad mod ,stenene1 som der bygges med1 maa man bruge god ,jord1 thi heri skal ,planternes ,rdder brede sig2 smaa ,blokke fyldes kun med god ,jord4 ,af yderste ,vigtighed er det1 at hele ,krnen1 hvad enten den bestaar af det ene eller det andet ,materiale1 gres meget fast1 saa at ingen ,sammensynkning eller ,forskydning af ,stenblokken senere kan finde ,sted4 ,udfyldningen af smalle ,revner mellem ,stenene maa udfres med stor ,omhu og med aldrig svigtende ,taalmod4 ,den kyndige ,farrer siger3 ,se til at hver ,sten er vel tilpakket med ,jord straks fra ,begyndelsen1 for hvis ,de ikke gr det1 efterhaanden som ,stenhjen bygges op1 vil ,de 7bagefter7 aldrig kunne faa det gjort godt igen1 men vil altid komme til at kmpe med ,mangler her og der4 ,intet er mere fortvivlende end at prve paa at skaffe ,jord ind i et skjult ,hul bag en stor ,sten4 ,man maa famle sig frem1 rage og stde1 og man faar ,huden gnavet af ,knoerne1 og endda bliver ,arbejdet ikke godt gjort4 ,og er ,arbejdet ikke gjort godt fra frst af1 vil disse ,hulheder foraarsage ,planternes ,dd1 og for det andet vil ,rotter1 ,mus og andre ,skadedyr tage ,bolig deri4 ,grunden til1 at ,planterne dr1 naar en saadan ,hulhed naas af ,rdderne1 er den1 at disse derved udsttes for ,udtrring4 ,hvor man paa ,stenhjens ,skrnter har afbrudt den regelmssige ,skraaning ved en ,afsats1 kan der for strkere at markere og sttte denne1 anbringes en mindre ,opstabling af ,sten1 her br man dog ikke stte ,stenene paa ,enden1 men lgge dem ned paa ,fladen4 ,ttte ,stensamlinger kan ogsaa tilvejebringes ved mindre ,midler og paa lettere ,vis end den her anfrte ,opstabling4 ,paa skraa ,flader eller smaa ,forhjninger1 som har faaet den ,form1 man tnker sig1 de skal have i frdig ,stand1 lgges ,stenene ned i ,flugt med ,jordsmonet4 ,stenene graves noget ned i ,underlaget1 saa at de ikke kan skride ud1 og ,mellemrummene udfyldes med tilberedt ,jord4 ,stenene maa lgges tt navnlig mod ,toppen af ,hjene og anbringes om muligt med en brudt ,flade udad mod ,beskueren4 ,de strre ,rullesten1 man har lagt til ,side1 anbringes paa ,rygningen og ,skrnterne af ,volde eller paa ,skraaninger og ,flader1 hvor man agter at indrette ,vokseplads til ,lyngvkster4 ,de skraaninger1 som ikke er bleven besatte med ,sten1 vandrette ,afsatser1 ,klfter eller fladere ,snkninger mellem ,forhjninger eller ,volde1 skal nu ogsaa indrettes til deres ,brug4 ,for dem alle glder det1 at de maa forsynes med et ,lag ,skrver for at sikre ,vandafledningen4 ,stenskredene1 d4v4s4 de ,steder1 hvor man har tnkt sig at plante de ,arter1 som i ,naturen vokser i nedrullede ,sten1 altsaa et meget lst ,materiale1 br have et rigeligt ,drnlag1 medens ,klfterne og de ,partier1 der skal huse ,engplanterne1 kan njes med et mindre dybt ,lag2 har man gennem en ,klft ,aflb fra et ,moseparti eller fra et lille ,kildevld1 maa ,afdrningen dog gres noget kraftigere end ellers4 ,forvrigt maa man regulere ,skrvelagets ,mgtighed efter ,stedets ,beliggenhed paa ,stenhjen og efter dets strre eller mindre ,fald4 ,paa ,skraaninger gres ,drnlaget mindre end paa ,flader1 og ligeledes maa man i de lavere ,dele af ,stenhjen ge ,drnets ,mgtighed1 navnlig naar ,aflbsforholdene fra ,stenhjen ikke er fuldt tilfredsstillende4 ,det er mindst lige saa meget om ,vinteren som om ,sommeren1 at ,drnet skal gre ,nytte1 for at bortlede den rigelige ,vde1 som samles i denne ,tid1 da ,fordampningen fra ,jordoverfladen er ringe1 og ,planternes ,forbrug ogsaa er sat ned paa et ,minimum4 ,man maa derfor srge for1 at ,drnlaget er saa godt1 at det kan holde ,anlgget passende trt om ,vinteren4 ,inden man begynder ,paafrslen af ,skrverne1 maa man beregne1 hvor meget disse vil fylde i ,forbindelse med det ,jordlag1 som derefter skal paafres1 og hvori ,planterne skal vokse2 undlader man dette1 risikerer man let1 at ,jordsmonet1 naar man er frdig1 er blevet for hjt i ,forhold til ,omgivelserne1 og ,arbejdet maa gres om4 ,det frste ,lag ,skrver1 man paafrer1 gr man vel i at grave ned i ,underlaget1 hvorved man opnaar1 at ,drnet kommer til at virke dybere ned4 ,illustration3 ,fig4 #ej4 ,kunstigt opbygget ,stenblok i ,botanisk ,have4 ,jordbundsforholdene4 ,det er af ,vigtighed1 at det ,jordsmon1 som ,planterne skal plantes i1 er gunstigt for deres ,trivsel1 og at man ved tilberedningen deraf har de forskellige ,planters ,tarv for je4 ,som ,regel vil den ,muldjord1 der findes paa ,stedet1 og som man har afgravet og samlet1 inden ,omformningen af ,terrnet paabegyndtes1 ikke kunne bruges i ublandet ,stand1 men det hyppigste vil vel ogsaa vre1 at man af konomiske ,hensyn maa bruge en ,del af denne ,jord til ,indblanding i andet ,materiale4 ,for at kunne tilvejebringe gode ,jordblandinger anskaffer man sig et ,oplag af flgende ,jordarter3 ,lyngjord1 ,mosejord--ogsaa ,trvestrelse kan eventuelt anvendes--,bladjord og1 hvis den oprindelige ,muldjord er let1 da tillige ,grstrvejord fra svr ,jord4 ,endvidere ,grus1 fint knuste ,kalksten eller ,murgrus og fine ,granitskrver4 ,visse ,planter er mere kalkfordrende end andre1 ja nogle ,forfattere hvder1 at ,planterne kan deles i kalkfordrende og kalkflyende ,arter1 og at der endog ofte til visse kalkyndende ,planter svarer andre nrstaaende ,arter1 som er kalkflyende2 i ,naturen skulde disse to ,slags ,planter som ,flge af deres srlige ,krav til ,jordbunden aldrig forekomme blandede1 men al ,tid hver ,gruppe paa sin ,lokalitet4 ,saaledes angiver ,robinson1 der har en ,liste paa c4 #gj ,kalk-,planter og nogle flere ,granit-,planter1 at ,rhododendron hirsutum1 ,daphne eneorum og ,pulsatilla alpina vokser paa ,kalkbjerge1 medens ,rhododendron ferrugineum4 ,daphne striatum og ,pulsatilla sulphurea vokser paa ,granitunderlag4 ,selv om dette nu ikke skal tages saa alvorligt1 at man altid kan betragte ,kalk som ,gift for ,planter fra ,granitbjrge1 saa kan man dog ikke se helt bort fra denne ,forskellighed hos ,planterne1 og enhver ,oplysning om ,planternes naturlige ,voksested er af ,betydning for ,stenhjs-dyrkerne4 ,hvis man til sin ,stenhjs ,opbygning har brugt saavel ,granit som ,kalksten1 gr man derfor vel i ogsaa at tilberede ,jorden forskelligt paa de to ,steder1 saa at man ikke blander ,kalkelementer i den ,jord1 som lgges paa ,granitafdelingen1 medens man giver en rigelig ,tilstning af dette ,materiale paa den ,afdeling1 der er bygget af ,kalksten4 ,ved man intet om ,planternes ,krav i saa ,henseende1 kan man jo prve sig frem1 plante enkelte ,individer paa hver sin ,afdeling og se til1 hvor ,planterne udvikler sig bedst4 ,sandsynligst er det dog1 at ,jordbundens rette fysiske ,beskaffenhed er mindst ligesaa vigtig som dens kemiske4 ,med andre ,ord1 at der for ,planternes ,trivsel maa tages fuldt saa meget ,hensyn til1 at de faar en ,jord1 som er passende gennemtrngelig for ,rdderne og af en passende ,fugtighedsgrad for de paagldende ,planter som til1 at ,jorden indeholder saa og saa mange ,procent ,kalk4 ,til ,paafyldning i ,revnerne og de strre ,mellemrum paa ,stensamlingerne samt til ,jordlaget paa ,stenskredene bruges en let ,jord bestaaende af ,mosejord blandet med lidt af den oprindelige ,muld samt ,grus og fine ,granitskrver4 ,til ,smaalavninger1 hvor ,engplanterne skal vokse1 bruges ,mosejord blandet med lidt ,grus og en ,del af den oprindelige ,muldjord1 til ,klfterne benyttes en lignende ,blanding1 og i disses nedre ,dele1 i ,bunden af skyggede ,grotter samt paa andre ,partier1 hvor man vil dyrke ,skovplanter1 tilsttes yderligere ,bgebladjord4 ,lyngpartierne faar grusblandet ,lyngjord2 har man ikke ,adgang til at skaffe denne ,jordart1 maa man anvende ,jord fra ,lyngmoser med en ,indblanding af lidt rigeligere ,grus4 #a ,kalkafdelingerne tilsttes1 som nvnt en ,del knust ,kalksten eller ,murgrus4 ,stenhjens ,tilplantning4 ,for at kunne tilplante en ,stenhj tilfredsstillende maa man kende noget til de ,planter1 man vil dyrke4 ,vel kan man lse sig en ,del til1 men bedre ,kundskab om ,arterne vil man dog erhverve sig ved at studere andre ,stenhjsanlg4 ,her kan man gre mange ,iagttagelser1 se de ,fejlgreb1 der er bleven begaaede1 og derefter vare sig for at gre de samme ,fejl om igen1 man vil kunne se de gode ,resultater1 som er opnaaede1 og sge at efterligne de ,kaar1 den og den ,plante her er lykkedes under4 ,ja1 man kan jo endog faa ,lejlighed til at kritisere de rosende ,udtalelser1 som ,bger og ,kataloger1 ,gartnere eller ens ,venner har fremfrt om denne eller hin ,plante1 og se1 om det virkelig passer1 at denne ikke br savnes paa nogen ,stenhj eller hin er af glimrende ,virkning plantet i store ,masser4 ,smagen er jo saa forskellig1 at man aldrig er sikker paa om det1 andre roser som noget srlig godt1 netop vil falde i ens egen ,smag4 ,man maa forvrigt heller ikke vente al ,tid at opnaa samme ,resultat1 som man ser naaet andet ,steds1 de lokale ,forhold har ofte meget stor ,indflydelse2 men mislykkedes nogle ,arter1 kan man til ,gengld glde sig til1 at andre maaske netop vil lykkes bedre paa den ,stenhj1 man selv har anlagt1 end paa dem1 man har lagt til ,grund for sine ,forstudier4 ,her kan saaledes nvnes1 at ,max ,kolb ved ,beskrivelsen af ,hutchinsia alpina skriver3 ,saa almindelig 7i ,bjrgene7 denne ,plante end er1 saa lykkes den ofte ikke godt og gaar grne til ,grunde1 medens den i ,botanisk ,have i ,kbenhavn regnes for at vre en af de villigste2 og om ,polygonum vaccinifolium1 der sidstnvnte ,sted nrmest maa kaldes lunefuld og absolut maa have en god ,plads1 siger ,robinson1 at den formeres let ved ,deling og ,stikning1 trives i almindelig ,havejord og passer til ,skrnterne og de mindre vigtige ,steder paa ,stenhjen4 ,vigtigt er det ogsaa ved disse ,studier paa andre ,stenhje at lgge ,mrke til1 hvor den eller den ,plante gr sig bedst1 om den udvikler sig bedst til sin ,fordel klemt inde mellem ,sten i en vandret eller lodret ,revne1 eller om den ser bedst ud imellem lse ,smaasten1 om den trives bedre i et lille ,engparti end i en ,klft1 og om den syner bedst betragtet fra oven eller fra neden1 ,man maa gre ,iagttagelser angaaende ,planternes ,krav til ,vokse-,areal1 om det er ,planter1 der breder sig raskt eller om den aarlige ,tilvkst kun er ringe4 ,til ,plantningen bruges helst smaa ,planter4 ,disse vokser lettest4 ,synes de ,blokke1 man har indkbt1 at vre for store1 maa man se efter1 om det er en ,art1 som let lader sig dele1 og er dette ,tilfldet1 br man straks partere den1 man har da ikke alene flere ,chancer for n1 at ,planten skal vokse1 men tillige faar man i samme ,kb et strre ,stykke af sin ,stenhj tilplantet4 ,af ,plante-,arter1 som ikke taaler ,deling1 maa man vogte sig for at faa store ,individer4 ,nogle ,planter har lange piskformede eller dog svagt forgrenede ,rdder 7mange ,blgplanter74 ,disse ,planter lader sig ikke dele2 de kan tillige vre vanskelige at plante1 da ,rdderne paa ,grund af deres ,lngde krver et dybt ,plantehul2 en ,indkortning eller ,sammenbukning af ,rdderne er ikke heldig1 taales i mange ,tilflde slet ikke af ,planten4 ,derimod kan alle ,planter med tt og rigt forgrenet ,rodnet godt taale ,rodbeskring1 og denne ,indstudsning br foretages1 da ,plantningen foregaar lettere1 naar ,rodmassen er mindre4 ,stenhjsplanter maa plantes med megen ,omhu1 navnlig glder det om at trykke ,jorden godt omkring ,planten1 saa at ,rdderne straks omsluttes fast af ,jord og ,smaasten4 ,ved ,omtalen af ,stenenes ,anbringelse er det nvnt1 at ,jorden skal pakkes ind i alle ,hulheder og ,revner4 ,ved ,plantningen glder samme ,regel1 man maa hele ,tiden passe paa1 at ,jorden1 som man fylder ned om ,rdderne1 baade ligger fast til disse og til ,stenvggene4 ,tilplantning af ,grottevgge og ,klippeblokke er den vanskeligste4 ,revnerne er ofte ganske smalle1 saa at det er et stort ,taalmodighedsarbejde at faa ,jorden fyldt ind omkring ,rdderne2 som nvnt skal der grne vre ,smaasten i ,jordblandingen1 disse ,smaasten kommer let i ,klemme og hmmer den videre ,paafyldning af ,jorden4 ,og volder de vandrette ,revner ,bryderier1 er de lodrette endnu vanskeligere at beplante1 ,thi her mangler det faste ,underlag1 som man dog har ved de vandrette ,revner4 ,man maa derfor ved ,tilplantningen af disse lodrette ,spalter klemme ,sten ind deri1 som kan tjene som ,hvilepunkt for ,planten1 man vil anbringe1 og for yderligere at gre et saadant ,sted til et fast ,stttepunkt1 kan man fstne den indsatte ,stenkile med ,cement4 ,for at gre ,cementen saa lidet synlig som muligt1 knuser man noget af den ,stenart1 man har bygget med1 til meget fine ,skrver og trykker en ,del af disse ind i den endnu fugtige ,cement4 ,illustration3 ,fig4 #ea4 ,parti af ,botanisk ,haves ,stenhje4 ,man maa vel vogte sig for at faa sin ,stenhj for regelmssigt tilplantet4 ,uregelmssighed og ,uensartethed er jo allerede givet eller tilstrbt i selve ,konstruktionen1 der vilde da ingen ,mening vre i at udviske dette ved en altfor regelmssig og ensartet ,tilplantning4 ,det glder jo frst og fremmest at give ,planterne de bedste ,vkstbetingelser1 men tillige maa man jo give dem den bedste ,baggrund og tage ,hensyn til de enkelte ,arters ,voksemaade4 ,pudeplanter skal ikke plantes tt og i store ,klynger1 de skal ses enkeltvis eller faa sammen1 saa at den enkelte lille ,plante viser sig4 ,rosetplanter og visse ,pudeplanter tager sig bedst ud mellem ,sten og plantes derfor i store ,klippeblokke4 ,tppeplanterne sttes sammen i strre ,mngde og isr paa store ,flader1 de gr sig jo netop paa denne ,maade2 er det ,arter1 som hurtigt breder sig1 kan ,arealet1 der skal indtages af en eller anden ,art1 dog godt beplantes spredt1 men al ,tid uregelmssigt2 st ikke ,planterne i ,rader og ,geledder som i en ,kkkenhave6 ,forvrigt kan ,tppeplanter ogsaa vre af ypperlig ,virkning1 naar de er plantede over en lille ,stenknold2 ,planterne vil da efterhaanden brede sig over hele ,knolden og dkke den1 saa at kun en enkelt ,stenspids trder frem af det grnne4 ,straks efter at man har beplantet en ,klippeblok1 en ,top eller en ,flade1 belgges den fri ,jord mellem ,planterne med fine og grove ,skrver4 ,disse tjener dels til at holde paa ,jorden1 at den ikke saa let skyller bort1 dels bidrager de til at holde paa ,jordens ,fugtighed4 ,i ,stenskredene maa dette vre ,lag af lse ,sten vre noget rigeligere end andre ,steder paa ,anlgget1 og man bruger her helst ,stenflager eller srger for at idet mindste en ,del af ,stenene har denne ,form4 ,i ,engpartierne og ,klfterne saavelsom i ,bunden af ,grotterne anvendes en ,belgning med ,skrver kun i ringe ,grad eller slet ikke1 men for at lette ,frdslen for den1 der passer ,stenhjen1 maa der her og der ligge nogle strre1 flade ,sten til at trde paa4 ,er ,stenpartiet stort anlagt1 kan man endda enkelte ,steder fre en ,gang over et ,engparti eller over en bredere ,klft ved at lgge et ,par ,rkker af store1 flade ,sten1 hellere maa man lade en slidt end en nylig brudt ,flade vende opefter4 ,man br gre sig det til ,regel frst at tilplante ,stenhjsspidserne1 ,smaatoppene og ,blokkene1 dernst ,skrnterne og ,lavningerne4 ,vanding af det plantede sker umiddelbart eller kort efter ,tilplantningen1 bortskylles derved ,jord og ,smaasten1 maa man fylde lidt efter4 ,er ,vejret trt1 vandes i den frste ,tid dagligt1 indtil ,planterne har taget godt fat4 ,omplantning af ,stenhjen maa af og til finde ,sted4 ,denne foretages bedst partielt1 saaledes at man hvert eller hvertandet ,aar tager en ,del af ,anlgget under ,behandling4 ,det synes navnlig1 at de ,planter1 der her er betegnede som ,pude-,tppeplanter1 ynder eller tiltrnger ,omplantning1 for at de skal se friske og livskraftige ud4 ,herunder kommer isr de almindelige fintlvede ,saxifraga-,arter1 ,aubrietia1 forskellige ,arabis og mange andre4 ,forsmmes ,omplantning bliver disse ,tppeplanter tynde eller visne i ,midten og holder sig kun friske i ,udkanten4 ,men det er ligefrem forblffende at se1 hvor hurtigt nyomplantede ,planter tager fat i den friske ,jord1 og hvor sunde og yppige de ser ud blot en ,maanedstid efter ,plantningen4 ,andre ,tppeplanter opfrer sig ikke som de ovennvnte1 men vedbliver at vre friske helt igennem2 dette er navnlig tragtige ,arter som ,salix retusa2 er ,omplantningen af en saadan ,plante1 der er godt i ,vkst1 ikke paatrngende ndvendig--for ,eks4 paa ,grund af en ,omlgning af ,stenhjen1--br man ved ,omplantningen gaa uden om den4 ,ligeledes vil ,stenhjens ,smaabuske som ,regel ikke behve ,omplantning1 men maaske af og til ,fornyelse1 hvis de er bleven for store i ,forhold til ,omgivelserne1 ,det er da isr ,planterne paa ,skraaningerne1 i ,lavningerne og paa de mindre ,stensamlinger1 som br omplantes4 ,de store ,stenblokke br helst lades urrte saa lnge som muligt1 fordi ,tilplantningen af disse er noget omstndelig1 men ogsaa fordi en stor ,pudeplante eller ,rosetplante1 som er vokset rigtig fast til ,stenene1 ikke taaler ,omplantning1 eller i alt ,fald lider meget derved4 ,en partiel ,omplantning kan dog her ogsaa vre ndvendig4 ,her tnkes paa de ,fornyelser1 som bliver ndvendige ved at nogle ,planter 7,saxifraga mutata1 ,saxifraga longifolia1 ,carlina acanthifolia o4 a47 dr efter ,blomstringen4 ,allerede ved frste ,plantning maa man have disse ,planters kortvarige ,liv i ,minde1 saa at man stter dem paa ,steder i ,klippeblokken1 hvor ,omplantning bliver forholdsvis let4 ,mornebede4 ,det er fr anfrt1 at visse ,alpeplanter er meget vanskelige at dyrke2 dette glder da navnlig ,arterne fra de hjeste ,fjldtoppe og dem1 som vokser paa ,mornerne4 ,det ligger da nr at formode1 at man1 saafremt man kunde efterligne de ejendommelige klimatiske ,kaar og ,jordbundsforhold1 som de lever under1 vilde kunne faa dem til at lykkes i ,kultur4 ,det glder altsaa at skaffe ,planterne en ,jordbund af muldfattig ,beskaffenhed1 rigelig ,tilfrsel af koldt ,vand om ,sommeren og temmelig tr ,jordbund om ,vinteren4 ,i ,england har man da i de senere ,aar konstrueret de saakaldte ,mornebede til ,kultur af disse ,planter4 ,paa en svagt skraanende ,flade graver man en ,fordybning godt #a_/b m dyb4 ,bunden og ,siderne bekldes med en ,kappe af ,cement1 ,bassinets vre ,rand skal have samme ,fald som den ,flade1 det er konstrueret i4 ,paa det laveste ,sted i ,bassinets ,bund anbringes inden ,stbningen en ,flaskehals1 som saaledes kan give ,aflb for det ,vand1 der samler sig i det stbte ,bassin4 ,dette fyldes nu med ,sten1 store i ,bunden1 aftagende opefter1 saa at det verste ,lag bestaar af ganske fine ,skrver4 ,heri anbringes ,planterne4 ,i ,flaskehalsen indsttes en ,prop udvendig fra4 ,ved den vre ,rand af ,bassinet lgges et perforeret ,rr1 som er sat i ,forbindelse med ,vandledningen2 herfra maa ,vandet flyde ganske jvnt hele ,sommeren4 ,tillbet maa vre strkere end ,fordampningen1 saaledes at der bestandig lber ,vand over den nedre ,rand af ,bassinet4 ,hen paa ,efteraaret lukkes af for ,vandet1 og nu uddrages ,proppen af ,flaskehalsen1 hvorved ,bassinet tmmes for ,vand1 og ,stenmassen bliver ret tr4 ,selvflgelig maa ,cementrandene skjules ved1 at der lgges strre ,sten over dem1 ligeledes maa man for at bryde ,ensformigheden ved ,bedets ,overflade henlgge strre ,sten her og der4 ,det ,vand1 der lber bort fra ,mornebedet ,sommeren igennem1 br man lede videre gennem ,stenhjsanlgget1 lade det risle nedover som et mindre ,vandlb for at ende i en ,eng eller en ,klft4 ,om man vil1 kan man bygge ,mornebedet i #b ,etager som #b ,bassiner1 det ene over det andet2 det overfldige ,vand fra det vre lber da ned og befugter det nedre ,bed4 ,murhaver4 ,paa gamle ,mure--og ikke mindst paa ,ruiner--trffer man ofte en ret yppig ,vegetation4 ,det er saaledes en bekendt ,sag1 at den lille ,bregne ,murrude vokser frodigt paa ,kronborgs ,mure4 ,ved frste jekast ser det mrkeligt ud1 at ,planterne kan trives under saadanne ,kaar1 men tnker man nrmere over ,sagen1 er det jo i og for sig ikke mrkeligere1 end at ,planterne vokser i de stejle ,klippesider1 thi ,murene er jo mindst ligesaa porse som ,grundfjldene4 ,det har endog vist sig1 at ,planter1 som vanskelig trives paa ,stenhj1 lykkes1 paa ,mure4 ,det er da intet ,under1 at man sine ,steder ligefrem har opfrt ,mure udelukkende eller dog for en ,del beregnede paa ,beplantning4 7,se ,figurene #ac1 #ad1 #ae og #af47 ,correvon omtaler udfrligt og roser meget disse ,murhaver4 ,en ,mur1 som han selv har i sin ,have1 ,floraire1 er #bh m lang1 #b1aj m bred og #a1dj m hj1 den er bygget af haardtbrndte ,sten og lber i ,retning ,s4-,,nv41 den har altsaa sine ,flader vendte mod ,n4 og ,,sv41 har saaledes en ,solside og en ,skyggeside1 en ,fordel man kan sikre sig1 naar man bygger en ,mur alene til dette ,formaal2 paa en ,mur1 der forud eksisterer1 som er opfrt med andet ,formaal1 og som man faar til ,opgave at beplante1 vil ofte kun den ene ,side vre fri4 ,correvon giver ,fortegnelse over de ,planter1 som ,aaret igennem blomstrer paa denne ,mur1 ordnet efter ,blomstringstiden2 ,listen indeholder flere ,hundrede ,navne4 ,konstruerer man selv sin ,mur1 har man jo yderligere den ,fordel at kunne give den ,indmad d4v4s4 en ,blanding af ,jord1 ,kalkgrus og ,sten4 ,pottekultur4 ,for dem1 som har endnu ringere ,plads end en ,stenhj fordrer1 kan det vre et ,substitut at dyrke en ,samling ,alpeplanter i ,potte1 og denne ,kulturmetode kan ogsaa vre nyttig for dem1 der har ,stenhj1 idet de da i de pottedyrkede ,individer har en ,reserve at ty til1 hvis enkelte ,planter skulde gaa ud paa ,stenhjsanlgget4 ,man anskaffer sig foruden den almindelige ,slags ,potter to andre ,slags1 et ,st1 der er smallere og dybere1 og et1 der er fladere og bredere1 i de dybe dyrkes ,pudeplanter og i det hele ,planter med dybtgaaende ,rdder1 de flade forbeholder man ,tppeplanterne4 ,man kan her ofre noget mere paa ,jordblandingen1 da det er saa ringe ,kvanta1 der bruges1 og man anvender derfor udelukkende ,mosejord1 ,lyngjord1 ,grstrvjord1 ,bladjord1 ,kalkgrus1 ,grus og fine ,skrver4 ,man planter meget fast2 i ,bunden af ,potten lgges et ,lag ,potteskaar4 ,potterne nedgraves paa et ,grusbed og vandes rigeligt ,sommeren igennem2 ,gruset udenfor ,potterne holdes ogsaa strkt fugtigt1 ,fordampningen herfra vil bringe ,klighed og ,friskhed til ,potteplanterne4 ,om ,vinteren holdes de i dybe ,karme1 nedgravede i ,grus4 ,imellem ,karmene lgges ,kulaske eller lignende ,materiale1 som afleder ,vandet godt4 ,karmene dkkes med ,vinduer1 naar det er strkt fugtigt ,vejr1 men der luftes rigeligt4 ,bliver det ,frost1 lukkes ,vinduerne til1 og der dkkes med ,maatter og ,lemme4 ,ved indtrdende ,tvejr afdkkes igen4 ,pasningen af ,stenhjen ,aaret rundt4 ,naar ,aaret lakker mod sin ,slutning er det ,tid at tnke paa ,stenhjens ,dkning4 ,enkelte silkehaarede eller filthaarede ,planter1 som ikke taaler for megen ,vde paa ,bladene1 vil man med ,fordel kunne beskytte ved ,hjlp af et lille ,glashus bestaaende af fire ,sideplader med en ,overligger1 der maa skraane lidt1 saa at ,vden kan lbe af den2 der maa ogsaa vre en ,aabning mellem ,siderne og ,taget1 saa at ,luftcirkulation stadig kan finde ,sted4 ,denne ,tildkning kan passende ske1 naar ,efteraarets bestandig vaade og graa ,dage indfinder sig4 ,visse klne ,planter kan man ogsaa beskytte mod ,vinterens ,vejrlig ved1 naar den frste ,frost er i ,vente1 at tildkke dem med skarpt ,grus4 ,disse to ,beskyttelsesmaader bliver dog rent lokale4 ,de fleste ,stenhjsplanter er i deres ,hjemstavn dkkede af et lunende ,snelag1 som gr1 at ,jorden ikke fryser i nogen betydelig ,dybde2 men her i vort ,klima ligger dette naturlige ,dkke kun rent undtagelsesvis i et lngere ,tidsrum4 ,sprgsmaalet er da1 om man kan skrme sine kre ,stenhjsplanter mod strk ,barfrost1 saa at man paa en ,maade erstatter ,sneen4 ,desvrre lader dette sig ikke gre1 i al ,fald kun i ringe ,grad4 ,men et ,lag af ,granris1 over hele ,stenhjen gr dog sin ,nytte1 det hmmer i en vis ,grad ,udstraalingen og skrmer noget mod de bratte ,temperatursvingninger4 ,mest ,gavn gr ,granrisdkket paa ,slutningen af ,vinteren1 naar ,solens ,lys og ,varme vil lokke ,planterne til en for tidlig ,vkst1 og ligeledes vrner det de stedsegrnne ,planter mod den skarpe ,foraarsvind1 der let foraarsager en for strk ,fordampning fra deres ,lvvrk4 ,tildkningen med ,granris finder bedst ,sted ved ,juletid1 men frygter man strk ,frost i den tidligere ,del af ,december1 maa man hellere fremskynde ,tildkningen4 ,kommer der et ,snedkke1 er ,planterne frst ret hjulpne4 ,vinteren igennem er der intet at gre ved ,stenhjen4 ,og dog6 ,hvis der indtrder milde ,perioder1 som tegner til at blive af nogen ,varighed1 er det gavnligt at mindske ,dkket paa ,stenhjen her og der1 navnlig br man tnke paa de stedsegrnne urteagtige ,arter som visse ,saxifraga1 ,hutchinsia1 enkelte ,sedum4 nogle ,veronica o4s4v41 thi selv om det er ,vinter1 er der dog en vis ,grad at ,livsvirksomhed til ,stede4 ,de bortfjrnede ,granris samles i ,bunker for atter at lgges over ,planterne1 saa snart ,frostvejr indfinder sig4 ,illustration3 ,fig4 #eb4 ,digitalis4 ,denne ,plante kan under store ,forhold anvendes paa en skygget ,del af ,stenhjen4 ,man saar den paa ,stedet4 ,afdkningen om ,foraaret maa finde ,sted gradvis1 og man br saa vidt muligt vlge ,graavejrsdage til dette ,arbejde for ikke at udstte ,planterne pludseligt for ,solens ,indvirkning4 ,men nu kommer samtidig et af ,aarets vigtigste ,vedligeholdelsesarbejder4 ,frosten har ,vinteren igennem1 trods ,dkning1 virket paa ,jorden1 den har lftet de smaa ,sten1 som ligger omkring ,planterne1 ja selve ,planterne1 navnlig dem1 der er plantede det foregaaende ,efteraar er hvede op af ,jorden1 saa at ,rdderne er blottede4 ,forsmmer man ret lnge at faa dette bragt i ,orden igen1 vil de lsnede ,planter d af ,trke eller i al ,fald svkkes i betydelig ,grad4 ,derfor skrider man til det ,vrk1 mens der endnu er rigeligt af ,fugtighed til ,stede1 at trykke ,jorden fast igen4 ,ofte maa man tage fat paa dette ,arbejde1 inden man helt har afdkket ,stenpartiet1 men man srger omhyggeligt for1 at ingen ,del af ,stenhjen forbigaas4 ,man fjerner saa ,granrisene fra et mindre ,parti1 gr dette i ,stand og lgger nogle af ,granrisene over igen4 ,i en ,kurv eller ,kasse frer man lidt frisk ,jord med sig for at kunne fylde efter i de ,revner1 som maatte vre opstaaede ved ,regnskyl ,vinteren igennem4 ,efterhaanden som ,foraaret skrider frem1 kan man fra ,grotter og ,klfter bortfjrne ,lv1 som er fget sammen der1 hvis det virker usknt eller er hobet op i for store ,mngder2 ligeledes kan man afpudse de gamle ,bregneblade eller andet ,lvvrk1 man har ladet sidde for at virke beskyttende ,vinteren igennem4 ,nu bryder det alle ,vegne1 og en ,stund kan man blot fryde sig over sin ,stenhj1 og hver ,dag se en ny ,plante udfolde sine ,blomster1 men snart kalder ,arbejdet igen4 ,foraarets trrende ,luft gr sin ,virkning1 og ,vanding bliver ndvendig enkelte ,steder4 ,har man et kunstigt ,kildevld i sit ,stenhjsanlg eller et ,mornebed1 maa der lukkes op for ,vandet4 ,snart strkker ,vanding med ,vandkande ikke til1 der maa sprjtes dagligt1 i al ,fald naar ,vejret er trt4 ,sprjtningen skal ikke indskrnkes til ,planterne alene1 ,stenene og ,gangene oversprjtes1 de sidste ikke mindst1 thi derved bidrager man til at sprede ,friskhed og ,klighed over hele ,anlgget4 ,vil man have et srlig godt ,vandingssystem1 kan man over hele ,stenhjs-partiet lade lgge ,vandrr med mange fine ,bruseapparater1 hvorfra ,vandet kan fordeles stvfint4 ,nu har de frste af ,stenhjens ,foraarsbebudere allerede visne ,blomster1 disse maa fjrnes1 hvis man da ikke agter at samle ,fr af dem4 ,efter strke ,regnskyl maa man med ,jord og ,sten udfylde de ,render1 det nedstrmmende ,vand har dannet sig1 ogsaa ,gangene maa efterses og repareres4 ,saaledes gaar ,sommeren med ,afpudsning1 ,vanding og ,reparationer4 ,man maa ogsaa stedse gre sine ,iagttagelser med ,hensyn til ,planternes ,vkst og ,udvikling1 holde je med dem1 som vokser for strkt for i ,tide at kunne hmme dem i ,vksten2 ofte kan ,forholdet dog vre saadant1 at det er rigtigere at lade den ,plante1 der fler sig vel paa ,stedet og er ved at blive smuk og kraftig1 beholde ,pladsen1 medens den svagere maa fjrnes og sttes hen paa en for den gunstigere ,plads4 ,man maa i det hele mrke sig1 hvilke ,planter1 der synes at have faaet en uheldig ,plads1 hvilke der staar for trt eller for lyst1 for fugtigt eller for skygget1 saa at man senere1 naar ,omplantningstiden indtrder1 kan rette de ,fejl1 der er begaaede4 ,hele ,aaret1 men dog mest om ,sommeren1 har man at kmpe mod nogle ,fjender af ,dyreriget1 hvilke man maa sge at bekmpe paa bedste ,maade4 ,muldvarpen er her som i den vrige ,have en ubehagelig ,gst1 som man maa forflge ihrdigt4 ,mus og ,rotter stter af og til ,bo i de ,stenstninger1 hvor de kan finde en ,hulhed2 jo bedre ,grottevggene og ,klippeblokkene er byggede op1 des vanskeligere kan disse ,dyr finde et passende ,sted til deres ,bolig4 ,solsorten er vel nok den ubehageligste ,gst blandt ,fuglene1 hvis man da ikke er saa letsindig at lade sine ,hns gaa om i ,haven4 ,solsorten ynder at rode og hakke i ,planternes ttte ,puder og ,tpper for at sge efter ,insekter og ,orme1 og nyplantede ,partier1 som har haft ,besg af denne ,fugl1 ser srgelige ud4 ,hvis man ikke nnner at skyde denne ,gst1 har man nppe andet at gre end at finde sig i dens delggelser4 ,og af de lavere ,dyr har man ,snegle1 ,knoporme4 ,myrer1 ,jordlopper1 ,bnkebidere og andet ,utj at bekmpe4 ,snegle uden ,hus 7ngne ,snegle7 er isr slemme efter ,planter med tykke eller kdede ,blade1 saasom forskellige ,primula-,arter1 de ynder ikke ,kalk1 og for at hmme deres ,angreb an vender man andetsteds en ,udstrning af pulveriseret ,kalk2 da saa mange af ,stenhjens ,planter er kalkyndende1 vil en saadan ,udstrning1 i al ,fald omkring de kalkyndende ,planter1 kun kunne gre ,gavn4 ,myrer er meget ubehagelige ,gster1 de lgger med ,forkrlighed deres ,tuer midt op i en ,tppeplante eller ,pudeplante4 ,man maa for at udrydde dem afgrave og bortfjrne en strre ,del af ,jordmassen1 som man erstatter med frisk ,jord4 ,myrerne kan ogsaa fanges ved i ,tuerne at nedlgge en ,svamp dyppet i ,honning eller ,sukkeroplsning2 ,dyrene vil da krybe ind i ,svampens ,hulheder1 naar denne er fyldt1 kastes den i en ,spand med kogende ,vand2 gentages denne ,proces ,gang paa ,gang1 kan man helt rense en ,tue for dens ,beboere4 ,knoporme efterstrber de finere ,nellikearter1 ,primula og mange andre af de bedre ,stenhjsplanter4 ,man maa1 saa snart man har opdaget deres ,tilstedevrelse1 gennemrode ,jorden tidlig om ,morgenen og afsamle saa mange af disse ,skadedyr som muligt4 ,bnkebidere er ,natdyr og gemmer sig om ,dagen i mrke ,huller4 ,henstiller man paa ,stenhjen udhulede ,kartofler eller ,rdbeder--med ,hulheden nedad--vil ,bnkebiderne sge til disse og gemme sig der1 om ,morgenen kan man da ryste dem ud og drbe dem4 ,regnorme1 hvis ,tilstedevrelse ellers er nskelig i ,naturens ,husholdning1 er ikke til nogen ,gavn for ,stenhjen4 ,jorden bliver ved deres ,virksomhed og ved deres ,aflejring af ,ekskrementer mindre behagelig for ,alpeplanternes ,rdder at arbejde i2 som egentlige ,skadedyr kan man dog ikke opfatte dem4 ,med ,august begynder atter en travl ,tid4 ,thi nu er det en gunstig ,tid for ,omplantning1 hvad enten dette nu er de smaa ndringer1 der just er hentydet til1 eller det er ,generalomplantninger af strre ,dele af ,stenhjen4 ,den rigeligere ,nedbr1 som falder i denne ,maaned1 og den kraftigere ,nattedug er gunstig for dette ,arbejdes ,udfrelse4 ,i og for sig kan man omplante ,stenhjsplanter til enhver ,tid af ,aaret1 naar blot ,jorden ikke er frossen1 men ,planterne tager hurtigere fat1 naar de omplantes i ,august1 og de naar at faa rodfstet sig inden ,vinteren4 ,efter at ,omplantninger og ,nyplantninger er fuldendte1 har man ,resten af ,efteraaret mest ,renholdelse at tnke paa4 ,man maa srge for1 at man gaar ,vinteren i ,mde med en vel renholdt ,stenhj2 der maa ikke findes ,ukrudt noget ,steds1 thi saa har man det at kmpe imod straks i den travle ,foraarstid4 ,visne ,blade maa man ikke vre for ivrig med at fjrne hen paa ,efteraaret1 thi disse kan siddende paa ,planten godt gre deres ,nytte som et ,slags ,vinterdkke4 ,illustration3 ,naturlig ,plantning med faa vsentlig indfdte ,arter4 ,kun ,arundo ,donax 7til hjre7 rber at det hele er ,menneskevrk4 ,,den ,,danske ,,floras ,,vand- ,,og ,,stenh,,jsplanter af ,andreas ,madsen4 ,i4 ,,vandplanter4 ,paa ,vandplanter er ,danmark langt rigere end paa ,klippeplanter4 ,udfra et havemssigt ,synspunkt gr det intet til ,sagen1 at der alene kan blive ,tale om vore ferske ,vandes ,blomsterverden1 eftersom ,havets ,plantevkst ikke ejer blot en ,art som er under ,dyrkning4 ,havfladen er ganske blomsterls1 kun fladbundede ,kysters ,brakvand dkkes sine ,steder af ,flydende ,vandranunkel's hvide ,blomstermylder4 ,vore vildtvoksende ,vandplanter omfatter derfor i gngs ,sprogbrug udelukkende de ,arter som trffes i ,serne1 ,aaerne1 ,bkkene1 helt ned til ,trvegrave og ,vandhuller4 ,mange iblandt dem1 forholdsvis flere end af ,landjordens indenlandske ,flora1 er saa smukke og statelige1 at vi ogsaa lader deres ,blomster og ,blade smykke ,havernes ,vandpartier4 ,andre har vi derimod god ,grund til at betragte med mindre velvillige ,blikke1 maa afgjort holdes baade fra ,haverne hvor de kun optrder som ,vandukrudt1 fuldt saa ondartet og vanskeligt at udrydde som ,landjordens4 ,et ,eksempel herpaa er den kendte1 oprindeligt amerikanske ,art ,vandpest1 ,elodea canadensis4 ,for ikke at tale om ,andemad4 ,kun ,arter der lader sig til ,syne oppe i ,luften enten med saavel ,blomster som ,blade eller dog med ,blomsterne alene1 har vi nogen ,glde af at indlemme blandt ,havernes ,kulturplanter1 ,den1 ivrigt faatallige ,gruppe1 hvor hele ,planten til enhver ,tid er nedsnket i ,vandet1 ,hornblad1 ,vandkrans1 ,brasenfde1 ,vandpest1 foruden enkelte andre1 er lidet egnede til andet end ,stueakvarier1 gennem hvis ,glasvgge ,planterne kan ses ogsaa fra ,siden4 ,de ,vandplanter hvis ,blade svmmer eller rettere flyder i ,vandspejlet og hvis ,blomster enten gr det samme eller dog gror saa lavt at ogsaa de synes flydende1 er derimod en ,afdeling som tller mange udmrkede ,arter1 i hvis ,spidse vi afgjort br stte de to1 danske ,vandplanter som i alle ,maader fortjener at indlede vor ,skildring1 den hvide og den gule ,aakande4 ,om den hvide ,aakande skriver ,rostrups ,flora1 at den hrer til vore sknneste1 indenlandske ,planter1 og at ,blomsterne overgaar alle andre i ,strrelse4 ,men nst efter kommer den gule og begge vore ,aakander forstaar1 hvad ellers ikke ret mange hjemmevoksende ,planter kan1 at hvde sig overfor den store ,mngde af indfrte1 fremmede ,arter4 ,og hvilke glimrende ,fremtoninger der findes blandt den nyere ,tids udenlandske ,aakander1 meddeles andetsteds i denne ,bog4 ,de vokser ikke sjeldent blandede sammen og klder hinanden fortrffeligt4 ,paa ,baggrund af ,bladenes grnne rige trder ,blomsterne frem i skinnende guldgul og slvhvid ,pragt1 ,det ,hele danner et saa sknt ,billede1 at ,gartnerens ,kunst ikke kan fje noget til1 ,intet ,under at ,aakanderne1 indbefattet ,asiens og gyptens bermte ,lotus1 fra de ldste ,tider og overalt har tiltrukken sig almindelig ,opmrksomhed og er blevne folkekre som faa andre ,planter i ,vand som paa ,land4 ,herom vidner den ,vrimmel af ,aakande-,navne1 som vidt forskellige ,tungemaal er forsynede med4 ,aakande er et gammelt ,navn der var flles for hele ,norden og atter svarede til gngse ,navne lnger sydpaa4 ,hvem der oprindeligt maa have vret den rette ,aakande sknnes let1 det er utvivlsomt den ,gule4 ,frugten1 egentligt et ,br1 har virkeligt ,form som en ,kande1 medens den ,hvide ,aakandes er nsten kuglerund1 og strkt minder om ,opiumvalmuens ,kapsel4 ,imidlertid maatte ,farven altid vre den mest ijnefaldende ,forskel paa de to ,aakander1 som begge kom til at bre dette ,navn1 der overfrtes fra den ,gule til den ,hvide4 ,vore ldste ,plantebger giver dog flere ,navne at vlge imellem4 ,henrik ,smid's ,lgebog fra #aeeg nvner ganske vist kun ,hvid ,aakande1 men kun af den ,grund1 at den regnedes for al vre mere brugbar som ,lgemiddel end sin ,slgtning4 ,som medicinsk ,plante er den ivrigt nu gaaet af ,brug4 ,derimod har ,simon ,paullis ,flora ,danica tre forskellige ,navne3 ,aakande1 ,se-,blomst1 ,se-,blad4 ,de afledes hver fra sin ,del af ,planten1 ,frugten1 ,blomsten1 ,bladet4 ,den fjerde ,part ,roden mindes i det gamle1 men sjeldnere ,navn ,haarrod1 der hentyder til de tykke ,rodstokkes ttte ,bundter af ,trevlerdder4 ,aakande synes dog at have vret det gngse1 danske ,hovednavn4 ,folkenavne paa ,planter og ,dyr er ofte ,lignelser1 hvis ,billeder hentes fra ,ting hvormed man er fortrolig i det daglige ,liv1 og ,kanden manglede neppe i noget ,hjem4 ,aakandernes store ,frugter var ganske som lidt plumpt formede ,drikkekander at se til og den hvide ,aakandes lignede tykbugede ,krus4 ,det var ikke til at tage fejl af og saaledes opstod rundtom i ,lande og ,landsdele en ,mngde ,aakande ,navne1 som man mere eller mindre trffende tog ,sigte paa disse ,ligheder4 ,det falsterske ,skrukke1 det jydske ,kllingkrus1 ,svenskernes ,smrkandekop1 ,tyskernes ,eddikekrukke1 ligetil det engelske ,brndevinsflaske1 et ,navn som vist ogsaa skyldes en ,tankeforbindelse idet den gule ,aakandes ,blomster siges at udaande en svag ,duft af ,whisky eller noget i den ,retning4 ,det lyder da lidt mistnkeligt1 at en ,botaniker et ,steds meddeler sine ,lsere1 at ,aakandeblomsterne har en ikke ubehagelig ,lugt4 ,i svenske ,folkemaal kendes ogsaa det ngne ,navn ,kande og sluttelig skal blot nvnes1 at ,thybomaalets ,pottelaage som ,navn for ,bladene ogsaa tilhrer disse ,lignelser fra ,kkkenets ,verden4 ,paa ,videnskabens ,verdenssprog1 ,latin1 bevarede begge de nordiske ,aakander gennem ,aarhundreder ,fllesnavnet ,nymphaea1 men omkring ,aaret #ahjj fik de ikke lnger ,lov til at vre i samme1 botaniske ,slgt1 men blev skilte i to4 ,det gamle ,nymphaea blev forbeholdt den ,hvide medens den ,gule modtog ,navnet ,nuphar1 som efter ,sigende er et arabisk ,ord1 der som ,aakandenavn ivrigt har vret kendt gennem hele ,middelalderen ogsaa nord for ,alperne1 i en lidt anden ,form ,nnuphar1 er det mrkeligt nok gldende i ,nutidsfransk som ,navn for begge ,aakanderne4 ,i ,skolebger og andre ,skrifter for ,brn og ,ulrde var det nu ndvendigt at lade to latinske ,navne faa tilsvarende danske1 det lod sig ikke gre at njes med det ene1 ,aakande4 ,den ,gule blev da kaldt ,nuphar lutea1 ,aakande1 den ,hvide med ligeledes n indenlandsk ,art1 ,nymphaea alba1 fik ,navnet ,nkkerose4 ,selvflgeligt blev ,ordet ,nkkerose ikke valgt i ,blinde4 ,det var kendt fra gamle ,dage som ,folkenavn om just ikke i ,dansk saa dog i ,norsk og ,svensk og lnger sydpaa kendtes den som ,germanernes ,nixenblume4 ,i den almene ,opfattelse stod de nordiske ,vandes ,guddom1 ,nkken1 som srligt knyttet til norske og svenske ,sagn og ventyr4 ,han trffes i danske ,digtning og ,overtro1 men kun sjldent og vel altid under ,paavirkning nordfra4 ,flgerigtigt maa da ,nkkens ,roser vokse ikke i vore1 men i de to andre skandinaviske ,landes ,ser og ,aaer4 ,hermed passer det1 at ,videnskabernes ,selskabs ,danske ,ordbog skriver saaledes3 ,nkkerose1 ,norsk ,plantenavn og i de ,plante-,lrebger1 der udkom inden ,norges ,adskillelse fra ,danmark og hvori de norske ,plantenavne altid vedfjes de danske1 henfres ,nkkerose ligeledes til ,norge4 ,mest udbredt og henfrt til begge ,aakanderne synes det dog at vre i svenske ,folkemaal4 ,foruden ,nkkerose kendes ogsaa ,navnet ,nkkeblomst1 og denne ,form er vistnok den som frst indfrer den ny ,betegnelse i danske ,bger4 ,i ,bredsdorffs ,haandbog over botaniske ,ekskursioner i ,egnen om ,sor1 ,kjbenhavn1 #ahcd opfres3 ,nymphaea1 ,nkkeblomst og ,nymphaea alba4 ,hvid ,aakande4 ,som ,nkkerose findes det i ,joh4 ,langes ,haandbog i den danske ,flora1 #ahec og optages senere af ,rostrup og andre ,botanikere4 ,selv om det egentligt er et svensk-norsk ,navn1 lader det sig meget vel forsvare at indfre det ogsaa i det tredje nordiske ,sprog4 ,men i gngs ,tale har ,nkkerose vanskeligt ved at trnge igennem4 ,et af gamle ,simon ,paullis ,aakande ,navne var ,sblad4 ,det er i sig selv ganske ligetil1 men har dog givet ,anledning til en ,strid1 som endnu er standende1 og hvis ,hovedpunkt er ,sprgsmaalet om ,hjrterne i det danske ,rigsvaaben4 ,somme ,historikere paastaar jo1 at de saakaldte ,hjrter ikke er andet end ,sblade1 altsaa ,aakander4 ,er dette virkeligt ,tilfldet1 er der timedes vore to fornemste ,vandplanter strre ,hder end nogen anden i vor ,flora baade til ,lands og til ,vands4 ,vi kender alle ,kong ,volmers ,ord ,i ,skjoldet springe ,lver og ,hjrter staar i ,brand1 og til disse ,chr4 ,winther'ske ,verslinjer slutter sig ,grundtvigs ,hjrter og ,lver i sit ,skjold1 ,danmark har frt fra ,hedenold4 ,hvad ,digterne her synger om1 har staaet som ,sandheder1 ved hvilke der ikke turde rokkes1 at forngte dem var at bryde selve den dyre ,skjolderand4 ,men disse ,historikere har ikke ,agtelse for nogetsomhelst4 ,de snderbryder ,skjoldet1 laver ,lverne til ,leoparder og ,hjrterne til ,aakander4 ,til ingen ,nytte frer de ,bevis efter ,bevis i ,marken for1 at det er saaledes4 ,den gamle ,tydning af ,rigsvaabnet er for mange en ,trosstning1 hvorimod alle ,fornuftgrunde preller af4 ,det er da heller ikke ,hensigten her at tage ,standpunkt i ,striden1 men blot sagtmodigt udtale1 at det gamle ,kongevaabens sindbilledlige ,betydning ikke forringes ved at faa ,hjrterne ombyttede med ,sblade4 ,en tredje dansk ,digter ,chr4 ,richardt har udbragt en ,skaal for hvert gyngende ,aakandeblad til ,ankers i stersens ,blger1 og ,vaabnets ,sblad bliver da ,billedet paa ,danmark vrnet af de tre ,vaabendyr1 de danske ,hovedstrmme imellem ,sjlland1 ,fyn og ,jylland4 ,er dette ,sindbillede hentet fra en dansk ,inds1 hvor ,nkkens ,roser gynger paa ,vandspejlet1 mindre sknt end ,fremstillingen af de bldende ,hjrter1 som i sig selv intet betyder8 ,som virkelige ,aakandeblade1 hvorimellem de store1 sknne ,blomster er indstrede1 finder vi dem mange ,steder hos ,h4 ,c4 ,andersen4 ,i ventyret ,klokkedybet mindes han ,barndommens ,land ved ,odense ,aa1 hvor de gule ,aaknapper vokser1 og han lader ,dyndkongens ,datter komme for ,dagens ,lys i en ,aakandeblomst1 der aabner sig mod ,solen4 ,naturens underfulde ,herlighed i ,paradisets ,have aabenbarer sig ogsaa i ,aakander1 hvis ,blomster er som en rdgul1 brndende ,lue1 som ,vandet giver ,nring4 ,det kan tnkes1 at ,digteren har kendt de fremmede1 rde ,nokkeroser han bruger aldrig delte ,navn4 som ikke er indgaaet i ,folkesproget1--og muligt husker han dem fra sine ,rejser1 men det er dog neppe falden ham i ,tanker1 at hans eget ,lands ,vande en ,gang med ,tiden skulde prydes af ikke alene rde1 men ogsaa blaa ,aakander1 der vel kunde maale sig med de ,fantasiblomster1 hvormed han smykkede ,edens ,have4 ,i ,aarets ,historie breder ,nordens hvide ,lotus sine ,blade over ,skovsen1 medens ,varmen vlder ned i den dejlige ,sommer1 og i ,tommelise sejler ventyrets lille ,heltinde ned ad ,strmmen paa et ,aakandeblad1 der fres af ,sommerfuglen1 et af de mest henrivende ,billeder ikke alene i dansk1 men vel overhovedet i al ventyrdigtning4 ,at ,h4 ,c4 ,andersen her tnker paa ,odense ,aa1 viser det ,trk1 at ,skruptudsen pynter sin ,stue nede i ,dybet med de samme gule ,aaknapper1 der findes i ,klokkedybet1 hvor ,stedet udtrykkelig nvnes4 ,hvor meget der endnu lod sig fortlle om vore hjemlige ,sblade er det dog paa ,tiden at standse4 ,som en lille ,modvgt imod den megen ,talen om ,vaabenskjolde1 om ventyr og andet lrdt og sknt1 skal dog til ,slutning nvnes en lille ,enkelthed fra et helt andet ,felt4 ,enhver1 som elsker ,naturen1 maa gldes ved at se ,aakanderne i deres fulde ,sommerpragt og intet fremkalder selv midt i ,vinterens blomsterde ,mrke ,mindet om de sknne ,timer i hjere ,grad end vore ,vandes hvide og gule ,roser1 der ogsaa er blevne sammenlignede med ,liljer og ,tulipaner4 ,vi tnker tilbage og husker ,sejlturen henad ,aaen eller ,sen forbi ,aakandernes grnne og blomstrende ,rige1 hvor man grne prver paa at plukke ,blomster1 dog sdvanligt med lidet ,held4 ,nede under dem leger ,fiskene med deres ,finne1 som skrevet staar i vore gamle ,folkeviser1 og henover ,vandspejlets ,hjrter danser og flyver glimrende ,insekter1 de sknne ,sivbukke4 ,det falder os ikke ind1 at de beundrede ,vandblomster ogsaa kan gre ,nytte1 praktisk ,nytte paa ,bordet og derefter i ,munden4 ,det har muligt heller ikke nogensinde vret ,tilfldet her i ,landet1 men i hvert ,fald oppe i ,sverigs fattigere ,egne har ,almuefolk til ,tider maattet gre ,brug af ,aakandernes kdede1 stivelsesrige ,rodstokke1 som er blevne malede og bagte til ,ndbrd4 ,om dettes ,nringsvrd og ,smag har der ikke kunnet findes ,oplysning1 men selv om vi ikke nsker1 det skal komme saavidt1 er det mon fjernt ogsaa i vor1 lidet hyggelige ,tidsalder at sende en ,tanke til de ,vrdier1 som ligger paa ,vandets ,bund8 ,ligesom ,storhederne i ,menneskenes ,rige grne efterlignes af de ,smaa1 saaledes er mange ,vandplanter dannede i ,aakandernes ,skikkelse4 ,med samme1 flydende ,hjrteblade1 tilsvarende ,voksemaade og med ,blomster i ,gult og ,hvidt1 hos enkelte slaar den hvide ,farve dog over i ,rosa og et endnu kraftigere ,rdt4 ,frbid kan saaledes glde for en ,nkkerose i ,dvrgeformat1 og kaldes da ogsaa i ldre ,tid1 hos ,simon ,paulli og andre med ,navnet3 ,mindste ,slags ,aakande med hvide ,blomster4 ,senere godkendtes ,frbid som ikke alene ,nordens1 men de fleste andre ,sprogs gngse ,navn1 det latinske ,artsnavn morsus ranae er udsprungen som ligefrem ,oversttelse af ,folkemaalet4 ,almindelig som denne ,plante er nsten allevegne og sknt meget net dog langtfra fremtrdende dekorativ1 frister den ikke til ,indplantning i ,havernes ,vandpartier4 ,det samme glder vore ,vand ,ranunkler1 hvis #f forskellige danske ,arter i ,lgfolks jne skuffende ligner hverandre1 en enkelt af dem hrer1 som allerede nvnt1 til de meget faa ,blomsterplanter1 der vover sig ud i om just ikke det salte ,hav saa dog i det stille ,brakvand4 ,vand-,ranunklerne samles oftest i en srlig ,slgt ,frpeber1 ,batrachium1 hvis mest ijnefaldende ,fllestrk er hvide ,blomster1 medens den trrere ,bunds ,ranunkler--eller ,smrblomster--hos os alle er gulblomstrede4 ,lyserde ,blomster1 samlede i tykke ,aks1 har ,vand-,pileurt4 ,dens lange1 smalle ,blade er skabte som hos de vrige danske ,pileurter1 der er mindre hderlig kendte som slemt ,ukrud i ,haver og paa ,marker4 ,i det ,hele har ,vand-,pileurt ikke det sdvanlige ,prg af at tilhre det vaade ,element og kan ogsaa tidt vandre ind paa trlagt ,bund eller endog blive en ligesaa slem ,ukrudplante som sine ,slgtninge ,blegbladet og ,ferskenbladet ,pileurt1 fra hvilken ,vand-,pileurt dog adskiller sig ved at vre fleraarig4 ,den tager sig afgjort bedst ud som svmmende med de smukke rosenrde ,blomsteraks stikkende op over ,vandskorpen og kan herude ikke forveksles med nogen anden ,pileurt4 ,til samme ,gruppe4 ,flydeplanterne1 hrer endnu to ,planter1 som kun med et vist ,forbehold henfres til danske ,vandplanter4 ,de har begge i en fjern ,fortid vokset i vore ferske ,vande1 men gr det ikke lnger2 med en vis historisk ,ret tilhrer de dog stadig vor ,flora og deres ,udeladelse vil af flere ,grunde vre paafaldende4 ,den ene er ,hornndden1 ,trapa natans1 hvis ,blade ikke kan vkke ,strid om ,rigsvaabnets ,sblade eller ,hjrter1 eftersom de snarere har vret ,forbilleder for ,ruder paa ,spillekortene4 ,hornnddens ejendommelige ,ydre og mrkelige ,historie vil ivrigt mangen ,lser kende fra ,sophus ,bauditz's ,fortllinger fra ,skovridergaarden1 hvor man finder dens veltrufne ,portrt4 ,man ved da1 at ,trapa er uddd her i ,landet4 ,om dens ,forekomst for maaske ,aartusinder siden1 derom vidner ,fundet af ,hornndden frst i lollandske ,trvemoser1 senere ogsaa fra ,steder paa ,sjlland og i ,jylland1 ,i vore ,dage er den sjlden i hele ,nord- og ,mellemeuropa og gaar som en uddende ,art stadigt tilbage4 ,der gaar ,sagn om1 at en ivrig ,planteven en ,gang satte sig for at genindfre ,trapa natans i den danske ,flora4 ,med ,lommerne fyldte1 strittede han ,ndderne ud de flest mulige ,steder1 det hed sig endog1 at de paa ,jrnbanerejser blev kastede ud af ,kupevinduerne1 naar ,toget gik tt forbi en ,s1 ,aa eller blot et ,vandhul1 men der forlyder intet om1 at der nogetsteds i ,landet viste sig levende ,hornndplanter4 ,sknt ,hornnddens ,ydre er meget beskedent1 vil de svmmende ,ruderblade altid vkke ,opmrksomhed1 selv om man ikke har lst ,bauditz eller fra anden ,side kender ,plantens mrkelige ,historie1 som i ,skovridergaarden er behandlet med nogen digterisk ,frihed4 ,men ,trapa har aabenbart noget vanskeligt ved at finde sig til ,rette i det nuvrende ,danmark1 hvad saa end ,grunden kan vre og stter i hvert ,fald sjldent modne ,frugter4 ,om ,dyrkningen vil ,lseren andetsteds i denne ,bog finde de forndne ,oplysninger4 ,den anden ,vandplante1 hvis ,borgerret her i ,landet blev nvnt som tvivlsom er ,limnanthemum nymphoides1 der ligeledes forlngst har ophrt med at vre vildvoksende hos os1 men hvis ,frugter ved at vre fundne i ,trvemoser eller dybt i jordlagene vidner om en fordums ,tilvrelse4 ,dens ,forhold i ,nutiden er dog helt anderledes end ,hornnddens4 ,flygtigt set minder denne ,plante om ,gul ,aakande4 ,bladene er flere ,gange mindre1 men smukt hjrteformede1 ,blomsterne ved nrmere ,eftersyn langtfra aakandelignende1 men ligner mere store1 gule ,aurikler4 ,planten hrer til ,ensianfamilien1 der tller saamange sknne ,arter og srligt en ,mngde ,alpeplanter4 ,hvorfor1 kan ,lseren sprge1 prsenterer vi dog ,planten under et skrkkeligt1 langt og svrt latinsk ,navn4 ,lad os hre et godt1 dansk ,ord4 ,desvrre er dette nske lettere at sige end at opfylde4 ,limnanthenum savner et ,navn med hjemlig ,klang1 en ligefrem ,flge af1 at den er saa lidet kendt4 ,efter at have vokset hos os i ,stenalderen eller anden ,oldtidsperiode forsvandt ,l4 7som vi forelbigt kalder den7 ganske og dukkede frst op i den nyeste ,tid4 ,naar vi trffer den i vor ldre1 botaniske ,litteratur er ,grunden den1 at ,planten voksede i ,syd-,holsten1 srligt i ,elben og dens ,bifloder som en ,tid lang regnedes for ,artens ,nordgrnse4 ,sydpaa var den udbredt over hele ,nordtyskland dog intetsteds srlig almindelig4 ,da ,hertugdmmerne gik tabt1 skulde ,l4 dermed vre slettet af den danske ,flora1 men omtrent samtidigt fandt man den i det egentlige ,danmark2 e4 #ahfc i ,fstningsgravene ved ,kronborg1 senere flere ,steder i sjllandske ,aaer1 desuden i ,odense ,aa og i de allersidste ,aar i ,vor ,aa i ,nordjylland4 ,overalt siges den at vre indplantet1 ikke virkelig vildtvoksende1 ,i ,modstning til ,hornndden lader saaledes ,l4 til at fle sig meget vel til ,mode i ,nutidens ,danmark1 og i ,sverig1 i hvis ,strmme den ligeledes er plantet1 er det samme ,tilfldet4 ,den rykker stadigt lnger nordpaa og agter vistnok paany at erobre sig en blivende ,plads indenfor den skandinaviske ,flora4 ,i nyere1 botaniske ,bger opfres ,l4 med det danske ,navn1 ,sblad1 der som vi har hrt er et af ,aakandens gamle ,navne4 ,som ,navn paa ,limnanthemum er det misvisende alene af den ,grund1 at det kan lede til den ,tro1 at ,rigsvaabnets ,sblade--eller ,hjrter--i ,virkeligheden er denne ,arts ,blade1 hvad aldeles ikke kan vre ,tilfldet4 ,man ser ogsaa ,planten opfrt som ,aakande-,sblad1 men et saa kunstigt ,ord vinder aldrig ,indgang i daglig ,tale4 ,i ,sverig1 hvor ,l4 jo ogsaa er ny4 har ,botanikerne lignende ,navne-,vanskeligheder1 et af de foreslaaede ,navne er her det poetiske ,sguld4 ,saameget rigere er ,l4 paa videnskabelige ,navne4 ,foruden de ny tillige ,nymphoides peltatum1 ,villarsia nymphoides og endnu flere som for nsten alles ,vedkommende omfatter et nymphoides1 der henpeger paa ,ligheden med ,aakanderne4 ,i ,havernes ,vandpartier vil den1 hvad man saa foretrkker at sige1 altid gre sig gldende4 ,hvem som ikke forud kender ,sguldet vil hvert ,aar kunne finde det blomstrende i ,juli og ,august i et af ,vandbassinerne i ,botanisk ,have i ,kbenhavn4 ,der kunde fremdrages endnu flere ,vandplanter af frste ,grad1 hvormed vi forstaar ,arter1 som enten gennem hele deres ,tilvrelse holder sig skjulte nede under ,vandet eller kun lader sig tilsyne med ,bladene flydende paa ,vandspejlet samt en ,tid ogsaa med ,blomsterne ragende op4 ,det her nvnte lille ,udvalg omfatter dog de mest ijnefaldende af vore indenlandske gte ,vandplanter4 ,i ethvert nogenlunde rummeligt ,ferskvand findes en ,rkke forskellige ,plantesamlag1 der skifter i regelbunden ,flge efterhaanden som man nrmer sig ,bredden4 ,lngst ud gaar ,aakanderne1 dog sjlden paa dybere ,vand end ca4 #b-b1e m1 paa lavere ,vand breder ,vandranunklerne1 ,frbid og andre sig tidt over sammenhngende1 store ,flader4 ,andemad ikke at forglemme4 ,overfor dette ,vandukrud kan enhver ,vandgartner1 hvis man tr bruge dette ,udtryk1 som ,slagsang kunne istemme ,hostrups kendte ,vise ,andemad1 vk1 den ,fordring br vi frem4 ,og i ,hartkorn med ,andemaden slaar han ,grde og ,vandpest1 foruden andet der lgger sig kvlende som et ,kistelaag over ,vandet og helt kan standse ,strmmen4 ,paa ,grnsen mellem ,land og ,vand breder der sig almindelig en ,brmme af ,siv og ,rr isprngt en broget ,blanding af alskens ,urter1 hvorimellem mange af vore hjeste1 stateligste og sknnest blomstrende ,planter1 delvis de samme der smykker ,moserne1 hvis ,plantevkst atter danner ,overgangen til ,engfloraen4 ,illustration3 ,aakander1 ,havevarieteter i ,sen i ,d4 ,t4 ,poulsens ,planteskole ved ,kvistgaard ,disse ,planter hverken svmmer eller flyder1 men hver deres ,blomster og ,lov hjt til ,vejrs4 ,deres lavere ,dele staar derimod i aabent ,vand og handler stik imod den gamle ,sundhedsregel at holde ,fdderne trre og varme4 ,her pranger de store ,skrmplanter ,vand ,kvan1 ,billebo og ,mrke1 jvnsides ,hjortetrst og ,kattehale med lillarde ,blomsterstande4 ,her gror vor vilde1 gule ,iris1 hvis ,sknhed ikke er ringere end dens fremmede1 mangefarvede ,slgtninges1 og vi jner de smukke1 mrkegule ,fredls-,blomster4 ,om ,foraaret skinner alt vidt og bredt gult af blomstrende ,kabelejer1 og hen paa ,sommeren farves store ,strkninger hvide af ,mjdurternes ,skarer4 ,imellem de ,store titter ,forglemmigejerne frem med blide1 blaa jne1 de rosa ,dueurter og forskellige ,ranunkler i gngs ,tale kaldte ,smrblomster4 ,indenfor ,s- og ,aabreddernes ,planteverden mrker vi os til ,slutning endnu to1 som ikke hrer til de ringeste1 ,brudelys og ,pilblad4 ,begge af samme ,familie3 ,blomstersivene og begge srdeles statelige1 af en egen ,sknhed1 som langtfra er pralende men ganske stilfrdig4 ,deres ,navne er saa trffende1 at ingen kunde tnkes bedre4 ,den ene er opkaldt efter sine ,blomster1 den anden efter ,bladene4 ,brudelys1 hvis ,stngel virkelig er saa rank som et ,lys1 afslutter verst med en mangestraalet ,skrm1 en ,kandelaber1 hvis enkelte ,blus er rosarde eller nu og da ligesom solblegede1 nsten snehvide ,blomster4 ,den svarer fuldtud til sit smukke ,navn1 der mrkeligt nok kun synes kendt i det danske ,sprog og endda er af nyere ,oprindelse4 ldre ,botanikere som ,kylling kalder den ,siv med rdagtige ,blomster1 hvilket mere er en hjst ufuldkommen ,beskrivelse end et ,navn1 senere blev ,aasir 7lig ,aapryd7 foreslaaet1 vist af ,botanikeren ,viborg4 ,paa ,bornholm gik den under ,navnet ,brudelys1 og dette ,navn blev heldigvis gangbart i almindeligt ,rigsmaal1 og nu kendes ,planten herhjemme ikke under noget andet4 ,brudelys er ret almindelig1 men optrder dog sjeldnere i strre ,mngder samme ,sted4 ,pilblad har i ,modstning til ,brudelys et ,navn som vist i alle ,sprog er ensbetydende og fremhver ,bladets mrkelige ,pil- eller ,spydform4 ,man har allevegne set bort fra de dog i sig selv smukke1 blegrde ,blomster4 ,allerstrkest hvdes den flles ,grundtanke i vor egen1 eneste indenlandske ,pilblads latinske ,navn ,sagittaria sagittifolia1 et kraftigt malende ,dobbeltnavn i ,stil med et ,bjrnstjerne ,bjrnson4 ,de mange fremmede1 isr amerikanske ,arter varierer ,bladformen indenfor samme ,hovedform paa en interessant og fornjelig ,maade4 ,pilblad maa plantes paa ret lavt ,vand1 ellers udstter man sig for en ubehagelig ,overraskelse1 idet ,planten kan optrde som ,forsvindingskunstner og helt blive borte under ,vandet4 ,dette svarer til1 hvad ikke sjlden finder ,sted ude i ,naturen paa dybere ,vand eller i strkt rindende ,strm1 hvori ,pilblad omdannes til lange1 slappe ,grs- eller ,sivblade1 der holder sig rent undersiske4 ,man ser intetsomhelst til ,blade over ,vandet og ligesaalidt til ,blomster4 ,hermed mister ,sagittaria selvflgelig al dekorativ ,vrd som ,prydplante og maa i denne ,skikkelse nrmest regnes for ,vandukrud4 ,pilblad er kun truffen enkelte ,steder paa ,sjlland1 mangler helt paa nsten alle vrige er1 men bliver ret almindelig i de vestjydske ,aaer1 hvor ogsaa ,brudelys er mere talrig end andetsteds4 ,denne ,skildring af danske ,vandplanter meddeler kun spredte og ret tilfldige ,trk1 men kan dog vel give en ,forestilling om1 at vi paa dette ,omraade vel er et lille1 men ingenlunde noget fattigt ,land1 ,,ii4 ,,stenh,,jsplanter ,saafremt ,stenhjsplanter tages i ,ordets snvrere ,forstand af ,alpeplanter eller ,hjfjeldsarter1 er det indlysende1 at ,danmarks vildtvoksende ,flora maa give blank op paa dette ,felt4 ,i et ,land1 hvor ,bjrg kun er ,bakke1 kan der hjst regnet blive ,tale om ,klippeplanter1 som i denne ,egenskab endda udelukkende er knyttede til den ene 1 ,bornholm1 hvis ,granitvgges ,plantevkst huser adskillige ,arter1 som er sjeldne eller endog helt mangler i vore andre ,landsdele4 ,det br dog indskydes1 at denne ,fattigdom paa ,alpeplanter ikke glder for ,islands1 ,frernes og ,grnlands ,vedkommende4 ,deroppe vokser en ,vrimmel af ,arter1 som nsten alle genfindes paa de norske og svenske ,fjlde1 men savnes i det danske og vrige europiske ,lavland4 ,mange af de ,planteslgter1 som udgr den faste ,stok paa ,havernes ,stenhje1 og der vil trffes i enhver ,samling1 har ganske vist ogsaa ,medlemmer indenfor det egentlige ,danmarks ,grnser4 ,slgter som ,alyssum1 ,arabis1 ,arenaria1 ,campanula1 ,draba1 ,erica1 ,gentiana1 ,primula1 ,silene og flere endnu4 ,men de dyrkede ,arter er overvejende indfrte fra fremmede1 bjrgrige ,lande1 medens de indenlandske ,arter i de samme ,slgter maa opsges i ,moser1 paa ,marker og ,enge1 i ,skove og paa ,heder1 kort sagt alle andre ,steder end paa ,stene og ,klipper4 ,i den danske ,flora kan vi da kun vente at finde et ,mindstemaal af ,planter1 hvis ,navne hentyder til stenede ,voksesteder4 ,det indfrte ,naaletr1 ,bjrgfyrren1 ,hedens ,skovtr svarer herhjemme aldeles ikke til sit ,navn1 og vi trffer i det ,hele kun to ,slgter1 hvis blotte ,navne udtaler1 at de rettelig tilhrer ,bjrglandene4 ,det er ,stenbrk og ,stenurt4 ,af disse to maa endda ,stenbrk--,saxifraga--gaa ud som dansk ,stenhjsplante forsaavidt dens tre1 indenlandske ,arter forngter deres ,navn4 ,en vokser paa ,enge1 en anden i ,moser1 den tredje paa sandede ,marker4 ,vor almindeligste ,art ,kornet ,stenbrk er en smuk ,engplante1 som lejlighedsvis og grne med fyldte ,blomster finder ,plads paa ,havernes kunstige ,klipper1 hvor den dog ikke er egnet til at vkke strre ,opsigt4 ,i ,norge findes derimod c4 #ae forskellige ,saxifraga-,arter1 og i ,grnland gaar flere ,medlemmer af denne store ,slgt saa hjt mod ,nord1 som der overhovedet trffes ,blomsterplanter4 ,stenurt1 ,sedum1 forholder sig helt anderledes og kan med ,rette fremdrages som den mest udprgede danske ,stenhjsplante-,slgt4 ,mindst af ,prget har ,sedum maximum1 ,sankt ,hansurten1 oftest at finde i solaabne ,krat1 paa ,bakkeskrnter1 langs ,strandbredder eller nu og da venligt vinkende ned fra gamle1 mosgroede ,straatage4 ,ved at optrde i usdvanlig ,mngde og ,frodighed paa de bornholmske ,granitklipper giver dog ,sankt-,hansurten tydeligt til ,kende1 at ogsaa den er af ,stenurternes ,slgt1 selv om den forstaar at tilpasse sig ,lavlandets ,natur4 ,danske ,flora'er1 som ,raunkir's og ,rostrup's nvner en hel1 lille ,rkke andre ,sedum-,arter1 men ved nrmere ,eftersyn opdager vi1 at de nsten alle opgives som forvildede4 ,hverken album1 mite1 rupestre1 stellatum og flere endnu regner ,botanikerne for virkeligt vildvoksende1 deres rette ,hjem er andetsteds1 ivrigt ikke langt borte1 de vokser saavel i ,sverig-,norge som sydpaa i de mellemeuropiske ,bjrge4 ,disse forvildede ,stenurter br dog ingenlunde sttes i ,klasse med almindeligt1 mere eller mindre ondartet ,ukrud1 der meget mod vor ,vilje breder sig i ,haver og paa ,marker4 ,det er nydelige ,smaaplanter1 hvis saftfulde ,grnt og fine1 gule1 hvide eller rosa fremstraalede ,stjrneblomster liver op imellem de dde ,sten1 og i ,stedet for det mere flove ,stenurt havde de fortjent at bevare deres gamle1 danske ,navn ,stenpryd4 ,vi selv--,plantevenner og ,blomsterkendere--har udbredt de fremmede ,stenurter1 i det1 som ,rostrup skriver1 ,folk har moret sig med at udsaa ,fr af disse ,planter1 flere af dem bredte sig ved ,selvsaaning af sig selv1 som det hedder og slog1 bogstaveligt1 ,rod i den danske ,flora4 ,om dem alle glder1 hvad ,rafn's ,flora fra ,aar #ahjj vedfjede om ,hvid ,stenurt1 at den er smuk nok til at fortjene en ,plads i ,haven4 ,denne ,hvid ,stenurt1 ,sedum album1 er meget almindelig langs ,strandvejen mellem ,kbenhavn og ,helsingr1 den er her dog neppe ldre end c4 #ahej1 hvorimod den allerede #ahbb er opnoteret fra et ,stendige ved ,frederiksdal nr ,furesen4 ,endnu tidligere er den bleven set paa ,fyn1 hvor ,rafn har den fra et ,stendige tt ved ,herregaarden ,ulriksholm1 som altsaa er dens ldste1 paaviselige ,findested her i ,landet1 lvrigt er det usikkert1 om ,sedum album som dansk kun er forvildet2 enkelte ,botanikere mener1 at den paa ,bornholms ,klipper1 hvor den findes i ,mngde1 maa regnes for ligesaa oprindelig vildvoksende som ,granitterrnets vrige ,planteverden4 ,paa dette ,sted har ,menneskehaand knapt udsaaet den4 ,aldeles utvivlsom af dansk ,indfdsret er ,bidende ,stenurt1 ,beduin acre4 ,ogsaa den foretrkker ,stendiger og ,klipper1 men selv om hvert ,stengrde forsvandt1 vilde ,bladels1 som den kaldes i ldre dansk1 ikke vre aftaget videre i ,antal4 ,den fler sig som hjemme paa sandede ,marker og ,bakker1 og ,e4 ,warming nvner den som en af de #bj ,blomsterplanter1 der udgr de vestjydske ,havklitters frste1 fattige ,flora4 ,aaret rundt ses dens ,skudender stikke opad ,sandet nsten som smaa1 mrkerde ,hoveder1 og hen paa ,sommeren er dens blomstrende1 guldskinnende ,tuer meget ijnefaldende i det hvide ,sand4 ,ligesom sine ,frnder holder ,bidende ,stenurt sig langtfra altid ,salmistens ,paabud om at sge de nedrige ,steder efterrettelig1 den strber tvrtimod efter at naa op i ,hjheden1 selv om den der kun kommer til at ligge paa ,straa4 ,hvor den fster ,rod paa ,straatagene1 kan ,sankt ,hansurten slaa ,flge1 og lejlighedsvis trffer de ogsaa et tredje ,medlem af just ikke samme ,slgt1 ,sedum1 men dog tilhrende en flles ,familie1 de ,tyk-bladede paa ,latin kaldet ,crassulaceae4 ,denne ,nummer tre rber alene ved ,navnet ,taglg sit vanlige ,voksested4 ,slgten ,taglg eller ,huslg1 ,sempervivum1 opfres i ,kataloger over ,stenhjsplanter med #cj eller endnu flere1 forskellige ,arter1 hvoraf de fleste udenfor ,blomstringstiden ligner hverandre skuffende4 ,hovedparten stammer fra ,europas og ,asiens ,bjrge og er saa at sige af ,naturen bestemte til ,plantning paa ,havernes kunstige ,klipper4 ,middelhavslandenes ,flora tller adskillige ,sempervivum-,arter1 hvoraf enkelte ligner den store ,napoleon i at have overskredet ,alperne1 ganske vist ad den modsatte ,vej1 fra ,syd mod ,nord4 ,men kun en eneste er naaet helt op til ,danmark1 ja lngere endda1 lige til ,norge1 og da den heroppe er uden nre ,slgtninge1 kaldes ,arten1 ,sempervivum tectorum1 ligefremt ,taglg1 uden noget ,tillgsord4 ,med denne ,plantes ,indvandring hos os har det sin egen ,sammenhng1 der ikke er uden historisk ,interesse4 ,i sin ,hjemstavn1 ,sydeuropas ,alper1 er tectorum i ,lighed med andre ,taglg-,arter en udprget ,klippeplante4 ,langt tilbage i ,oldtiden var den kendt af ,hvermand1 og man brugte de tykke1 saftige ,bladrosetter1 der overskaarne ligesom ,saftplanters ,blade i det ,hele var et udmrket ,husraad1 et klende1 lgende ,middel mod ,brandsaar1 ,bylder ja selv mod ,ligtorne4 ,for at have ,semperviven1 den stedselevende1 som ,plantekendere kaldte den1 nr ved ,haanden1 indplantedes den i ,urtepotter eller plantedes frit ud paa ,tagene1 som den ,gang neppe var straatkte1 men snarere grstrvkldte4 ,illustration3 ,stenhjsparti at store ,klippesten rigeligt beplantet med forholdsvis faa ,arter4 ,folketroen drager imidlertid ,slutninger paa sin egen ,maade og gik ud fra1 at denne gode ,urt1 der saa fortrinligt slukte ,branden1 der rasede i vort eget ,kd1 ogsaa var skikket til at vrne mod ,ilden fraoven1 mod ,himlens ,lyn4 ,derfor satte man ,huslget til at vre ,lynafleder paa ,menneskers ,boliger og ,kvgets ,stalde1 og af samme ,grund indviedes ,planten til den gamle ,tordengud1 ,romernes ,jupiter1 hvilket fik sit ydre ,udtryk i det folkelige ,navn ,barba ,jovis1 ,jupiters ,skg1 som de ldste ,oldtidsforfattere kalder den4 ,troen paa ,taglgets undergrende ,kraft bredte sig stadigt lnger mod ,nord1 og fjernt fra dens ,hjem plantede man ,sempervivum paa ,tagene4 ,med al sin ,agtelse for ,oldtidens nedarvede ,visdom levede ,middelalderen videre paa den klassiske ,tro paa ,taglget som ,lynamulet1 hvad der var saa meget mere rrende1 som selve ,himlen utvivlsomt ofte har givet sig til ,kende1 at den ingenlunde var ligesaa strk i ,troen1 men urbdigt kunde lade sine ,lynstraaler splintre de skrbelige ,tage1 selv om de var nok saa fyldte med ,jupiters ,skg4 ,dette ,navn bevaredes i ,munkelatinen1 men ulrde ,germaner ombyttede den romerske ,tordenguds ,navn med et mere hjemligt og kaldte ,planten ,donars ,bart1 ,tors ,skg1 der senere i gngs ,tale forvanskedes til ,donnerbart eller ,donnerkraut4 ,et mrkeligt ,vidnesbyrd om ,tordenurtens store ,ry er bevaret i de saakaldte ,kapitularier1 ,forordninger1 som ,kejser ,karl den store c4 #hab lod affatte vedrrende ,driften af ,krongodserne4 ,heri findes en ,liste over de ,kkken- og ,krydderurter samt ,frugttrer1 som ,kejseren nskede skulde dyrkes4 ,sidst af ,urtehavens ialt #gb ,arter nvnes ,barba ,jovis1 i ,oversttelse lyder ,stedet saaledes3 ,gartneren skal have ,taglg paa sit ,hus4 ,den frste danske ,plantebog1 ,simon ,paullis ,flora danica1 udgivet #afdh1 skriver flgende om ,huslget eller ,sankt ,hans-,lget1 som tectorum her kaldes3 ,denne ,urt voxer her i disse ,lande saare mangfoldigen paa ,landsbyen4 ,thi den tidt ikke alleniste groer nedre paa ,taget1 men endda verst paa ,ryg-,aasen 4444 #dj ,aar senere meddeler ,kyllings ,viridarium ,danium1 den frste ,fortegnelse over alle den ,gang kendte danske ,blomsterplanter kort men godt1 om ,taglgets ,forekomst3 ,paa ,tagene mange ,steder4 ,dette passer nu ikke lnger saa ganske4 ,taglget er ved at blive en ,sjldenhed og maa siges at falde som ,offer for flere sammenstdende ,omstndigheder4 ,ingen har mere ,tiltro til det som ,lynafleder og ,brandskader lges paa anden ,vis end ved ,saftblade1 ligesom ,straatagene lader vel tarvelige selv til ,husmandshjemmene og derfor langt fra er saa raadende som i vore ,bedsteforldres ,tid4 ,tilpasse sig mere nutidssvarende ,taganlg kan ,huslget ikke1 og saaledes staar den fr saa udbredte ,plante i ,fare for at blive husvild4 ,ligesom sin gamle ,nabo ,storken hrer den til det ,danmark1 som forsvinder4 ,priset vre da ,havernes ,stenhje og kunstige ,klipper1 hvor ,stenurter og ,huslg kan dyrkes fra ,slgt til ,slgt4 ,selv en mindre ,samling ,stenhjsplanter indeholder grne en eller flere ,sempervivum-,arter4 ,har man frit ,valg1 br man sikkert foretrkke tectorum fremfor nogen anden4 ,som et mangehundredaarig ,medlem af ,danmarks ,planteverden fortjener den alene i ,kraft af sin minderige ,fortid at sttes verst paa ,listen4 ,straatagenes ,forsvinden er til at bre1 men at ogsaa vore ,stengrder er i strk ,aftagen1 maa rgre den vildvoksende ,floras ,venner4 ,de hegnede i fordums ,dage nsten hver ,marklod1 hvert ,krat og mange ,haver1 men regnes i vor ,tid nrmest for dselhed4 ,hvormange samfundsnyttige ,skrver kan saadan et ,dige af lutter store ,kampesten ikke give ,stof til6 ,man river ,stengrderne ned1 og hvad plejer der at komme i ,stedet8 ,hsligt1 ondskabsfuldt1 nsten modbydeligt ,pigtraadshegn4 ,faa ,steder er eller var ,botanikerne krere end ,stendiger4 ,der er fredhellige ,arnesteder1 hvor mange forskellige ,arter kappes om ,pladsen1 og man nsten altid finder ,planter1 som ellers ikke vokser i ,omegnen4 ,her er ,sjldenhederne vrnede mod ,leens1 ,plovens eller ,spadens delggelsesvrk4 ,jordens tiltagende ,opdyrkning griber jo overalt forstyrrende ind i ,landets oprindelige ,plante- og ,dyreverden4 ,navnlig paa ,stenstninger om ,haver trffes den frodigt voksende ,linaria ,cymbalaria1 paa ,dansk kaldet med et skrkkeligt ,navn ,haandlappet ,torskemund1 ikke helt sjldent4 ,ogsaa den hrer til de forvildede og er endda kommen ret sent her til ,landet4 ,hornemans ,plantelre fra c4 #ahbj nvner den som tilsyneladende vildvoksende kun fra et enkelt ,sted i det davrende ,danmark1 ,muren om ,gottorp ,slotspark4 ,rostrup forbigaar den helt i sin ,flora's frste ,udgave #ahfj1 i de senere omtales ,cymbalaria som forvildet hist og her1 og den er aabenbart1 modsat ,taglget1 i ,tiltagende herhjemme4 ,italien nvnes som dens egentlige ,hjem1 og ,romafarere kender den fra den evige ,stads ,ruiner1 som den klder med sin ttte1 grnne ,kappe4 ,paa ,stenhje1 hvor ,cymbalarien skal vokse jvnsides andre1 breder den sig oftest alt for voldsomt1 kryber vidt og bredt til alle ,sider og er ikke til at blive af med1 selv om man gerne vilde4 ,hvor den har ,plads nok til ,raadighed gr den god ,fyldest1 er udmrket til ,stengrotter og ,mure1 hvorimod den br fraraades paa egentlige ,stenhje4 ,som smuk ,ampelplante er ,linaria ,cymbalaria velkendt under ,navn af ,huslig ,lykke4 ,udenfor ,blomsterplanternes ,rkke maa ,flertallet af danske ,bregner fremhves som ,stenhjsplanter i dobbelt ,betydning4 ,de trffes i fri ,natur ofte paa ,stendiger og ,klipper og egner sig som dyrkede fortrinligt til at plantes paa tilsvarende ,steder4 ,engelsd1 ,polypodium vulgare1 er vor almindeligste ,stengrde-,bregne1 men dog langt mindre bunden til ,sten og ,klipper end mangen anden ,bregne1 hvoraf de smaa1 henrivende ,radelv-,arter1 ,slgten ,asplenium1 hrer til de ,planter1 som allermest er ramte af ,menneskenes skaansellse ,fremfrd mod deres foretrukne ,voksepladser4 ,vore fire ,radelvbregner er alle sjldne og bliver det stadigt mere4 ,nordisk ,radelv1 som endnu for #cj-dj ,aar siden stod opfrt fra ikke faa ,steder rundtom i ,landet1 hovedsagelig paa ,stengrder1 har disses ,aftagen nsten bragt til fuldstndig ,forsvinden4 ,kun ,bornholms ,granitklipper skylder vi1 at saavel ,radelv-,arterne som andre stenelskende ,planter endnu synes at have en lang ,fremtid for sig som ,medlemmer af den danske ,flora1 og i srdeles ,grad er vor ,klippe et ,paradis for alle danske ,bregner4 ,selvflgelig kunde der endnu fremdrages en lang ,rkke vildvoksende ,planter1 som der var ,grund til at sknke ,plads paa ,havestenhjen4 ,da de i den fri ,natur ikke srligt sger stenede ,voksesteder1 foreligger nppe ,grund til at sknke dem ,omtale som danske ,stenhjsplanter4 ,vi maa indrmme i den ,forstand ,overskriftens ,ordlyd er taget1 falder ,udbyttet temmeligt magert4 ,som vort ,land nu en ,gang er indrettet1 kunde det ikke blive anderledes4 ,og helt uden ,interesse er ,beretningen om vore hjemlige beskedne ,alpeplanter dog forhaabentlig ikke4 ,illustration3 ,lille nordamerikansk ,vandhave med stor ,plantesamling4 ,cementkanten burde skjuls2 men ,ejeren vil ndig undvre den under sit ,arbejde i ,bassinet4 ,illustration3 ,fig4 #ec4 ,iris ,kmpferi eller lvigata i ,knuthenborg ,park4 ,,udvalg ,,af ,,vand- ,,og ,,moseplanter 7,ved ,axel ,lange74 ,nedenstaaende ,udvalg er foretaget under ,hensyntagen til1 hvad en dansk ,amatr kunde tnkes at komme til at beskftige sig med4 ,medens der saaledes er nvnt et forholdsvis stort ,antal ,arter1 er ,tallet paa ,have-,varieteter forstligt bragt ned1 idet saadanne let kan findes i ,handelsgartner-,kataloger4 ,acorus calamus1 ,kalmus1 er en meterhj ,plante med en ,mngde ubetydelige ,blomster i en lang1 tt ,kolbe4 ,bladene brede1 grslignende4 ,rodstokken er meget aromatisk4 ,der findes en brogetbladet ,varietet4 ,mosehuller og ,sbredder paa lavt ,vand4 ,a4 gramineus fra ,japan og dens ,varietet fol4 var4 med brogede ,blade1 er lave1 tueformede ,planter med grslignende ,blade4 ,de kan anvendes som ,indfatning om ,mosebede4 ,aira cspitosa1 ,mose-,bunke1 #a m hj4 ,et her i ,landet almindelig udbredt ,grs1 som vokser i ttte ,tuer4 ,i dyrket ,tilstand bliver ,tuerne meget store og fyldige4 ,smaa-,aksene i den rigtforgrenede ,stand er violetbrune4 ,en ,varietet med blege eller gyldne ,smaa-,aks3 pallida er overordentlig smuk og maa anbefales i meget hj ,grad4 ,mosebed4 ,alisma plantago1 ,skeblad4 ,indtil meterhj ,plante med ret store1 g-hjrteformede ,blade og smaa hvide ,blomster i en stor ,top4 ,mosehuller eller ,s paa lavt ,vand4 ,allium senescens4 ,europa4 #ce cm hj4 ,bladene er lange1 linieformede2 ,blomsterskaftet noget sammentrykt med en tt ,skrm af matlilla ,blomster4 ,mosebed4 ,juni4 ,apogoneton distachyum fra ,s4 ,afrika1 kan om ,sommeren dyrkes ude i smaa1 lune ,vandhuller1 men maa om ,vinteren holdes i ,koldhus4 ,bladene har lang ,stilk og flydende ,plade4 ,blomsterne hvide1 af strk1 ejendommelig ,duft1 samlede i en mrkelig toklftet ,blomsterstand4 ,astilbe4 ,denne ,slgt1 som slutter sig nr til ,spira1 rummer en ,mngde prgtige ,arter og ,hybrider4 ,bladene er grne flere ,gange fjersnitdelte4 ,blomsterne er smaa1 men meget talrige1 samlede i store ,stande4 ,de formeres let ved ,deling4 ,egner sig srlig til ,plantning paa ,mosebede1 ved ,vandlb eller omkring ,springvandsbassiner4 ,halvskygge4 ,af ,arter kan nvnes3 ,a4 ,davidi4 #a1e m4 ,bladafsnittene gformede1 grovt savtakkede4 ,blomsterne lyskarmin i en meget langstrakt1 smal topformet ,stand4 ,august4 ,a4 grandis4 #a m4 ,bladafsnittene gformede1 skarpt savtakkede4 ,blomsterne gullighvide i langstrakt ,top4 ,august4 ,a4 japonica 7,hoteja japonica74 ,bladafsnittene elliptisk-lancetformede1 blanke4 ,blomsterne hvide i pyramideformet ,top4 ,juni4 ,a4 rivularis1 ,himalaya4 #a-a1e m4 ,bladafsnittene store1 gformet-elliptiske4 ,blomsterne gullighvide4 ,juni4 ,af smukke ,hybrider kan anfres3 ,a4 ,arendsii1 ,kriemhilde1 ,lachsknigin1 ,rubella1 ,queen ,alexandra1 ,gerbe de neige4 lvrigt henvises til rige ,udvalg i ,handelsgartnerkatalogerne4 ,avena elatior1 ,draphavre4 ,af dette almindelige1 vildtvoksende ,grs findes en smuk hvidbroget ,varietet1 som er lavere og tttere af ,vkst end ,hovedarten4 ,formeres let ved ,deling og egner sig til ,indfatning omkring ,mosebede4 ,batrachium aquatile1 fluitans og circinata o4 a4 ,arter4 ,vandplanter med ,undervandsblade1 der er mangedelte med traadformede eller brsteformede ,afsnit1 de to frstnvnte ,arter har ofte tillige ,flydeblade4 ,blomsterne hvide4 ,plantes i ,smaaser eller ,vandhuller og breder sig let1 saa at de i ,blomstringstiden kan danne ligesom et helt hvidt ,tppe over ,vandfladen4 ,illustration3 ,fig4 #ed4 ,butomus umbellatus4 7,disse og flgende #f ,billeder efter ,nordens ,flora74 ,illustration3 ,fig4 #ee4 ,calla palustris44 ,butomus umbellatus1 ,brudelys4 ,en af vore smukkeste1 hjemlige ,planter4 ,dens ,blade er lange1 linieformede4 ,blomsterskaftet1 som bliver meterhjt1 brer en ,skrm af langstilkede1 lysrde ,blomster4 ,plantes paa lavt ,vand i ,sen mellem ,dunhammere og andre vilde ,planter eller i smaa ,vandhuller i ,mosebedet4 ,juni-,juli4 ,calla palustris1 ,kr-,mysse4 ,bladene friskgrnne1 blanke1 hjrteformede2 ,blomsterne samlede i ,kolbe med et stort ,hylsterblad1 som udvendig er grnt og indvendig hvidt2 efter ,blomsterne udvikles ,brrene1 der tilsidst bliver rde4 ,trives bedst i ,halvskygge paa dyndet ,bund og lavt ,vand2 i ,sol bliver ,bladene mindre og blegere grnne4 ,ca4 #a_/d m hj4 ,juni-,juli4 ,caltha alpina er nppe mere end en ,varietet af ,c4 palustris2 den er strre end denne4 ,c4 leptosepala fra ,nord ,amerika er ca4 #cj cm hj4 ,bladene g-ovale med hjrteformet ,basis1 ,blomsterne med #g-aj gullighvide ,bgerblade4 ,plantes i fugtigt ,mosebed4 ,c4 palustris1 ,eng-,kabeleje4 ,denne almindelige ,plante fra vore ,enge har hjrteformet-nyreformede1 blanke1 mrkegrnne ,blade og g-gule ,blomster4 ,fortrinlig til ,plantning langs ,vandlb gennem ,mosebedet4 ,det er en ,plante1 der varierer betydeligt m4 ,h4 t4 ,bladenes ,strrelse1 ,form og ,blankhed1 saavelsom i ,blomsternes ,strrelse og ,rigdom1 ogsaa af de fyldblomstrede3 fl4 pl41 som blomstrer lngere end de enkelte1 findes flere ,typer4 ,cardamine pratensis1 ,engkarse med blegt lillarosa ,blomster og navnlig dens ,varietet4 fl4 pl4 med strre og strkt fyldte ,blomster er en god lille ,plante til ,mosebed4 ,carex1 ,star4 ,mange af de danske ,arter er meget dekorative og kan anvendes til ,indplantning i ,mosebede eller ved ,sbredder4 ,de her anfrte er blandt de bedste4 ,carex acutiformis og dens ,varietet fol4 var4 med hvidstribede ,blade plantes ved ,sbred eller paa lavt ,vand4 ,c4 pseudocyperus4 ,smuk1 gulgrn ,art med hngende ,aks4 ,vokser grne i ,trvegrave lige over ,vandspejlet1 plantes derfor bedst paa ,randen af ,mosehuller4 ,c4 riparia4 #a m hj4 ,aksene tykke1 brune og blanke4 ,af denne ,art findes en brogetblandet ,varietet3 fol4 var4 ,plantes i ,mosehuller paa lavt ,vand4 ,af ,star-,arter fra fremmede ,lande kan nvnes3 ,c4 ,buchanani4 ,ny ,zeland4 ,bladene er smalle1 nsten traadformede1 trre i ,spidsen1 og gennem hele deres ,lngde ivrigt af en ejendommelig brun ,farve1 saa at ,planten ser ud1 som om den var vissen4 ,synes fuldstndig haardfr her i ,landet4 ,mosebed1 baade paa fugtig og temmelig tr ,bund4 ,c4 comans4 ,ny ,zeland4 ,bladene er traadformede1 fine1 samlede i ttte ,tuer4 ,om dens ,haardfrhed her i ,landet kan intet bestemt siges endnu1 af og til gaar den ud om ,vinteren1 medens den til andre ,tider synes at kunne modstaa en ,del ,kulde2 maaske er det overdreven ,fugtighed om ,vinteren1 som den ikke taaler4 ,c4 ,grayi4 ,nord ,amerika4 ,ca4 #a m hj1 ejendommelig ,art4 ,aksene er kugleformede med spidst1 kegleformede1 oppustede ,frugthylstre4 ,sbred eller ,mosebed4 ,c4 muskingumensis4 ,nord ,amerika4 ,vokser i ttte ,tuer4 ,skuddene c4 #hj cm trje med mange ,blade4 ,de grnne ,smaa-,aks er samlede i en aksformet ,stand i ,skuddets ,spids4 ,sbred eller ,mosebed4 ,illustration3 ,fig4 #ef4 ,caltha palustris4 ,illustration3 ,fig4 #eg4 ,hottonia palustris4 ,chamnerium angustifolium1 ,gederams4 ,en smuk1 meterhj ,plante med lange underjordiske ,udlbere og store1 karminrde ,blomster i en lang ,klase4 ,plantes paa den trre ,del af ,mosebedet4 ,chrysosplenium alternifolium og oppositifolium1 ,milturt4 ,to lave ,planter med lysgrnt og gulgrnt ,lv og ubetydelige ,blomster4 ,dyrkes paa beskyggede1 fugtige ,steder4 ,comarum palustre1 ,kragefod4 ,skuddene lange1 nedliggende eller opstigende med uligefinnede ,blade1 der er blaagrnne paa ,undersiden4 ,blomsterne brunrde4 ,plantes i den fugtigste ,del af ,mosebedet4 ,cornus canadensis fra ,nord ,amerika og ,cornus suecica1 ,hnsebr fra ,europa 7ogsaa ,danmark7 er to lave ,planter1 som har smaa sortrde ,blomster1 der er omgivne af fire store1 kronbladlignende1 hvide ,svbblade1 hvilke trder i ,kronens ,sted som ,vejleder for ,insekterne4 ,efter ,blomstringen flger ret store rde ,br4 ,plantes i ,halvskygge1 suecica paa vaad1 canadensis paa noget trrere ,mosejord4 ,drosera1 ,soldug4 ,denne artrige ,slgt har #c ,reprsentanter her i ,landet3 intermedia1 longifolia og rotundifolia1 og andre er nppe haardfre her4 ,de er af ,interesse paa ,grund af deres ,evne til at fange ,insekter1 og de er smukke ,planter ved deres elegante ,kirtelhaarsbekldning3 talrige rde ,haar1 hvert med en stor klbrig ,draabe i ,spidsen2 men da de dels er vanskelige at faa dyrket til ,fuldkommenhed og dels paa ,grund af deres ,lidenhed ikke let kan gre sig gldende mellem de andre kraftigere voksende ,moseplanter1 br man snarere prve deres ,dyrkning paa fugtige ,steder paa ,stenhjen4 ,dryopteris cristatum4 ,bladene er enkelt fjersnitdelte med fligede ,afsnit4 ,er en smuk lille ,bregne1 som ikke al ,tid er lige villig til at trives4 ,d4 thelypteris4 ,en lille ,bregne med findelt1 lysgrnt ,lv4 ,ved sine krybende ,jordstngler breder den sig over store ,flader4 ,formeres let ved ,deling4 ,mosebed4 ,elisma natans1 ,spryd4 ,bladene lancetformede1 blanke1 svmmende4 ,blomsterne hvide4 ,plantes i ,mosehuller4 ,elodea canadensis1 ,vandpest eller ,vandstopperen4 ,var oprindelig kun vildtvoksende i ,nord ,amerika1 men har bredt sig over store ,dele af ,jordens tempererede ,egne4 ,vokser i stillestaaende og rindende ,vand4 ,br aldrig indplantes i ,vandsamlinger i ,haver1 da den breder sig meget strkt og er vanskelig at udrydde igen4 ,epipactis palustris4 ,hrer til ,orchidfamilien4 ,blomsten er brunlig med hvid og rdstribet ,lbe4 #be cm hj4 ,juni4 ,dyrkes i fugtig ,mosejord4 ,equisetum maximum1 ,elfenbens ,padderokke4 ,srlig smuk paa ,grund af de hje ,skud med lysgrn eller nsten hvid ,hovedstngel og talrige1 friskgrnne ,sidegrene4 ,plantes i ,mosebed eller langs ,vandlb4 ,ved underjordiske ,udlbere kan den brede sig vidt omkring1 saa at der pludseligt skyder ,skud op langt borte fra ,moderplanten4 ,sol eller ,halvskygge4 ,e4 silvaticum4 ,langt svagere og lavere af ,vkst4 ,sidegrenene fintgrenede2 en meget sirlig ,art4 ,plantes i ,halvskygge eller ,skygge paa halvfugtig ,bund4 ,illustration3 ,fig4 #eh4 ,lysimachia vulgaris ,illustration3 ,fig4 #ei4 ,lythrum salicaria ,eriophorum1 ,kruld4 ,disse ,planter har en vis dekorativ ,vrd ved den fine1 hvide ,fruld1 som udvikles efter ,blomstringen4 ,arterne angustifolia og latifolia har ,udlbere og breder sig derfor1 medens ,arten vaginatum1 som har tueformet ,vkst1 er mere stedbunden4 ,plantes i den vaadeste ,del af ,mosebedet4 ,eupatorium cannabinum med blegrde og ,e4 purpureum fra ,nord ,amerika med karmoisinrde ,blomster1 egner sig til ,plantning med andre ,stauder som ,brmme om ,sen4 ,den dobbeltblomstrede ,e4 cannabium har klarere rosenrde ,blomster end ,hovedarten4 ,euphorbia palustris4 ,meterhj ,staude med gulgrnne ,blomster4 ,mosebed4 ,geranium palustre1 ,kr-,storkenb4 #fj cm hj ,staude med haanddelte ,blade og lyskarmin ,blomster #b og #b sammen4 ,juli4 ,halvskygge paa fugtig ,bund4 ,formeres let ved ,deling4 ,glyceria aquatica1 ,sdgrs4 ,hjt og smukt ,grs1 som plantes mellem andre hje ,stauder paa lavt ,vand4 ,varieteten fol4 var4 med smukke hvidstribede ,blade passer bedst til ,mosebedet i dettes trrere ,del1 den bliver let for grn1 hvis den staar fugtigt4 ,gunnera manicata fra ,brasilien og ,g4 scabra fra ,chile er grove1 men meget dekorative ,stauder4 ,bladene er haanddelte1 saa store som ,rhabarberblade1 tornede4 ,blomsterne1 som enkeltvis er meget smaa1 er samlede i en stor ,stand4 ,under gunstige ,klimaer kan de plantes helt nede i ,vandkanten eller paa flad ,sbred1 som af og til oversvmmes af ,vand2 her gr man vel i at plante dem noget trrere4 ,for at trives fordrer de rigelig ,nring og god ,vinterdkning4 ,helosciadium repens4 ,bladene fjersnitdelte4 ,blomsterne ubetydelige1 hvide1 i ,skrm4 ,paa ,grund af sin krybende1 ttte ,vkst danner den sammenhngende1 grnne ,tpper og er derfor meget anvendelig til ,dkning af ngne ,pletter i ,mosebedet4 ,hottonia palustris4 ,vandrllike4 #ce;cm hj4 ,lvet meget findelt1 for ,strstedelen nedsnket i ,vand4 ,blomsterne lysrde eller nsten hvide1 eller ogsaa karminrde1 i ,kranse opad en rank ,stngel4 ,juni4 ,trives bedst i ,grave eller ,grfter med dyndet ,bund og med stillestaaende eller svagt rindende ,vand4 ,meget dekorativ4 ,imperata sacchariflora4 ,amurland4 ,meterhjt ,grs med en stor1 silkebld hvid ,blomsterstand4 ,formeres let ved ,deling og breder sig snart4 ,plantes i ,mosebed eller omkring ,vandbassiner4 ,iris acoroides4 ,ligner den danske ,svrdlilie1 men er betydelig hjere--indtil #b m--og har bleggule ,blomster4 ,plantes mellem ,typha o4l4 paa lavt ,vand4 ,juli4 ,i4 ,kmpferi 7eller lvigata74 ,denne afviger ret betydeligt fra de almindelige ,iris 7germanica-,typen71 idet ,blomsten er meget fladere end hos disse4 ,der eksisterer en ,mngde fortrffelige ,sorter baade af japansk og europisk ,tiltrkning med prgtige ,farver4 ,plantes ved ,sbred eller ved ,vandlb4 ,i4 ochroleuca4 ,ca4 #a1d m4 ,blomsterne hvide med gul ,tegning4 ,juli4 ,i4 pseudacorus1 ,gul ,svrdlilie4 ,ca4 #a1b m4 ,blomsterne gule4 ,juli4 ,sbred4 ,i4 sibirica4 #a m4 ,bladene smalle4 ,blomsterne blaa1 en ,varietet3 ,snow queen har hvide ,blomster4 ,juni4 ,illustration3 ,fig4 #fj4 ,menyanthes trifoliata ,illustration3 ,fig4 #fa4 ,utricularia vulgaris ,i4 virginica4 #hj cm4 ,blomsterne blaa4 ,juni4 ,foruden disse ,iris ,arter kan flere andre anbefales til ,plantning ved ,vandsamlinger hvad enten dette er naturlige ,ser eller kunstige1 regelmssige ,vandbassiner4 ,blomsternes smukke ,former og rene ,farver1 gr denne ,slgt til en af de ypperste ,vandhaveplanter4 ,juncus glaucus4 ,danner c4 #hj cm hje1 ttte ,tuer af blaagraa1 traadformede ,skud4 ,mosebed eller ,sbred4 ,limnanthemum nymphoides1 ,sblad4 ,til ,trods for at det er en smuk ,plante--den har svmmende1 nsten kredsrunde ,blade og gule1 frynsede ,blomster--br det fraraades at indplante denne ,vandplante i ,bassiner eller ,ser1 hvor man nsker nogen fri ,vandflade2 overladt til sig selv vil den hurtig dkke hele ,vandpartiets ,overflade med sine ,blade1 og den er nsten ikke til at udrydde1 hvor den frst har faaet ,indpas4 ,limnanthes albu og ,l4 ,douglasii fra ,nord ,amerika er to enaarige ,planter1 som egner sig til at saa paa ngne ,pletter i ,mosebedet4 ,den frste har fjersnitdelte1 blaagrnne ,blade og hvide ,blomster1 den anden har fjersnitdelt1 gulgrnt ,lv med fligede ,afsnit og hvide ,blomster med gul ,midte4 ,saas i ,april og blomstrer i ,juli4 ,den sidste er den villigste4 ,lychnis flos cuculi1 ,trvlekrone4 ,blomsterne lysrde1 frynsede4 ,juni4 ,varieteten fl4 pl4 med fyldte ,kroner holder ,blomsterne lngere end ,hovedarten4 ,lysichiton kamtschatcense4 ,hrer til ,arum-,familien og har et bleggult ,hylsterblad4 ,hvorvidt den er haardfr her i ,landet vides endnu ikke med ,sikkerhed1 da det kun er faa ,aar siden1 den er bragt hertil4 ,lysimachia nummularia4 ,krybende ,plante med smaa1 nsten kredsrunde ,blade og gule1 enlige ,blomster4 ,egner sig til ,dkning af ,grftekanter eller ,bunden i ,mosebede4 ,l4 thyrsiflora1 ,gulddusk4 ,planten opret #dj--ej cm med smaa gule ,blomster i ttte ,klaser4 ,plantes paa lavt ,vand i ,mosehuller eller i svagt rindende ,vand4 ,juli4 ,mentha4 ,forskellige ,mynte-,arter trives godt paa fugtig ,bund og kan paa ,grund af deres krydret-vellugtende ,blade anbefales til ,plantning paa ,mosebed4 ,menyanthes trifoliata1 ,bukkeblad4 ,blomsterne blegrosa1 frynsede1 i ,klase4 ,breder sig overordentlig let paa sumpet ,bund4 ,mimulus ,langsdorffii1 ,abeblomst fra ,amerika4 7,bedst kendt under ,navn af ,m4 luteus2 dette er dog en anden ,plante7 #fj cm4 ,blomsterne gule4 ,plantes ved ,vandlb i ,skygge eller ,halvskygge4 ,breder sig let viden om ved ,selvsaaning1 men er let at holde indenfor rimelige ,grnser4 ,myosotis palustris4 ,dette er den almindelig kendte ,eng-,forglemmigej4 ,blomsterne lysblaa4 ,plantes i og ved ,vandlb1 ogsaa udmrket anvendelig som ,indfatning om ,mosebede4 ,formeres let ved ,deling4 ,juni ,juli4 ,der findes talrige ,varieteter1 som udmrker sig ved kompakt ,vkst eller srlig ,blomsterrigdom1 ligeledes findes hvidblomstrede ,varieteter4 ,myriophyllum1 ,tusindblad4 ,sknt disse ,planter er meget sirlige1 har de nppe nogen ,betydning som ,frilands-,vandplanter1 ,de er nemlig ,undervandsplanter1 og det fine ,lv gr sig vanskeligt gldende1 undtagen hvis ,vandet er meget klart og gennemsigtigt4 ,illustration3 ,fig4 #fb4 ,astilbe ,arendsii4 ,nuphar advena4 ,nord ,amerika4 ,ligner en ,del vor danske ,aakande1 men ,planten er noget grovere i alle ,dele4 ,bladene hver sig grne noget op over ,vandet4 ,n4 japonicum4 ,japan4 ,bladene aflangt pilformet-hjrteformede4 ,blomsterne rdgule4 ,n4 luteum1 ,aakande4 ,bladene mrkegrnne1 nyreformede1 blanke1 svmmende4 ,blomsterne nsten kugleformede1 g gule1 strkt duftende4 ,plantes i ,ser og i svagt rindende ,vand4 ,n4 pumilum4 ,mindre i alle ,dele1 men ligner ellers den almindelige ,aakande4 ,egner sig godt til ,plantning i cement-stbte ,frilandsaquarier4 ,nympha alba1 ,nkkerose4 ,bladene ligner ,aakandens4 ,blomsterne store1 hvide1 bgerformede1 meget smukke4 ,plantes i ,ser og svagt rindende ,vand4 ,n4 alba v4 rosea fra ,sverrig har rosenrde ,blomster4 ,under ,arts- eller ,varietetsnavnene3 biradiata1 candida1 odorata1 tuberosa dyrkes ,planter1 som slutter sig meget nr til ,nympha alba4 ,ved kunstig ,tiltrkning er der navnlig i den sidste halve ,menneskealder tiltrukket prgtige ,hybrider1 hvis ,tal nsten er legio1 og som det i dette lille ,vrk vilde fre for vidt at skildre indgaaende4 ,flere af disse ,hybrider er saa farveprgtige1 at de fuldt ud kan sttes paa ,hjde med de tropiske ,nympha-,arter4 ,af hvidblomstrede kan nvnes3 ,gladstoniana1 lactea1 ,marliacea albida4 ,gule ,blomster har ,odorata sulphurea1 ,marliacea chromatella4 ,af rosa kan fremhves3 ,colossea1 ,marliacea rosea1 strkere rde er3 atropurpurea1 ,escarboucle1 ,james ,brydon4 lvrigt henvises til ,gartner-,kataloger4 ,onoclea sensibilis4 ,denne smukke ,bregne fra ,nord ,amerika har glatte1 matgrnne1 fjersnitdelte ,blade med lappede ,afsnit4 ,plantes i ,halvskygge eller ,skygge4 #dj cm4 ,orchis1 ,ggeurt4 ,de danske ,arter ,o4 incarnatus1 latifolius og maculatus samt ,o4 foliosus fra ,madeira kan plantes paa ,mosebed4 ,alle de anfrte ,arter har rde ,blomster i ,klase4 ,de to frste plantes paa vaad ,vokseplads1 de to sidstnvnte i den trrere ,del af ,mosebedet4 ,orontium aquaticum4 ,nord ,amerika4 ,blomsterne smaa1 gule1 samlede i en tt ,kolbe med hurtigt affaldende ,hylsterblad4 ,bladpladen er elliptisk1 mrkegrn paa ,oversiden1 bleggrn paa ,undersiden1 oftest svmmende paa ,vandoverfladen4 ,plantes i stillestaaende ,vand med dyndet ,bund4 ,osmunda regalis1 ,kongebregne4 ,en meget smuk ,bregne med dobbelt fjersnitdelt1 glat ,lv1 den vre ,del af ,bladet bestaar af en ,mngde ,smaa-,aks af ,sporehuse4 ,kan naa en meget smuk ,udvikling paa fugtig ,bund i ,halvskygge og er en af ,mosebedets mest dekorative ,planter4 ,peltanda virginica4 ,nord ,amerika4 ,bladet er pilformet-spydformet1 rent grnt4 ,plantes paa lavt ,vand i en lun ,krog1 og vil da maaske nok kunne udholde vor ,vinter4 ,illustration3 ,fig4 #fc4 ,iris sibirica ,snow ,queen4 ,petasites officinalis1 ,pestilensurt1 ,hestehov4 ,blomsterne smudsigrde1 fremkommer allerede i ,april inden ,bladene2 disse er meget store1 nsten kredsrunde1 langstilkede4 ,planten trives ypperligt paa fugtig ,bund og kan f4 ,eks4 anvendes til at dkke grimme ,aflb4 ,p4 japonicus4 ,blomsterne gulliggrnne i det tidlige ,foraar4 ,bladene store1 friskgrnne4 ,anvendes paa lignende ,maade som forrige4 ,p4 spurius4 ,bladene triangulre1 hvidfiltede paa ,undersiden4 ,trives godt paa sandede ,sbredder4 ,phragmites communis1 ,tagrr4 ,et hjt 7c4 #b m7 stateligt ,grs med stor1 silkeglinsende ,top4 ,kan trives paa vaad ,bund og helt ud paa dybt ,vand4 ,navnlig fortrinligt til ,brmme omkring store ,ser4 ,en ,varietet3 fol4 aureis har gulbrogede ,blade og guldgule ,stngler4 ,illustration3 ,fig4 #fd4 ,nympha ,marliacea chromatella4 ,pinguicula vulgaris1 ,vibefedt4 #h cm4 ,blomsterne violette paa en fin ,stilk fra en ,roset af klbrig-fedtede ,blade4 ,insektfangende4 ,bedst trives den paa fugtig ,jord1 saavel sandet som leret eller moseagtig1 imellem andre ,planter 7,grs71 som kan skrme lidt for den uden dog paa nogen ,maade at vokse op over den1 saa at den kommer i ,skygge4 ,juni4 ,polygonum bistorta1 ,slangeurt4 ,blomsterne blegrde i et endestillet ,aks4 #a m hj4 ,mosebed4 ,juli4 ,halvskygge4 ,pontederia cordata4 ,nord ,amerika4 ,bladene aflangt hjrteformede paa lange ,stilke2 ,blomsterne blaa1 i ,klase4 ,kan af og til overvintre paa ,friland1 men for en ,sikkerheds ,skyld er det bedst at have nogle ,eksemplarer i ,hus om ,vinteren4 ,maa plantes paa en lun ,plads paa lavt ,vand4 ,potamogeton natans1 polygonifolius1 prlongus og rufescens4 ,de to frste har ,flydeblade1 de to sidste kun ,undervandsblade1 men da disse er store og smukke1 kan ,arterne finde ,anvendelse til ,indplantning i ,bassiner1 hvor ,vandet kan holde sig klart og gennemsigtigt4 ,primula farinosa1 ,engestjerne4 ,blomsterne rdlilla i ,skrm4 ,bladene smalle1 gulmelede4 ,en meget skn lille ,plante1 som1 plantet i ,masse eller spredt mellem andre lave ,moseplanter1 er af ypperlig ,virkning4 ,maj4 ,p4 luteola4 ,kaukasus4 ,ca4 #bj cm hj med en rigtblomstret ,skrm af gule fladkravede ,blomster4 ,p4 sikkimensis fra ,himalaya1 bliver #cj cm hj1 efter ,afblomstringen endnu hjere4 ,blomsterne i ,skrm1 lysgule1 nikkende1 vellugtende4 ,bladene friskgrnne4 ,juni4 ,ranunculus aconitifolius med mrkegrnt1 haanddelt ,lv og talrige1 hvide ,blomster1 har hjemme i ,mellemeuropas fugtige ,bjrgskove4 ,trives vel i ,skygge eller ,halvskygge paa fugtig1 muldet ,jord eller ved ,vandlb4 ,en ,varietet med fyldte hvide ,blomster1 ,slvknap1 er almindelig dyrket4 ,juni-,juli4 ,ranunculus lingua er en meterhj ,plante med lange1 lancetformede ,blade og store1 gule ,blomster4 ,trives i og ved ,vand4 ,rodgersia podophylla4 #fj cm4 ,bladene hjulformede med #e omvendt kileformede1 spidslappede ,afsnit4 ,blomsterne gullighvide1 meget smaa i rigtblomstrende ,stande4 ,juli4 ,r4 tabularis4 #a m4 ,bladene nsten kredsrunde1 #dj cm i ,diameter4 ,blomsterne smaa1 gullig-hvide i en stor1 forgrenet1 rigtblomstret ,stand4 ,begge disse ,arter trives paa ,mosebed paa en lun1 ikke for vaad ,vokseplads4 ,sagittaria sagittifolia1 ,pilblad4 ,bladene pilformede1 ,blomsterne hvide4 ,dybt ,vand1 stille eller rindende4 ,saxifraga peltata4 ,nord ,amerika4 #a m4 ,blomsterne lysrde1 talrige i en stor ,stand1 udvikles fr ,bladene4 ,maj4 ,bladene nsten kredsrunde paa lange ,stilke4 ,mosebed eller ,sbred4 ,scirpus1 ,kogleaks4 ,s4 lacustris og ,s4 ,tabernmontani er hje1 bladlse ,planter almindeligt kaldet ,siv4 ,plantes i ,ser paa lavt eller dybt ,vand1 den sidstnvnte trives endog i ,brakvand4 ,s4 ,tabernmontani v4 zebrinus har smukt hvid-7tvr7stribede ,skud4 ,s4 atrovirens fra ,nord ,amerika og ,s4 silvaticus fra ,europa1 ,danmark1 med grsagtige ,blade1 egner sig til ,mosebed4 ,s4 maritimus trives i ,brakvand4 ,senecio ligularia4 #a m4 ,bladene store1 hjrteformede1 takkede4 ,de gule ,kurve samlede i en langstrakt ,klase4 ,juli4 ,illustration3 ,fig4 #fe4 ,spira gigantea ,s4 tanguticus4 #a m4 ,bladene store1 fjersnitdelte med fligede ,afsnit4 ,blomsterne gule i smaa ,kurve i rigtforgrenet ,stand4 ,juli4 ,s4 ,veitchianus4 #a1c m4 ,bladene meget store1 hjrteformede1 langstilkede4 ,blomsterne gule i store 7#f cm i ,diam47 ,kurve1 samlede i en stor fyldig ,klase4 ,august4 ,alle #c ,arter fortrinlige til ,mosebed4 ,af andre ,arter kan nvnes3 ,s4 aquaticus1 ,s4 clivorum1 ,s4 ,wilsonianus 7se ,staudebogen74 ,spira4 ,blomsterne er grne meget smaa1 men da de er samlede i ,mngde i store ,stande1 bliver de dog af kraftig ,virkning4 ,fortrffelige til ,plantning paa ,mosebed1 ved ,sbredder og ved ,vandlb1 ,s4 aruncus ogsaa god som ,solitrplante4 ,formeres ved ,deling4 ,illustration3 ,fig4 #ff4 ,trollius ,goldquelle 7verst74 ,s4 aruncus4 ,indtil #b m hj4 ,blomsterstandene meget store1 fldehvide4 ,hanplantens ,blomsterstand knnere1 men af kortere ,varighed end ,hunplantens4 ,s4 gigantea4 #b m4 ,bladene haandlappet-fligede4 ,blomsterne hvide4 ,s4 lobata4 ,nord ,amerika4 ,blomsterne rde4 ,s4 palmata4 ,nord ,amerika4 ,blomsterne rde2 ,bladene haandlappede4 ,s4 ulmaria1 ,mjdurt4 ,blomsterne gullig-hvide4 ,en i vore ,enge og ,grfter almindelig udbredt ,plante4 ,der findes en smuk1 fyldtblomstret ,varietet4 ,stenanthium robustum4 ,denne prgtige nordamerikanske ,plantes ,haardfrhed br nrmere prves1 inden den anbefales til almindelig ,plantning4 ,blomsterne hvide1 smaa1 i store rigtforgrenede ,stande4 ,krver en lun ,vokseplads4 ,stratiotes aloides1 ,krebseklo4 ,bladene olivengrnne i ,roset4 ,vokser i stillestaaende eller svagt rindende ,vand4 ,symplocarpus foetidus4 ,nord ,amerika4 ,af ,familien ,arace4 ,hylsterbladet er udvendigt gult med mrkviolet1 indvendigt mrkviolet1 omgivende en kort og tyk ,kolbe4 ,ildelugtende4 ,bladene1 som udvikles efter ,blomstringen1 er g-hjrteformede1 temmelig store4 ,plantes paa lun ,plads i ,mosebedet4 ,da den kun har vret dyrket i ringe ,grad her i ,landet1 maa dens ,haardfrhed maaske endnu drages i ,tvivl4 ,trapa natans1 ,hornnd1 med de smukke1 rudeformede ,flydeblade og de ejendommelige ,frugter1 som af og til findes i vore ,moser1 hvoraf kan ses1 at ,planten i svundne ,tider har vokset vildt her i ,landet1 kan kun bringes til god ,udvikling i lune ,vandsamlinger4 ,den er enaarig4 ,trollius1 ,engblomme4 ,bladene er hos alle ,arterne haanddelte2 ,blomsterne mer eller mindre kugleformede1 gule 7fra cremefarvede til mrkt orangegule74 ,arterne ligner hverandre indbyrdes1 ved ,bastardering er der yderligere frembragt ,mellemformer og srlig rigtblomstrende og smukt farvede ,hybrider4 ,af ,arter kan nvnes3 ,t4 asiaticus orangegul2 ,t4 caucasicus orangegul og ,t4 europus lysgul1 heraf en ,varietet albidus med fldehvide ,blomster4 ,af ,hybrider kan nvnes ,goldquelle og ,orange globe4 ,den lille ,art ,t4 pumilus1 ,himalaya1 er betydelig lavere af ,vkst end de andre her nvnte ,arter2 ,blomsterne er fladere1 rent gule2 af denne en mere storblomstret ,form3 yunnanense4 ,engblommerne er srdeles anvendelige til ,plantning paa ,mosebed eller andre fugtige ,bede eller til ,anbringelse ved ,sbredder4 ,typha1 ,dunhammer1 er store kraftigtvoksende ,planter med uanselige ,blomster samlede i en tt brun ,kolbe2 ,bladene er grove1 grsbladagtige4 ,t4 angustifolia med smalle1 lange ,blade og tynde ,kolber4 ,ca4 #b m4 ,t4 latifolia med brede ,blade og tykke ,kolber4 ,ca4 #b m4 ,t4 minima spinklere end de foregaaende med kortere ,kolbe4 ,t4 ,shuttleworthi af meget kraftig ,vkst4 ,arterne plantes paa lavt ,vand i ,sbredsbrmmen mellem andre kraftigtvoksende ,planter4 ,bedst anvendelige ved store ,ser4 ,zizania aquatica er en enaarig1 nordamerikansk ,grsart1 hvis ,fr med ,begrlighed des af ,vandfugle2 br derfor udsaas1 hvor saadanne ,fugle holder til4 ,foruden de her nvnte ,arter er der talrige andre ,planter1 som kan anvendes med ,fordel til ,plantning omkring ,ser1 ved ,vandlb eller paa fugtige ,bede4 ,her skal saaledes nvnes3 ,juncus effusus1 ,lysimachia vulgaris1 ,lythrum alatum1 salicaria og virgatum1 ,thalictrum aquilegifolium1 ,sparganium ramosum og simplex1 ,utricularia vulgaris4 ,endvidere kan ,opmrksomheden henledes paa de overordentlige interessante1 insektdende1 nordamerikanske ,sarracenia-,arter1 som synes at vre til ,dels haardfre her i ,landet4 ,illustration3 ,kanal i ,bregentved ,have's ldre ,del1 tjener foruden til ,bortledning af ,vandet fra ,kaskaden1 der ses i ,baggrunden1 tillige som dekorativt ,led af ,anlg ,illustration3 ,fig4 #fg ,achillea tomentosa i ,c4 ,v4 ,langes ,gartneri i ,frederikssund4 ,,udvalg ,,af ,,stenh,,jsplanter 7,ved ,axel ,lange74 ,nedenstaaende ,udvalg er foretaget under ,hensyntagen til1 hvad en dansk ,amatr kunde tnkes at komme til at beskftige sig med4 ,medens der saaledes er nvnt et forholdsvis stort ,antal ,arter1 er ,tallet paa ,have-,varieteter forstligt bragt ned1 idet saadanne let kan findes i ,handelsgartner-,kataloger4 ,acna4 ,en ,del ,arter af denne ,slgt1 der for strste ,delen stammer fra den sydlige ,halvkugle1 er haardfre og kan anbefales til ,dyrkning paa vore ,stenhje4 ,bladene er enkelt eller dobbelt fjersnitdelte4 ,blomsterne ubetydelige i ttte ,stande4 ,a4 ,buchanani4 #c cm4 ,danner store1 ttte1 sammenhngende ,tpper4 ,bladene er graaliggrnne eller nsten slvhvide1 med rundagtige1 savtakkede ,afsnit4 ,blomsterne i smaa1 kugleformede ,stande4 ,juni4 ,fortrinlig til ,bekldning af solbeskinnede1 trre ,flader4 ,a4 glaucophylla4 ,skuddene nedliggende med blaagrnne1 fjersnitdelte ,blade1 hvis ,afsnit er ovale1 grovt savtakkede4 ,blomsterne i store kugleformede ,stande4 ,juni4 ,a4 ,hieronymi4 ,skuddene indtil #ej cm lange1 nedliggende1 fryser hvert ,aar ned til eller omtrent ned til ,basis4 ,lvet smukt1 dobbelt fjersnitdelt1 frisk grnt4 ,blomsterne i cylindriske ,stande4 ,juli4 ,trives bedst i ,halvskygge4 ,a4 microphylla4 #e cm4 ,ligner ,a4 ,buchanani1 men er noget lsere af ,vkst og danner derfor ikke saa ttte ,tpper4 ,lvet er kobberfarvet4 ,anvendelse som ,a4 ,buchanani4 ,acantholimon1 af ,familien ,plumbaginace1 omfatter en ,rkke ,arter1 der alle stammer fra ,orienten4 ,de er ret ens af ,udseende2 flles for dem er det1 at ,bladene er sylformede eller nsten naaleformede1 ttsiddende1 og at ,blomsterne er blegrde eller rosenrde4 ,juli4 ,planterne former sig i ttte ,puder1 som efterhaanden kan antage ret betydelige ,dimensioner4 ,a4 plantes bedst som smaa ,planter i smalle ,revner paa store ,klippeblokke i fuld ,sol2 de dybtgaaende ,rdder1 som disse ,planter har1 og da srlig de1 der er tiltrukne ved ,frudsd1 gr1 at de kan trives paa en saadan ,plads uden at lide ved ,trke4 ,af ,arter skal srlig nvnes3 ,a4 androsaceum1 ,a4 glumaceum og ,a4 venustum4 ,achillea 7herunder ,ptarmica1 som ofte regnes for en srlig ,slgt74 ,blomsterne i ,kurve1 gule eller hvide1 ,kurvene samlede i ,halvskrm4 ,a4 ,clavenn4 #be cm4 ,bladene fjerfligede1 graa af ,filtbekldning4 ,blomsterne hvide4 ,juni4 ,a4 ,grisebachi4 #bj cm4 ,bladene faa cm lange1 tungeformede1 fjersnitdelte1 graafiltede4 ,blomsterne hvide4 ,maj-,juni4 ,a4 moschata4 #bj cm4 ,bladene grnne1 dybt fjersnitdelte4 ,blomsterne hvide4 ,juni4 ,a4 tomentosa4 #be cm4 ,bladene smalle1 fjersnitdelte1 ,afsnittene atter snitdelte med nsten haarformede ,smaaafsnit4 ,blomsterne gule4 ,juni--,juli4 ,alle ,arterne formeres let ved ,deling4 ,plantes mellem ,smaasten paa jvne eller skraa ,flader helst i strre ,mngde eller ogsaa i vandrette ,klipperevner4 ,a4 moschata br dog plantes paa nordvendt ,stenhj eller paa ,mornebed4 ,adonis har fintdelt ,lv og prgtige gule ,blomster i det tidlige ,foraar4 ,hjde c4 #be cm4 ,af almindelig ,staudetype2 danner efterhaanden store ,blokke4 ,formeres ved ,deling1 men br kun sjldent omplantes1 da de netop er af bedst ,virkning1 naar ,blomsterne myldrer op tt ved hverandre4 ,plantes paa muldet1 fugtig1 men veldrnet ,plads4 ,der findes flere hverandre nrstaaende ,arter1 som navnlig adskilles ved ,forskel i ,lvet og i ,blomstringstiden4 ,hjemsted3 ,syd-,europa1 st-,europa1 ,asien4 ,a4 amurensis4 ,marts4 ,heraf en fyldtblomstret ,varietet4 ,lvet blankt1 ligner fintdelte ,bregneblade4 ,a4 vernalis4 ,maj4 ,a4 wolgensis4 ,april4 ,aethionema coridifolium fra ,libanon har nedliggende ,skud tt besat med lancetformede1 glatte ,blade2 ,blomsterne rosa i ttte ,klaser4 ,plantes imellem lse ,sten i pors ,jord4 ,agrostis rupestris4 #ab cm4 ,et lille fint ,grs med nsten haarformigt fine ,blade og en forgrenet ,top af meget smaa brunlige ,smaaaks4 ,plantes i vandrette ,klipperevner eller mellem lse ,smaasten i let ,jord4 ,alchimilla alpina4 ,dens ,blomster er smaa og ubetydelige1 bleggrnne1 men ,lvet er smukt og gr derved ,planten anvendelig paa ,stenhjen4 ,bladene er dybt haanddelte med smalle ,afsnit1 der er silkehaarede og derved slvglinsende isr paa ,undersiden4 ,a4 splendens ligner alpina1 men er strkere slvglinsende4 ,meget lette at dyrke4 ,kan anbringes hvorsomhelst paa ,stenhjen undtagen i ,skygge4 ,alyssum montanum4 ,skuddene nedliggende1 ,bladene noget graalige4 ,blomsterne rent gule i ttblomstrede ,klaser1 vellugtende4 ,a4 rostratum4 ,lilleasien1 ,grkenland4 #be cm4 ,blomsterne gule4 ,juli4 ,a4 saxatile4 ,planten af ret grov og udbredt ,vkst4 ,lvet graaliggrnt4 ,blomsterne udvikles i overordentlige ,mngder og gr derved ,planten til en vrdifuld ,stenhjsplante1 de er gule og samlede i store ,stande4 ,en ,varietet fl4 pl41 har fyldte ,blomster1 endvidere findes andre ,former med blegere gule ,blomster og med mere sluttet ,vkst4 ,srlig fortrinlig til ,plantning i ,stengrder1 ,mure1 store ,klippeblokke4 ,taaler fuld ,sol og maa helst have let ,jord4 ,a4 spinosum er en ejendommelig lille ,plante1 der danner smaa1 runde ,buske med graaligt ,lv og smaa1 hvide ,blomster4 ,gamle ,grene omdannes til ,torne4 ,plantes i fuld ,sol i ,klipperevner 7vandrette7 eller imellem lse ,smaasten4 ,anchusa myosotidiflora4 #be cm4 ,bladene stilkede1 hjrteformede4 ,blomsterne smaa1 himmelblaa i rigtblomstrede ,stande4 ,er vel nok lidt grov af ,vkst1 navnlig efter ,afblomstringen eller mod ,slutningen af ,blomstringen1 men br dog alligevel anbefales paa det bedste paa ,grund af de prgtigt farvede ,blomster1 som fremkommer allerede i ,april4 ,plantes bedst imellem ,sten1 som flankerer strre ,klfter4 ,formeres let ved ,deling1 og man kan hyppigt finde selvsaaede ,planter ved ,siden af de gamle4 ,illustration3 ,fig4 #fh4 ,alyssum rostratum ,androsaces4 ,denne ,slgt rummer nogle af de allerkreste ,alpeplanter2 flere af dem kan dog vanskeligt dyrkes4 ,de er meget forskellige af ,vkst1 idet nogle er typiske ,pudeplanter andre former ,rosetter med lange ,udlbere4 ,slgten staar systematisk set meget nr ved ,primula1 men afviger fra denne ,slgt ,bl4a4 ved at have et meget kort ,kronrr4 ,a4 carnea4 ,bladene linieformede eller nsten sylformede1 ,skuddene dannende smaa1 ret lse ,puder4 ,blomsterne rosenrde med gult je4 ,plantes i vandrette ,klipperevner4 ,a4 chamjasme4 ,bladene lancetformede1 randhaarede4 ,blomsterne hvide med gult je4 ,a4 ,chumbyi er en meget tt sammentrngt ,form af ,a4 sarmentosa4 ,a4 foliosa fra ,himalaya har forholdsvis store1 stilkede ,blade og rosenrde ,blomster i ,skrm paa et c4 #ae cm hjt4 ,skaft4 ,a4 lactea4 #aj cm4 ,bladene friskgrnne1 linieformede1 samlede i ,rosetter1 som danner ,puder eller ,tpper4 ,blomsterne snehvide i ,skrm4 ,juni4 ,plantes i vandrette ,klipperevner4 ,a4 ,laggeri staar nr ved ,a4 carnea1 men ,bladene er mindre og talrigere1 hvorved ,planten bliver mere kompakt4 ,blomsterne rde4 ,a4 lanuginosa4 ,himalaya4 ,skuddene nedliggende1 rdlige med elliptiske1 tt silkehaarede ,blade4 ,blomsterne blegrde med mrkt je1 i ttte ,skrme4 ,formeres let ved ,stiklinger og ,deling4 ,plantes imellem lse ,sten eller i vandrette ,klipperevner4 ,planten br ,vinteren over dkkes med en ,glasplade for at skrmes mod overdreven ,fugtighed4 ,a4 primuloides4 ,himalaya4 #ae cm4 ,rosetterne lse1 herfra udgaar langstilkede ,skrme af rosenrde ,blomster med gult je og lange ,udlbere med ,bladroset i ,spidsen4 ,disse ny ,rosetter slaar ,rod1 og ,planten breder sig derved over store ,flader4 ,maj4 ,a4 sarmentosa4 ,himalaya4 ,staar nr foregaaende1 men er grovere i alle ,dele4 ,meget let at dyrke2 plantes imellem lse ,sten paa jvnt skraanende ,flader eller i ,mellemrummene mellem strre ,sten4 ,a4 villosa4 ,bladene1 der er silkehaarede1 er samlede i en tt ,rosette1 herfra udgaar ,udlbere med ny ,roset i ,spidsen4 ,plantes paa flade eller svagt skraanende1 vel afdrnede ,flader4 ,anemone apennina4 ,fra den underjordisk krybende ,rodstok udgaar de #ae-bj cm linje ,stngler med #c ,gange snitdelte ,blade4 ,blomsterne med mange blaa 7c4 #bj7 ,bgerblade4 ,april4 ,plantes i muldet ,jord i ,skygge2 trives ogsaa paa flad ,jord og passer derfor godt til at plante i ,nordsiden af de ,busketter1 som eventuelt maatte ligge tt op til ,stenhjen4 ,a4 baldensis4 ,blomsterne hvide1 udvendig haarede1 ofte med violet ,anstrg4 ,plantes bedst paa ,nordsiden af ,stenhjen4 ,a4 blanda fra ,grkenland staar nr apennina1 men er af lavere ,vkst og har strre ,blomster4 ,den skal ikke plantes i ,skygge1 men hellere paa en forholdsvis tr og solrig ,plads4 ,blomstrer tidligere end apennina4 ,illustration3 ,fig4 #fi4 ,aster alpinus4 ,a4 coerulescens1 som vokser vildt paa ,bornholm1 anses almindeligvis som en ,form af ,a4 apennina4 ,blomsterne er hvide1 udvendig blaa4 ,anvendelse som ,hovedarten4 ,a4 narcissiflora4 ,vil af mange blive betragtet som en altfor stor ,plante for ,stenhjsanlg1 men da den ikke kan trives paa flad ,jord og er meget smuk1 br den dog ikke forbigaas4 #dj cm hj4 ,bladene er haandsnitdelte med fligede ,afsnit4 ,stngelen deler sig i #g-h enblomstrede ,stilke2 ,blomsterne hvide1 udvendig svagt rosenrode4 ,plantes enkeltvis i jvnt fugtige1 godt afdrnede ,klfter i muldet1 stenet ,jord2 br anbringes et ,sted1 hvor den kan forblive urrt og udvikle sig smukt til en kraftig ,plante2 ynder ikke ,omplantning4 ,a4 nemorosa den almindelige ,hvid ,simmer fra vore ,skove1 kan ogsaa finde ,anvendelse paa ,stenhjen paa skygget1 muldet ,bund1 i ,klfter mellem store ,bregner og lignende ,steder4 ,der findes en ,del ,varieteter af denne ,art4 ,her skal srlig nvnes fl4 pl4 med ttfyldte ,blomster 7omdannede ,stvblade7 og ,robinsoniana med store enkelte1 blegt lillablaa ,blomster2 den er hjere og kraftigere af ,vkst end selve ,arten1 men sen til at formere og brede sig4 ,a4 palmata4 ,middelhavslandene4 ,bladene er nyreformede1 haandlappede1 noget lderagtige4 ,blomsterne er gule4 ,plantes paa flade1 lune ,lavninger af ,stenhjen i muldet ,jord4 ,a4 ranunculoides1 ,gul ,simmer1 fra vore ,skove anvendes som ,a4 nemorosa4 ,a4 trifolia4 ,bladene haanddelte4 ,afsnittene lancetformede1 savtakkede4 ,blomsterne hvide1 sjldnere blaalige4 ,fordrer ls muldet ,jord og ,halvskygge4 ,antennaria1 ,kattefod1 danner ,mngder af smaa ,rosetter1 hvorfra udgaar ,sideskud1 der atter stter ,rosetter1 hvorved ,planten bliver tppedannende4 ,blomsterne hvide eller blegrde i smaa ,kurve1 som atter er samlede i halvskrmformede ,stande4 ,a4 alpina4 ,bladene smaa1 lancetformede1 graagrnne1 paa ,undersiden hvidfiltede4 ,a4 dioeca4 ,bladene noget strre og bredere end hos foregaaende1 grnne paa ,overfladen1 hvidfiltede paa ,under-fladen1 eller som hos ,varieteten hyperborea hvidfiltede paa begge ,flader4 ,antennaria taaler ,sol og ,trke4 ,egner sig til ,bekldning af ngne ,flader4 ,formeres let ved ,deling4 ,blomsterne afpudses straks efter ,afblomstringen4 ,anthyllis montana4 #aj-ae cm4 ,bladene uligefinnede1 graalige af fine ,haar4 ,blomsterne rde1 samlede i ttte ,hoveder4 ,det er en meget blomsterrig ,plante1 som blomstrer hen paa ,sommeren4 ,af god ,virkning hvad enten den plantes enkeltvis eller i strre ,mngde4 ,taaler i ,modstning til mange andre rteblomstrede godt at deles og br omplantes med faa ,aars ,mellemrum4 ,arabis albida med haarede derved graalige ,blade og hvide ,blomster i ,klase4 ,breder sig let og hurtigt1 saa at den er srlig egnet til ,plantning paa store ,flader2 er dertil meget njsom og haardfr1 saa at den kan anvendes paa de mest udsatte ,steder af ,stenhjen4 ,heraf en ,varietet fol4 var4 med brogede ,blade og en fyldtblomstret ,form fl4 pl4 med levkjlignende ,blomster4 ,april-,maj4 ,illustration3 ,fig4 #gj4 ,aubrietia i ,haveselskabets ,have4 ,a4 alpina betragtes ofte som ,hovedart til foregaaende4 ,bladene mere grnne1 ,blomsterne mindre4 ,a4 aubrietoides4 ,tppedannende af kompakt ,vkst1 minder en ,del om ,aubrietia4 ,blomsterne rosenrde4 ,foraar og hyppigt atter i ,august4 ,a4 bryoides4 #aj cm4 ,bladene smaa1 graalige af rig ,haarkldning2 ,blomsterne hvide4 ,skuddene tt samlede4 ,planterne danner derved smukke1 ttte ,puder1 der ret hurtigt breder sig og bliver til sammenhngende ,tpper4 ,da den ser bedst ud1 medens den er pudeformet1 br ,omplantning finde ,sted ret hyppigt1 f4 ,eks4 ,hvert andet eller hvert tredie ,aar4 ,a4 ,sturii4 ,af hybrid ,oprindelse4 ,tt tppedannende4 ,bladene smaa1 elliptiske2 ,blomsterne rent hvide i ,klaser4 ,meget rigtblomstrende og villig1 trives overalt paa ,stenhjen4 ,arenaria 7herunder ,alsine1 som af nogle ,botanikere regnes for en egen ,slgt74 ,af de talrige ,arter1 som hrer hertil1 egner et stort ,antal sig til ,anvendelse paa ,stenhj2 de her anfrte hrer til de bedste4 ,alle de her nvnte ,arter er lave af ,vkst1 pude- eller tppedannende med hvide ,blomster4 ,formeres alle let ved ,deling4 ,a4 balearica4 ,korsika1 baleariske er4 ,planten ganske lav af ,vkst1 tt tppedannende med smaa runde ,blade4 ,blomstrer i ,juni4 ,plantes paa ,nordsiden af ,stenhjen2 kan ogsaa vokse paa porse ,stene1 naar der er tilstrkkelig ,fugtighed til ,stede4 ,a4 gracilis4 ,dalmatien4 #f cm4 ,bladene elliptisk-lancetformede1 smaa1 frisk mrkegrnne4 ,blomsterstande #b-c blomstrede4 ,juni4 ,nordsiden af ,stenhjen4 ,a4 ,rosani1 ,italien1 ,dalmatien4 ,er bedre kendt under dette ,navn end under det mere korrekte ,a4 graminifolia4 ,faa ,centimeter hj2 ,skuddene meget ttsiddende1 danner prgtige friskgrnne ,puder1 senere hele ,tpper1 der er saa ttte og faste1 at man kan trde paa dem1 uden at ,planten lider i nvnevrdig ,grad4 ,blomstrer sjldent og sparsomt4 ,juni4 ,plantes i ,sol eller ,halvskygge imellem lse ,sten1 i ,klipperevner eller paa smaa ,stenknolde4 ,a4 rotundifolia4 ,grkenland1 ,lille-,asien4 #c cm4 ,grenene talrige1 nedliggende med smaa1 frisk lysgrnne1 runde ,blade1 danner hurtigt store ,tpper4 ,blomstrer sparsomt4 ,juni4 ,halvskygge eller ,nordskraaninger4 ,a4 tetraquetra1 ,frankrig4 #d cm4 ,skuddene tykke1 korte1 ret ttsiddende med smaa1 triangulre1 korsvis modsatte1 graagrnne ,blade4 ,blomsterne enkeltvis i ,maj4 ,plantes i bredere ,revner mellem ,sten i fuld ,sol4 ,armeria4 ,talrige ,arter anbefales som ,stenhjsplanter1 bl4a4 ,a4 formosa1 ,a4 plantaginea og den danske ,a4 vulgaris1 ,engelsk ,grs4 ,disse alm4 ,arter er overordentlig njsomme og villige og kan trives overalt paa ,stenhjen paa lyse ,voksepladser4 ,men1 medens de ,arter1 som ellers findes i ,handelsgartnernes ,kataloger1 tillige kan trives paa flad ,jord1 og f4 ,eks4 finder almindelig ,anvendelse som ,kantplanter1 kan ,a4 cspitosa kun trives under de bedre ,kaar1 som en ,stenhj yder4 ,dens ,blade er meget korte1 og ,skuddene er tt samlede i pudeformede ,tuer4 ,blomsterne rosenrde i ttte ,hoveder paa korte ,skafter4 ,plantes i smalle ,klipperevner i pors ,jord4 ,arnebia echioides4 ,denne ,plante fra ,persien og ,kaukasus er ejendommelig ved sine foranderlige ,blomster4 ,ved ,udspringet er de straalende gule med #e sorte ,pletter1 en for hver ,kronflig2 efterhaanden svinder ,pletterne bort1 samtidig med at ,blomstens ,farve bliver blegere4 ,plantes bedst inde mellem ,sten i en lodret ,revne paa nordvendt ,side af ,klippeblokken4 ,arnica montana4 ,den smukke ,guldblomme1 en af vore ,hedeegnes sknneste ,planter1 kan ogsaa finde ,anvendelse paa ,stenhjen4 ,bladene er samlede i ,rosette ved ,grunden af ,planten2 ,blomsterne orangegule i store ,kurve4 ,den er sommetider noget sr at have med at gre1 ,bladene bliver gule og ,blomsterne smaa1 men naar den er veludviklet1 er den en ,fryd for jet4 ,plantes paa ,lyngpartierne bedst tt ind imellem andre ,planter1 der dkker ,jorden1 ,arnica ynder nemlig ikke aaben ,jord4 ,artemisia mutellina4 #e-h cm4 ,bladene dobbelt fjersnitdelte med linielancetformede ,flige1 graa af ,silkehaarsbekldning4 ,blomsterne ubetydelige4 ,plantes i smalle ,revner mellem ,sten i mager ,jord4 ,asperula4 ,bladene 7med ,axelblade7 kransstillede4 ,blomsterne smaa1 hvide eller blegrde4 ,flere af ,arterne vellugtende4 ,formeres som ,regel let ved ,deling4 ,a4 athoa4 ,grkenland4 #d-e cm4 ,lvet tthaaret1 derved graaligt4 ,blomsterne blegrde4 ,plantes i fuld ,sol i ,klipperevner eller mellem lse ,sten4 ,er noget klen4 ,a4 hexaphylla4 #bj cm4 ,ls af ,vkst4 ,blomsterstand skrmagtig1 nsten hovedformet4 ,bladene linie-lancetformede1 mrkegrnne4 ,juni4 ,halvskygge4 ,a4 hirta4 #aj cm4 ,danner ttte ,tuer1 der hurtigt breder sig4 ,bladene smalle1 lancetformede1 haarede4 ,blomsterne som hos forrige1 blot endnu blegere rde eller helt hvide4 ,vellugtende selv i frisk ,tilstand4 ,juni4 ,solrig eller dog lys ,plads4 ,a4 nitida4 #e cm4 ,tt pudedannende-tppedannende4 ,bladene meget ttsiddende1 linieformede1 krumme1 endende i en ,haarspids4 ,blomsterne siddende helt nede mellem ,bladene blegrde4 ,juni4 ,plantes i ,sol mellem lse ,sten eller paa ,stenblokke4 ,illustration3 ,fig4 #ga4 ,campanula carpathica i ,kolding ,planteskole4 ,a4 odorata4 #bj cm4 ,skovmrke1 ,bukar4 ,bladene lancetformede4 ,blomsterne hvide4 ,hele ,planten vellugtende navnlig i tr ,tilstand4 ,plantes i ,skygge imellem andre ,skovbundsplanter i muldet ,jord4 ,aster alpinus med lysviolette ,randkroner og gule ,skivekroner trives godt paa flad ,jord1 men br paa ,grund af sin ,blomsterrigdom ogsaa medtages paa store ,stenhjsanlg4 ,astragalus4 ,nsten alle de nedenfor anfrte ,arter har korte1 nedliggende ,skud4 ,bladene er uligefinnede1 mangeparrede4 ,blomsterne i korte ,klaser eller ,hoveder4 ,rdderne faagrenede1 lange1 dybtgaaende2 ,omplantning ligesom ,deling derfor vanskelig2 man br som ,flge heraf helst straks anbringe ,planten paa det ,sted1 hvor den skal staa1 bedst er det ved ,plantningen at benytte unge ,planter eller pottekultiverede ,eksemplarer4 ,a4 alpinus4 ,blomsterne hvidlige med blaat eller rosa i #e-ae-;blomstrede ,hoveder4 ,juni4 ,a4 danicus4 ,europa1 ,danmark4 ,skuddene indtil en halv ,snes cm lange4 ,blomsterne lilla i #aj-;blomstrede ,hoveder4 ,vokser paa ,strandklinter og ,strandbredder4 ,plantes bedst i sand- eller grusblandet ,jord mellem lse ,sten4 ,a4 exscapus4 ,mellem ,europa4 ,bladene c4 #ab parrede1 langhaarede4 ,blomsterne gule1 tt samlede i ,hoved1 siddende nede mellem ,bladene4 ,plantes i smalle1 dybe ,revner mellem ,sten i kalkblandet ,jord i fuld ,sol4 ,a4 massiliensis4 ,syd ,europa4 ,danner efterhaanden en meget bred c4 #cj cm hj ,plante af talrige1 noget forveddede ,skud1 bekldte med trre ,torne1 som er ,rester af tidligere ,aars ,blade4 ,bladene graagrnne4 ,blomster gullighvide i c4 #aj-;blomstrede ,stande4 ,juni4 ,plantes i store ,klipperevner eller frit paa en jvn ,flade mellem lse ,sten4 ,a4 monspessulanus4 ,blomsterne blegrosa eller rdlilla i mangeblomstrede1 lse ,hoveder paa lange ,skafter1 som ligger henad ,jorden1 medens ,bladene1 #ah-bj parrede1 oftest staar opret1 i al ,fald under ,blomstringen4 ,plantes paa ,stenafsatser1 saa at ,blomsterskafterne kan ligge ud over ,stenene4 ,sol eller ,halvskygge4 ,aubrietia4 ,hvis vi kun kendte denne ene ,slgt af ,alpeplanter vilde denne1 hvis ,arter pryder ,grkenlands og de nrliggende ,landes ,klipper i det tidligste ,foraar1 retfrdiggre ,stenhjelskernes ,svrmeri1 siger ,robinson om ,aubrietia4 ,dens ,arter er blomsterrige1 lnge-blomstrende1 haardfre1 villige og njsomme1 saa at de med lige ,ret kan benyttes paa smaa og store ,stenhje1 i den mindste som i den strste ,samling4 ,arterne er meget lidt afvigende indbyrdes1 i korte ,beskrivelser kan der overhovedet ikke gres ,rede for ,forskellighederne4 ,foruden ,arterne har man en ,rkke ad kunstig ,vej frembragte ,hybrider og ,former1 som i ,farvepragt overgaar de oprindelige ,arter4 ,alle ,arterne er lave1 tppedannende ,planter med graaliggrnne ,blade og lysere eller mrkere lilla ,blomster3 ,a4 deltoidea1 ,a4 intermediet1 ,a4 ,kotschyi1 eller hvidlige med rosa eller lilla ,skr3 ,a4 erubescens4 ,at ,hybriderne kan nvnes ,dr4 ,mules og ,a4 ,moerheimii1 den frste med dybt violette1 den anden med rosa ,blomster2 endvidere3 ,fire king og ,a4 ,leichtlini crimson med karmoisinrde ,blomster og ,purpurteppich med mrkviolette ,blomster4 ,aubrietia plantes paa smaa ,stenhje3 paa ,stenknolde eller paa jvne eller skraanende ,flader2 paa store ,stenhje br de plantes i store ,mngder1 paa ,skraaningerne bedst i sammenhngende1 langt nedlbende ,masser1 saa at det i ,blomstringstiden for ,beskueren tager sig ud som en ,flod eller ,fos af ,blomster4 ,br ret hyppigt omplantes2 kan dog ogsaa forynges ved ,tilbageskren4 ,azalea procumbens4 ,dvrgbusk med ,grenene trykket ned mod ,underlaget4 ,bladene smaa1 stedsegrnne1 lderagtige1 blanke4 ,blomsterne rosenrde smaa4 ,plantes i grusblandet ,lyngjord4 ,azorella peduncularis4 #d-e cm4 ,for saa vidt denne ejendommelige og smukke ,plante1 der har sit ,hjem paa hje ,bjrge i ,ecuador lige ved kvator1 vil vise sig haardfr1 vil den vre ypperlig egnet til ,stenhje4 ,bladene er smaa1 rent mrkegrnne1 og ,skuddene er tt samlede1 saa at ,planterne former faste ,puder4 ,bellis sylvestris med store hvide ,blomster paa et #cj cm hjt ,skaft plantes i muldet ,jord i ,skygge og ,b4 rotundifolia #ae cm med blegt rdlilla ,kurve plantes i ikke for trre ,lavninger paa lys dog ikke for solbeskinnet ,plads4 ,calceolaria polyrrhiza fra ,patagonien har lysgule ,blomster paa slanke ,stngler4 ,breder sig ved underjordiske ,udlbere4 ,trives meget let4 ,campanula ,allioni4 ,ca4 #h cm4 ,blomsterne enkeltvis1 meget store1 nsten oprette1 lyslilla4 ,er ofte noget lunefuld1 men er1 hvor den vil trives1 en ganske ypperlig ,stenhjsplante4 ,ynder ,fugtighed1 men skal tillige have godt ,aftrk for ,vandet2 den plantes derfor bedst paa flade eller svagt skraanende ,lavninger i strk grusblandet ,jord4 ,c4 barbata4 #aj cm4 ,bladene mest grundstillede1 haarede4 ,blomsterne ret store1 faatallige opad den ranke ,stngel1 blegblaa1 skggede indvendig4 ,den er fleraarig1 men gaar hyppigt ud efter ,blomstringen4 ,trives bedst i ,halvskygge i jvnt fugtige1 muldede ,lavninger4 ,der findes en ,varietet med hvide ,blomster4 ,illustration3 ,fig4 #gb4 ,campanula carpathica var4 compacta4 ,c4 cspitosa1 #aj cm4 ,vokser i ttte ,tuer4 ,blomsterne c4 #e sammen paa hver ,stngel1 nikkende1 blegblaa eller hvide 7fl4 albo74 ,meget taknemmelig og villig1 kan trives omtrent overalt paa ,stenhjen4 ,c4 carpathica er lidt for grov til ,anvendelse paa smaa ,stenhje1 men br paa store ,anlg tages med i ,samlingen paa ,grund af sin ,blomsterrigdom4 ,blomsterne er store1 oprette4 ,varieteten compacta er mindre og svagtvoksende4 ,c4 elatines4 ,tppedannende4 ,bladene hjrteformede1 grovttakkede1 ,blomsterne blegblaa nsten helt flade4 ,c4 excisa4 #aj cm4 ,blomsterne blegblaa1 dybt #e-klovede ,er lidt vanskelig at dyrke2 ynder en klig1 men lys ,vokseplads4 ,c4 garganica4 ,skuddene lange1 nedliggende eller nedhngende4 ,bladene hjrteformede og nyreformede4 ,blomsterne blegblaa1 fladt tragtformede4 ,klippeblokke1 ,mure4 ,c4 glomerata var4 acaulis er en ,dvrgform af den ogsaa her i ,landet vildtvoksende ,ngleblomstret ,klokke1 den har mrkviolette ,blomster1 tt samlede i ,spidsen af ,stngelen4 ,meget njsom og villig4 ,c4 mirabilis fra ,kaukasus danner ,rosetter af store lysgrnne1 brede ,blade4 ,naar ,rosetten har naaet fuld ,udvikling1 fremkommer fra dens ,midte en grenet ,blomsterstand af store1 lysblaa ,klokker4 ,den br paa ,grund af sin ejendommelige ,voksemaade anbringes i lodrette ,klipperevner1 saaledes at den kan ses fra neden4 ,c4 ,portenschlagiana4 ,balkan4 #ae cm4 ,danner ttte ,tuer og ,tpper og breder sig let over store ,dele af ,anlgget4 ,bladene nyreformede1 grovt takkede2 ,blomsterne smukt blaa1 oprette1 de udvikles i rigelig ,mngde nsten hele ,sommeren igennem4 ,trives overalt paa ,stenhjens lyse ,steder1 mellem lse ,sten1 i ,klipperevner1 i ,mure o4 s4 v4 ,c4 pulla4 #f-h cm4 ,blomsterne enkeltvis1 blaaviolette1 nikkende4 ,en meget smuk1 men noget lunefuld ,art4 ,udvikler underjordiske ,skud og breder sig derved4 ,plantes i grusblandet ,mosejord paa en jvn1 vel afdrnet ,flade4 ,c4 pulloides1 som er en ,bastard af pulla og en anden ,art1 ligner foregaaende1 men er lettere at dyrke4 ,c4 turbinata4 ,kan betragtes som en ,varietet af ,c4 carpathica1 den er lavere af ,vkst1 og ,blomsterne er fladere og mrkere4 ,c4 ,raineri4 ,en lav ,art med blaalilla ,blomster4 ,plantes i vandrette eller skraanende ,klipperevner i ,grstrvejord blandet med skarpt ,grus4 ,c4 thyrsoides4 ,afviger fra de andre her omtalte ,klokke-,arter4 ,planten danner en ,roset af smalle1 haarede ,blade1 og naar denne er bleven #b eller #c ,aar gammel1 udvikles en rank ,stngel tt besat med en ,mngde bleggule ,blomster4 ,planten dr efter ,blomstringen4 ,anbringes bedst i strre ,revner mellem ,sten4 ,c4 ,waldsteiniana4 ,balkan4 ,c4 #ab cm4 ,blomsterne dybt delte1 nsten stjrneformede1 lysviolette4 ,plantes i smalle ,klipperevner paa sollys ,plads1 ,c4 ,wilsoni4 ,har et ,mylder af store violette ,blomster af carpathica-,typen4 ,trives let4 ,cardamine asarifolia4 ,bladene nyreformede1 frisk grnne2 ,blomsterne hvide4 ,plantes i fugtige1 muldede ,lavninger eller ved rindende ,vand4 ,c4 trifolia4 ,bladene trekoblede1 ,blomsterne hvide4 ,plantes i muldet1 fugtig ,jord i ,halvskygge eller ,skygge4 ,carex capillaris4 ,tueformet med ganske smalle fine ,blade og nikkende brune ,aks4 ,klipperevner paa ,nordsiden af ,stenhjen i grusblandet ,lyngjord eller ogsaa paa ,lyngpartierne4 ,illustration3 ,fig4 #gc4 ,cerastium tomentosum4 ,c4 montana4 ,europa1 ,danmark4 ,tueformet med lange1 friskgrnne ,blade4 ,paa ,nordskraaninger eller i ,halvskygge i muldet ,jord4 ,af andre ,carex1 som kan anbefales til ,stenhj1 kan nvnes ,c4 digitata1 ,c4 ornithopodioides4 ,carlina acanthifolia4 ,dette er en meget dekorativ ,plante1 som dog desvrre ofte dr efter ,blomstringen4 ,bladene er graaliggrnne1 fjersnitdelte1 tornede1 samlede i en aaben1 bred ,rosette4 ,naar ,planten har naaet en ,alder af #b-d ,aar1 udvikles en enkelt stor ,kurv i ,midten af ,rosetten1 ,plantes i lodrette ,klipperevner4 nsker man aarligt at have ,fornjelsen af at se denne ,plante i ,blomst1 maa man srge for at plante unge ,planter hvert ,aar4 ,c4 acaulis4 ,er ligesom forrige fortrinlig til store ,klipperevner1 men denne ,art holder sig uanset ,blomstringen1 ja breder sig endog1 saa at den efterhaanden fordrer ret betydelig ,plads4 ,blomsterkurvene sidder paa meget korte ,stngler helt nede mellem ,bladene eller hos ,formen caulescens paa en #aj-ae cm hj ,stngel4 ,cerastium alpinum4 ,tppedannende med hvidfiltede ,blade og smukke hvide ,blomster4 ,denne og andre ,arter af samme ,slgt kan plantes mellem lse ,sten4 ,de grovere ,arter1 som f4 ,eks4 ,c4 tomentosum1 der kan trives paa flad ,jord1 kan ogsaa benyttes paa store ,stenhje til ,bekldning af strre ,flader4 ,chammelum ,tschichatscheffi1 der har findelt1 mrkegrnt ,lv og hvide ,blomster som ,kamilleblomster1 skal blot nvnes som en ,plante1 der danner ttte ,tpper og holder sig frisk mrkegrn selv i strk ,trke4 ,coptis trifoliata4 #aj cm4 ,bladene tredelte1 blanke4 ,blomsterne hvide4 ,rdderne gule4 ,dyrkes i fugtig ,mosejord4 ,cortusa ,matthioli4 #be cm4 ,en ,primula-lignende ,plante med stilkede1 hjrteformede1 lappede1 noget haarede ,blade og talrige hngende1 karmoisinrde ,blomster i ,skrm4 ,plantes i muldet ,jord i ,halvskygge4 ,juni-,juli4 ,c4 pubens er en mere haaret ,form af ,c4 ,matthioli4 ,corydalis lutea4 ,bladene tredobbelt fjersnitdelte1 mat grnne4 ,blomsterne gule1 i ,klase4 ,blomstrer rigt og lnge1 omtrent hele ,sommeren igennem4 ,meget villig og taknemmelig2 plantes bedst paa solrige ,steder af ,stenhjen1 i ,stengrder1 i ,grottevgge og i ,mure4 ,c4 ochroleuca ligner foregaaende1 men har cremefarvede ,blomster4 ,cotula4 ,lave ,planter af ,kurvblomsternes ,familie med nedliggende1 ofte rodslaaende ,grene1 fligede eller fjersnitdelte ,blade og ubetydelige ,blomsterkurve4 ,paa ,grund af deres ,voksemaade danner de snart ttte ,tpper1 og da de tillige er njsomme1 egner de sig til ,bekldning af ngne ,flader4 ,trives bedst paa nordvendt ,stenhj4 ,af ,arter kan nvnes ,c4 acnoides1 ,c4 reptans og ,c4 squalida1 alle fra ,australien eller ,ny ,zeland4 ,cotyledon spinosa4 #cj cm4 ,ligner i ,vkst en ,sempervivum og danner som denne en ,roset af kdede ,blade4 ,blomsterne gule i aksformet ,stand4 ,juni4 ,plantes mellem lse ,sten paa sollys ,plads4 ,crepis aurea4 ,ligner i ,vkst vor almindelige ,mlkebtte4 ,blomsterne i enkelt endestillet ,kurv1 orangebrune4 ,plantes i ,engpartierne4 ,crucianella stylosu4 ,orienten4 ,bladene kransstillede4 ,blomsterne rosenrde i ttte ,stande i ,spidsen af ,stngelen4 ,planten har en ubehagelig ,lugt4 ,plantes paa ,klippeblokke1 ,stengrder eller ,mure1 saa at ,skuddene kan hnge frit ned eller ud over ,stenene4 ,cyclamen1 ,alpeviol4 ,planter af ,kodriver-,familien med underjordiske eller halvt underjordiske ,knolde1 deraf ,navnet ,jordskive4 ,bladene er hjrteformede eller nyreformede1 noget lderagtige1 ,blomsterne paa enblomstrede ,stilke med tilbageslaaede ,kronblade4 ,de trives i lune1 halvskyggede ,lavninger i temmelig fugtig1 muldet ,jord4 ,c4 coum4 ,lille ,asien4 ,har nyreformede ,blade og smaa rde ,blomster i det tidlige ,foraar4 ,c4 europum har hjrteformet-nyreformede ,blade og vellugtende1 purpur-rosa ,blomster om ,sommeren og ,eftersommeren4 ,c4 hederifolium4 ,syd ,europa4 ,bladene hjrteformede1 smukt tegnede med hvidt1 takket-tandede i ,randen4 ,blomsterne store rde1 fremkommer sent paa ,sommeren og ,efteraaret4 ,cypripedium4 ,af ,slgten ,fruesko1 som mest hrer hjemme i varme ,himmelstrg1 findes nogle enkelte ,arter1 der er haardfre her paa vore ,breddegrader og som fortjener en ,plads paa ,stenhjen4 ,c4 calceolus4 ,perigonbladene brune1 ,lben gul4 ,plantes i ,bladjord med rigelig ,tilstning af ,kalk4 ,halvskygget ,plads4 ,c4 spectabile4 ,en prgtig ,plante med store1 lysgrnne ,blade og store blegrosa ,blomster4 ,fugtig muldet ,jord4 ,foruden disse to ,arter1 som er velkendte i ,kultur her i ,landet1 findes nogle andre smukke ,arter1 der kun i mindre ,udstrkning er bleven dyrkede i ,haver men som1 saafremt deres ,haardfrhed stadfstes1 fortjener ,udbredelse3 ,c4 guttatum1 ,c4 humile1 ,c4 macranthum1 ,c4 pubescens1 ,c4 tibeticum4 ,delphinium nudicaule4 ,kalifornien4 #be-cj cm4 ,blomsterne cinnoberrde i en spredtblomstret ,klase4 ,juni-,juli4 ,plantes mellem lse ,sten i velafdrnet ,jord2 maa hyppigt fornyes med unge ,planter1 da den er tilbjelig til at d efter ,blomstringen4 ,illustration3 ,fig4 #gd4 ,dianthus plumarius4 ,dianthus alpinus4 #e cm4 ,bladene stumpe1 grnne1 glatte1 noget kdede4 ,blomsterne enkeltvis1 store1 kdfarvede med karminrd ,tegning mod ,svlget4 ,plantes paa fritliggende ,plads i fugtig ,jord bestaaende af ,mosejord1 ,grstrvejord og ,grus4 ,juni4 ,d4 arenarius4 ,bladene smalle1 spidse2 ,blomsterne hvide1 noget frynsede4 ,planten danner store ,tuer4 ,trives bedst paa en solrig1 ret tr ,plads4 ,d4 csius4 #ae cm4 ,bladene smalle1 blaaliggrnne2 ,blomsterne rosenrde eller mrkerde1 vellugtende4 ,behandles som foregaaende4 ,d4 callizonus fra ,transsylvanien minder en ,del om ,d4 alpinus1 men ,blomsterne er strre1 ligesom ,planten i det hele er mere fyldig og robust2 ,bladene spidse1 noget blaagrnne4 ,d4 deltoides1 som vokser vildt her i ,landet paa trre ,hje1 kan ogsaa anvendes paa ,stenhjen4 ,bladene smalle1 grnne2 ,stnglerne grenede med enblomstrede ,grene2 ,blomsterne rosenrde med hvide og mrkerde ,tegninger4 ,plantes mellem lse ,sten i let ,jord eller paa ,lyngpartierne4 ,d4 ,freynii4 #e cm4 ,bladene meget smalle1 blaaliggrnne4 ,blomsterne rosenrde4 ,danner ttte1 smaa ,tuer4 ,plantes i smalle ,spalter mellem ,sten eller paa svagt skraanende ,flader mellem lse ,sten4 ,d4 glacialis4 #e cm4 ,bladene smalt linieformede4 ,blomsterne rosenrde med lysere ,farve mod ,svlget4 ,plantes i ,spalter mellem ,sten i grus- og granitskrve-blandet ,mosejord4 ,d4 graniticus4 ,ligner en ,del ,d4 deltoides1 men er tttere af ,vkst og mere blomsterrig4 ,anvendes paa samme ,maade som denne4 ,omplantes ofte1 da ,planterne ellers let dr bort2 formerer sig let ved ,selvsaaning4 ,d4 plumarius1 ,fjer-,nellike har store hvide eller lilla ,blomster4 ,meget storblomstret og taknemmelig4 ,dodecatheon1 ,gudeblomst4 ,beslgtet med ,primula og ,cyclamen4 ,blomsterne har ligesom denne sidste ,slgt tilbageslaaede ,kronflige1 de sidder ikke enkeltvis1 men er samlede i en rigtblomstret ,skrm4 ,bladene er grundstillede1 glatte og af bld ,konsistens1 saa at de snart bliver slappe1 hvis ,planten staar for trt4 ,der findes flere ,arter eller ,former med karminrde1 rosa eller hvide ,blomster3 ,d4 meadia1 ,d4 ,jeffreyi1 ,d4 integrifolia4 ,plantes i fugtig1 muldet1 let1 aaben ,jord i ,klfter1 der har ,fald mod ,nord eller dog er beskyttede mod strk ,sol4 ,doronicum grandiflorum 7 ,aronicum scorpioides7 har store1 gule ,kurve og brede1 gformede eller nsten hjrteformede ,blade4 ,fordrer stenblandet ,mosejord1 der holdes klig og fugtig4 ,illustration3 ,dianthus csius4 ,douglasia ,vitaliana4 ,stnglerne talrige1 nedliggende1 med linieformede1 spidse ,blade4 ,blomsterne rent gule4 ,plantes i ,klipperevner i vel afdrnet ,jord4 ,ynder ,kalk4 ,draba4 ,lave ,planter af ,korsblomstfamilien med ,blomsterne i ,klase4 ,d4 aizoides4 #e-h cm4 ,danner ttte ,puder4 ,bladene smaa1 ttsiddende1 linieformede2 ,blomsterne gule i faablomstrede ,halvskrme4 ,i ,blomstringstiden skjules ,lvet nsten under ,blomsterne4 ,april4 ,plantes i vandrette ,klipperevner i grusblandet ,jord4 ,d4 aizoon4 ,ligner meget foregaaende1 men er noget kraftigere og grovere af ,vkst1 ,illustration3 ,fig4 #ge4 ,erigeron glabellus alpinus4 ,d4 dicranoides4 #e cm4 ,pude-tppedannende4 ,bladene linieformede1 tilspidsede1 randhaarede4 ,blomsterne gule1 ret store1 #aj mm i ,diameter1 ,april4 ,plantes i brede ,spalter mellem ,sten1 eller imellem lse ,sten4 ,d4 olympica4 ,grkenland4 ,bladene ttsiddende1 linieformede4 ,blomsterne gule i rigtblomstrede ,klaser1 ,april4 ,voksemaade og ,anvendelse som ,d4 dicranoides4 ,dryas4 ,lave ,dvrgbuske med nedliggende ,grene1 derved tppedannende4 ,ganske fortrinlige ,stenhjsplanter til ,plantning i ,stenskred eller paa strre ,klippepartier1 hvor ,skuddene kan lgge sig hen over ,stenene eller hnge ud over disse4 ,bliver bedre paa ,nordsiden end paa ,sydsiden af ,stenhjen4 ,plantes i en ,blanding af ,lyngjord1 ,grus og ,kalk4 ,d4 ,drummondi4 ,nord ,amerika4 ,bladene gformet-elliptiske1 rundtakket-savtakkede4 ,blomsterne gule1 nikkende1 med noget sammensluttede ,kronblade4 ,maj4 ,d4 octopetala1 ,rypelyng4 ,bladene omtrent som foregaaende1 noget fastere i ,substans4 ,blomsterne hvide med #h store ,kronblade1 aabne1 ikke nikkende1 derfor af langt bedre ,virkning end foregaaende4 ,maj4 ,d4 integrifolia er en ,varietet af ,d4 octopetala med ganske smalle1 helrandede ,blade og med sluttet ,vkst4 ,d4 lanata er en haaret ,form af ,d4 octopetala4 ,edraianthus4 ,hrer til ,klokkefamilien4 ,bladene er linieformede4 ,blomsterne violetblaa i hovedformede ,stande4 ,e4 pumilio4 ,planten danner ttte smaa ,puder4 ,blomsterne hver sig kun lidt op over ,lvet4 ,plantes paa ,afsatser paa lodrette ,vgge eller i ,spalter i ,klippeblokke4 ,e4 tenuifolius4 ,danner ret store ,rosetter4 ,blomsterstnglerne ret lange4 ,plantes bedst i lodrette eller skraanende ,klipperevner4 ,af andre ,arter kan nvnes ,e4 dalmaticus og ,e4 graminifolius4 ,epilobium macropus4 ,ny ,zeland4 #aj cm4 ,skuddene talrige og ttsiddende4 ,bladene smaa1 gformet-elliptiske4 ,blomsterne enlige1 hvide4 ,juli4 ,e4 nummularifolium4 ,ny ,zeland4 ,en sirlig1 lille ,plante4 ,skuddene meget tynde2 ,bladene nsten kredsrunde4 ,blomsterne enlige1 blegrde eller hvide paa lange1 tynde ,stilke4 ,disse ,arter plantes i grusblandet ,mosejord i ,halvskygge og paa halvfugtig ,plads4 ,epimedium1 ,bispehue1 er meget villige og taknemmelige ,planter1 der srlig kan anvendes paa muldet ,jord mellem ,bregner i ,halvskygge4 ,bladene er sammensatte1 noget lderagtige1 oftest bleggrnne4 ,e4 alpinum har brunkarmine ,bgerblade og gule ,kronblade4 ,rodstokken hos denne ,art er vidt udlbende1 medens de andre ,arter har kortere ,jordstngler4 ,e4 macranthum har hvide ,blomster2 ,varieteten violaceum har lilla ,blomster4 ,k4 ,musschianum og niveum har hvide ,blomster4 ,e4 rubrum4 ,bgerbladene hos denne er karminrde1 medens ,kronbladene er gullige4 ,eranthis cilicica fra ,lille-,asien og ,e4 hiemalis1 ,vinterblomme fra ,europa er nogle af de frste ,foraarsbebudere1 idet de ofte allerede i ,februar1 ja endog i ,januar udfolder deres gule1 nsten kugleformede ,blomster4 ,nedenunder ,blomsten sidder en ,krans af grnne ,svbblade1 disse er lidt finere og spidsere hos cilicica end hos hiemalis4 ,de plantes i muldet ,jord under ,trer eller mellem ,buske1 hvor ,knoldene faar ,lov at ligge urrte1 men de kan ogsaa finde ,anvendelse paa ,stenhjen1 hvor de bedst anbringes i ,klfter eller ,bunden af ,grotter mellem ,bregner4 ,illustration3 ,fig4 #gf ,iberis sempervirens4 ,enkelt ,plante4 ,erigeron aurantiacus4 ,nord ,amerika4 #be cm4 ,blomsterne orangegule4 ,er tilbjelig til at bastardere med andre ,e4-,arter og derved udarte4 ,e4 compositus fra ,nord ,amerika1 ,grnland o4 a4 arktiske ,egne4 #bj cm4 ,har flere ,gange snitdelte ,blade med smalle ,afsnit4 ,randkronerne er lyslilla1 ,skivekronerne gule4 ,juni4 ,e4 glabellus4 ,nord ,amerika4 ,randkronerne lavendelblaa1 ,skivekronerne gule4 ,varieteten alpinus lavere end ,hovedarten4 ,disse ,arter formeres let ved ,deling og plantes imellem lse ,sten eller i brede ,spalter i ,stenblokke4 ,erinus alpinus4 #aj cm4 ,danner lse ,tuer4 ,bladene smaa1 smalle1 rundtakket-savtakkede4 ,blomsterne karminrosa i ,klaser4 ,maj4 ,br ofte omplantes4 ,den opfrer sig ofte som to-aarig4 ,formerer sig let ved ,selvsaaning4 ,eriogonum flavum og umbellatum fra ,nord ,amerika er tppedannende ,planter med gule ,blomster i ttte1 hovedformede ,stande i ,juli4 ,fordrer tr og solrig ,vokseplads4 ,erodium macradenum4 ,pyrenerne4 #bj cm4 ,bladene flere ,gange fjersnitdelte1 graaliggrnne4 ,blomsterstnglerne #b-c-;blomstrede2 ,blomsterne blegrde med mrkere ,aarer1 #b af ,kronbladene med en mrk ,plet4 ,juni4 ,plantes i ,revner mellem ,sten i fuld ,sol4 ,e4 ,manescavi4 #cj cm4 ,bladene dobbelt fjersnitdelte1 mrkegrnne1 strkt haarede isr paa ,stilken4 ,blomsterne store1 #b-e paa hver ,stngel1 karmoisinrde1 to af ,kronbladene med en hvidspttet ,plet ved ,basis4 ,juni4 ,eryngium alpinum4 #ej-fj cm4 ,blomsterne smaa1 men samlede i et stort1 aflangt ,hoved4 ,det1 der gr ,planten saa dekorativ1 er navnlig de pragtfulde ,svbblade1 som sidder nedenfor ,blomsterhovedet1 de er tornede og af en livlig blaaviolet ,farve4 ,har dybtgaaende ,rdder og maa derfor plantes paa et ,sted1 hvor der er fri ,adgang for disse4 ,e4 glaciale4 ,spanien4 ,bladene fjersnitdelte med lange1 tornede ,afsnit4 ,blomsterhovederne lilla1 omgivne af grnne og lilla1 tornede ,svbblade4 ,rdderne meget dybtgaaende4 ,plantes i smalle1 dybe ,revner i pors ,jord4 ,erysimum ,kotschyanum4 ,lille ,asien4 #e cm4 ,danner smaa1 ttte ,tuer eller ,puder4 ,bladene liniedannede2 ,blomsterne store i faablomstret ,halvskrm4 ,maj4 ,plantes i vandrette ,spalter i vel afdrnet ,jord4 ,e4 pachycarpum4 ,himalaya4 ,bladene smalle4 ,blomsterne orangegule i ,klase4 ,plantes paa lun ,plads mellem lse ,sten4 ,euphorbia capitulata4 ,grkenland4 #aj cm4 ,skuddene blde1 ttbladede1 ,bladene smaa1 graagrnne1 elliptiske1 glatte2 ,blomsterne gule4 ,frugtkapslerne orangegule4 ,juni4 ,plantes i vandrette ,klipperevner2 breder sig ved underjordiske ,udlbere mellem ,stenene4 ,e4 myrsinitis4 ,syd-,europa4 #cj cm4 ,skuddene overvintrende1 kraftige1 ttbladede1 ,bladene bleggrnne4 ,blomsterne gule1 udvikles tidligt om ,foraaret4 ,efter ,blomstringen dr ,skuddet1 men ny ,skud fremkommer fra ,basis nste ,aar4 ,plantes i lodrette ,klippevgge i fuld ,sol4 ,illustration3 ,fig4 #gg4 ,iberis sempervirens4 ,lav og storblomstret ,have-,varietet4 ,frankenia hirsuta4 #e-h;cm4 ,skuddene talrige1 nsten traadfine1 nedliggende eller halvtoprette1 ,planten derved tppedannende2 ,bladene meget smaa og smalle1 graagrnne4 ,blomsterne enkeltvis1 smaa1 lysrdlilla4 ,juli-,august4 ,taaler ,sol4 ,genista sagittalis4 #ae-bj cm4 ,skuddene flade1 vingede4 ,blomsterne gule i endestillede ,klaser4 ,danner faste1 ttte ,planter1 der trives paa ,stenhjens mest udsatte ,steder4 ,gentiana acaulis4 ,en af de mest pragtfulde ,stenhjsplanter4 ,blomsterne enlige1 store1 mrkeblaa1 tragtformede4 ,de blomsterlse ,skud ganske korte og ttsiddende4 ,planten derved af tppedannende ,karakter4 ,den kan trives paa flad ,jord og finder der ofte ,anvendelse som ,kantplante4 ,i sandet ,jord vil den ikke blomstre1 man maa derfor give den en nogenlunde svr ,jord at vokse i4 ,formeres let ved ,deling4 ,g4 asclepiadea er en stor ,staude med g-lancetformede ,blade op ad ,stngelen og talrige ,blomster i ,toppen4 ,fordrer muldet ,jord og ,skygge eller ,halvskygge2 passer bedst i store ,klfter mellem ,bregner4 ,der findes en ,form med hvide ,blomster4 ,g4 bavarica4 ,af ,voksemaade som acaulis1 men meget mindre og spdere end denne4 ,blomsterne rrformede med flad ,krave1 straalende blaa4 ,vanskelig at dyrke4 ,plantes paa ,mornebed eller dog i al ,fald i grusblandet ,mosejord paa et ,sted1 hvor den ikke udsttes for ,udtrring4 ,g4 septemfida4 ,orienten4 ,har talrige ,skud med ttsiddende ,blade og flere blaa ,blomster samlede i ,spidsen af ,stngelen4 ,njsom og villig2 formeres ved ,deling4 ,juli4 ,g4 verna ligner en ,del ,g4 bavarica og er som denne vanskelig at dyrke4 ,grundbladene rosetteformigt samlede1 strre end ,stngelbladene2 ,blomsterne azurblaa4 ,geranium argenteum har silkehaarede1 nsten slvglinsende ,blade og blegrde ,blomster4 ,g4 cinereum4 ,bladene haarede2 ,blomsterne blegrosa med mrkere rde ,aarer4 ,begge ,arter1 som stammer fra ,pyrenerne1 er lave ,planter1 #e-aj cm41 som bedst sttes paa en solrig ,plads imellem strre ,sten i pors og let ,jord4 ,g4 sanguineum4 ,af denne prgtige her i ,landet vildtvoksende ,art findes en ,varietet med nedliggende ,skud2 denne egner sig fortrinligt til ,plantning paa trre ,skrnter4 ,varieteten lancastriense har rosa ,blomster med mrkere ,aarer4 ,geum montanum4 #aj-ab cm4 ,bladene fjersnitdelte med strre rundtakket-lappet ,endeafsnit1 haarede2 ,blomsterne enkeltvis eller faa paa hver ,stngel1 gule c4 #c cm i ,gennemsnit4 ,plantes i grus- og kalk-blandet ,mosejord4 ,g4 reptans4 ,har krybende ,udlbere4 ,bladene fjersnitdelte2 ,blomsterne gule4 ,plantes paa halvskyggede ,steder i stenet ,jord4 ,globularia cordifolia4 ,en lille1 ganske lav ,plante med nedliggende ,grene og smaa1 udrandede ,blade4 ,blomsterne meget smaa1 blaa1 i kugleformede ,hoveder4 ,plantes i en ,blanding af ,mosejord1 ,grstrvejord og ,grus4 ,gunnera magellanica stammer fra den sydligste ,del af ,syd ,amerika4 ,bladene er kredsrundt-nyreformede1 ,blomsterne ubetydelige4 ,breder sig ved ,udlbere og dkker snart strre ,flader4 ,trives i muldet1 fugtig ,jord paa halvskygget eller nordvendt ,stenhj4 ,gypsophila cerastioides4 ,himalaya4 #aj cm4 ,tppedannende4 ,bladene smaa1 bredt elliptiske1 haarede2 ,blomsterne hvide med rde ,aarer2 blomstrer rigt og lnge og trives meget villigt4 ,br omplantes af og til4 ,g4 repens4 ,stnglerne nedliggende og halvt oprette1 rigtbladede2 ,bladene smalle1 blegt blaagrnne2 ,blomsterne hvide eller blegrde i aabne ,stande4 ,planten kan brede sig over strre ,flader og paa ,grund af sin rige ,forgrening og ,bladmngde dkke ,underlaget ganske2 da den tillige er njsom1 egner den sig godt til ,brug paa grovere ,stenpartier1 anvendes den paa smaa ,anlg1 br den forynges ret hyppigt1 da den ellers snart bliver for fordringsfuld med ,hensyn til ,plads4 ,g4 transsylvanica4 ,ungarn4 ,danner ttte smaa ,tuer af smalle1 blaagrnne ,blade2 ,blomsterne hvide4 ,plantes i smalle ,revner mellem ,sten4 ,haberlea rhodopensis4 ,balkan4 #ab-ae cm4 ,hele ,planten haaret2 ,bladene grundstillede1 aflangt gformede1 grovt savtakkede1 noget lderagtige4 ,skaftet brer #d-e tragtformet-rrformede1 lilla1 svagt uregelmssige ,blomster4 ,plantes bedst paa ,afsatser paa ,grottevgge i muldet ,jord og paa beskygget ,sted4 ,hacquetia epipactis4 ,en beskeden1 men taknemmelig lille ,planteart med grundstillede #c-e-lappede ,blade og gulgrnne ,blomster i en tt ,skrm omgivne af ligeledes gulgrnne ,svbblade1 der udvikles i det tidlige ,foraar4 ,ynder fugtig og muldet ,jord4 ,helianthemum oelandicum og ,h4 vulgare1 ,solje er ,dvrgbuske med nedliggende ,grene og smukke1 gule ,blomster4 ,den frstnvnte er den bedste1 den danner ttte ,tpper og frembringer en ,mngde ,blomster4 ,plantes i grusblandet ,lyngjord1 den br forynges af og til1 da #b-d-;aarige ,planter er smukkest4 ,h4 vulgare1 som vokser vildt her i ,landet paa trre ,bakker1 er meget njsom og kan plantes paa enhver sollys ,plads4 ,helxine ,soleirolii4 ,korsika4 #a #b cm4 ,hrer til ,nldefamilien1 og ,blomsterne er som hos alle andre ,arter af denne ,familie ganske ubetydelige4 ,det er dog en meget smuk lille ,urt1 idet ,lvet er af en herlig frisk1 grn ,farve1 og ,planten i ,lbet af ,sommeren breder sig ud som et fladt ,tppe over ,underlaget4 ,plantes paa fugtige1 skyggede ,stenvgge eller paa porse ,sten4 ,den lider hurtigt af ,efteraarsfrosten1 men skyder grne paa ny om ,foraaret4 ,illustration3 ,fig4 #gh4 ,linaria pallida i ,haveselskabets ,have4 ,hepatica4 #ab-ae cm4 hje ,planter1 ,bladene bliver siddende paa ,planten i halvvissen ,tilstand ,vinteren igennem4 ,blomsterne udvikles tidligt om ,foraaret1 inden de ny ,blade fremkommer4 ,blomsterne har kronbladagtigt farvede ,bgerblade1 et #c-;delt grnt ,svbblad sidder tt under ,blomsten4 ,plantes i ,muldjord i ,halvskygge f4 ,eks4 i store ,klfter og er af bedst ,virkning1 naar de er anbragte et saadant ,sted i store ,mngder4 ,ogsaa fortrinlige som ,indfatningsplanter4 ,h4 angulosa4 ,ungarn4 ,bladene nyreformede1 #c-lappede med lappet-tandede ,afsnit4 ,blomsterne lysblaa med talrige ,bgerblade4 ,marts1 undertiden allerede ,februar4 ,der findes ogsaa ,former med rosenrde og hvide ,blomster4 ,h4 triloba1 ,adelklver4 ,europa1 ogsaa ,danmark4 ,bladene regelmssigt #c-lappede4 ,blomsterne med #e-g blaa ,bgerblade4 ,blomstrer ,marts-,april4 ,der findes ,varieteter med hvide1 rde1 blegrde1 violette ,blomster samt dobbelte ,former med blaa og rde ,blomster4 ,herniaria latifolia4 ,lav1 tppedannende ,urt med graagrnne ,blade og ubetydelige ,blomster4 ,taaler ,sol og tr ,bund4 ,hippocrepis comosa4 ,bladene uligefinnede1 mangeparrede4 ,blomsterne samlede i ,hoved1 gule1 minder en ,del om ,kllingetands ,blomster4 ,plantes imellem lse ,sten eller i ,klipperevner1 saaledes at ,grenene kan lgge sig ud over ,stenene4 ,ynder ,kalk4 ,homogyne alpina4 #be cm4 ,bladene nyreformede1 grundstillede4 ,blomsterne samlede i en enkelt ,kurv i ,spidsen af ,stnglerne4 ,ynder muldet ,jord og ,halvskygge samt ,fugtighed4 ,plantes bedst paa ,afsatser paa nordvendte ,stenvgge4 ,horminum pyrenaicum4 ,alperne1 ,pyrenerne4 #ae cm4 ,bladene brede i lse ,rosetter4 ,blomsterne violette i ,kranse op ad ,stngelen4 ,trives nsten overalt paa ,stenhjen1 bliver yppigst og smukkest i ,halvskygge1 men faar mere sit naturlige ,udseende paa lysere ,pladser4 ,houstonia coerulea4 ,nord ,amerika4 #c-e cm4 ,danner smaa1 ttte ,tuer af lysgrnne ,blade4 ,blomsterne paa traadfine ,stilke1 lysblaa med gult je4 ,fordrer moseagtig fugtig ,jord for at trives4 ,h4 serpyllifolia4 ,nord ,amerika4 ,ligner foregaaende4 ,stnglerne mere nedliggende4 ,hutchinsia alpina4 #h-aj cm4 ,bladene smaa1 fjersnitdelte1 frisk grnne1 ,blomsterne hvide i ,klaser4 ,danner ttte ,tpper1 og da den holder sig med friske ,blade hele ,vinteren1 naar ,kulden ikke bliver altfor strng1 kan den anbefales til almindelig ,plantning4 ,meget njsom og villig2 br omplantes af og til4 ,hypericum coris4 #bj cm4 ,orienten4 ,bladene linieformede1 kransstillede4 ,blomsterne gule i topformede ,stande4 ,juli4 ,plantes i vandrette ,klipperevner og mellem lse ,sten4 ,h4 fragile4 #e-h cm4 ,skuddene svage1 nedliggende eller halvt oprette4 ,bladene smaa1 glatte1 ovale1 graagrnne2 ,blomsterne store1 gule1 enkeltvis eller faa sammen4 ,juli4 ,h4 orientale4 ,lilleasien4 ,bladene korsvis modsatte1 matgrnne4 ,blomsterne bleggule4 ,h4 polyphyllum4 #bj-be cm4 ,bladene smaa1 elliptiske1 mat blaagrnne2 ,blomsterne enlige eller faa sammen1 #f cm i ,diameter4 ,juli4 ,hypochoeris uniflora4 #cj cm4 ,bladene bleggrnne1 grundstillede1 ,blomsterskaftet opret1 rankt1 ender med en stor ,kurv at lysgule ,blomster4 ,behandles som ,arnica4 ,iberis sempervirens er en svagt forveddet ,plante med smalle1 mrkegrnne1 stedsegrnne ,blade og hvide ,blomster i ,klase4 ,egner sig bedst til ,plantning i lodrette ,stenvgge1 i ,mure eller paa store ,stenblokke1 som den efterhaanden kan helt tildkke4 ,formen ,little gem danner meget mindre og tttere ,planter end ,hovedarten1 derfor bedre til mindre ,stenpartier4 ,i4 stylosa4 ,danner ttte ,planter med talrige ,skud besatte med smalle1 noget kdfulde ,blade4 ,blomsterne hvide eller bleglilla i rigtblomstret ,halvskrm4 ,toaarig eller fleraarig4 ,incarvillea grandiflora4 ,kina4 ,har store1 tragtformede ,blomster1 den ligner noget den kendte smukke ,staude ,i4 ,delavayi1 men er lavere af ,vkst og har en- eller to-blomstrede ,stngler4 ,plantes i ,sol eller ,halvskygge paa dybmuldet1 fugtig1 vel drnet ,jord4 ,inula acaulis4 ,lille ,asien4 ,ganske lav af ,vkst med glatte ,blade og gule ,kurve1 som ikke hves op over ,lvet4 ,iris histrio4 ,palstina4 ,regnes ofte som en ,varietet af flgende1 men blomstrer endnu tidligere1 og ,blomsterne er blaa med hvidt4 ,plantes paa en lun ,plads4 ,i4 reticulata4 ,kaukasus4 ,bladene er smalle1 firesiddede1 vokser i ,lngden efter ,blomstringen4 ,blomsterne violette1 vellugtende 7omtrent som ,violer7 i ,april1 undertiden allerede i ,marts4 ,en prgtig1 villig og meget taknemmelig ,plante1 som kan plantes i pors ,jord paa ,stenhjen1 men forvrigt ogsaa kan trives i en almindelig ,stauderabat4 ,et stort ,antal andre ,iris-,arter egner sig paa ,grund af deres lave ,vkst og deres smukke ,blomster til ,plantning paa ,stenhj1 men mange af disse kan ogsaa dyrkes med ,held andre ,steder i ,haven4 ,en srlig ,gruppe af ,iris--hrende til en ,afdeling1 som hedder ,oncocyclus--er vanskelige at dyrke og er i det hele ikke prvet meget her i ,landet4 ,fodnote3 ,de som maatte nske at studere disse pragtfulde ,iris henvises til ,r4 ,irwing ,lynch3 ,the book of the ,iris4 ,men skal de lykkes hos os paa ,friland1 maa de ubetinget dyrkes paa ,stenhj1 hvis man da ikke er ndt til at dyrke dem i ,koldbnk4 ,den bekendteste af denne ,iris-,gruppe er ,iris susiana1 ,englndernes ,mourning ,iris1 ,tyskernes ,wittwe in ,trauer1 som kaldes saaledes paa ,grund af de fldefarvede ,blomsterblade1 der er tt tegnede med mrkebrunt4 ,denne er faktisk haardfr her i ,landet og har i vor botaniske ,have blomstret et ,par ,aar i ,trk4 ,illustration3 ,fig4 #gi4 ,nepeta ,mussini4 ,jasione perennis4 ,blomsterne smaa lysblaa1 samlede i ttte ,hoveder4 ,juni-,juli4 ,plantes i ,halvskygge eller paa nordvendte ,skraaninger4 ,leontopodium alpinum1 ,edelweiss er med sine ,varieteter spredt over ,europas og ,asiens ,bjrge4 ,danner ttte ,tuer af smalle1 graalige ,blade4 ,fra ,tuerne udskyder ,blomsterstnglerne1 der ender med en ,samling smaa ,kurve1 tilsammen omgivne at flere ,rkker tthvidfiltede ,blade4 ,at ,edelweiss skal vre vanskelig at dyrke1 er en ,fabel4 ,plantet i let1 pors ,jord og udsat for fuld ,sol trives den ganske fortrinligt og blomstrer rigt hvert ,aar4 ,den kan formeres let baade ved ,deling og ,frudsd4 ,de ,varieteter1 der udbydes under srlige ,navne som altaicum sibiricum o4 s4 v4 er nppe meget afvigende fra selve ,arten2 den der hedder japonicum er meget afvigende1 men af ringe ,vrd4 ,linaria alpina er en spd ,plante1 som bedst trives paa ,skraaninger med pors1 let ,jord belagt med lse ,sten4 ,en ,gang plantet paa et saadant ,sted1 holder den sig fremtidig ved ,selvsaaning4 ,blomsterne er violette med orangegult ,gab4 ,blomstrer hele ,sommeren4 ,l4 cymbalaria har lange1 tynde1 nedliggende ,skud med nyreformede1 noget lappede ,blade1 og lysviolette ,blomster4 ,man br kun plante denne1 hvor den kan faa ,lov til at brede sig1 som den vil2 thi den er nsten ikke til at udrydde igen1 hvor den har vundet ,indpas4 ,gamle ,mure er en udmrket ,vokseplads for den4 ,heraf en hvidblomstret ,form4 ,l4 hepaticifolia4 ,korsika4 ,skuddene skre1 nedliggende1 krybende2 ,bladene nyreformede1 trelappede1 tegnede med hvidt langs ,nerverne2 ,blomsterne blegviolette1 enkeltvis i ,bladhjrnerne4 ,fugtig ,vokseplads1 ynder fuld ,sol4 ,l4 pallida breder sig meget strkt ved underjordiske ,skud4 ,den er nr beslgtet med ,l4 cymbalaria1 men har foruden den afvigende ,vkst mindre ,blade og mrkere violette ,blomster4 ,anvendelse som ,l4 cymbalaria4 ,l4 pilosa er ogsaa af samme ,type1 den er fladt udbredt paa ,jorden og tt tppedannende4 ,den er ikke saa vanskelig at faa udryddet som de to andre1 undtagen naar den er vokset ind i andre lave ,planter4 ,kan man srge for at holde disse ,planter indenfor visse ,grnser1 br man ikke foragte dem1 da de alle er smukke1 hver paa sin ,vis1 navnlig kan en tt ,bevoksning ,l4 pallida i ,blomst vre af ganske pragtfuld ,virkning4 ,linum campanulatum1 #cj cm4 ,af almindelig ,staudetype4 ,blomsterne gule4 ,vil grne have en varm ,vokseplads4 ,lithospermum fruticosum4 ,svagt tragtig med smalle1 haarede ,blade4 ,blomsterne blaa eller purpurfarvede4 ,juni4 ,plantes i fuld ,sol i kalkblandet ,jord4 ,l4 purpureo-coeruleum4 ,de ikke blomstrende ,skud lange1 overhngende eller nedliggende1 ofte rodslaaende1 de blomstrende mere oprette4 ,bladene lancetformede2 ,blomsterne i ret store ,stande1 purpur og blaa4 ,halvskygge og kalkholdig1 muldet ,jord4 ,krver paa ,grund af sin ,voksemaade rigelig ,plads4 ,illustration3 ,fig4 #hj4 ,phlox subulata4 ,lychnis alpina4 ,danner smaa ttte ,tuer af smalle ,blade4 ,blomsterstandene ca4 #h cm hje med talrige karmoisinrde ,blomster4 ,trives meget villigt og er let at formere ved ,deling og ,frudsd4 ,l4 ,lagasc4 ,udvikler en ,rigdom af ,skud med blaagrnne ,blade og rosenrde ,blomster4 ,formeres let ved ,deling og trives paa solrig ,plads og i let ,jord4 ,l4 viscaria1 ,tjrenellike4 ,denne1 der kan udvikle sig smukt paa almindelige ,stauderabatter1 kan paa ,grund af sin ,rigdom af karmoisinrde ,blomster ogsaa anbefales til store ,stenhje1 ,varieteten fl4 pl4 med fyldte ,blomster er langt pragtfuldere end selve ,arten2 fl4 albo har hvide ,blomster4 ,meconopsis integrifolia fra ,kina hrer til de ,planter1 som dr efter ,blomstringen4 ,bladene er blege1 haarede1 ,stngelen er rank og kraftig1 #ej-hj cm hj og brer #f-h store lysgule ,blomster i ,toppen4 ,den er #b-c ,aar om at naa til blomsterdygtig ,strrelse1 og den trives i muldet1 fugtig eller nsten vaad ,jord4 ,mentha ,requieni4 ,korsika4 ,har samme lave1 tppedannende ,vkst som ,arenaria balearica og ,helxine1 men har som en yderligere ,fordel en herlig ,vellugt4 ,blomsterne er smaa1 bleglilla4 ,anvendelse og ,behandling som de to nvnte ,planter4 ,m4 gibraltarica er af samme ,type1 men noget kraftigere4 ,mertensia primuloides4 ,himalaya4 #aj-ae cm4 ,bladene lancetformede4 ,blomsterne smukt blaa4 ,meum athamanticum4 #bj cm4 ,en ,skrmplante med mrkegrnt1 dobbelt fjersnitdelt ,lv med haarfine ,smaaafsnit2 ,blomsterne hvide i ,skrm4 ,plantes i ,sol eller ,halvskygge i muldet ,jord1 i ,sol faar den mere kompakt ,vkst4 ,moltkia petra4 ,dalmatien4 ,staar meget nr ,lithospermum4 ,det er en lille ,halvbusk med smalle1 graalige ,blade og mrkeblaa ,blomster4 ,br plantes klemt inde mellem ,sten i fuld ,sol4 ,morisia hypoga4 ,stngells4 ,bladene breder sig fladt ud paa ,jorden1 de er mrkegrnne1 fjersnitdelte4 ,blomsterne rent gule4 ,en ganske prgtig ,stenhjsplante1 som fordrer en solrig ,plads og stenet ,jord4 ,mhlenbeckia axillaris4 ,ny ,zeland4 ,skuddene svagt tragtige1 nedliggende og halvt oprette1 udvikles i ,mngde1 ,planten derved tt tppedannende4 ,bladene smaa1 kredsrunde4 ,blomsterne ganske ubetydelige4 ,fortrinlig til ,bekldning af stensatte ,skrnter4 ,myosotis alpestris er nppe andet end en alpin ,form af vor almindelig ,eng-,forglemmigej4 ,vksten er mere sluttet1 og ,blomsterne mere intensivt blaa end hos denne4 ,holder sig dog nppe ren i ,kultur4 ,nepeta ,mussini4 ,fordrer en tr og solrig ,plads4 ,blomsterne i ttte ,aks1 lavendelblaa4 ,oenothera missouriensis fra det vestlige ,nord ,amerika har talrige1 griffeltykke1 rdlige ,skud fra samme ,rod2 ,bladene lancetformede ca4 #aj cm4 lange1 grnne med hvidlig ,rand og ,midtnerve4 ,blomsterne1 som ,sommeren igennem udvikles fra ,bladhjrnerne1 er store1 gule1 langstilkede4 ,plantes i vandrette eller lodrette ,klipperevner4 ,omphalodes ,lucili4 ,grkenland1 ,lille-,asien4 #aj-ae cm4 ,bladene glatte1 blaagrnne2 ,blomsterne lillablaa4 ,maj4 ,solrig ,plads og gruset ,jord4 ,o4 verna1 ,vaarforglemmigej1 har brede1 mrkegrnne ,blade og dybblaa ,blomster i det tidlige ,foraar4 ,ynder muldet ,jord og ,halvskygge4 ,onosma hrer til samme ,familie som ,forglemmigej1 men ,blomsterne er lange1 rrformede4 ,hele ,planten strkt haaret1 ,bladene derved hos de fleste ,arter ganske graa4 ,de hrer for ,strstedelen hjemme i ,orienten4 ,deres hele ,habitus viser1 at de hre hjemme paa solrige og trre ,steder1 og de plantes i ,overensstemmelse hermed i ,revner mellem ,sten paa ,stenhjens solrigeste ,steder4 ,o4 albo-roseum grener sig meget og bliver efterhaanden ret omfangsrig1 man maa derfor stte den et ,sted1 hvor den faar god ,plads at brede sig paa4 ,blomsterne er gullighvide med lidt rdt4 ,o4 stellulatum4 ,stngelen opret1 ugrenet2 ,blomsterne gule4 ,bladene linie-lancetformede4 ,origanum pulchellum4 ,orienten4 #ae cm4 ,bladene ovale1 graalig-grnne1 ,blomsterne rosenrde4 ,det mest fremtrdende ved denne ,plante er dog de rdtfarvede ,dkblade omkring ,blomsterne4 ,plantes i fuld ,sol4 ,ourisia coccinea4 ,chile4 ,bladene mest grundstillede1 friskgrnne1 hjrteformet-nyreformede4 ,blomsterstnglerne #be cm med stilkede1 hjrde ,blomster4 ,maa have en lun ,plads og er maaske tvivlsom haardfr4 ,oxalis enneaphylla4 #ae-bj cm4 ,falklands erne4 ,stngells eller med meget kort ,stngel4 ,bladene hjulformede med talrige ,smaablade1 blaagrnne1 noget kodede4 ,blomster enkeltvis1 store1 hvide4 ,fordrer klig ,jordbund1 plantes derfor bedst paa ,mornebred4 ,oxyria digyna4 #aj-bj cm4 ,bladene samlede ved ,grunden1 stilkede1 nyreformede1 glatte1 noget kdede4 ,blomsterne samlede i en tt forgrenet ,top4 ,blomsterdkket er grnt1 men ,stvdragerne og ,arrene er rde4 ,ynder en fugtig ,vokseplads i muldet1 gruset ,jord2 ,nordsiden af ,stenhjen4 ,oxytropis-,arterne staar meget nr ved ,astragalus saavel med ,hensyn til ,bladenes og ,blomsternes ,udseende som i ,voksemaade4 ,hvad der er sagt forud om ,astragalus glder derfor ogsaa for ,oxytropis4 ,de plantes bedst i ,klipperevner1 med god ,plads i ,dybden for de lange1 kdede ,rdder4 ,jordblanding3 stenet-gruset ,mosejord blandet med ,grstrvejord4 ,illustration3 ,fig4 #ha4 ,primula ,sieboldii4 ,o4 campestris4 #aj cm4 ,blomsterne gullighvide ofte med violet ,anstrg eller endog helt blaa eller violette4 ,bladene noget haarede4 ,juli4 ,o4 ,halleri4 #aj cm4 ,blomsterne violette4 ,bladene tt silkeharet kldte4 ,juli4 ,o4 montana4 #aj cm4 ,blomsterne violette4 ,bladene glatte eller silkehaarede4 ,juli4 ,papaver alpinum4 ,bladene dobbelt fjersnitdelte4 ,blomsterne ret store1 hvide med gul ,midte1 eller helt gule4 ,plantes i grusblandet ,jord mellem lse ,sten paa solrig ,plads4 ,p4 nudicaule anfres som ,synonym med ,p4 radicatum4 ,den nudicaule-,form1 som er i ,kultur1 er imidlertid meget forskellig fra radicatum4 ,den er hjere1 kun svagt haaret og har klart gule ,blomster4 ,trives meget let paa solrig ,plads4 ,p4 radicatum vokser i ,norges ,hjfjlde1 i ,grnland o4 s4 v4 ,bladene er grundstillede1 stivhaarede1 fjersnitdelte4 ,skaftene enblomstrede2 ,blomsterne blegt grngule4 ,maa have en kold1 fugtig1 stenet ,jord4 ,pentstemon heterophyllus4 ,nord ,amerika4 #cj cm4 ,hele ,planten glat4 ,bladene linielancetformede4 ,blomsterne enkeltvis eller i ,smaastande fra ,bladhjrnerne tilsammen dannende en langstrakt ,blomsterstand4 ,blomsterne tragtformet-rrformede1 azurblaa-lilla-rde1 de kan ofte frembyde et vidunderligt vekslende ,farvespil4 ,juni4 ,plantes paa sollys ,plads4 ,p4 procerus4 ,nord ,amerika4 #bj cm4 ,bladene lancetformede1 ,stngelbladene g-lancetformede4 ,blomsterne i ttte ,stande mod ,spidsen af ,stngelen4 ,blomsterne smaa1 rrformet-tragtformede1 rde og blaa4 ,p4 ,scouleri4 ,halvbusk med store1 lillafarvede ,blomster4 ,flere andre ,arter af denne ,slgt vil egne sig til ,anvendelse paa ,stenhj4 ,phlox amoena4 ,nord ,amerika4 #ae cm4 ,bladene smalle1 linieformede4 ,blomsterne rde4 ,maj4 ,varieteten fol4 var4 har hvidrandede ,blade4 ,p4 subulata 7kaldes ogsaa ,p4 setacea74 ,nord ,amerika4 #aj-ae cm4 ,bladene nsten sylformede4 ,blomsterne rosenrde4 ,af denne gives der en ,del ,farvevarieteter bl4a4 en prgtig blegrosa ,form1 endvidere en hvid ,varietet1 der ogsaa opfattes som ,art under ,navn af ,p4 nivalis4 ,de her nvnte ,phlox er tppedannende meget villige ,planter1 som trives paa solrig ,plads2 de egner sig til ,plantning i store ,masser1 navnlig er nivalis af ypperlig ,virkning4 ,de formeres let ved ,deling4 ,af andre ,arter kan nvnes3 ,p4 divaricata1 ovata1 pilosa og stellaris4 ,phyteuma comosum er desvrre altfor vanskelig at dyrke1 men skal dog nvnes1 da det er den ejendommeligste og sknneste af hele ,slgten4 ,blomsterne er forholdsvis store1 faa sammen i et tt ,hoved1 azurblaa1 i ,spidsen sortpurpur4 ,maa1 hvis den skal lykkes1 anbringes i meget snvre1 men dybe ,spalter for at give ,plads til den lange kdede1 svagt forgrenede ,rod4 ,p4 hemisphricum4 ,bladene smalle og lange2 ,blomsterne smaa1 blaa1 i ,hoved4 ,plantes i ,klipperevner i grusblandet ,mosejord4 ,p4 ,scheuchzeri4 #cj cm4 ,grundbladene bredere ved ,basis1 lber ud i en lang ,spids4 ,blomsterne blaa1 i ,hoved paa en bladet ,stngel4 ,trives meget let og viligt i ,sol eller ,halvskygge i muldet1 grusblandet ,jord1 ,pinguicula alpina4 ,bladene klbrig-fedtede i en ,roset4 ,blomsterne enkeltvis paa bladlse ,stilke1 hvide med gul ,lbe4 ,maa plantes paa nordvendt ,stenhj i vaad ,jord4 ,podophyllum ,emodi4 ,himalaya4 #bj-be cm4 ,en ejendommelig ,plante fortrinlig til ,plantning i strre1 muldede1 halvskyggede ,lavninger4 ,bladene er tegnede med brunt og grnt1 de skyder om ,foraaret op af ,jorden1 foldede sammen omtrent i ,form af en ,paddehat4 ,blomsten enkeltvis1 hvid1 midt imellem ,bladene1 senere udvikles en stor1 cinnoberrd ,frugt4 ,polemonium reptans4 #ae cm4 ,nord ,amerika4 ,skuddene svage1 tilligemed de finnede ,blade glatte4 ,blomsterne blegblaa i faablomstrede ,stande4 ,halvskygge og muldet ,jord4 ,polygala chambuxus4 ,en lille stedsegrn ,dvrgbusk fra ,alperne med noget lderagtige1 elliptiske ,blade og hvide eller rde ,blomster1 ofte tegnede med gult4 ,trives i grusblandet ,mose- og ,grstrvejord2 passer ogsaa til ,plantning paa ,lyngpartiet4 ,polygonum affine4 ,himalaya4 #bj cm4 ,blomsterne rosenrde i ttte ,aks4 ,sommer4 ,breder sig let og villigt1 formeres ved ,deling og er i det hele en af de nemmeste ,stenhjsplanter at have med at gre4 ,p4 capitatum4 ,himalaya4 ,kan kun anbefales for dem1 som kan overvintre nogle ,planter i ,hus4 ,arten er nemlig ikke fuldt haardfr4 ,skuddene er nedliggende1 ,bladene med mrke ,tegninger og ,blomsterne lysrde i kugleformede ,hoveder4 ,p4 vaccinifolium1 ligeledes fra ,himalaya1 har nedliggende ,skud og smaa blanke ,blade4 ,blomsterne rosenrde i ,aks4 ,den er at anbefale til ,plantning i grusblandet ,mosejord i ,revner mellem ,sten1 saa at ,skuddene kan lgge sig ud over ,stenene4 ,p4 viviparum br nvnes som en af de faa arktisk-alpine ,planter1 som findes tilbage her i ,landet4 ,planten er opret1 #aj -#ae cm1 med smalle ,blade og ,blomsterne rosa eller nsten hvide i ,aks4 ,i ,blomsterstanden udvikles ,yngleknopper1 hvorved ,planten formeres4 ,illustration3 ,fig4 #hb4 ,saxifraga aizoon4 ,potentilla cinerea4 #ae cm4 ,bladene graalige af tt ,haarbekldning1 ,blomsterne gule4 ,plantes paa solrig ,plads i grusblandet ,lyngjord paa ,skrnter mellem lse ,sten1 paa ,klippeblokke eller paa ,lyngpartierne4 ,p4 nepalenis4 #cj cm4 ,himalya4 ,blomsterne purpur4 ,af denne findes en forbedret ,sort3 ,miss ,willmott med rosenrde ,blomster4 ,p4 nitida4 ,planten lav af ,vkst1 tppedannende4 ,bladene ttkldte med ,silkehaar1 derved ganske slvgraa4 ,blomsterne blegrde4 ,br plantes i ,sol paa smaa ,stentoppe eller i ,revner i strre ,stenblokke4 ,en prgtig lille ,plante4 ,en ,form har hvide ,blomster4 ,primula4 ,der findes indenfor denne artsrige ,slgt en ,rkke forskellige ,typer4 ,blomsterne er enten enlige eller samlede i ,skrm paa et bladlst ,skaft1 hos nogle ,arter skyder ,skaftet igennem ,blomsterstanden og danner ny ,blomsterstand1 saaledes at der fremkommer den ene ,blomsterkrans over den anden4 ,grundbladene er af forskellig ,form og ,bygning2 ,blade1 ,skaft1 ,knopper er hos flere ,arter strkere eller svagere kldte med hvid eller gullig ,mel4 ,alle ,arterne er smukke og fortjener en ,plads paa ,stenhjen1 ja ,slgten maa i ,virkeligheden regnes blandt de bedste til dette ,brug4 ,nogle enkelte trodser ethvert ,dyrkningsforsg1 men ellers er de gennemgaaende taknemmelige og lette at have med at gre4 ,de her anfrte ,hjdeangivelser er kun tilnrmelsesvise4 ,skaftene strkker sig nemlig eftersom ,blomstringen skrider frem1 og ,jordbundsforhold ligesom andre ,kaar indvirker ogsaa paa ,plantens ,hjdevkst4 ,p4 acaulis4 #aj-ab cm4 ,bladene ovale1 buklede4 ,blomsterne enlige1 store1 bleggule4 ,varieteter findes med hvide1 rde1 violette1 lilla1 enkelte og fyldte ,blomster1 ligesom man ogsaa har ,former med kronbladagtigt ,bger4 ,plantes i ,halvskygge i muldet ,jord2 ynder ,kalk4 ,p4 auricula1 ,aurikel4 ,alperne4 #aj-ab cm4 ,bladene glatte2 ,blomsterne i faablomstret ,skrm1 lysgule4 ,planten noget melet4 ,selve ,arten dyrkes sjldent1 des mere ,hybriderne med ,primula hirsuta 7,have-,aurikel74 ,plantes i vandrette eller svagt hldende ,klipperevner4 ,p4 auriculata1 #be cm4 ,persien4 ,blomsterne i ,skrm1 fladkravede1 karminrde4 ,april4 ,maj4 ,muldet1 kraftig1 halvfugtig ,jord2 ikke fuld ,sol4 ,p4 ,beesiana4 #dj cm4 ,yunnan 7,kina74 ,bladene langstrakt ovale1 matgrnne1 tandede2 ,blomsterne i ,etager1 karminrde med gult je4 ,voksekaar som foregaaende4 ,juli4 ,p4 ,bulleyana4 #dj cm4 ,kina4 ,blomsterne orangebrune i rigtblomstrende ,kranse4 ,ynder muldet1 kraftig ,jord1 fugtig ,vokseplads1 ikke fuld ,sol4 ,p4 capitata4 #bj cm4 ,himalaya4 ,bladene elliptisk-lancetformede1 melede paa ,undersiden4 ,blomsterskaft og ,knopper1 tt hvidmelede4 ,blomsterne mrkviolette1 ofte vellugtende1 i ttte1 hovedformede ,skrme4 ,juni4 ,muldet kraftig ,jord1 vel afdrnet1 men ikke for tr4 ,p4 ,clusiana4 #h cm4 ,bladene ovale1 helrandede4 ,skrmen faablomstret med karminrde ,blomster4 ,april4 ,plantes i vandrette ,klipperevner i sten- og grusblandet ,mosejord1 helst paa nordvendt ,stenhj4 ,p4 ,cockburniana4 #be cm4 ,kina4 ,bladene aflangt ovale1 matgrnne1 blgede i ,randen2 ,blomsterne i flere ,kranse1 den ene over den anden1 appelsinrde4 ,maj-,juni4 ,planten er to-aarig4 ,frudsd i ,potter1 derefter ,prikling i ,kasser1 ,overvintring i ,bnk og ,udplantning i det tidlige ,foraar i muldet1 kraftig1 ikke for tr ,jord4 ,illustration3 ,fig4 #hc4 ,saxifraga apiculata4 ,p4 cortusoides4 ,japan4 #bj cm4 ,bladene bredt ovale med hjrteformet ,basis1 tydeligt stilkede4 ,blomsterne lyskarminrde i flere ,etager4 ,juni-,juli4 ,p4 denticulata4 ,himalaya4 #cj-dj cm4 ,bladene aflangt ovale1 noget blgede i ,randen1 mer eller mindre melede 7navnlig ,varieteten3 caschmeriana1 som er strre og kraftigere end ,arten74 ,blomsterne lilla i tt hovedformet ,skrm4 ,muldet1 kraftig ,jord1 ikke fuld ,sol4 ,p4 elatior4 ,bladene som hos ,p4 acaulis4 ,blomsterne i ,skrm1 lysgule med flad ,krave4 ,skygge eller ,halvskygge2 muldet ,jord4 ,p4 farinosa4 ,se ,vandplanterne4 ,p4 frondosa4 ,balkan4 #aj-ae cm4 ,bladene gformet-ovale1 hvidmelede isr paa ,undersiden4 ,skrmen rigtblomstret1 ,blomsterne rdlilla2 ,april4 ,p4 grandis4 ,kaukasus4 #cj-dj cm4 ,bladene store1 stilkede4 ,blomsterne smaa1 gule1 talrige1 hngende i ,skrm4 ,fugtig1 muldet1 kraftig ,jord4 ,halvskygge4 ,p4 hirsuta4 #aj-ae cm4 ,bladene omvendt gformede1 savtakkede4 ,blomsterne karminrde1 lysere i ,svlget4 ,p4 integrifolia4 #e-h cm4 ,bladene blde1 svagt haarede4 ,skaftet faablomstret1 meget kort1 ,blomsterne dybtrde4 ,plantes i vandrette ,klipperevner4 ,p4 involucrata4 ,himalaya4 #bj cm4 ,bladene gformet-ovale med tydelig ,stilk4 ,blomsterne hvide eller bleglilla4 ,maj-,juni4 ,muldet1 ikke for tr ,jord4 ,overvintrer ikke altid lige godt4 ,p4 japonica4 ,japan4 #be cm4 ,bladene langstrakt ovale1 grovt savtakkede2 ,blomsterne i ,kranse1 karminrde1 mrkere mod ,svlget4 ,juni4 ,af denne findes en ,del forskellige ,farvevarieteter4 ,p4 ,juli4 ,transkaukasien4 #h cm4 ,bladene nyreformet-ovale med hjrteformet ,basis4 ,blomsterne karminrde1 talrige1 enkeltvis1 paa ret lange ,stilke af ,strrelse som ,p4 acaulis' ,blomster4 ,maj4 ,fordrer muldet1 halvfugtig ,jord1 ,halvskygge eller ,plads paa ,nordsiden af ,stenhjen4 ,p4 leucophylla4 ,karpatherne4 #bj cm4 ,ligner ganske ,p4 elatior1 er blot noget hvidfiltet1 navnlig paa ,bladenes ,underside4 ,april4 ,taaler en tr ,vokseplads4 ,p4 longiflora4 #ae-bj cm4 ,staar nr ,p4 farinosa og frondosa1 men ,blomsterne er betydelig strre og mere langkronede1 ligesom ,blomsterstanden har frre ,blomster4 ,juni4 ,fugtig1 muldet1 veldrnet ,jord4 ,nordside4 ,p4 luteola4 ,se ,vandplanterne4 ,p4 marginata4 #aj-ae cm4 ,stngel ofte udviklet over ,jorden1 bekldt med gamle ,bladrester4 ,bladene omvendt gformet-kileformede1 tandede1 tt gulmelede isr i ,randen2 ,blomsterne lilla i #e-aj blomstrede ,skrme4 ,juni4 ,p4 minima4 ,kun faa cm hj4 ,udvikler let ,sideskud1 saa at den efterhaanden kan danne ttte ,bevoksninger4 ,bladene kileformede1 takkede2 ,blomsterne lyskarmin1 enlige eller faa sammen4 ,plantes i vandrette ,klipperevner i grusblandet ,mosejord helst paa ,nordsiden af ,hjen4 ,p4 officinalis4 ,blade som ,p4 acaulis2 ,blomster i ,skrm1 orangegule med oppustet ,bger4 ,der findes en ,varietet med rdlig ,krone4 ,plantes i ,sol eller ,halvskygge1 muldet eller svr ,jord4 ,p4 pulverulenta4 ,kina4 #bj-cj cm4 ,staar nr ,p4 ,beesinia4 ,bladene er bredere1 strkere grnne1 fint buklede1 fint tandede4 ,blomsterne karminrde med mrkt je4 ,juni-,juli4 ,muldet1 kraftig1 ikke for tr ,jord4 ,p4 rosea4 ,himalaya4 #aj-bj cm4 ,bladene friskgrnne1 aflangt ovale1 fint takkede i ,randen4 ,blomsterne af en enestaaende straalende lys rosenkarmin ,farve4 ,plantes i muldet1 fugtig ,jord4 ,april4 ,p4 ,sieboldi4 ,japan4 #be cm4 ,bladene tydeligt stilkede1 g-hjrteformede-hjrtenyreformede med lappet ,rand4 ,blomsterne i ,skrm1 rde4 ,maj4 ,talrige ,varieteter1 storblomstrede og i prgtige rene og sarte ,farver4 ,p4 sikkimensis4 ,se ,afdelingen om ,vand- og ,moseplanter4 ,p4 villosa4 #e-aj cm4 ,bladene omvendt gformede1 noget kirtelhaarede2 ,skrmene #c-aj-;blomstrede2 ,kronen rd4 ,maj4 ,p4 viscosa4 #h cm4 ,bladene gformet-elliptiske1 savtakkede4 ,blomsterne karminrde1 faa i ,skrmen4 ,april4 ,p4 ,wulfeniana4 ,bladene stive1 elliptiske1 helrandede1 mrkegrnne4 ,blomsterne faa i ,skrmen1 karminrde4 ,juni4 ,pulsatilla1 ,kobjlde4 ,henregnes ofte under ,slgten ,anemone1 men kan dog paa ,grund af sit karakteristiske ,ydre og visse botaniske ,karakterer med en vis ,ret opretholdes som en egen ,slgt4 ,krone mangler1 medens ,bgeret er stort1 kronbladagtigt1 grne silkehaaret udvendigt2 noget nedenfor ,blomsten sidder et dybtdelt ,svb4 ,lvet er hos de fleste ,arter dobbelt eller tredobbelt fjersnitdelt med smalle ,afsnit4 ,alle ,arterne er smukke ,planter1 som er srdeles anvendelige paa ,stenhj4 ,de trives gennemgaaende godt paa ,lyngpartiet4 ,holder ikke af ,omplantning2 de unge ,planter maa derfor anbringes et ,sted1 hvor de kan faa ,lov at blive og udvikle sig til store ,blokke4 ,p4 alpina4 #cj cm4 ,svbbladene ligner ,lvbladene i ,form4 ,blomsterne hvide1 udvendig af og til med violet ,anstrg4 ,ynder ,kalk4 ,varieteten sulphurea har svovlgule ,blomster1 den vokser i ,naturen ikke paa ,kalkbjrge1 men kun paa ,urfjld4 ,p4 ,halleri4 #ae-bj cm4 ,blomsterne oprette1 mrkviolette4 ,maj4 ,bladene dobbelt fjersnitdelte4 ,illustration3 ,fig4 #hd4 ,saxifraga apiculata i tt ,tppe4 ,p4 montana4 ,blomsterne halvt nikkende1 mrkviolette1 sjldent blaalige1 rdlige eller hvidlige4 ,p4 patens4 ,grundbladene haandformet tredelte med tredelte ,afsnit4 ,blomsterne blaaviolette1 oprette4 ,p4 pratensis 7ogsaa kaldet ,p4 nigricans74 #be-cj cm4 ,blomsterne ret smaa1 nikkende1 mrkviolette eller skiddent lysviolette4 ,kan trives paa nsten rent ,sand4 ,april-,maj4 ,p4 vernalis4 ,denne og ,p4 patens er af lavere ,vkst end de vrige ,arter1 under ,blomstringen nppe mer end #h-ab cm4 ,bladene enkelt fjersnitdelte med brede1 lappede ,afsnit4 ,blomsterne blege1 udvendig med violet ,anstrg2 ,haarene paa ,blomsten er rustbrune4 ,maj4 ,p4 vulgaris4 ,blomsterne store1 violette1 oprette4 ,bladene tredobbelt fjersnitdelte4 ,ramondia4 ,bladene1 der er samlede i en flad ,rosette1 er brede1 rynkede1 bekldte med rustfarvede ,haar4 ,blomsterne #c-d sammen paa bladlse ,stngler fra ,bladhjrnerne1 de er lilla med gule ,stvdragere4 ,r4 br plantes paa ,afsatser paa ,grottevgge1 hvor ,solens ,straaler ikke naar hen1 i muldet1 jvn fugtig ,jord4 ,af ,arter skal nvnes ,r4 pyrenaica og ,r4 serbica1 der staar hinanden meget nr4 ,r4 ,nathali er kun en ,varietet af sidstnvnte ,art4 ,ranunculus alpestris4 #e-aj cm4 ,bladene frisk grnne1 dybt delte2 ,blomsterne hvide1 enkeltvis eller faa sammen4 ,april4 ,maa dyrkes i gruset1 fugtig ,jord4 ,r4 amplexicaulis4 #be cm4 ,grundbladene udelte1 elliptiske1 glatte4 ,blomsterne hvide4 ,juni4 ,r4 anemonoides4 ,bladene dobbelt tredelte med fligede ,bladafsnit1 de udvikles grne frst1 efter at ,planten har blomstret4 ,blomsterne hvide med talrige smalle ,kronblade4 ,april4 ,fordrer pors1 klig ,jordbund4 ,r4 glacialis1 ,is-,ranunkel1 vokser paa de hjeste ,bjrgtinder og blomstrer1 medens ,sneen endnu smelter omkring dens ,fod4 ,bgeret er kldt med brunlige ,haar2 ,kronen hvid eller oftere rdlig4 ,er srdeles vanskelig at faa til at trives i ,kultur2 maa have kold1 pors1 fugtig ,jordbund4 ,r4 gramineus4 ,europa1 ,n4 ,afrika4 #cj cm4 ,bladene lange1 smalle1 udelte4 ,blomsterne gule paa slanke ,stilke4 ,maj-,juni4 ,en smuk lille ,plante1 der ser bedst ud plantet uregelmssigt og i ,mngde imellem andre lavere ,stenhjsplanter4 ,ranunklens ,blomster hver sig da betydeligt op over den anden ,plante4 ,visner ret tidligt paa ,sommeren1 men de unge ,blade for det flgende ,aars ,vkst begynder allerede at skyde frem inden ,vinteren4 ,r4 hybridus4 #aj cm4 ,bladene glatte1 blaaduggede1 takket-lappede i ,spidsen4 ,blomsterne gule4 ,r4 parnassifolius4 #bj cm4 ,ligner en ,del ,r4 amplexicaulis1 men ,bladene er hjrteformede og ,blomsterne strre2 ,planten noget lavere af ,vkst4 ,r4 pyrenus4 ,alperne1 ,pyrenerne4 ,bladene smalle1 udelte1 glatte4 ,blomsterne hvide1 #d-f sammen i ,standen4 ,ynder gruset muldet ,jord4 ,nordsiden af ,stenhjen4 ,r4 rutifolius4 ,ligner ,r4 anemonoides1 men har frre og bredede ,kronblade2 ,bladene er grne udviklede1 naar ,blomstringen finder ,sted4 ,r4 thora1 #aj-bj cm4 ,ligner ,r4 hybridus1 men er strre og kraftigere1 ,bladene er store1 nyreformede1 fint savtakkede4 ,trives i en ikke for tr grusblandet ,grstrvejord4 ,illustration3 ,fig4 #he4 ,saxifraga ,burseriana4 ,romneya ,coulteri4 ,er egentlig en for stor ,plante at stte paa ,stenhjen1 men da den ikke kan trives paa flad ,jord1 og da det er en prgtig ,plante1 kan det dog forsvares at anbefale den4 ,den hrer til ,valmuefamilien1 har blaaduggede1 indskaarne ,blade og hvide ,blomster af ,strrelse som den orientalske1 rde ,valmue4 ,i ,midten af ,blomsten sidder en ,mngde gule ,stvdragere4 ,r4 fryser ned til ,basis hvert ,aar og br dkkes om ,vinteren4 ,dens underjordiske ,dele gaar vidt omkring1 og ofte kan ,skud bryde frem i en betydelig ,afstand fra ,hovedplanten4 ,plantes i fuld ,sol4 ,rubus arcticus4 ,arktiske ,egne4 #aj cm4 ,urteagtig4 ,bladene trekoblede med savtakkede ,smaablade4 ,blomsterne enkeltvis1 karminrde4 ,maj4 ,plantes i fugtig ,lyngjord4 ,sagina subulata4 ,danner ttte smaa ,tuer1 kan ogsaa blive tppedannende4 ,lvet frisk-grnt4 ,blomsterne hvide4 ,trives meget let paa fugtig ,sandjord1 ,mosejord eller ,lyngjord4 ,en ,varietet har gule ,blade4 ,salix4 ,nogle af de alpine og arktiske ,arter af denne ,slgt er ,dvrgbuske eller nsten urteagtige1 ganske lave ,planter4 ,heraf skal srlig nvnes3 ,s4 herbacea har underjordiske1 krybende ,skud og korte overjordiske ,skud med ovalt-kredsrunde ,blade4 ,breder sig let i en grusblandet ,mosejord4 ,s4 reticulata4 ,grenene nedliggende med elliptiske ,blade1 der er netformet-rynkede1 paa ,undersiden blege4 ,grusblandet ,mosejord2 ,nordsiden af ,hjen4 ,sanguinaria canadensis4 ,blodurt4 ,nord ,amerika4 #ae-bj cm4 ,bladene matgrnne1 nyreformede1 rundtakkede og uregelmssigt lappede4 ,blomsterne hvide med c4 #h ,kronblade2 ,blomsterstilke og ,bladstilke skre1 rdlige1 indeholder en rustrd ,mlkesaft4 ,april4 ,der findes en fyldtblomstret ,varietet4 ,saponaria cspitosa4 ,pyrenerne4 ,bladene er samlede i ,rosetter4 ,de rosenrde ,blomster er tt samlede paa korte1 kraftige ,stngler4 ,den ynder en sandet ,jord4 ,s4 ocymoides4 ,planten grenet1 tppedannende4 ,blomsterne rosenrde4 ,trives meget villigt overalt paa ,stenhjen4 ,formeres ved ,deling4 ,saxifraga1 ,stenbrk4 ,arterne af denne ,slgt1 der kan tlles i #ajj-vis1 er srdeles anvendelige til ,stenhj4 ,de er meget forskellige i ,voksemaade4 ,der findes baade enaarige1 toaarige og fleraarige ,arter1 der er grove ,arter som ,megasea-,afdelingen og meget fine smaa ,arter som ,s4 csia og ,s4 retusa2 nogle ,arter har ,bladene i ,rosetter1 atter andre har grenede1 bladede ,skud1 nogle har udelte1 andre dybt indskaarne ,blade4 ,ejendommelig for en ,mngde ,saxifraga er en ,udskilning af ,kalk navnlig i ,bladranden2 ,bladene faar derved et graat eller hvidligt ,udseende4 ,s4 aizoides4 ,planten har nedliggende ,grene og smalle1 stedsegrnne ,blade og er tt tppedannende4 ,blomsterne kan vre rent gule1 orangegule eller dybt orangerde4 ,vokser i ,naturen mest langs ,elve og i fugtige ,ur1 ynder derfor en fugtig ,vokseplads1 men kan dog ogsaa vokse paa noget trrere ,bund4 ,s4 aizoon danner en ,mngde ,rosetter faa cm i ,gennemsnit1 den ene tt ved den anden1 saa at den bliver tppedannende4 ,bladene smalle1 tungeformede med hvide ,kalkpunkter i ,randen4 ,blomsterstandene grenede1 ,blomsterne hvide4 ,meget villig2 plantes bedst i ,revner mellem store ,sten eller blandt lse ,sten4 ,en meget variabel ,art4 ,s4 ,andrewsii4 ,voksemaade som foregaaende2 ,rosetterne er dog langt strre1 ,bladene er frisk grnne4 ,blomsterne hvide med rde ,prikker1 samlede i en forgrenet ,stand4 ,anses for at vre af hybrid ,oprindelse4 ,s4 apiculata4 ,danner ttte ,puder og ,tpper1 ,bladene smaa1 ttsiddende4 ,blomsterne bleggule1 #f-h paa hver ,stngel i det tidlige ,foraar4 ,udmrket til ,plantning i ,mngde4 ,taaler ,sol og ret tr ,vokseplads4 ,s4 aspera4 ,danner store1 ttte ,tpper4 ,bladene smalle1 randhaarede4 ,blomsterne i grenet ,stand1 ret faa i ,tal1 gullighvide4 ,ynder ret fugtig ,vokseplads paa nordvendt ,skraaning4 ,s4 bronchialis4 ,tppedannende4 ,bladene noget bredere end hos foregaaende2 ,blomsterne gullige med rde ,punkter4 ,trives meget let4 ,s4 ,burseriana4 #aj cm4 ,danner ttte smaa ,puder4 ,bladene smalle1 sylformede1 blaaliggrnne2 ,blomsterne enkeltvis eller to sammen paa ,stngelen1 store1 hvide4 ,april4 ,br plantes i smalle ,revner paa sollys ,plads4 ,ynder ,kalk4 ,s4 csia4 #aj cm4 ,hrer til de mindste af ,slgten4 ,bladene meget smaa1 graa af ,kalkudsondring1 samlede tt i ,rosetter1 der tilsammen danner smaa1 toppede ,puder2 ,blomsterne hvide4 ,plantes i smalle ,revner mellem ,sten i fuld ,sol1 men med rigelig ,fugtighed4 ,ynder ,kalk4 ,s4 cochlearis4 ,bladene linieformede1 graalige af ,kalkudsondringer i ,randen1 samlede i ,rosetter4 ,disse meget talrige1 saa at ,planten bliver pude- eller tppedannende4 ,blomsterne hvide i rigtforgrenede ,stande4 ,s4 cotyledon ,alperne1 ,norge4 ,kaldes sidstnvnte ,sted ,bergfrue4 ,en overordentlig pragtfuld ,art4 ,den danner store ,rosetter af noget kdede ,blade4 ,fra ,midten af ,rosetten frembryder den store1 rigt forgrenede1 topformede ,stand med ,hundreder af hvide ,blomster4 ,efter ,afblomstringen visner ,rosetten1 men ,plantens ,liv fortsttes af ,side-,rosetterne4 ,plantes i vandrette og lodrette ,klipperevner i ,sol eller ,halvskygge4 ,af denne findes ,varieteterne purpurascens og pyramidalis4 ,s4 crustata4 ,voksemaade som ,s4 aizoon1 men ,bladene er mindre og mere graalighvide af ,kalk4 ,blomsterne hvide1 rdplettede i den nedre ,halvdel af hver ,kronflig4 ,plantes i smalle ,revner4 ,illustration3 ,fig4 #hf4 ,saxifraga cochlearis4 ,s4 cymbalaria er en lille enaarig ,art fra ,orienten4 ,bladene er smaa1 kdede1 noget glinsende1 omtrent af ,form som ,vedbendblade4 ,blomsterne gule4 ,ynder fugtig1 gruset-muldet ,jord4 ,s4 decipiens4 ,bladene haandformigt delte1 ttsiddende paa ,skuddene1 der udvikles i ,mngde1 ,planten derved tt tppe-dannende4 ,blomsterstnglerne #c-i-;blomstrede1 ,blomsterne ret store1 hvide4 ,en meget foranderlig ,art1 hvoraf der dyrkes mange ,former4 ,de ,stenbrk1 der gaar i ,handelen under ,navn af ,s4 rhei og ,s4 rhei superba stammer sikkert fra ,s4 decipiens1 de har begge store1 rosa-farvede ,blomster4 ,ogsaa ,sorterne ,bltenteppich med lys karmoisinrde og ,teppichknigin med rosa ,blomster hrer herhen4 ,alle de her nvnte ,former er ganske fortrinlige ,stenhjsplanter4 ,s4 ,elisabeth4 #h cm4 ,danner nette smaa ,tuer og ttte ,tpper4 ,bladene ttsiddende1 smaa1 sylformede4 ,blomsterne bleggule #c a #e paa hver ,stngel4 ,april4 ,er af hybrid ,oprindelse4 ,plantes paa ,toppe1 ,afsatser eller i smalle ,revner mellem ,sten4 ,s4 erosa fra ,nord ,amerika er af en meget afvigende ,vkst ,type4 ,bladene er store1 bredt lancetformede1 haarede1 samlede i ,rosetter4 ,blomsterne smaa1 grnlige i en rigt forgrenet ,top4 ,udvikles bedst1 naar den plantes i muldet1 fugtig ,jord i ,klfter4 ,s4 geranioides4 #bj cm4 ,danner lse ,puder og ,tpper4 ,bladene langstilkede1 nyreformede1 lappede og takket-lappede1 noget kdfulde4 ,blomsterne hvide i ret rigtblomstrende ,stande4 ,maj4 ,er meget villig1 vil grne have en noget fugtig ,jord og ,halvskygge4 ,s4 granulata er vildtvoksende her i ,landet4 ,den har nyreformede1 rundtakkede ,blade og smukke1 hvide ,blomster4 ,trives paa tr ,vokseplads4 ,varieteten fl4 pl4 med fyldte ,blomster er meget at anbefale4 ,s4 hirculus4 ,ligeledes vildtvoksende her i ,danmark4 ,bladene paa ,stnglerne1 saavel som paa de golde ,skud ved ,basis1 er smalle1 mrkegrnne4 ,blomsterne ret store1 gule1 faa paa hver ,stngel4 ,trives i fugtig1 muldet ,jord4 ,s4 ,huetii4 ,ligner meget ,s4 cymbalaria1 med hvilken den ofte forveksles4 ,den er mere kompakt af ,vkst end ,s4 cymbalaria4 ,s4 hypnoides4 ,staar nr decipiens4 ,danner store1 ttte ,tpper4 ,bladene grne klvede med smalle ,flige4 ,blomsterne hvide4 ,s4 irrigua fra st ,europa4 ,blomsterne hvide4 ,ynder en fugtig1 halvskygget ,vokseplads4 ,s4 juniperifolia4 ,kaukasus4 ,danner ttte1 mrkegrnne ,tuer2 ,bladene er nsten sylformede4 ,blomsterne gule4 ,juli4 ,s4 longifolia4 ,pyrenerne4 ,bladene lange og smalle1 graalige eller hvidlige af ,kalkudsondring1 de er samlede i en meget stor og regelmssig ,rosette4 ,denne stter ingen ,sideskud4 ,efter #c-d ,aars ,vkst udvikles fra ,midten af ,rosetten en mgtig1 #ej cm hj1 rigtblomstret1 pyramideformet ,stand af hvide ,blomster4 ,planten dr efter ,blomstringen4 ,er en af de allersknneste ,stenbrk4 ,maa plantes i lodrette ,klippespalter4 ,s4 muscoides4 ,danner ttte1 store ,tpper4 ,bladene er smalt linieformede eller trespaltede med smalle ,flige4 ,blomsterne grnlige1 kun faa sammen paa hver ,stngel4 ,varieteten atropurpurea1 der ofte regnes som en srlig ,art1 har rde ,blomster4 ,bliver smukkest i ,halvskygge eller dog paa ,nordsiden af ,anlgget4 ,illustration3 ,fig4 #hg4 ,saxifraga cotyledon var4 pyramidalis4 ,sax4 mutata4 ,bladene smalt tungeformede1 samlede i ,rosette4 ,fra ,midten af denne udskyder en rank1 rigtblomstret ,blomsterstand af orangegule ,blomster4 ,planten dr efter ,blomstringen4 ,ynder en gruset1 kalkholdig1 fugtig ,bund4 ,s4 nivalis4 ,bladene i ,rosette1 temmelig brede4 ,stngelen rank med mange smaa hvide ,blomster1 tt samlede4 ,plantes i fugtig1 gruset ,jord4 ,s4 oppositifolia4 ,vokser i ,alpernes hjere ,regioner og i arktiske ,egne4 ,planten ganske lav med nedliggende ,grene1 danner lsere eller tttere ,tpper4 ,bladene meget smaa4 ,blomsterne enlige1 meget store1 violetrde2 der findes ogsaa en ,form med hvide ,blomster4 ,s4 oppositifolia er en prgtig ,stenhjsplante1 den plantes bedst paa ,nordsiden af ,stenhjen i en pors1 fugtig ,jord4 ,blomstrer i ,april4 ,s4 pentadactylis4 #bj cm4 ,pyrenerne4 ,danner store udbredte ,tpper4 ,bladene frisk mrkegrnne1 stilkede1 dobbelt haandfligede med linie-lancetformede ,flige4 ,s4 retusa4 #d-e cm4 ,af mere sammentrngt ,vkst end ,s4 oppositifolia med endnu mindre ,blade1 der er tttere samlede og graagrnne af ,kalkudsondring4 ,blomsterne som hos oppositifolia4 ,behandles som denne4 ,s4 rhei4 ,se under ,s4 decipiens4 ,s4 ,rocheliana4 #h-ab cm4 ,ungarn1 ,balkan4 ,danner ttte ,puder4 ,bladene smaa med ,kalkudskilning mod ,spidsen4 ,blomsterne #e-f i hver ,stand1 store1 hvide4 ,april-,maj4 ,plantes i ,revner mellem store ,sten4 ,s4 sancta4 ,grkenland4 #ab cm4 ,pudedannende4 ,bladene mrkegrnne1 stikkende4 ,blomsterne gule4 ,plantes i ,klipperevner i kalkblandet ,jord4 ,taaler ,sol4 ,s4 scardica4 ,balkan4 #aj-ab cm4 ,pude-tppedannende4 ,bladene smaa1 ttsiddende1 lancetformede1 med ,kalkudskilning mod ,spidsen4 ,blomsterne gullighvide1 #f-h paa hver ,stngel4 ,s4 stellaris4 ,bladene kileformede1 i den forreste ,del savtakkede1 samlede i ,rosetter1 disse udvikles ofte flere ved ,siden af hverandre1 saa at der dannes smaa ,tuer4 ,blomsterskaftene spde1 faablomstrede1 ,blomsterne hvide4 ,trives i fugtig ,jord1 plantes bedst paa ,nordsiden af ,stenhjen4 ,s4 taygetea4 ,grkenland4 #aj cm4 ,bladene langstilkede1 ,pladen tvroval eller nsten kredsrund1 noget kdet4 ,blomsterne hvide med faa smaa og rde ,pletter1 faa i ,standen4 ,maj4 ,s4 tenella4 #aj cm4 ,tppedannende4 ,bladene linieformet-sylformede1 haarspidsede4 ,blomsterne bleggule4 ,trives bedst paa ,nordsiden af ,stenhjen4 ,s4 trifurcata4 ,bladene treklvede1 ,fligene atter tre-fire-klvede med smalle ,flige1 frisk mrkegrnne4 ,blomsterne hvide4 ,trives meget let overalt paa ,stenhjen og danner store sammenhngende ,bevoksninger4 ,s4 umbrosa4 ,porcelnsblomst4 ,er vel nok den mest bekendte ,frilands-,stenbrk4 ,vokser overordentlig villigt og anvendes i stor ,udstrkning som ,kantplante1 kan ogsaa anvendes paa store ,stenhje til ,dkning af store ,flader1 da den hurtigt breder sig4 ,bladene stilkede1 ovale1 rundtakkede4 ,blomsterne smaa1 talrige1 hvide med rde ,prikker4 ,illustration3 ,fig4 #hh4 ,saxifraga longifolia4 ,foruden de her nvnte ,arter findes en overordentlig ,mngde fortrffelige ,arter4 ,til store ,stenhje kan endvidere anbefales de grove ,arter ,s4 cordata1 crassifolia1 ligulata1 der ogsaa henfres til en srlig ,slgt ,megasea4 ,de har store blanke ,blade og lysrde ,blomster1 der fremkommer tidligt om ,foraaret4 ,scabiosa pterocephala4 ,grkenland4 #aj cm4 ,bladene haarede derved graalige2 ,blomsterne smudsigt rosenrde i hovedformede ,stande4 ,taaler tr og solrig ,vokseplads4 ,tppedannende4 ,sedum1 ,stenurt4 ,denne ,slgt omfatter en ,mngde haardfre1 njsomme1 lavtvoksende ,planter1 som gennemgaaende taaler at plantes paa trre1 solbeskinnede ,steder i mager ,jord4 ,mange af dem har ,skuddene saa tt samlede1 at ,planten bliver tppedannende4 ,s4 acre4 ,bladene smaa1 ovale1 ttsiddende4 ,blomsterne gule4 ,s4 album4 ,blade smaa1 kdede1 trinde2 ,blomsterne hvide4 ,hele ,planten ofte rdprikket4 ,s4 dasyphyllum4 ,bladene ttsiddende1 smaa1 tykke1 graagrnne2 ,blomsterne hvide4 ,s4 hybridum4 ,sibirien4 ,stnglerne nedliggende4 ,bladene omvendt gformede4 ,blomsterne lysrde i kvastformet forgrenede ,stande4 ,s4 maximum4 ,st4 ,hans-,urt4 ,stnglerne oprette1 kraftige med kdede1 ovale1 tandede ,blade2 ,blomsterne talrige1 grngule1 i ,halvskrme4 ,s4 populifolium4 ,sibirien4 ,planten noget tragtig forneden4 ,bladene kdede1 grovtakkede2 ,blomsterne hvide4 ,s4 reflexum4 ,bladene linieformet-sylformede1 trinde1 kdfulde2 ,blomsterne gule i ,halvskrm4 ,s4 rupestre4 ,ligner meget foregaaende og regnes ofte for at vre en ,varietet deraf4 ,bladene blaagrnne4 ,s4 rhodiola4 7,rhodiola rosea7 findes baade i ,alperne1 ,skandinavien og ,grnland4 ,han- og ,hunblomster hver paa sin ,plante4 ,rodhalsen knoldet1 vellugtende4 ,bladene aflangt kileformede4 ,blomsterne smaa1 gullige ofte noget rdlige4 ,s4 ,sieboldii4 ,japan4 ,bladene #c og #c sammen i ,krans1 blegt blaagrnne1 kredsrunde4 ,blomsterne lyst karminrde4 ,der findes en brogetbladet ,varietet4 ,s4 spathulifolium4 ,nord ,amerika4 ,bladene noget rosetteagtigt samlede paa ,skuddene1 omvendt gformet-spatelformede1 noget hvidmelede isr paa ,undersiden4 ,blomsterne gule4 ,sempervivum4 ,bladene er meget kdede og saftfulde1 samlede i ttte1 ofte meget ttte ,rosetter4 ,blomsterne grne mangebladede og med talrige ,stvdragere4 ,de fleste ,arter udvikler ,sideskud1 som i ,spidsen brer ,rosetter1 disse slaar hurtigt ,rod og der dannes derved en meget tt ,bevoksning4 ,s4 kan paa ,grund af ,bladenes ,saftfuldhed taale en tr ,vokseplads4 ,man planter dem derfor navnlig paa solrige ,steder1 paa ,stenknolde1 mellem lse ,sten1 ja ligefrem ogsaa i ,hulheder paa porse ,sten som ,tufsten og ,kalksten4 ,illustration3 ,fig4 #hi4 ,saxifraga 7,megasea7 paa ,stenhjen i ,henriksholms ,have4 ,s4 arachnoideum4 ,rosetterne nsten kugleformede1 smaa1 meget ttbladede1 bekldte med ,haar1 som er indfiltrede i hverandre som ,spindelvv4 ,s4 ,braunii4 ,rosetterne smaa med ttsiddende1 grsgrnne ,blade1 der er tt kirtelhaarede4 ,blomsterne gule4 ,s4 glaucum4 ,ligner ,s4 tectorum1 men ,bladene er noget mere graaligt beduggede og kun svagt rdlige mod ,spidsen4 ,blomsterne blegrde4 ,s4 montanum4 ,rosetterne ret store1 ttbladede1 ,bladene randhaarede4 ,s4 soboliferum4 ,rosetterne1 navnlig de unge1 nsten kuglerunde1 udvikles i en saadan ,mngde1 at der nsten ikke er ,plads til dem1 og man kan derfor tit trffe lse ,rosetter uden ,rdder ovenpaa den vrige ,bevoksning4 ,bladene matgrnne1 udvendig brune4 ,s4 tectorum4 ,huslg4 ,rosetterne store1 ,bladene matgrnne1 i ,randen og mod ,spidsen rdbrune4 ,udlberne ofte ret lange4 ,blomsterne rosenrde4 ,s4 triste4 ,rosetterne ret store og ret aabne4 ,bladene mrkvioletbrune4 ,senecio aurantiacus4 #bj cm4 ,juni4 ,bladene aflange4 ,kurvene faa i ,halvskrm1 baade ,randkroner og ,skivekroner brandgule4 ,ynder ,kalk4 ,s4 carniolicus4 #ae cm4 ,bladene noget indskaarne eller endog fjerfligede1 bekldte med ,silkehaar1 derved graalige4 ,blomsterne gule4 ,s4 incanus4 #aj cm4 ,bladene fjerfligede med indskaarne ,flige1 graa eller nsten hvide af tt ,haarbekldning4 ,blomsterkurve smaa1 i ,halvskrm4 ,plantes i stenet-gruset ,lyngjord4 ,silene acaulis4 #e cm4 ,danner ttte1 faste ,puder1 ,bladene lysgrnne1 linieformet-sylformede2 ,blomsterne lysrosenrde1 enkeltvis og saa kortstilkede1 at de ikke hves op over ,bladene1 ,en prgtig ,stenhjsplante4 ,den plantes paa solaabne ,steder i sten- og grusblandet ,mosejord1 som man maa passe paa ikke bliver for tr4 ,s4 alpetris4 7,heliosperma74 #aj-ae cm4 ,stnglerne tynde med lancetformede ,blade1 aabent forgrenede med hvide eller svagt rdlige ,blomster4 ,s4 ,elisabeth4 #e-ae cm4 ,er en af de sknneste ,arter i denne ,slgt4 ,dens ,stngler er ranke1 brer nogle faa store1 rosenrde ,blomster1 som frst viser sig hen paa ,sommeren4 ,vil grne have en varm1 beskyttet ,plads4 ,s4 ,quadrifida 7,heliosperma74 ,staar nr ved ,s4 alpestre4 ,bladene er smallere hos denne ,art1 og ,blomsterne noget mindre4 ,s4 rupestris4 ,blomsterne hvide eller rosenrde1 ,bladene blaaliggrnne1 glatte4 ,trives let paa ret trre1 solbeskinnede ,steder4 ,s4 schafta4 ,kaukasus4 #aj-ab cm4 ,planten udvikler en ,mngde ttbladede ,skud1 der brer talrige karminrosa ,blomster1 enkeltvis fra ,bladhjrnerne4 ,sommer4 ,stiller ikke store ,fordringer til ,jordbund1 trives i ,sol og ,halvskygge4 ,soldanella4 ,alpeklokke4 ,trods ,navnet hrer den ikke til ,klokkerne1 men til ,kodriverfamilien4 ,bladene er grundstillede1 stilkede1 nyreformede2 ,blomsterstnglerne brer #a-d hngende ,blomster med lilla eller blaaviolette1 frynsede ,kroner4 ,i ,naturen vokser de hjt op i ,bjrgene og blomstrer1 ligesom ,sneen smelter bort2 ja man kan endog trffe dem blomstrende i ,sneen4 ,den strste og smukkeste er ,s4 montana1 det er tillige den1 der trives bedst i ,kultur4 ,man planter den i stenet-gruset ,mosejord med lidt ,tilstning af ,grstrvejord1 og anbringer den bedst i ,lavninger paa ,nordsiden af ,stenhjen4 ,de andre ,arter3 alpina1 minima og pusilla br vel nok have en strkere ,tilstning af fint knuste ,sten i ,jorden og rigelig ,fugtighed om ,roden4 ,spira cspitosa1 som har hjemme i ,rocky mountains1 bliver kun #aj-ab cm hj4 ,bladene er graagrnne1 langstrakt spatelformede4 ,blomsterne hvidlige4 ,planten danner smaa1 flade ,tuer4 ,statice tatarica4 ,bladene i en aaben ,rosette1 bredt lancetformede1 lderagtige4 ,blomsterne smaa1 rde1 i en stor forgrenet ,stand4 ,plantes bedst i strre ,klippeblokke i lodrette eller vandrette ,revner i fuld ,sol4 ,stokesia cyanea4 ,nord ,amerika4 ,kurvene store af en smuk1 lys lillablaa ,farve4 ,br have en varm ,plads4 ,endogsaa i engelske ,havebger nvnes den som en ,koldhusplante1 som kan plantes ud om ,sommeren2 den har dog i ,aaringer holdt sig paa ,friland i ,botanisk ,have i ,kbenhavn uden at lide om ,vinteren4 ,sweertia perennis4 ,bladene aflange1 glatte1 ,blomsterne ejendommeligt farvede--nrmest blegt blkblaa--i en forgrenet ,stand4 ,muldet fugtig ,jord i ,grotter eller ,klfter4 ,illustration3 ,fig4 #ij4 ,saxifraga muscoides var4 atropurpurea4 ,teucrium montanum4 ,grenene nedliggende med linie-lancetformede ,blade1 hvidfiltede paa ,undersiden2 ,blomsterne bleggule4 ,ynder ,kalk og en solrig ,vokseplads4 ,t4 pyrenaicum4 ,planten haaret1 ,grenene nedliggende1 svagt tragtige ved ,basis1 rodslaaende1 ,bladene runde1 takkede4 ,blomsterne gullige i halvkugleformede ,stande4 ,sommer4 ,tr1 solrig ,vokseplads4 ,thalictrum alpinum4 #e-ae cm4 ,bladene1 som mest er grundstillede1 er dobbelt finnede1 blanke2 ,blomsterdkket kun lille1 det mest fremtrdende ved ,blomsterne er ,stvdragerne4 ,fugtig1 gruset ,lyngjord4 ,t4 ,tuberosum4 #bj cm4 ,bladene mat blaagrnne1 dobbelt finnede4 ,blomsterne med gulhvidt ,bger1 hvede hjt op over ,bladene4 ,thymus chamdrys4 ,skuddene nedliggende1 ,planten derved tppedannende2 ,bladene smaa1 ovale2 ,blomsterne smaa1 lyst karminrde i ,kranse1 der er samlede til et ,aks4 ,t4 serpyllum4 ,ligner meget foregaaende2 ,bladene er mindre og smallere1 de blomstrende ,skud kortere4 ,af denne findes en ,form1 som hedder lanuginosus1 den opfres ogsaa som en egen ,art1 eller som en ,form af ,t4 chamdrys4 ,den er tt haaret4 ,alle tre her nvnte ,planter trives paa solrig ,vokseplads i let ,jord4 ,der findes ogsaa en hvidblomstret ,form4 ,tofieldia calyculata4 #bj cm4 ,bladene er svrdformede1 smalle4 ,blomsterne gule i et endestillet ,aks4 ,juli4 ,ynder fugtig ,mosejord4 ,t4 palustris er lavere af ,vkst og har kortere ,aks4 ,townsendia ,wilcoxiana fra ,colorado er en lav lille ,kurvblomst med linieformet-spatelformede ,blade og forholdsvis store1 nsten siddende ,kurve4 ,plantes bedst i ganske smalle ,revner mellem ,sten paa solbeskinnet ,plads4 ,trillium4 ,en nordamerikansk ,slgt1 som systematisk set staar nr ved den her i ,landet vildtvoksende ,paris4 ,blomsterne er store med to ,kredse ,blade1 #c i hver ,kreds4 ,planterne trives i lune1 muldede ,klfter4 ,t4 erectum4 #cj cm4 ,mrkpurpur4 ,maj4 ,t4 grandiflorum4 #cj-dj cm4 ,blomsterne store1 hvide4 ,maj4 ,tropolum polyphyllum4 ,chile4 ,har lange1 nedliggende ,grene og haanddelte1 kdede ,blade med mange ,smaablade2 ,blomsterne gule1 enkeltvis fra ,bladhjrnerne4 ,juli4 ,gaar dybt med sine ,rdder1 ynder ikke ,omplanting og maa helst formeres ved ,frudsd4 ,solrig varm ,plads4 ,t4 speciosum4 ,chile4 ,bladene #f-lappede4 ,skuddene klatrende4 ,blomsterne rde4 ,august4 ,plantes i ,halvskygge paa lun ,plads4 ,tunica saxifraga4 #bj cm4 ,udvikler talrige1 tynde ,skud med smalle1 linieformede ,blade4 ,blomstrer rigt og lnge2 ,blomsterne blegrosa4 ,varieteten fl4 pl4 med dobbelte ,blomster kan kun formeres ved ,stiklinger4 ,plantes i lodrette eller vandrette ,klipperevner4 ,er tilbjelig til at fryse bort om ,vinteren4 ,umbilicus chrysantha4 ,lille ,asien4 ,nr beslgtet med ,sempervivum og har ligesom denne en ,roset af kdede ,blade4 ,rosetterne udvikles i ,mngde og er af en frisk lysgrn ,farve2 ,blomsterne lysgule4 ,anvendelse som ,sempervivum4 ,valeriana celtica4 ,srlig at omtale paa ,grund af den ,vellugt1 ,planten er i ,besiddelse af4 ,den hrer til de vanskelige at dyrke1 af ,vigtighed er det at have godt ,drn under ,planten2 ,jorden1 den plantes i1 br bestaa af ,mosejord og skarpt ,grus4 ,planten er kun #e-aj cm4 hj1 er ganske glat og har gullige ,blomster4 ,v4 montana4 #cj cm4 ,denne trives meget let1 plantet i strre ,spalter mellem ,sten4 ,bladene udelte1 ,blomsterne blegrde i ret store ,halvskrme4 ,v4 saxatilis4 ,en lav ,plante med aflangt spatelformede ,grundblade og smalle ,stngelblade4 ,blomsterne hvide4 ,rdderne dybtgaaende4 ,anbringes i smalle1 dybe ,revner i kalkholdig ,jord4 ,v4 supina4 #e cm4 ,tppedannende4 ,bladene spatelformede1 stilkede4 ,blomsterne blegrde i ttte ,hoveder4 ,formeres let ved ,deling4 ,v4 tripteris4 ,ligner meget ,v4 montana1 ,stngelbladene er dog her tredelte4 ,veronica ,allioni4 ,skuddene lange1 nedliggende med bredt elliptiske ,blade4 ,v4 aphylla4 #e-h cm4 ,skuddene meget korte1 tt samlede4 ,bladene ovale1 randhaarede4 ,klaserne korte1 bladlse1 faablomstrede2 ,blomsterne violetblaa4 ,juni4 ,v4 cuneifolia4 ,lille ,asien4 ,skuddene rdlige1 nedliggende1 talrige1 derved tppedannende4 ,bladene omvendt gformede1 grovt savtakkede1 ligesom ,stnglerne filtet-haarede4 ,blomsterne blegblaa4 ,taaler ,sol og tr ,vokseplads4 ,formeres let ved ,deling4 ,v4 ,guthriana4 ,af hybrid ,oprindelse1 rimeligvis en ,bastard mellem ,v4 saxatilis og en ny-zelandsk buskagtig ,veronica4 ,skuddene1 som udvikles i ,mngde1 er oprette1 ttbladede1 i milde ,vintre holder ,lvet sig friskt1 i strnge ,vintre1 eller i ,foraarets ugunstige ,vejr1 afsvides det4 ,blomsterne mrkeblaa i ,klase4 ,formeres srdeles let ved ,deling og trives overalt paa ,stenhjen4 ,v4 prostrata4 #bj cm4 ,blomsterne blaa4 ,juni4 ,v4 repens4 ,skuddene nedliggende og halvt oprette1 ttsiddende1 saa at ,planten danner meget ttte ,tpper4 ,bladene smaa1 ovale1 frisk grnne2 ,blomsterne bleglilla eller nsten hvide i faablomstrede1 korte ,klaser4 ,juni4 ,udmrket til ,bekldning af smaa ,stenknolde4 ,v4 rupestris4 ,afghanistan4 ,skuddene svage1 nedliggende1 derved tppedannende4 ,bladene lancetformede1 noget savtakkede4 ,blomsterne blaa1 i lange1 rigtblomstrende ,klaser4 ,juni-,juli4 ,en udmrket ,plante til ,bekldning af ,skrnter4 ,illustration3 ,fig4 #ia4 ,saxifraga oppositifolia4 ,v4 saturejoides4 ,balkan4 ,tppedannende4 ,bladene smaa1 omvendt gformede4 ,blomsterne i ttte1 endestillede ,klaser1 lillablaa med rde ,stvdragere4 ,maj4 ,v4 saxatilis4 ,tppedannende4 ,planten glat2 ,bladene ovale4 ,blomsterne lillablaa i ,klaser4 ,juni-,juli4 ,de her nvnte ,veronica trives gennemgaaende srdeles let og kan formeres ved ,deling4 ,viola biflora4 ,bladene nyreformede2 ,stnglerne oprette1 men svage1 med faa1 rent gule ,blomster4 ,ynder en halvskygget ,vokseplads med muldet1 halvfugtig ,jord4 ,v4 calcarata4 ,bladene gformede1 de vre smallere2 ,blomsterne meget store1 violblaa4 ,trives bedst i noget muldet ,jord i ,halvskygge4 ,v4 cornuta4 ,stamformen for den i ,haver nu saa udbredte ,plante har lysblaa ,blomster4 ,er meget taknemmelig og villig4 ,v4 cucullata4 ,nord ,amerika4 ,har store1 langstilkede ,blade og store blaa1 langstilkede ,blomster4 ,v4 jooi4 ,karpatherne4 ,en lille1 lav ,art med nyreformede ,blade og smaa1 rdlige1 strkt vellugtende ,blomster4 ,v4 pedata4 ,nord ,amerika4 ,er mrkelig ved sine dybt foddelte ,blade4 ,blomstene ret store1 blaa4 ,trives i let1 fugtig ,jord4 ,wulfenia carinthiaca4 ,bladene aflangt ovale1 lysgrnne1 takkede i ,randen4 ,blomsterne blaa1 i et ensidigt1 tt ,aks4 ,plantes bedst imellem ,sten paa de ,volde1 som flankerer ,klfterne paa ,stenhjen4 ,lgvkster til ,stenhjsanlggene4 ,i foranstaaende ,artsbeskrivelser af ,stenhjsplanterne er ,lgvksterne ikke medtagne2 den ,anvendelse1 man kan gre af disse ,planter1 er dog langtfra uden ,betydning4 ,men dels er ,antallet af brugelige ,arter saa stort1 at ,beskrivelser af ,arterne vilde fylde uforholdsmssig meget1 dels kan man med faa ,ord give flles ,regler for ,kulturen1 saa at ,beskrivelser af denne ved hver ,art kun vilde blive ,gentagelser4 ,lgvksterne 7og ,knoldvksterne7 er hovedsagentlig ,foraars- og ,efteraars-,planter med en kort ,vkstperiode1 de overjordiske ,dele visner bort ret hurtigt4 ,kun enkelte blomstrer i ,hjsommeren4 ,det glder derfor om at anbringe dem saaledes1 at den ,plads1 de har prydet med deres ,blomster1 ikke ligger ngen hen1 naar disse og ,plantens ,lv er visnet bort4 ,de maa altsaa sttes paa ,steder1 hvor andre ,planter1 der har en anden ,udviklings- og ,blomstringstid1 allerede er anbragte4 ,foraarsblomstrende ,lgplanter maa saaledes sttes mellem ,planter1 der har en ret sen ,udvikling1 udenomkring ,planter1 som udsender lange nedliggende ,skud1 der kan komme til at dkke den ,plads1 ,lgvksterne har indtaget og under flade ,krybbuske1 der har sent ,lvspring1 og mellem hvis ,grene1 de kan skyde frem4 ,efteraarsblomstrende ,lgvkster maa sttes indlem ,planter1 der har afsluttet deres ,vkst tidligt paa ,eftersommeren1 saa at de ved deres ,blomster paany kan oplive denne ,del af ,stenpartiet4 ,de fleste ,lgvkster ynder en varm ,vokseplads2 flere af de tidligste ,arter taaler dog at plantes under ,trer1 da den ,skygge1 disse giver1 medens ,lgvksterne blomstrer1 ikke er af nogen ,betydning1 og disse sidste er bortvisnede til den ,tid1 ,trerne giver ,skygge4 ,illustration3 ,fig4 #ib4 ,saxifraga ,rocheliana4 ,her et mindre ,udvalg af ,lg- og ,knoldvkster1 kun lavere ,arter nvnes3 ,allium ,ostrowskianum4 ,blomster karmoisinrde4 ,bulbocodium vernum4 ,blomster lilla4 ,chionodoxa ,lucili4 ,blomsterne blaa med hvid ,midte4 ,marts-,april4 ,man har ,former med hvide og med rosa ,blo4 ,c4 sardensis4 ,blo4 blaa4 ,marts-,april4 ,colchicum autumnale4 ,blo4 rdlilla4 fl4 albo har hvide ,blo4 fl4 pl4 fyldte ,blo4 ,c4 speciosum4 ,blo4 rdlilla1 meget strre end hos autumnale4 ,c4 variegatum4 ,blo4 rdtrnede4 ,tidls-,arterne blomstrer alle om ,efteraaret4 ,lvet fremkommer det flgende ,foraar4 ,crocus aureus4 ,den alm4 gule ,krokus4 ,marts-,april4 ,c4 ,imperati4 ,foraar4 ,spd2 ,blo4 hvide1 udvendig med mrke ,tegninger4 ,c4 speciosus4 ,efteraar4 ,blo4 blaalilla4 ,c4 susianus4 ,foraar4 ,spd4 ,blo1 gule1 udvendig med mrke ,tegninger4 ,c4 vernus4 ,den alm4 ,foraarskrokus4 ,blo4 hvide1 blaaviolette o4 s4 v4 ,c4 zonatus4 ,efteraar4 ,blo4 lyslilla4 ,den og speciosus egner sig til ,plantning mellem ,bregner1 til hvis brune1 visne ,lv de staar udmrket4 ,eranthis4 ,se foran i ,artsbeskrivelserne4 ,erythronium1 ,hundetand4 ,af ,arter kan nvnes3 ,e4 americanum4 ,blo4 gule4 ,e4 dens canis4 ,blo4 rosa eller hvidlige1 enkeltvis4 ,e4 grandiflorum4 ,blo gule eller cremefarvede1 ofte flere sammen4 ,galanthus1 ,vintergk4 ,g4 cilicicus4 ,sent ,efteraar4 ,g4 ,elwesii4 ,vinter og tidligste ,foraar4 ,g4 ,imperati4 ,marts4 ,g4 latifolius4 ,tidligste ,foraar4 ,g4 nivalis4 ,tidligste ,foraar1 heraf flere ,varieteter bl4 a4 fl4 pl4 med fyldte ,blo4 og efteraarsblomstrende ,former4 ,g4 ,olg4 ,sent ,efteraar-,vinter4 ,g4 plicatus4 ,april4 ,alle ,arterne har hvide ,blomster med grnne ,tegninger paa de indre ,blomsterdksblade4 ,fritillaria camschatcensis4 ,blo4 sortviolette4 ,tidlig ,sommer4 ,f4 latifolia4 ,april-,maj4 ,f4 meleagris4 ,vibeg4 ,blo4 trnede4 fl4 albo har hvide ,blomster4 ,april-,maj4 ,f4 verticillata4 ,blo4 hvidlige1 udvendig grnne4 ,maj4 ,gagea1 ,guldstjrne4 ,arterne har gule1 regelmssigt #f-;delte ,blomster4 ,april4 ,g4 lutea4 ,g4 minima4 ,g4 stenopetala4 ,hyacinthus amethystinus4 ,blo4 blegblaa4 ,maj4 ,iris4 ,se ,artsbeskrivelserne4 ,illustration3 ,fig4 #ic4 ,sempervivum4 ,leucojum autumnale4 ,blo4 hvide med rosa ,skr4 ,efteraar4 ,l4 vernum1 ,dorothealilie4 ,blo4 hvide med gulgrnne ,pletter4 ,marts4 ,plantes bedst i ,mngde mellem ,smaabuske ved ,foden af ,stenhjen4 ,muscari botryoides1 ,druehyacinth4 ,blo4 lysblaa4 ,april4 ,varieteten fl4 albo har hvide ,blo4 ,m4 comosum4 ,blo4 spredte1 de nedre grnlige1 de vre violette2 golde ,blomster i ,spidsen af ,klasen4 ,maj4 ,m4 comosum v4 plumosum4 ,blomsterne er omdannede til golde ,blo4 ,klasen strkt forgrenet med violette ,forgreninger4 ,senere end ,hovedarten4 ,muscari moschatum4 ,blo4 grnliggule med violet1 vellugtende4 ,maj4 ,m4 racemosum4 ,blo4 mrkeblaa4 ,narcissus bulbocodium4 ,blo4 gule1 tragtformede4 ,april-,maj4 ,n4 minor4 ,blo4 gule4 ,kan betragtes som en ,dvrgform af ,paaskelilie4 ,trives godt i fugtige ,lavninger4 ,n4 triandrus4 ,blo4 hvide1 noget hngende4 ,april4 ,ornithogalum umbellatum1 ,fuglemlk4 ,blo4 indvendig snehvide1 udvendig grnne4 ,plantes kun hvor den kan faa ,lov at brede sig4 ,scilla festalis 7 ,s4 nonscripta74 ,blaa1 hngende ,blomster4 ,plantes kun i den nedre ,del af ,stenhjen mellem store ,bregner o4l4 ,steder 7i ,skovbund74 ,s4 sibirica4 ,blo4 rent blaa1 noget hngende4 ,april4 ,heraf en hvidblomstret ,var4 ,triteleia uniflora4 ,blo4 regelmssigt #f-;delte1 indvendig nsten hvide1 udvendig lilla4 ,maj4 ,tulipa biflora4 ,blo4 grnlighvide1 flere paa ,stngelen4 ,t4 ,greigii4 ,blo4 cinnoberrde4 ,bladene brunplettede4 ,t4 ,kaufmanniana4 ,blo4 fldegule1 udvendig rdlige4 ,den tidligste af alle ,frilandstulipaner4 ,t4 ,kolpakowskiana4 ,blo4 fra gule til hjrde1 ofte med en mrk ,plet ved ,grunden4 ,smaabuske til ,stenhjen4 ,foruden de i den foranstaaende ,planteliste omtalte svagt forveddede ,planter1 som ,dryas og ,salix1 kan en ,del ,smaabuske1 ,krybbuske og ,dvrgbuske finde ,anvendelse i ,stenhjsanlggene4 ,i det foregaaende er sagt1 at ,skygge over hele ,anlgget eller ,dele deraf1 som den gives af store ,trer1 er uheldig og br undgaas2 men da nogle ,planter1 som i deres ,hjemstavn vokser i ,klippeklfter paa ,steder1 hvor ,solens ,straaler ikke naar dem1 er mtaalelige overfor direkte ,sollys1 maa man give dem en ,vokseplads1 hvor dette er mindsket i hj ,grad4 ,at anbringe nogle enkelte ,buske ovenfor ,grotterne er derfor en hensigtsmssig ,foranstaltning2 man maa dog undgaa at plante ,buske med overhngende ,grene2 slanke sjleformede juniperus eller andre ,naaletrer af lignende ,form svarer bedst til ,hensigten4 ,men der findes ogsaa en ikke ringe ,mngde ,prydbuske af sluttet ,vkst1 hvilke med god ,ret kan anbringes paa ,stenhjen og da navnlig paa strre ,anlg4 ,bedst planter man disse ,smaabuske paa ,steder1 hvor man finder1 at ,konstruktionen af ,stenhjen er faldet mindre heldig ud1 idet ,buskenes fyldigere ,former kan bidrage til at skjule noget af det mindre vellykkede i ,opstillingen4 ,nogle ,buske fordrer dog srlige ,jordbundsforhold eller passer bedst paa anden ,vokseplads 7for ,eks4 paa ,lyngpartierne74 ,andromeda polifolia1 ,rosmarinlyng4 ,bladene smalle1 blanke1 mrkegrnne1 paa ,undersiden hvidlige4 ,blomsterne blegrde4 ,lyngpartierne i disses fugtigste ,del4 ,arctostaphylos nevadensis og ,a4 uva ursi1 ,melbrris1 den sidste vildtvoksende her i ,landet1 har nedliggende ,grene med stedsegrnne ,blade4 ,lyngpartierne4 ,azalea amoena4 ,stedsegrn med karminrde ,blomster i ,april-,maj4 ,lyngpartierne4 ,ogsaa de lvfldende ,arter ,a4 mollis og pontica med deres talrige ,former kan paa store ,stenhje plantes mellem stedsegrnne ,planter4 ,betula nana1 ,dvrgbirk4 ,lav og strkt grenet med nsten kredsrunde ,blade4 ,bedst paa ,nordsiden af ,anlgget og i ,stenstningerne langs ,klfterne4 ,calluna vulgaris1 ,hedelyng4 ,saavel selve ,arten som de talrige ,varieteter br have en ,plads paa ,stenhjen1 paa ,lyngpartiet4 ,varieteterne kan nu tlles i ,snesevis4 ,man har dobbelt-blomstrede1 hvidblomstrede og mrktviolette ,former1 endvidere ,varieteter med meget kompakt ,vkst eller med gulligt eller nsten gyldent ,lvvrk4 ,cotoneaster horizontalis4 ,grenene tt vifteformet forgrenede med smaa1 mrkegrnne ,blade4 ,om ,efteraaret tt besat med koralrde ,frugter4 ,planten holder sig meget lav1 men breder sig strkt ud til ,siderne4 ,ynder ,sol4 ,c4 pyrenaica4 ,grenene tt nedliggende til ,underlaget og flgende dette1 voksende op over ,sten eller andre ,hindringer1 de maatte trffe under ,vksten4 ,bladene ovale4 ,blomsterne hvidlig-rosa4 ,cytisus purpureus4 ,blomsterne smudsigt karminrde4 ,meget blomsterrig4 ,illustration3 ,fig4 #id4 ,veronica prostrata4 ,daboecia polifolia4 ,lvet er mrkegrnt1 glinsende paa ,overfladen1 blegt paa ,underfladen4 ,blomsterne violetrde eller hvide4 ,lyngpartierne4 ,daphne4 ,planterne af denne ,slgt har strkt vellugtende ,blomster4 ,d4 alpina4 ,blomsterne hvide4 ,lyngpartierne4 ,d4 ,blagayana4 ,skuddene ganske vege1 nedliggende4 ,blomsterne gullighvide1 ret store4 ,plantes i ikke for tr ,mosejord4 ,d4 cneorum4 ,svag af ,vkst med nedliggende ,grene4 ,blomsterne rde4 ,plantes paa ,klippeblokke i grusblandet ,mosejord4 ,d4 laureola4 ,stedsegrn4 ,blanke1 glatte ,blade2 grnlige ,blomster4 ,lyngpartierne4 ,d4 mezereum1 ,pebertr4 ,blomstrer tidligt om ,foraaret inden ,lvspring4 ,blomsterne blegrde4 ,lyngpartierne4 ,enantospartion radiatum4 ,i ,slgt med ,guldregn4 ,blomsterne gule4 ,danner meget brede ,buske2 ,grenene grnne4 ,erica1 ,lyng4 ,bladene er hos alle ,arter smalt linieformede eller naaleformede4 ,e4 carnea1 ,foraarslyng4 ,lav af ,vkst2 danner efterhaanden meget brede1 lave ,buske4 ,allerede tidligt paa ,efteraaret er de gulliggrnne ,blomsterknopper ansatte1 de overvintrer og farves henad ,foraaret rdlige for hen i ,april at udfolde sig4 ,blomsterne er rdliglilla eller hvide3 fl4 albo4 ,e4 cinerea4 ,blomsterne purpurrde4 ,juli-,august4 ,e4 stricta4 ,har opret ,vkst1 vokser ret hurtigt og grener sig strkt4 ,blomsterne rde om ,eftersommeren1 holder sig lnge4 ,e4 tetralix1 ,klokkelyng4 ,bladene haarede1 ,blomsterne blegt rosenrde4 ,e4 vagans4 ,har bred og fyldig ,vkst4 ,blomstrer om ,eftersommeren4 ,blomsterne af forskellige rde ,nuancer4 ,erica ,arterne plantes paa ,lyngpartierne4 ,e4 tetralix paa de fugtigere ,dele4 ,gaultheria procumbens4 ,bladene smaa1 blanke4 ,brrene koralrde4 ,g4 shallon4 ,bladene strre end hos foregaaende1 matte4 ,brrene blaasorte4 ,genista anglica4 ,grenene nedliggende1 tornede4 ,blomsterne gule4 ,g4 pilosa4 ,grenene nedliggende eller halvt oprette4 ,bladene noget silkehaarede4 ,blomsterne gule4 ,begge ,arter plantes paa ,lyngpartierne1 den sidstnvnte paa trrere og mere sandet ,jord end den frste4 ,hedera helix4 ,forskellige ,former af ,vedbend kan plantes paa ,stenhj4 ,her skal blot nvnes den ejendommelige ,form3 conglomerata1 der vanskeligt trives paa flad ,jord og maa have ,stene eller ,trrdder at lgge sig op over for ret at prsentere sig4 ,hypericum calycinum1 ,h4 patulum og ,bastarden mellem disse3 ,h4 ,moserianum med ,varieteten tricolor1 der har brogede ,blade1 samt ,h4 lysimachioides1 har alle smukke1 store1 gule ,blomster1 den frstnvnte er stedsegrn4 ,juniperus communis4 ,varieteten suecica har sjleformet ,vkst4 ,j4 nana meget lav ,vkst1 medens ,j4 prostrata1 der opfattes som en ,varietet af ,j4 sabina har ,grenene strakte tt hen ad ,underlaget4 ,kalmia angustifolia og ,k4 glauca4 ,to smaa ttgrenede ,buske med smalle ,blade og karmoisinrde eller lilla ,blomster4 ,lyngpartierne4 ,ononis aragonesis af lav ,vkst har gule1 ,o4 fruticosa og rotundifolia karminrosa ,blomster4 ,pernettya mucronata4 ,bladene er smalt gformede1 tilspidsede1 stedsegrnne2 ,blomsterne hvide eller blegrde2 ,frugterne rde4 ,lyngpartierne4 ,philadelphus microphyllus bliver kun nogle faa ,decimeter hj1 den er af kompakt ,vkst med smaa ,blade og hvide1 vellugtende ,blomster4 ,phillyrea ,vilmoriana4 ,lav ,busk med stedsegrnne1 lderagtige ,blade4 ,plantes mellem ,rhododendron o4l4 ,pieris floribunda og ,p4 japonica4 ,ttgrenede1 stedsegrnne ,buske med hvide ,blomster4 ,plantes mellem ,rhododendron4 ,rhododendron1 ,alperose4 ,foruden de store ,arter1 der nu finder en saa udstrakt ,anvendelse i ,busketter1 findes der en ,del ,arter1 som fordrer en bedre ,vokseplads1 og som derfor passende kan anbringes paa ,stenhje1 dog vel egentlig kun paa strre ,anlg4 ,r4 campanulatum4 ,bladene tykke1 lderagtige2 ,blomsterne lilla4 ,r4 ferrugineum4 ,bladene smaa1 rustbrune paa ,undersiden4 ,blomsterne karmoisinrde4 ,denne og flgende vokser i ,europas ,alper4 ,r4 hirsutum4 ,ligner foregaaende1 men ,bladene er grnne paa begge ,flader1 haarede4 ,ynder ,kalk4 ,r4 camtschaticum4 ,lvfldende4 ,blomsterne karminrosa4 ,r4 prcox4 ,er en ,bastard mellem ,r4 dahuricum og ciliatum1 opstaaet i ,england4 ,blomstrer i ,slutningen af ,marts med rosenrde1 vellugtende ,blomster4 ,salix retusa4 ,planten strkt forgrenet1 breder sig vidt ud2 ,grenene flgende ,underlaget1 vokser fladt henad ,jorden og op over ,stene1 som ligger paa ,plantens ,vej i dens ,vkst fremad2 den egner sig derved udmrket til ,bekldning af strre ,flader4 ,lvet glinsende1 lysgrnt4 ,illustration3 ,fig4 #ie4 ,colchicum og ,blechnum i ,dr4 ,brgesens ,have i ,hellebk4 ,se ,lgvkster og ,bregner til ,stenhj4 ,skimmia japonica4 ,bladene lysgrnne1 lderagtige4 ,blomsterne hvide1 ,hanblomster og ,hunblomster hver paa sin ,plante4 ,brrene hjrde4 ,lun ,plads4 ,veronica pinguifolia4 ,ny ,zeland4 ,en lav1 lille1 buskagtig ,art med bredt ovale1 graagrnne ,blade og blege1 nsten hvide ,blomster i kort ,klase4 ,er haardfr1 men br dog have en lun ,plads og ,dkning om ,vinteren4 ,bregner til ,stenhjsanlg4 ,bregner egner sig i srlig ,grad til ,plantning paa ,stenhje4 ,de smaa ,arter plantes bedst i ,revnerne mellem ,stenene i ,grottevggene1 de store egner sig til ,masseplantning i store ,grotter og ,klfter samt til ,skovbundsplantninger i de ,busketter1 som maatte stde op til ,stenhjen4 ,her et mindre ,udvalg3 ,adiantum pedatum fra ,nord ,amerika med sorte ,bladstilke og findelt ,lv skal have ,skygge og muldet1 fugtig ,jord4 ,asplenium adiantum nigrum4 ,i ,grottevgge i ,halvskygge4 ,a4 ruta muraria4 ,i smalle ,klipperevner eller i ,mure4 ,sol4 ,a4 septentrionale4 ,lvet er spaltet i lange1 smalle ,afsnit4 ,a4 trichomanes4 ,bladstilke sorte1 ,bladafsnittene rundagtige4 ,a4 viride4 ,ligner foregaaende1 men har grnne ,bladstilke4 ,de tre sidstnvnte behandles som ,a4 adiantum nigrum4 ,athyrium filix foemina1 af hvilken der findes ,snesevis af ,varieteter og ,former1 passer bedst til ,skovbundsplantninger og til ,grotter4 ,blechnum1 ,kambregne1 har enkelt fjersnitdelte ,blade4 ,b4 penna-marina4 ,lvet temmelig kort4 ,planten breder sig og danner sammenhngende ,tpper4 ,plantes i ,halvskygge4 ,b4 spicant4 ,vildtvoksende her i ,landet4 ,bladene lange1 de frugtbare lngere end de golde og mere oprette4 ,plantes i ,skygge eller ,halvskygge imellem ,sten i muldet ,jord helst tt ved rindende ,vand4 ,botrychium lunaria1 ,maanerude4 ,plantes i sandet ,lyngjord paa ,lyngpartierne4 ,ceterach officinarum har enkelt fjersnitdelt ,lv med tt rustfarvet ,sklkldning paa ,bladenes ,underside4 ,plantes mellem ,sten i ,sol4 ,cryptogramme crispa4 ,lvet frisk lysgrnt1 meget fintdelt4 ,plantes imellem lse ,sten1 hvor der er rigelig ,fugtighed til ,stede4 ,cystopteris fragilis4 ,danmark4 ,med findelt ,lv4 ,plantes i ,grottevgge4 ,dryopteris filix mas4 ,anvendes som ,anthyr4 filix foemina4 ,ogsaa af denne ,art eksisterer en ,mngde ,varieteter4 ,dryopteris ,linnana 7 ,polypodium dryopteris74 ,bladene triangulre i ,omkreds1 fintdelte1 lysgrnne4 ,halvskygge4 7,se om andre ,dryopteris i ,vandplanteafdelingen74 ,ophioglossum vulgatum1 ,slangetunge4 ,bladet udelt1 tungeformet med et smalt1 opret ,frugtblad4 ,plantes i sandblandet ,lyngjord4 ,fugtig ,plads4 ,osmunda cinnamomea og ,o4 ,claytoniana1 begge fra ,nord-,amerika er meget smukke ,bregner1 beslgtede med den danske ,kongebregne4 7,se ,vandplanteafdelingen74 ,plantes i store ,klfter og ,grotter4 ,polypodium vulgare1 ,engelsd4 ,vor almindeligste ,stengrde-,bregne4 ,plantes i ,grottevgge4 ,af denne findes flere ,varieteter bl4a4 cambricum med strkt delte ,blade4 ,polystichum aculeatum4 ,har smukt fintdelt ,lv4 ,heraf findes en ,mngde fortrinlige ,varieteter4 ,plantes mellem ,stenene paa de ,volde1 der flankerer ,klfterne paa ,stenhjen4 ,p4 lonchitis4 ,plantes paa ,afsatser paa lodrette ,grottevgge med rigelig ,plads til ,rdderne og megen ,muld for disse at brede sig i4 ,scolopendrium officinarum1 ,hjortetunge4 ,har udelte1 tungeformede1 friskgrnne ,blade4 ,heraf mange ,varieteter med krusede og hanekamformede ,blade4 ,anvendes som de to foranfrte ,arter4 ,struthiopteris germanica1 ,strudsvinge4 ,har de oprette ,blade regelmssigt ordnede1 saa at de tilsammen danner en stor ,tragt2 ,planten kaldes derfor ogsaa ,kurvbregne4 ,skygge og halvfugtig ,vokseplads med muldet ,jord4 ,woodsia alpina og ilvensis har fintdelt ,lv4 ,det er temmelig smaa ,bregner4 ,plantes i ,revner mellem ,sten paa ,nordsiden af ,stenhjen eller i ,grottevgge4 ,,litteratur ,,om ,,stenh,,je4 ,for dem1 som maatte nske at stte sig grundigere ind i ,dyrkningen af ,stenhjsplanter1 anbefales flgende ,skrifter paa fremmede ,sprog3 ,reginald ,farrer3 ,my rockgarden4 ,reginald ,a4 ,malby3 ,the story of my rockgarden4 ,w4 ,robinson3 ,alpine flowers for gardens4 ,max ,kolb3 ,die europschen und berseeischen ,alpenpflanzen4 ,erich ,wocke3 ,die ,alpenflanzen in der ,gartenkultur der ,tieflnder4 ,f4 ,correvon3 ,les plantes des montagnes et des rochers4 ,disse ,vrker er til ,dels benyttede ved ,udarbejdelsen af nrvrende ,bog4 ,vandplanter behandles bl4a4 i nedennvnte ,bger3 ,w4 ,tricker3 ,the ,water ,garden4 ,gertrude ,jekyll3 ,wall and ,water ,gardens4 ,w4 ,mnkemeyer3 ,die ,sumpf- und ,wasserpflanzen4