,denne teksten bruker gammeldags rettskrivning og sprkformer4 ,veien til ,skjnhed1 ,sundhed og et langt ,liv4 ,af ,professor ,boyd ,laynard4 ,authoriseret ,oversttelse efter den engelske ,originals #cfte ,oplag4 ,horten4 ,c4 ,andersens ,forlag #aiaj4 ,horten1 ,c4 ,andersens ,bogtrykkeri4 ,af ,forfatterens ,forord til frste ,oplag4 ,jeg har lagt meget ,arbeide og stor ,omhyggelighed paa ,udarbeidelsen af dette ,vrk4 ,derfor sender jeg det ogsaa ud i ,verden under sikker ,forvisning om1 at det har en vigtig ,opgave at udfre1 hvad ,menneskeslgtens legemlige ,forbedring angaar4 ,hensigten med min alvorlige ,bestrbelse har vret at skrive en letfattelig og praktisk ,afhandling om de ,veie og ,maader1 der frer til ,skjnhed1 ,helbred og et langt ,liv1 en sammentrngt folkelig ,fremstilling1 som kunde fattes og forstaaes af alle ,samfundsklasser4 ,noget af det1 jeg sger at paapege1 vil maaske komme som en ,overraskelse for mange1 men denne ,overraskelse haaber jeg dog vil blive af en behagelig og velkommen ,art4 --,adskilligt af det anfrte vil ogsaa forekomme dem underligt1 som aldrig for fuldt ,alvor har betragtet ,tilvrelsens metafysiske ,side2 men alt1 hvad der er anfrt1 er imidlertid grundet paa en solid videnskabelig og ,erfaringens ,grundvold4 --,jeg nsker endvidere at bede ,lseren lgge ,mrke til1 at nrvrende ,bog ikke er et lrd ,arbeide i den ,betydning1 at det blot skulde vre bestemt for lgevidenskabelig uddannede ,folk2 nei1 ligesom det paa sit ,omraade vil vre en ,hjlp og ,veiledning for alle1 saaledes er det ogsaa helt igjennem praktisk og enkelt anlagt4 ,i frste ,del af denne ,bog vil jeg sge at paavise1 hvordan ,skjnhed kan erhverves1 og hvorledes et ungdommeligt ,udseende kan beholdes uden kunstige ,skjnhedsmidler4 ,i anden ,del1 der handler om ,sundhed og et langt ,liv1 gives der mangesidige ,anvisninger og ,raad med ,hensyn til ,dit og en sund ,levemaade for de forskjellige menneskelige ,legemers ,beskaffenhed og ,tilstand4 ,ligesaa angives forskjellige ,maader1 hvorpaa man uden ,medicin kan kurere forskjellige ,svaghedstilstande og ,sygdomme1 og1 hvad der er endnu bedre--endelig den ,maade1 hvorpaa man kan forebygge dem4 ,jeg har i dette ,vrk ofte anfrt ,udtalelser og ,erfaringer1 der skriver sig ikke alene fra de hieste medicinske1 men ogsaa fra andre videnskabelige ,authoriteter4 ,paa den ,maade har jeg ogsaa faaet officiel ,stadfstelse paa mine egne ,erfaringer og ,iagttagelser4 ,det er en kjendt og ganske naturlig ,sag1 at ,menneskene i ,almindelighed stter stor ,pris paa ,skjnhed4 ,dog selv saadanne ,personer1 som ikke lgger nogen ,bret paa ,skjnhed1 haaber jeg alligevel vil finde ,tilfredsstillelse og ,interesse i ,bogens belrende og indgaaende ,behandling af ,sundheden2 thi der findes vel ikke et ,menneske1 som ikke stter ,pris paa den4 ,sundhed er ,velstand4 ,et langt ,liv i ,besiddelse af ,sundhed og ,kraft maa derfor betragtes som en af de strste ,velsignelser1 der er os givet4 ,boyd ,laynard4 ,london i ,marts #aijj4 ,frste ,afsnit4 ,skjnhed4 ,f,,rste ,,del4 ,hvordan ,skjnhed kan erhverves4 ,f,,rste ,,kapitel4 ,skjnhedens ,vrd og ,fordele4 ,plato1 den bekjendte grske ,vismand1 udtalte1 at de to strste og herligste ,gaver1 som ,naturen er istand til at skjnke os1 frst og fremst er en god ,forstand og dernst en harmonisk ,skjnhed4 ,han satte disse ,velsignelser hiere end ,rigdom1 ,byrd og ,magt4 ,kan vre1 at enkelte ,mennesker har en anden ,opfatning end den gamle ,vismand og siger3 ,nei1 maa vi da heller nske os ,helbred6 ,dog lad os da erindre1 at lykkelige ,besiddere af virkelig ,skjnhed med ,ndvendighed ogsaa maa vre i ,besiddelse af ,helbred2 thi den frstnvnte ,gave kan ei vre tilstede uden at sidstnvnte er det2 medens ,helbred ofte kan findes1 om ,skjnheden mangler fuldstndig4 ,skjnhed br ei foragtes selv af dem1 der trder ,verdens ,forfngelighed under ,fdder4 ,skaberen er ,skjnhedens ,gud1 hvad nsten alt hans ,vrk og al hans ,gjerning viser4 ,et eneste ,blik paa ,naturen leverer et tilstrkkeligt ,bevis derfor4 ,se bare paa ,paradisfuglene i deres lysende ,fjrbekldning og ,paafuglen med dens pragtfulde ,hale2 betragt de flagrende ,sommerfugle med deres fintformede1 vakre ,vingepar1 og ,blomsterne1 som synes at kappes med hinanden i ,formens og ,farverigdommens ,skjnhed4 ,og sluttelig over alle disse ,ting--det menneskelige ,legeme1 fuldkomment1 saaledes som det burde vre1 fuldkomment som ,herren oprindelig skabte det4 ,stiger vi et ,trin lavere ned1 kommer vi til at betragte ,skjnhedens ,vrd fra de verdslige ,beregningers ,synspunkt4 ,selv seet fra et saadant1 eier den mange og betydningsfulde ,fordele4 ,nst ,karakteren danner ,ansigtet det vigtigste ,grundlag for ,dannelsen af de ,omstndigheder1 som bidrager til at udfylde vort ,liv4 ,venskabsforbindelser bliver i ,almindelighed frst indgaaet paa ,grund af et eller andet tiltrkkende ved det ,ydre1 et fagert1 mildt ,ansigtsudtryk1 en hi ,pande for ,eksempel--og det lnge forinden ,karakteren bliver kjendt4 ,og hvor mange af disse ,venskabsforbindelser mellem ,mand og ,kvinde gaar ikke senere over til ,kjrlighed6 ,mit ,ansigt er min ,formue1 siger ,budeien i en gammel1 engelsk ,folkevise1 og dette er slet ikke nogen dum ,paastand4 ,antagelig tnkte hun blot paa gteskab1 men bortseet fra ,fordelene ved ,skjnhed i denne ,henseende1 har et godt ,udseende ofte stort ,vrd i og under ,kampen for ,tilvrelsen4 ,inden de mange forskjellige ,livskald og ,virksomheder hnder det ofte1 at de1 som har de mest tiltrkkende og intelligente ,ansigter1 vlges til at fylde visse ,pladser med ,forbigaaelser af andre ,ansgere1 som maaske var mere skikkede derfor end de ,foretrukne1 men som til ,gjengjld manglede et stateligt ,ydre4--,i talrige ,livsforhold opdager baade ,mnd og ,kvinder1 at deres ,ansigt i ,virkeligheden har den strte ,betydning for deres ,lykke4 ,skjnheden1 er det bleven sagt1 er et gyldent ,scepter1 som udver en mgtig ,indflydelse paa vort ,ve og ,vel4 ,den har afgjort ,menneskeskjbner1 regjeret ,nationer og behersket ,kongeriger4 ,,andet ,,kapitel4 ,skjnhedens ,begreb4 ,den fuldkomne ,skjnhed er bleven fremstillet af ,digterens ,pen1 af ,malerens ,pensel og ,billedhuggerens ,meisel1 men ,moder ,natur dsler den sjelden paa sine ,brn4 ,der findes to ,slags ,skjnhed1 den virkelige1 hos den enkelte ,person forekommende1 og den uvirkelige eller tnkte og som ,mnster opstillede4 ,de to ,slags ,skjnhed kaldes forvrigt med et ,par fremmede ,ord3 ,den individuelle og den ideelle4 ,frstnvnte indbefatter alle de fagre ,trk og ,egenskaber ved en og samme ,persons ,ansigt og ,skikkelse2 medens sidstnvnte er et ,udvalg af de skjnneste ydre ,egenskaber og ,fortrin fra forskjellige ,personer4 ,det var af et saadant ,udvalg1 samlet fra de skjnneste ,kvinder og de dleste mandlige ,skikkelser1 at ,grkerne modellerede de formfuldendte ,billedsttter af sine ,guder og ,gudinder1 som altid er bleven anseet som ,kunstens ,mestervrker4 ,hvad er ,skjnhed8 ,den bedste ,forklaring derpaa--udtrykt med et eneste ,ord1--er maaske ,harmoni4 ,det menneskelige ,ansigts ,skjnhed har man altid tnkt sig skulde omfatte ,formskjnhed i de forskjellige ,ansigtstrk2 ,farvens ,skjnhed skulde komme tilsyne i ,hudens forskjellige ,afskygninger1 ,karakterens ,skjnhed i visse udprgede og blivende ,egenskaber samt ,udtrykkets ,skjnhed ved uvilkaarlige og tilfldige ,flelser og ,stemninger4 ,den ,sagkyndige paa dette ,omraade1 ,englnderen ,walker1 mener1 at ,skjnheden for en stor ,del afhnger af ,profilen1--og srlig af den ,linje1 som beskrives af ,panden og ,nsen1 gjennem hvis strre eller mindre ,indadbiethed ,skjnheden forhies eller formindskes4 ,jo mere ,profilen nrmer sig en ret ,linje1 desto strre ,statelighed1 ,kraft og samtidig ,mildhed forlenes ,ansigtet med4 ,der er stor ,forskjel paa ,ynde og ,skjnhed4 ,skjnheden bestaar1 som allerede sagt og paavist1 i ,ansigtstrkkenes fuldkomne ,harmoni og rette ,forhold til hinanden1 medens ,ynde er noget1 som neppe kan beskrives1 men som tiltrkker sig ,opmrksomhed og som ofte fortryller den tilfldige ,iagttagers ,blik4 ,man siger1 at et ,ansigt er yndigt1 omtrent paa samme ,maade som man roser og beundrer et ,maleri1 skjndt dette fra kunstnerisk ,synspunkt kan frembyde mange ,ufuldkommenheder4 ,saaledes kan eksempelvis en fin ,hud1 klare funklende ine og en veldannet ,nse gjre et ,ansigt yndigt1 uanseet den ,omstndighed1 at de vrige ,ansigtstrk ikke staar i et saadant ,forhold1 at de danner en fuldkommen ,harmoni af ,skjnhed4 ,og endvidere kan det hnde1 at et behageligt ,udtryk1 som hviler over et ,ansigt1 gjr dette yndigt1 skjnt det i sig selv ikke alene ikke er vakkert1 men endog saare almindeligt4 ,ja ,ynden i ikke saa ganske faa ,ansigter indskrnker sig nsten helt og holdent til et behageligt1 friskt ,smil1--et ,solskinssmil1 som selv ,katholikernes alvorlige og mrke ,helgen ,sankt ,antonius ikke kunde modstaa4 ,hos andre ligger den ,ansigtsynde1 som straks griber og fngsler1 hovedsagelig i ,haarets ,skjnhed og i den ,smag1 hvormed det er bleven sat op1 saaledes at det lemper sig efter ,trkkene4 ,,tredie ,,kapitel4 ,de tre ,skjnhedstrin i ,kvindens ,liv4 ,der findes tre tydelig markerede ,trin af ,skjnhed i ,kvindens ,udvikling1 og ethvert af dem danner en vigtig ,periode i hendes ,liv4 ,det frste ,trin strkker sig fra ,fdselen til ,tiden for ,kjnsmodenheden4 ,i denne ,tid gjennemgaar ,ansigtet og ,skikkelsen sin ,udvikling--,skikkelsen bliver fyldigere og ,formerne mere afrundede--for i sin ,tid at folde sig ud lig ,blomsten i sin fulde ,modenheds ,glans4 ,den anden ,periode omfatter ,tiden fra ,kvindelighedens fulde ,udvikling til lad os sige med et jevnt ,tal--,firtiaarsalderen4 ,i ,begyndelsen af denne ,tid i hendes ,liv bliver hendes ,hals fyldigere1 hendes ,rst faar en anden ,klang og ,tone1 hendes ine straaler med strkere ,glans1 og hele hendes ,skjnhed bliver mere fremtrdende og tiltrkkende4 ,under det tredie ,stadium1 som sdvanligvis strkker sig fra ,firti- til ,sekstiaarsalderen1 tiltager ,menneskets ,huld og ,trivsel baade hvad ,ansigtsudseende og ,legemet forvrigt angaar4 ,da ,legemets ,fedtstoffe udsondres med langt mindre ,hurtighed1 ophober de sig i ,cellevvene under ,huden og i andre ,dele af det menneskelige ,legeme4 ,dette udglatter ofte de ,rynker1 som har begyndt at fure ,huden1 og gjengiver mange endnu en ,gang ungdommelig ,friskhed1 ja ofte endog ,ungdommens ,ynde4 ,denne ,tid har man kaldt ,fornyelsesperioden4 ,naar den er forbi1 kan det siges om ,skjnheden1 at den er flygtet for bestandig4 ,enkelte ,kvinder bevarer sin ,skjnhed lngere end andre4 ,en moderne ,forfatter ytrer derom3 ,kvindernes legemlige ,skjnhed burde vedvare1 til de er over seksti ,aar4 ,og deres ,ynde naar heller ikke sit ,hidepunkt fr ,tredive- eller ,firtiaarsalderen4 ,den bermte1 grske ,skjnhed1 ,helene fra ,troja trder frst frem firti ,aar gammel4 ,aspasia1 der kan tilregne sig stor ,andel i ,grkenlands ,blomstringstid1 var seks og tredive ,aar1 da hun gtede ,perikles1 og tredive ,aar senere var hun endnu en statelig ,kvinde4 ,kleopatra1 gyptens vidtbermte ,dronning1 var over tredive ,aar1 da hun vandt ,feltherren ,antonius's ,hjerte4 ,diane de ,poitiers var ogsaa seks og tredive ,aar1 da hun ved sin straalende1 modne ,skjnhed lagde ,kong ,henrik den anden for sine ,fdder4 ,kongen var blot ,halvdelen saa gammel1 men hans ,hengivenhed for hende aftog aldrig4 ,anna af sterrige var otte og tredive ,aar1 da hun beskreves som den skjnneste ,kvinde i ,europa4 ,madame de ,maintenon1 den i sin ,tid altformaaende ,dame ved det franske ,hof og i ,frankrig1 var tre og firti ,aar1 da hun blev formlet med ,kong ,ludvig1 og ,katharina af ,rusland tre og tredive ,aar1 da hun bemgtigede sig den ,trone1 som hun indehavde i hele tre eller fire og tredive ,aar4 ,,fjerde ,,kapitel4 ,muligheden af at opnaa ,skjnhed4 ,at ,skjnhed kan erhverves1 benegter ingen1 som omhyggeligt studerer ,sagen fra de forskjellige baade rent menneskelige og videnskabelige ,synspunkter4--,jeg mener ,skjnhed i dens almene og vidstrakte ,betydning1 ikke i dens indskrnkede ,mening1 som er ,fuldkommenhed og blot ,kunstnernes ,tankebillede1 et ,udslag af deres ,indbildningskraft4 ,naturligvis kan der ikke blive ,tale om ,forandring i ,ansigtets ,form1 som for ,exempel ,nsens ,strrelse1 ,mundens ,bredde1 ,lbernes ,tykkelse1 inenes ,strrelse og ,farve1 rernes ,udseende eller ,hagens ,form4 ,de er ,naturens ,kunstvrk1 dannede saaledes for alle ,tider og efter manges ,anskuelser ogsaa for ,evigheden4 ,men trods dette staar dog den ,kjendsgjerning fast1 at ,skjnhed eller en ,forskjnnelse af ,ansigtet er mulig4 ,ansigtets ,prg og ,udtryk kan forskjnnes ved at beherske og lede de forskjellige ,sindsindflydelser2 ligesom ,ansigtet i sin ,almindelighed saavelsom ,ansigtsfarven kan forandres meget overraskende ved at man underkaster sig ,sundhedens ,love og gjennemfrer bestemte ,regler1 naar det gjlder ,sprgsmaalet om ,dit og sanitr ,pleie4 ,reglerne for et saadant ,liv skal jeg forsge at fremstille udfrligere i de efterflgende ,kapitler4 ,,femte ,,kapitel4 ,hvordan vi selv stter ,prg paa vort ,ansigt4 ,jeg forlanger intet andet af dig1 sagde en ,fader til sin ,sn1 da han bd ham ,farvel1--end at dit ,ansigt har samme rene og uskyldige ,udtryk1 naar du vender tilbage4 ,en ,mands ,blik og ,ansigtsudtryk1 ytrede ,hazlitt1 er ,resultatet af mangeaarigt ,arbeide4 ,det er bleven indprget paa hans ,ansigt ved ,begivenhederne i hans ,liv1 ja med ,naturens egen ,haand1 og han kan saaledes ikke saa let blive kvit samme4 ,folk er i ,almindelighed hvad de synes at vre1 og vi har alle en ,slags ,fornemmelsesevne i saa ,henseende4 ,ja endog smaa ,brn og en ,del af de hierestaaende ,dyr lser med et eneste ,blik i den ,fremmedes ,ansigt1 om han har en venlig eller en uvenlig1 en ond eller god ,karakter1 og fler sig straks tiltrukket eller frastdt af ham4 ,der findes ikke et ,menneske paa ,jorden1 siger ,lavater1 som ikke daglig sporer ,indflydelse af de forskjellige ,ansigters ,udtryk2 ikke et ,menneske1 som ei kan trffe sammen eller mdes med et ,ansigt1 som det finder overordentlig tiltalende og elskeligt eller usdvanligt stygt og frastdende4 ,der findes ikke en eneste ,person1 som ei i mere eller mindre ,grad iagttager1 sammenligner1 bedmmer og vrdstter en anden efter hans ,udseende1 naar de frste ,gang trffer sammen4 ,at hvert enkelt ,menneske er ansvarlig for det ,ansigtsudtryk1 det har1 kan neppe benegtes1 naar vi indrmmer1 at man selv danner sin ,karakter og kontrollerer sit eget ,sind4 ,hvor vakkert et ,ansigt end kan vre med ,hensyn til ,form og ,trk1 saa er det alligevel selve ,ansigtsudtrykket1 som forhier eller nedstter det1 som forskjnner eller vansirer det4 ,vi begynder allerede at stte ,prg paa vore ,ansigter i ,livets ,morgen1 i denne ,ungdommens ,spiretid1 da ,indtrykkene har strre ,indflydelse paa ,karakteren1 og ,sindet lettere formaar at stte sit ,stempel paa ,udtrykket4 ,paa den ,tid1 da en ,mand eller ,kvinde naar ,trediveaarsalderen eller ofte endog fr1 er ,ansigtsudtrykket bleven nsten uforanderigt4 ,senere fordres der megen velse1 nidkjr ,agtpaagivenhed og ,udvikling af nye ,anlg1 om det skal lykkes at udjevne dette mangeaarige ,arbeide1 dette ydre haarde ,skal og ,form for den iboende ,sjl4 ,behagelige ,ansigtsudtryk erhverves sdvanlig i ,ungdommen4 ,de er1 om vi saa tr sige1 en ,sammenstning af mange ,smil1 glade ,tanker og ,sindets ,tilfredshed4 ,enhver ,sindsbevgelse efterlader gjerne et eller andet ,indtryk paa ,ansigtsudtrykkene2 dog ikke saaledes1 at det straks merkes ,spor derefter2 men om det stadig vender tilbage1 bliver sluttelig det ydre ,udseende en tro ,afbildning af ,karakteren1 enten nu denne er god eller slet4 ,dr4 ,kellogg1 den bekjendte ,lge1 har med ,rette udtalt3 ,skjnheden sidder dybere end paa ,overfladen4 ,dens virkelige ,kilde har snarere sin ,grund i aandelige og moralske ,egenskaber end i rent legemlige ,trk4 ,et ,ansigt1 som skjuler en vrdils ,karakter1 kan aldrig vre vakkert4''' ,en del ,karakter kan aldrig trde frem gjennem et lumsk ,ansigtsudtryk1 hvor lidet end ,naturen har villet tage ,hensyn til1 at det ene skal vre passende for det andet4 ,ansigtet er saa helt og holdent et ,sjlens ,speil1 ja ligefrem et ,gjenskin af ,karakteren1 at denne sidstes ,skjnhed eller ,slethed ikke kan andet end fremtrde lige saa tydeligt som ,haandskriften paa ,vggen i ,profetens ,tid1 og man behver ikke at vre ,profet for at kunne lse den4 ,den tyske ,forfatter ,winchelmann skriver3 ,fuldkommen ,skjnhed kan aldrig findes i et ,ansigt1 hvis det ikke er roligt og frit fra al ,uro1 idetmindste fra alt1 som kan forandre og skjmme de ,trk1 hvoraf ,skjnheden er sammensat4 ,,sjette ,,kapitel4 ,hemmeligheden ved et ,ansigts ,forvandling4 ,at forandre det stadige ,ansigtsudtryk1 som vi saa at sige selv har dannet og baaret i mange ,aar af vort ,liv1 synes ved frste iekast at grndse til det umulige1 ja at vre lige saa forgjves som de taabelige ,filosofers ,strben1 naar de i ,middelalderen bortdslede sin ,tid og sin ,formue med ,forsg paa at opdage ,livselixir4 ,men hvis vi omhyggelig undersger ,lren om ,ansigtets ,forvandling1 vil vi finde1 at den er i fuld ,overensstemmelse med ,fornuft og ,virkelighed4 ,som vi allerede har seet1 er det ,sindstilstanden eller ,sjlen1 som danner og omdanner ,ansigtsudtrykket4 ,dens hemmelighedsfulde ,indflydelse indvirker paa de myge1 letbevgelige ,ansigtsdele1 paa samme ,maade som ,lyset indvirker paa ,fotografens meget mfindtlige og modtagelige ,plade4 ,i ,virkeligheden er ,ansigtet et ,billede1 som viser ,sjlens vanlige ,tanker og nsker4 ,de1 som derfor nsker at faa et vakkert ,ansigtsudtryk1 br frst og fremst anstille en ,undersgelse i sit ,indre for at bringe paa det rene sin vanlige ,tankegang og ,sindsretning1 og saaledes udfinde1 hvad der foraarsager et ubehageligt ,udtryk eller hvad der fremkalder et behageligt4 ,enkelte ,mennesker har triste ,ansigter1 som er en ,frugt af triste ,tanker og mrkt ,sind4 ,disse melankolske og tungsindige ,personer har altid en mrk ,opfatning af alt1 hvad der sker i ,verden2 eller med andre ,ord1 de trkker et ,gardin for ,sjlens ,vindu og stnger saaledes ,solskinnet ude fra sit ,liv4 ,saadanne ,personer br anstrenge sig af sin yderste ,viljekraft for at bryde med denne ,vane2 thi det er ei andet end en saadan4 ,det kan vistnok tage lang ,tid1 fr man kan skaffe sig et lyst og livsfriskt ,syn og ,sind1 men naar det engang er skeet1 vil det komme til at medfre en fuldstndig ,forandring af ,ansigtsudtrykket4 ,mange er de skuffede ,ansigter1 som viser sig1 hvor der er store ,folkemasser samlede1 ,mnd og ,kvinder1 som har begyndt ,livet med stor rgjerrighed1 der aldrig er bleven tilfredsstillet1 og hvori hvert sveget ,haab synes at have efterladt sig et ,spor i ,ansigtet4 ,at oprykke disse ,bitterhedens ,rdder synes at vre vanskeligt1 men ikke umuligt4 ,den bedste ,maade1 hvorpaa det kan ske1 er at begrave det forbigangne med den indevrende ,dags ,arbeide og at glemme ,gaarsdagens ,forhaabninger ved at haabe paa ,morgendagen4 ,endvidere findes der misforniede ,ansigter1 hvis ,eiere bestandig sukker efter ,ting1 som de ikke er i ,besiddelse af1 og som lnges og higer efter noget1 de aldrig kan opnaa eller erholde4 ,men de maa sge paa alle ,maader at stte mere ,pris paa sine nuvrende ,forholde og erindre1 at et nisomt ,sind er mere end et dagligt ,gjstebud4 ,blandt alle ,ansigtstyper finder vi ,reprsentanter for de srgmodige og triste1 de tvre og sure1 de let opirrede1 de smaalige og gjerrige1 de svigefulde1 de bedragerske og de listige1 de haanlige og de stolte4 ,alle disse lidet elskvrdige ,trk1 som tydelig kommer tilsyne i ,ansigtets ,udtryk1 er ,resultatet af1 hvad der har rrt sig inderst i ,sjlen4 ,hvor de forekommer1 findes ingen sand ,skjnhed4--,med ,rette siger den bermte ,forfatter ,washington ,irving3 ,det er den guddommelige ,majestt i vort ,indre1 der gjr1 at guddommelig ,majestt kan fremtrde i det ,ydre4 ,dette er ingen blot og bar henkastet ,ytring1 men en af ,skjnhedens store ,hemmeligheder4 ,kunde vi vel for et ieblik tnke os ,slagmarkernes store ,apostel1 ,florence ,nightingale eller en ,fru ,booth med frastdende ,ansigter1 eller en ,david ,livingstone eller en ,general ,gordon med modbydelige ,ansigtstrk8 ,skjnt vi aldrig har seet disse menneskevenlige og heltemodige ,personers ,ansigter eller maaske ikke engang et ,portrt af dem1 saa staar de dog i vore ,tanker--efter den ,opfatning1 vi har af dem1--med ,ansigter straalende af mhed1 ,tapperhed og delmod4 ,for at omdanne ,ansigtet maa man frst omdanne ,sindet4 ,mod ,nedslagenhed og ,tristhed maa vi fremelske en glad og frydefuld ,aand2 ,tverhed og ,heftighed hos os selv maa vi beseire med ,venlighed og ,ro1 ,freidighed og ,tro paa ,fremgang1 og dertil ved ,selvprvelse i ,frimodighed og ,tilfredshed drive ,surmuleri og idelig ,bekymring paa ,flugt4 ,,syvende ,,kapitel4 ,helbreden i dens ,forhold til ,skjnheden4 ,helbreden er uundvrlig for ,skjnheden2 ja den er ligefrem dens ,forudstning4 ,om ,helbreden tabes1 forsvinder ogsaa ,skjnheden lidt efter lidt4 ,skjnheden br vre en ,frugt af en fuldstndig ,overensstemmelse mellem de tre ,dele af vort ,vsen1 nemlig ,legeme1 ,sjl og ,aand4 ,den vil da ikke mangle den ,friskhed1 som er en saa vsentlig ,bestanddel af al sand ,ynde og ,skjnhed1 enten nu denne fremtrder i ,rosens ,knop eller paa den unge ,piges rdmende ,kind4 ,der findes vistnok noget1 som betegnes med ,ordet sygelig ,skjnhed1 men det forsvinder med de flygtende ,aar4 ,blivende ,skjnhed maa have sine ,rdder dybt nede i den herlige ,jordbund1 som heder ,helbred og ,sundhed4 ,gladstone har meget trffende ytret herom3 ,skjnheden er ikke en ,tilfldighed1 men den tilhrer vedkommende ,gjenstands ,vsen2 den gjennemtrnger hele ,skabningen1 og hvor eller naar den aftager eller trnges tilbage1 har vi i denne ,omstndighed et ,bevis paa den moralske ,uorden1 som bringer ,forstyrrelse ind i ,verden4 ,formens ,ynde1 ,hudens ,friskhed og inenes ,glands har i ,almindelighed mere at gjre med en virksom ,lever og god ,fordielse end de fleste ,mennesker aner4 ,sygdom er ,hslighed2 ,helbred er ,skjnhed1 siger ,annie ,jannets ,miller4 ,helbreden reguleres af den ,mad1 vi spiser og fordier1 den ,luft1 vi indaander1 den ,hvile og ,svn1 vi nyder4 ,dertil kommer en regelmssig ,overholden af ,sundhedens ,forskrifter4 ,vore ,legemer er vore ,haver1 hvor vor ,vilje er ,gartneren1 siger ,shakespeare1 ,englands uddelige ,digter4 ,helbreden1--skriver ,dr4 ,nichols i sin populre ,bog om ,menneskets ,fysiologi1--er en ,tilstand af fuldkommen ,udvikling1 en harmonisk ,vxt og ,sammenfining af ,del efter ,del1 ,organ efter ,organ1 hvor intet er forkrblet og heller intet for overdrevet stort4 ,heri ligger ,fuldkommenheden1 naar der sprges om ,symmetri og ,skjnhed1 som igjen ikke er noget andet end ,resultatet af ,helhed og ,helbred4 ,thi det kan paavises1 at ,formerne og ,proportionerne hos ,menneskene og de hierestaaende1 nyttige ,dyr1 ogsaa er de skjnneste4 ,naar hvert ,ben har den bedste ,form og ,strrelse1 er der fuldkommen ,proportion4 ,naar enhver ,muskel har sin tilbrlige ,udvikling med den rette ,mngde af ,fedtstoffe i ,cellevvene1 finder vi den hieste ,formskjnhed2 naar ,hudens ,beskaffenhed er finest1 ,blodomlbet kraftigst og selve ,blodet renest1 fremtrder ogsaa ,ansigtets ,gld1 ,glans1 ,farve og ,tiltrkning bedst4 ,skjnheden er derfor mere et ,tegn paa ,helbred2 thi den er et ,udtryk for sidstnvntes ,tilstedevrelse4 ,fuldkommen ,skjnhed kan alene naaes og vedligeholdes ved fuldkommen ,helbred4 ,begrndset ,skjnhed1 henvisnende ,skjnhed1 aftagende ,skjnhed falder sammen med begrndset1 henvisnende og aftagende ,helbred1 men den er utilfredsstillende og tung4 ,kunstnere og ,digtere forestiller sig ,skjnheden straalende af ,sundhed1 og kan ikke adskille disse ,idealer4 ,ingen ,maler eller ,billedhugger vilde kunne fremstille en ,venus1 en ,diana eller en ,hebe anderledes end som den personificerede ,sundhed og derfor skjnne og livfulde4 ,,ottende ,,kapitel4 ,skjnhedens ,forgjngelighed og ,aarsagerne dertil4 ,skjnhedens ,omveksling er mere slaaende i enkelte ,personers ,ansigter end i andres4 ,mennesker med nervst ,temperament er mere udsat for den ydre og indre ,indflydelse1 som i ,almindelighed fremkalder de forskjellige ,forandringer i ,ansigtsudtrykket4-- ,blandt de ,ting1 som gjerne vil bekjmpe ,skjnheden og berve den dens ,tiltrkning1 er ,veirforholdene1 ,forandringer i ,temperaturen og andre fra ,luft- og klimatiske ,forholde stammende ,indflydelser2 endvidere saadanne skadelige ,foreteelser som urigtig ,dit1 ,svnlshed1 ,grmmelse1 ngstelse og ,vrede4 ,alle disse ,forholde skal senere blive behandlede4 ,der findes enkelte ,personer1 som altid ser bedre ud1 naar vi mder dem ude i det ,frie end naar vi er sammen med dem indendrs2 medens atter andre viser et fordelagtigere ,udseende i det afdmpede ,lys i et lukket ,vrelse4 ,ligesaa findes der enkelte1 som viser sig mere til sin ,fordel tidligt om ,morgenen end lngere frem paa ,dagen2 men paa den anden ,side kommer ogsaa ,modstningen frem hos andre ,personer1 saa de lig ,sankt ,hansormen lyser vakrest i ,mrke4 ,skjnhedens ,foranderlighed er meget mrkvrdig ogsaa i en anden ,henseende4 ,hos mange ,personer ser den venstre ,halvdel af ,ansigtet bedre ud end den hire4 ,denne ,opdagelse gjordes frst af ,kineserne4 ,sandheden af denne besynderlige ,paastand kan man let kontrollere ved at undersge et ,dusin ,ansigter4 ,det paastaaes1 at ,skuespillere og ,sangere1 idet hele taget ,folk1 som ofte staar ,ansigt til ,ansigt med et strre ,publikum uvilkaarlig vender sig halvt til hire1 naar de nsker at gjre ,indtryk paa sine ,tilhrere4 ,,niende ,,kapitel4 ,ditens ,indflydelse paa ,udseendet4 ,vor daglige ,mad og ,drikke har meget at gjre med ,helbred og ,sundhed1 med ,skjnheden og ,ansigtsudtrykket4 ,stordere er aldrig store ,tnkere og har derfor sjelden et aandfuldt eller klogt ,udseende4 ,personer1 hvis ,mad hovedsagelig bestaar af ,kjd1 udvikler i ,almindelighed mere den dyriske1 sterkt sanselige end den aandelige ,side af sin ,natur4 ,dette har igjen til ,flge en vis ,grovhed i ,trkkene4 ,paa den anden ,side gjr fuldstndig ,vegetarianisme let ,ansigtet udtrykslst4 ,dog mere slaaende end alt andet er den ,virkning1 som umaadelig ,nydelse af strke ,drikke har paa ,ansigtet4 ,hvor kan det ikke forandre et fint og skjnt ,ansigt og gjre det yderst grovt1 ja saa frastdende1 at det vkker ,modbydelighed4 ,indflydelsen af forskjellige ,fdemidler paa ,ansigtsudtrykket vil blive behandlet og paavist i de ,afsnit1 som angaar ,ditens ,forhold til ,helbreden4 ,professor ,kirk siger3 ,ansigtet er bogstavelig formet af den ,fde1 hvormed ,maven forsynes4 ,der er ingen ,tvil om1 at ikke ogsaa andre ,ting1 som for ,eksempel den ,luft1 vi indaander1 bidrager til at forme vore ,ansigter2 men ,mad og ,drikke udgjr dog hovedsagelig det ,materiale og ,stof1 hvoraf de eiendommelige ,trk i vore ,ansigter er sammensatte4 ,hvis ,fden er uheldig for sit ,formaal1 er det ikke let at forstaa1 hvordan ,former og ,trk skulde blive fint byggede4 ,der har vi for ,eksempel det fine ,vv i iet1 dette ,organ1 som jo i saa hi ,grad giver ,ansigtet dets ,udtryksfuldhed4--,der fordres passende ,stof for at dette ,cellevv skal vedligeholdes i nogenlunde god ,orden4 ,selv om man bestryger ,ansigtet med al ,verdens ,skjnhedsmidler1 men ikke giver nie ,agt paa de ,stoffe og ,fdemidler1 hvoraf ,ansigtet fremstaar og dannes1 kommer man aldrig til at faa et friskt ,udseende4 ,man maa passe og vrne de ,organer1 ved hvis ,virksomhed ,nringsstoffene skal beredes for ,ansigtsdannelsen4 ,hvis disse ,organer paa en eller anden ,maade bliver forsmte og saaledes taber ,evnen til at omdanne ,fden i en for ,fordielsen passende ,form1 kan intet ydre ,middel skjnke nogen et friskt og sundt ,udseende4 ,,anden ,,del4 ,huden og ,ansigtsfarven4 ,,tiende ,,kapitel4 ,hudens eiendommelige ,beskaffenhed4 ,huden bestaar af tvende adskilte ,lag1 hvoraf det yderste kaldes ,overhuden og det inderste ,lderhuden eller den egentlige ,hud4 ,som vi alle utvilsomt kjender af smertelig ,erfaring1 er ,huden rigelig forsynet med ,blodkar og ,nerver1 hvorigjennem ,flelsen af ,berring1 ,smerte1 ,varme1 ,kulde1 ,tryk og lignende fornemmes4 ,den er ogsaa i ,lighed med ,lungerne og ,nyrerne et blodrensende ,organ1 og dens forunderlige ,forretninger udfres gjennem et stort ,antal smaa ,porer1 som man kan sammenligne med ,aflbsrr1 hvis sammenlagte ,lngde udgjr omkring #d norsk ,mil2 denne ,angivelse er fremkommen efter den engelske ,videnskabsmand1 ,sir ,erasmus ,wilsons ,beregning4--,nvnte fremragende ,hudspecialist grundede sin mrkvrdige ,beregning paa den ,omstndighed1 at man kan anslaa #bhjj ,porer gjennemsnitlig paa en engelsk ,kvudrattommes eller #be1d mm4 ,hud4 ,beregnes endvidere ,lngden af hver ,pore til ,tomme1 bliver den sammenlagte ,lngde af ,porer eller ,rr paa hver ,kvadrattomme paa ,legemet #gjj ,tommer4 ,antallet ,kvadrattommer paa et middelstort ,menneskes ,ydre udgjr omtrent #bejj1 og ,porernes ,antal flgelig #g1jjj1jjj2 ,lngden af ,uddunstningsrrene angivne i engelske ,tommer er #a1gej1jjj1 det vil sige #ade1hcc engelske ,fod eller omtrent #de1jjj ,meter1 hvilke som bekjendt gjr #de ,kilometer eller #d og en halv ,sjmil4 ,,ellevte ,,kapitel4 ,hudens ,forhold til ,helbred og ,skjnhed4 ,huden er et af ,legemets vigtigste ,organer1 og de indviklede ,funktioner1 som den udfrer1 er uundgaaelig ndvendige for vor ,tilvrelse4 ,hverken ,maven1 ,leveren eller endog ,hjernen er saa ndvendig for vor ,tilvrelse som ,huden4 ,mennesket kan leve en ,uge1 ja lngere endnu uden ,fde1 og ,leveren kan i flere ,dgn ganske ophre med sit ,arbeide1 inden ,dden indtrder2 men om ,hudens ,virksomhed ophrer eller standser1 paaflger ,dden nogle ,timer efter4 ,da ,leo den tiende besteg ,pavestolen i ,rom1 foranstaltedes en stor ,procession gjennem ,byen ,florentz' ,gader4 ,ved denne ,anledning blev et ,barns ,legeme belagt med ,bladguld1 i den ,hensigt at billedgjre ,guldalderen eller den gyldne ,tid1 som nu skulde oprinde4 ,til ,deltagernes og ,tilskuernes store ,rdsel dde ,barnet et ,par ,timer efter i frygtelige ,krampetrkninger4 ,den ulykkelige ,hndelse skrev sig helt naturlig deraf1 at ,hudens ,porer var blevet tilstoppet1 hvorved ,uddunstningerne hindredes4 ,naar vi forsmmer at holde ,huden ren og ,porerne aabne ved ,bad og ,bevgelse1 tilstopper vi de fem og firti ,kilometer ,aflbsrr1 som blev omtalt i foregaaende ,kapitel4 ,dette kan naturligvis ikke ske ustraffet2 ,usundhed og daarlig ,helbred indfinder sig da som en naturlig ,flge1 ja man bliver endog udsat for farlige ,sygdomme4 ,hudens ,hvidhed eller ,gjennemsigtighed og dens ,farve er altid bleven anseet som ndvendige ,betingelser for ,skjnhed4--,hvor fintformede end ,ansigtstrkkene kan vre1 synes dog al ,tiltrkning at vre borte1 hvis ,huden er gul eller har en sygelig ,farve4 ,skjnheden forsvinder ogsaa mere eller mindre1 hvis ,huden er besvret af ,finner1 ,bylder1 ,rynker eller ,fregner4--,hudens ,beskaffenhed og ,tilstand bestemmer ,ansigtsfarven1 og denne indvirker paa sin ,side i hi ,grad paa ,ansigtets ,skjnhed4 ,hvem har vel nogensinde seet et stygt eller frastdende ,ansigt i ,besiddelse af en god og frisk ,farve8 ,man trffer naturligvis hver ,dag ,ansigter med skjr ,hud og rde ,kinder2 og de er altid behagelige at se paa4 ,det ligger i det enkelte ,menneskes ,magt at vrne om dette vigtige ,organ1 ,huden4 ,de1 som vil vinde og erholde ,skjnhed1 maa stadig have sin ,opmrksomhed henvendt paa den4 ,,tolvte ,,kapitel4 ,sindsbevgelsernes ,indflydelse paa ,huden4 ,det er et ganske eiendommeligt ,forhold1 at enkelte ,sindsbevgelser angriber ,huden og dens ,funktioner paa samme ,maade som en ,forkjlelse4 ,nedbrydende ,lidelser1 ,sorg eller ,frygt1 formindsker ,luftvekslingen i ,lungerne og ,tilstrmningen af ,aareblod1 hvilket selvflgelig gjr ,ansigtet blegt1 forhindrer ,uddunstningen og gjr de i ,huden liggende ,nervers ,virksomhed meget svag4--,vrede og andre heftige ,lidenskaber sger ,luftvekslingen og ,blodtilstrmningen paa ,hudens ,overflade1 hvorved den ,rdme og ,spnding i ,ansigtet foraarsages1 der er et saa fremtrdende ,kjendetegn paa en ophidset ,sindstilstand4 ,sindsbevgelsernes ,indvirkning paa ,huden er ofte saa stor1 at den fremkalder ,sygdom4 ,lgen ,cazenave gjr ved ,opregningen af ,hudsygdomme den ,bemrkning1 at strke ,sindsbevgelser1 og i ,srdeleshed ,sorg1 udver en mrkelig ,indflydelse4 ,naar han nvner ,impetigo1 den latinske ,benvnelse paa en ,slags ,hudsygdom1 siger han1 at ,sorg og ,frygt undertiden foraarsager denne ,sygdom4 ,en anden ,authoritet1 ,dr4 ,bateman1 omtaler to ,tilflder af nvnte ,sygdom1 ,impetigo1 som fremkaldtes ved strke ,sindsbevgelser4 ,wilkinson udtaler om ,huden3 ,der ifrer ,kjrligheden sig den himmelske ,morgenrdme1 som er dens rette ,farvetone2 der rdmer den blyge ,uskyld4 ,der sammenhober ,hadet sin blege ,ondskab1 ,misundelsen henter frem sin grnne ,galde1 ,vreden indhyller sig i ,mrke og ,fortvilelsen i ,ddens askegraa ,farver4 ,hykleriet laaner ofte ,dragt af de nvnte ,foreteelser1 men den virkelige ,tilstand formaar ikke i ,lngden at skjule sig1 men giver sig klarlig tilkjende gjennem ,hudens og dens ,farvers ,omveksling og ,forandring4 ,med faa ,ord sagt3 ,den menneskelige ,natur kan i hele sin ,sammenstning lade sig efterspore og paavise i ,hudens uendelige ,omskiftelser4 ,,trettende ,,kapitel4 ,varmens1 ,kuldens og vekslende ,veirlags ,indflydelse paa ,huden4 ,strk ,hede ved direkte ,paavirkning af ,solstraalerne br man altid undgaa at udstte sig for1 srlig hvis man stter ,pris paa en skjr og fin ,hud og ,ansigtsfarve4 ,under ,indflydelse af brndende ,sol faar ,huden lettelig ,antydning til at blive grov og tr samt ikke saa sjelden brun eller fregnet4 ,hvad ,kulden angaar1 er dens frste ,virkning af hemmende ,art4 ,en ,sammentrkning finder ,sted og flgelig slippes en mindre ,mngde ,blod end vanlig hen til ,haarkarene2 ligeledes indtrder der en ,formindskelse af ,blodtillbet til de dybere beliggende ,dele1 der er lngst fjernet fra ,varmens og ,livets store ,midtpunkt1 hvilket atter fremkalder denne ,slappelse i ,muskelsystemet1 som vi alle kjender4 ,men disse ,virkninger er dog blot forbigaaende2 et ,tilbageslag indtrder i ,systemet1 hvorunder den ,blodstrm1 som standset1 i ,almindelighed vender tilbage med strre ,kraft4--,dette bevirker i ,huden den friske og rdblomstrende ,farve1 som saa mange ,personer faar en kold ,vinterdag efter en god ,spadsertur i frisk ,luft4 ,i trt ,veir er ,kulden blot sund for friske ,personer1 isr hvis de er i megen ,bevgelse4 ,men fugtig ,luft har derimod en ganske anden ,indflydelse paa ,legemet4 ,da dette er modtagelig for ,fugtighed1 opsuger det denne i store ,mngder1 og ,legemet tiltager i ,vgt4 ,huden lider overordentlig meget af dens ,indvirkning1 hvad man har ,anledning til at se paa deres ,hudfarve1 som bor i ,holland4 ,fugtig ,kulde er det mest usunde og helbredfarlige af alt ,veir1 og er skadelige for baade gamle og unge4 ,hvad ,temperaturforandringens ,indflydelse paa ,huden angaar1 da er en hurtig ,overgang eller ,forandring meget farlig4 ,forandring fra ,kulde til ,hede er1 som de fleste ved1 ikke saa farlig som fra ,hede til ,kulde2 thi den sidstnvnte er tilbielig til at undertrykke ,hudens ,afsondringsfunktioner og derved fremkalde ,inflamation i ,nsehinden1 ,halsen o4 s4 v4 ,temperaturforandringer1 som fremkaldes paa kunstig ,maade1 for ,exempel ved at gaa ud i kold ,natteluft fra et varmt ,rum1 br man vre yderst forsigtig med4 ,de er i ,virkeligheden meget skadeligere end naturlige ,forandringer i ,veiret4 ,en ,person1 som til ,stadighed snart er udsat for ,hede1 snart for ,kulde1 snart for ,fugtighed og snart for tr ,luft1 faar enten en seig ,underhud eller stadig ,udslet4-- ,,fjortende ,,kapitel4 ,daarlig ,ansigtsfarve1 dens ,aarsag og ,midler derimod4 ,daarlig ,ansigtsfarve og ,hud er i ,regelen ,flgen af1 at man har forsmt eller overtraadt ,sundhedens ,forskrifter1 disse smaa ,love1 som for mange synes saa ubehagelige1 men i ,virkeligheden er af den allerstrste ,vgt for vor ,helbred og ,velvre4 ,upassende ,fde1 uregelmssige ,vaner1 uren ,luft1 megen ,nattevaagen og ,foragt for ,motion er altsammen noget1 som ver en skadelig ,indflydelse paa ,helbreden og ,ansigtets ,farve og ,hud4 ,der er et gammelt ,ordsprog1 som siger1 at man bliver grn af ,misundelse1 hvad der naturligvis er ,overdrivelse1 ,men det er sikkert1 at ,personer bliver blege og udtrede af ,skuffelse1 ,sorg og ngstelse1 og at en stadig ,uro fremkalder ,rynker4 ,en slap og sygelig ,farve finder man ofte hos ,mennesker1 der lider af daarlig ,fordielse4 ,grundaarsagen er ofte for meget ,mad eller den ,vane at spise og drikke ufordielige ,sager4 ,den sygelige ,hudfarve kan ogsaa skrive sig fra trg ,virksomhed i ,leveren4 ,de fleste brer selv ,ansvaret for1 at ,leveren er i ,uorden1 skjnt de stadig beklager sig over dette ,organ4 ,sund ,fde1 regelmssige enkle ,maaltider med megen ,luft og ,bevgelse er et ,lgemiddel1 som sjelden forfeiler sin ,virkning3 ,det baade forebygger ,sygdom og helbreder den4 ,bleg ,ansigtsfarve og hvide ,lber er ofte ,tegn paa almindelig ,svaghed4 ,det kan vre1 at der ikke viser sig nogen srlig legemlig ,krafteslshed1 men ikke desto mindre mangler ,systemet den ,spnstighed1 som betegner fuldkommen ,helbred4 ,ofte ligger ,feilen i ,blodmangel1 som igjen har sin ,grund i en eller anden af flgende ,aarsager3 ,utilstrkkelig ,ernring og ,mangel paa sund ,fde eller ,syre1 udsvvende ,liv eller for store ,krav paa ,nerverne og ,hjernen ved ,overdrivelse paa mange ,omraader1 ,overarbeide og ,nattevaagen2 ,tab af ,blod eller anden i ,legemet cirkulerende ,vdske1 der danner en ndvendig ,bestanddel af dets ,krafttilfrsel4 ,under saadanne ,omstndigheder maa man vrne om ,legemets ,helbredstilstand i sin ,almindelighed og flge en sund ,levemaade1 frend ,huden paany kan gjenvinde sin ,friskhed4 ,,femtende ,,kapitel4 ,en for ,huden og ,ansigtsfarven skadelig ,dit4 ,alle1 der nsker at erhverve vakker og frisk ,hudfarve1 br1 som allerede antydet1 vre nieregnende med hvad de spiser og drikker4 ,dette vil maaske ndvenddiggjre en ,smule daglig ,selvforngtelse1 men de1 som ivrkstter den1 bliver mere end belnnede ved de snart opnaaede ,virkninger4 ,for det frste er det klogt at opgive ,nydelsen af ,the og ,kaffe2 thi begge er skadelige for en god ,hudfarve4 ,the er en af de mest almindelige ,aarsager til daarlig ,fordielse1 og naar ,kaffe drikkes i strre ,portioner1 fremkalder den ofte ,bleghed1 og paaskynder ,forstyrrelser i ,organismen hos ,personer af nervst ,temperament4--,alkoholholdige og berusende ,drikke br ogsaa undgaaes af dem1 der nsker at beholde en frisk ,farve og en ren og skjr ,hud4 ,isrdeleshed er strke ,vine og maltholdige ,drikke skadelige4 ,alle stivelsesagtige ,fdemidler1 ikke mindst ,brd1 br fortres med ,langsomhed og ,maade4 ,smr og fede ,sager br ogsaa anvendes sparsomt1 eftersom de ofte er ,aarsag i1 at ,huden faar et smudsigt og daarligt ,udseende og ikke sjelden fremkalder ,finner og ,udslet4 ,sukker1 ,sylteti og henkogte ,sager br ligeledes nydes med ,maade4 ,agurker1 ,pickles1 ,eddik saavelsom alle syrlige ,fdemidler og ,krydderier maa helt undgaaes4 ,i et ,opst af ,dr4 ,s4 ,rowbatham1 en fremragende ,lge i ,manchester1 finder vi flgende interessante ,uttalelse3 ,personer med dsigt1 slapt og ofte ligblegt ,udseende1 med grov1 sprukken ,hud1 ,personer1 som er magre og knoklede og stadig besvrede med snart en1 snart en anden ,sygdom1 har jeg altid fundet forslugne paa haard og grov ,kost som ,brd1 ,puddinger1 ,paier1 indbagte ,sager og ,melspiser i sin ,almindelighed4 ,jeg vil ikke paastaa1 at disse ,mennesker aldrig spiser andet2 thi de er i ,almindelighed ,yndere af al ,slags kraftig ,kost1 men jeg mener1 at ,brd og ,bagvrk1 bestaaende af ,havre og andet ,slags ,gryn danner deres fornemste ,nring4 ,det samme kan siges om dem1 som er besvrede af daarlige ,tnder1 ,saar1 ,finner og alt ,slags ,udslet1 og som let faar ,forkjlelse1 ,hovedpine o4 s4 v4 ,srlig er dette ogsaa ,tilfldet med dem1 som lider af ,forstoppelse1 fordi mange skadelige ,stoffe derved tilbageholdes i ,legemet1 hvilke ellers skulde afsondres4 ,mennesker derimod1 som har et friskt og frodigt ,udseende1 klar og gjennemsigtig ,hud1 som er fyldige og sjelden besvres af ,sygdom1 men er livlige og muntre1 har jeg altid fundet begjrlige efter friske ,grnsager1 ,frugt1 ,kjd1 ,fisk1 og alle ,slags sukkerholdige ,stoffe1 men kun lidet lystne paa tyk og fast ,grynmad4 ,,sekstende ,,kapitel4 ,ernring1 som gjr ,hudfarven smuk4 ,sprgsmaalet om hvad man skal spise og drikke1 hvis man giver ,afkald paa saa mange almindelig anvendte ,fdemidler som de i foregaaende ,kapitel nvnte1 vil maaske ved frste ,blik forefalde mangen at vre et vanskeligt ,problem4 ,men ved nrmeste ,eftertanke vil man dog finde1 at der endnu gives et rigt ,forraad af ,nringsmidler1 mere end tilstrkkelige for ,legemets ,behov4 ,kaffe og ,the er ikke de eneste ,drikke1 som kan sttes frem paa vort ,frokost- og ,aftensbord4 ,kakaoen er uskadelig og nrende2 men varmt ,vand er endnu bedre4 ,dette letter i vsentlig ,grad ,fordielsesorganerne deres ,arbeide1 samtidig som det renser ,leveren4 ,det bidrager derfor i hi ,grad til at bevare ,hudfarven frisk og ren4 ,melk passer ogsaa for de fleste ,mennesker og befordrer ,hudens ,bldhed og ,hvidhed4 ,istedetfor alt det ,brd og ,bagvrk og al den stivelsesholdige ,fde1 som man i ,almindelighed stter tillivs1 br man ved hvert ,maaltid spise rigelig ,frugt2 den vre raa eller kogt4 ,den er ,naturens ,medicin1 ja en virkelig ,livseleksir4 ,dersom man spiste mere ,frugt1 vilde man spare mange ,lgeregninger1 og desuden vilde man kunne undvre ,skjnhedsmidler1 der har til ,formaal at skaffe ,huden et tiltalende frisk ,udseende4 ,apelsiner1 bler1 ,druer1 ,bananer1 ,jordbr1 ,rosiner og andre ,frugter renser ,blodet1 styrker ,nervesystemet1 regulerer ,fordielsen og dens ,organer1 samt skjnker ,kinderne ,sundhedens rette ,gld4 ,alt det ,sukker1 vort ,legeme behver1 indeholdes i ,frugt2 hvis vi derfor spiser moden ,frugt1 kan vi gjerne banlyse ,sukkerkoppen fra ,bordet4 ,alle ,slags grnne ,vkster br vi ogsaa spise i stor ,mngde2 dog maa ,poteter1 ,pastinaks1 ,kaalrabi samt ,nper anvendes med ,maade4 ,spinat er fortrffelig baade for ,huden1 ,stofvekslingen og ,leveren2 ja den er endog et godt ,lgemiddel i ,tilflder1 hvor sidstnvnte er angreben4 ,spinat indeholder nemlig store ,mngder ,jern1 som let fordies4 ,kemikeren ,bingo udtaler1 at ,spinat indeholder mere ,jern pr4 ,kvadrattomme end det mest bermte1 jernholdige ,lgemiddel4 ,undgaa altid ,nydelsen af ,flesk1 ,kalvekjd1 ,hummer1 ,krabbe1 sters og alle ,slags ,skaldyr1 hvis ,i vil bevare ,huden frisk og ,ansigtsfarven ren og skjr4 ,,syttende ,,kapitel4 ,almindelige ,regler for ,hudens ,pleie4 ,en af ,hemmelighederne ved en frisk og flgelig god ,hudfarve er ,porernes uhindrede ,virksomhed4 ,denne kan bedst fremkaldes ved hyppige ,bad1 ,indaanding af frisk ,luft og stadig ,bevgelse4 ,undgaa varme og menneskeopfyldte ,vrelser samt hurtige ,temperaturforandringer4 ,at sidde i ,nrheden af en strk ,ild1 er selv om ,vinteren skadelig for ,huden1 da den derved let blir for tr og faar en daarlig ,farve4 ,de1 som bestandig holder sig i ,nrheden af ,varmen1 faar aldrig en fin ,hud eller en gjennemsigtig1 smuk ,ansigtsfarve4 ,vaskevandet er en anden ,ting1 som ofte angriber ,hudfarven4 ,naar det er urent1 kan det ofte vre et ,middel til at fremkalde ,finner og ,kviser1 og hvis det er haardt1 vil det gjerne gjre en god ,hud grov4 ,for al ,vaskning af ,ansigtet og ,renselse af ,legemet er ,regnvand det bedste4 ,hvis saadant ikke kan skaffes tilveie1 er det bra at helde en ,spiseske ,boraks i ,vandkanden hver ,gang den fyldes4 ,med ,hensyn til ,sbe er det ndvendigt1 at man blot benytter de reneste ,sorter4 ,huden skades ofte ved1 at man anvender daarlig og uren ,sbe4 ,strkt farvede og duftende ,sber er i ,almindelighed de mest skadelige4 ,de bedste ,sber skal indeholde ,tjre1 ,havremel eller ,glycerin4 ,enkelte benytter alene ,havremel som ,sbe2 isaafald br det omdannes til en ,deig i ,haanden og siden gnides ud over ,ansigtet4 ,endelig maa de1 der vil bevare sin ,hud frisk1 undgaa at vre lnge oppe ud over ,kvelden4 ,de1 som tilbringer den halve ,nat oppe og sover den bedste ,del af ,dagen1 faar blandt andet som ,straf--en gulbleg1 sygelig ,hudfarve4 ,,attende ,,kapitel4 ,et ,par offentlige ,hemmeligheder4 ,bortset fra de ditiske og sundhedsgavnlige ,regler1 som allerede er antydet1 gives der intet fuldt paalideligt ,middel til stadig at gjre ,huden bld og smuk2 man kjender vistnok mange ,hemmeligheder1 som siges at skulle kunne frembringe ,undervrker1 naar ,talen er om ,skjnhedsmidler4 ,en ,del af disse kan vistnok vre til nogen ,nytte1 naar ,huden er i daarlig ,stand og hurtig trnger et ,botemiddel4 ,talrige er de styrkende ,midler1 som anbefales til udvortes ,brug1 men jeg har liden ,tro paa dem4 ,ja1 adskillige af dem er meget mere skadelige end gavnlige i sine ,virkninger2 isrdeleshed ,eddiktilstninger1 ,tinkturer og ,alunoplsninger4 ,slige ,midler kan vistnok for en ,tid rense ,huden1 men indtrrer og indskrumper den1 naar de benyttes oftere4 ,yderhudens fine ,vv behver den nsten umrkelige1 oljeagtige ,fugtighed1 som fremstaar ved ,uddunstningen4 ,denne forstyrres ved ,anvendelsen af ,tinkturer og saadanne ,sager1 og tidlige ,rynker bliver fr eller senere ,resultatet4 ,det maaske ufarligste ,middel er en ,blanding af ,citronsaft og ,glycerin4 ,de1 der vil benytte dette1 br indgnide ,huden med nogle ,draaber deraf hver ,morgen1 efterat de har vasket sig4--,citronsaften gjr ,huden hvid1 og ,glycerinen gjr den bld4 ,men en en stor ,del af de mest anseede medicinske ,authoriteter er af den ,anskuelse1 at den mest velgjrende ,indvirkning paa ,huden fremkommer ved ,gnidning4 ,dette kan ske ved ,hjlp af en ,frotrbrste eller et grovt ,haandklde4 ,hver ,morgen skal ,ansigtet gnides kraftigt et ,par ,minutter4 ,denne ,fremgangsmaade vil bidrage meget til at holde ,porerne i ,fedtkjertlerne aabne1 og ved at anspore ,hudens ,virksomhed skal den hindre ,dannelsen af ,pletter4 ,en anden ,behandlingsmaade med ,huden for at bevare den1 bifaldt og hyldet af adskillige ,lger1 er at massere 7gnide7 ,huden med den saakaldte ,kjlepomade1 ,coldcream1 der i uforfalsket ,stand skal vre tilberedt uf fineste ,olivenolje4 ,frend man gaar tilsengs om ,aftenen br man indgnide ,ansigtet med nvnte ,pomade eller ,salve1 og br ,gnidningen af ,kinderne ske opover i ,retning af rene2 det som ikke opsuges af ,huden1 kan fjernes med en fin ,linserviet4 ,denne ,behandling siges at skulle kunne nre ,huden og fremkalde jevn ,fyldighed4 ,,nittende ,,kapitel4 ,forskjnnelsesmidler og ,faren ved deres ,anvendelse4 ,anvendelsen af ,forskjnnelsesmidler kan fres tilhage helt til de ldste ,tider4 ,i den gamle grske ,digter ,homers ,bog om ,helten ,oddysseus forekommer en ,skildring af ,heltinden ,penelopes ,toilette1 og deri finder vi ,udtryk1 som ordret oversat lyder3 ,med salvede ,kinder6 ,heraf ser vi altsaa1 at ,skjnhedsmidler allerede paa den ,tid var i ,brug4 ,i det gamle ,testamentes ,beretning om ,dronning ,jesabel lser vi1 at hun sminkede sine ienbryn og smykkede sit ,hoved4 ,den ,skik at sminke ,ansigtet1 endog blandt den mandlige ,slgt1 gik i ,svang blandt ,mederne1 og deres ,konge ,astyages1 7#ehi f4 ,kr471 beskrives som bemalet med ,farve omkring inene1 sminket i ,ansigtet og forsynet med ,paryk4 ,under ,keiser ,neros ,regjering finder vi1 at ,damerne i ,rom tilbragte meget af sin ,tid med at pleie og sminke sine ,ansigter4 ,at farve ,tnderne var dengang ogsaa en meget almindelig ,skik1 som blev iagttaget selv af ,keiserinden4 ,men skjnt ,skjnhedsmidlerne daterer sin ,oprindelse helt fra ,oldtiden1 kan de dog ikke derved bevise sin ,nytte4 ,nsten alle ,kvinder1 som har vret bekjendte for stor ,skjnhed og hvis ungdommelige ,udseende har holdt sig langt over den vanlige ,alder1 har undladt at benytte ,sminke eller andre kunstige ,skjnhedsmidler4 ,sminke tillukker ,hudens ,porer1 som det er yderst ndvendigt at holde aabne1 hvis man vil bevare sin ,hud frisk og vakker4 ,de1 der stter ,pris paa ,helbred og ,skjnhed1 br aldrig gjre ,brug af den4 ,en fremragende ,lge udtaler3 ,jeg har havt ,anledning til at iagttage en hel ,del ,tilflder1 hvor ,udslet har havt sin direkte ,aarsag i ,brugen af den ,sminke og de ,skjnhedsmidler1 som slges i ,butikerne4 ,,tredie ,,del4 ,ansigtets ,feil og ,mangler4 ,,tyvende ,,kapitel4 ,misdannede ,nser og deres ,behandling4 ,nsen er den mest fremstaaende ,del af ,ansigtet1 og hvis den er skjv1 vanskabt eller paa anden ,maade uheldig af ,form og ,udseende1 saa skjmmes hele ,ansigtet deraf4 ,at forandre en ,nses ,form er dog ikke saa vanskeligt1 som man skulde tro2 thi man har opfundet ,instrumenter1 som kaldes ,nsemaskiner4 ,disse er meget enkle ,redskaber og udfrer sit ,arbeide ved at trykke paa ,nsens ,bruskdele4 ,for nogle ,aar siden havde en ,medarbeider i ,philadelphia ,times en ,samtale med en ,lge angaaende ,omdannelsen af ,nser1 og han fik herunder flgende eiendommelige ,oplysninger3 ,nsen er intet andet end et ,stykke ,brusk1 og dens ,form kan let forandres4 ,mange ,mennesker er besvrede med ,nser1 hvis ,form hverken er behagelige for dem selv eller deres ,venner4 ,den franske ,maskine bestaar af en liden ,hylse i to ,dele1 der er forbundne ved et ,led4 ,den er forfrdiget af ,jern og emaljeret1 og dens ,indre har ,form af en fuldt tildannet ,nse af den ,form og ,type1 som tilhrer det ,ansigt1 hvorom der er ,tale4 ,paa denne ,maade kan man faa en grsk eller romersk ,nse1 ,stumpnse eller rnense eller hvilkensomhelst ,form man maatte nske4 ,naar ,instrumentet skal anvendes1 bades ,nsen ved ,sengetid frst med varmt ,vand1 saa den bliver rigtig varm og myg2 derpaa indgnides den med ,glycerin1 ,vasselin1 ,olivenolje eller et andet ,fedtstof4 ,tilslut paasttes ,instrumentet1 og ,siderne trykkes sammen1 hvorpaa det faar sidde i ,fred hele ,natten4 ,det tages af om ,morgenen1 hvorpaa ,nsen vaskes med koldt ,vand4 ,det er i ,begyndelsen noksaa ondt1 men naar ,instrumentet har vret anvendt #b-c ,gange1 er ,smerten forbi4 ,efter en ,maaneds ,tid begynder ,nsen at antage sin nye ,form1 og efter #h a #aj ,ugers ,forlb vil denne vre varig4 ,man har ogsaa i den senere ,tid ved ,operationer kunnet forandre ,nsens ,form4 ,rdhed paa ,nsen er for nogle ,personer ,aarsag til megen ,bekymring4 ,en rd ,nse har dog sjelden noget at gjre med ,alkohol1 skjnt ,afholdstalere undertiden med ,forkjrlighed giver denne ,skylden4 ,nsens ,rdhed har i ,almindelighed mere sin ,grund i hvad man spiser end hvad man drikker4 ,ofte er det ,resultatet af ,fraadseri1 af mgtige og ophidsende ,fdemidlers ,fortring eller overdreven ,brug af ,peber og andre ,krydderier4 ,dersom ,ondet har sin ,grund i en af disse ,aarsager1 er ,botemidlet klart nok3 ,undgaa sd1 fed og mgtig ,fde1 spis mindre ,kjd og lad ,krydderierne vre4 ,forsag ligeledes ,the1 ,kaffe og alle alkoholiske ,drikke4 ,en anden ,aarsag til rd ,nse kan for ,damers ,vedkommende vre1 at man snrer sig for haardt4 ,,enogtyvende ,,kapitel4 ,udstaaende ren og deres ,behandling4 ren1 som staar ud i mere eller mindre ,grad1 er mildest talt ingen ,prydelse4 ,denne ,feil br behandles medens man er ung1 thi det er da forholdsvis let1 at faa rene til at antage en naturlig ,stilling4 ,senere i ,livet bliver det visselig vanskeligere at rette paa denne ,lyde1 men umuligt er det dog ikke4 ,et bredt ,bind kan bindes over rene om ,natten1 og kan ligeledes bres en stor ,del af ,dagen uden nogen strre ,uleilighed4 ,denne ,behandlingsmaade skal med ,tiden delvis1 om end ikke helt1 rette ,feilen4 ,man kan ligeledes ad operativ ,vei komme til ,maalet og opnaa et betydeligt sikrere ,resultat4 rets ,skjnhed1 siger ,walker1 er alt for lidet paaagtet4 ,for et vet ie frembyder det stor ,skjnhed eller ,hslighed med ,hensyn til ,form1 ,strrelse og ,stilling4 ,,toogtyvende ,,kapitel4 ,fed ,hud1 tr ,hud og slap ,hud4 ,enkelte ,menneskers ,ansigter ser altid skinnende ud1 visselig ikke paa ,grund af nogen himmelsk ,glands1 men paa ,grund af et vist ubehageligt1 oljet ,udseende4 ,dette skriver sig fra ,overflod paa et fedtagtigt ,stof eller ,serum1 som opstaar ved en sygelig ,virksomhed af ,hudens ,fedtkjertler ,det eneste1 som hjlper herimod1 er en flittig ,brug af ,sbe1 der bidrager til at absorbere den overfldige ,olje i ,huden4 ,jo mere ,alkali ,sben indeholder1 desto bedre opfylder den sin ,hensigt4 ,som en ,modstning til for meget ,fedt i ,huden staar formegen ,trhed4 ,dette skriver sig fra forlidet ,fedtafsondring og forekommer ofte ved daarlig ,fordielse4 ,den bedste ,behandling herimod er at gnide ,huden daglig med ,olivenolje4 ,slaphed i ,huden opstaar ofte derved1 at ,fedtet under ,huden delvis absorberes2 kanhnde er det ogsaa ,resultatet af ,afstning af daarlig organiseret ,fedt4 ,en ,alunoplsning anbefales undertiden for at gjre ,huden tt1 men ,brugen heraf er ikke tilraadelig1 da alle saadanne ,midler efter en ,tids ,brug er skadelige4 ,den bedste ,maade er at lette ,dannelsen af sundt ,fedt4 ,drik ,kakao isteden for ,the og ,melk og tag ind ,levertran4 ,,treogtyvende ,,kapitel4 ,fregner1 ,solbrndthed og ,finner4 ,fregner bestaar af en ,overflod af ,farvestoffet i ,huden1 hvilket optrder i smaa ,flekker4 ,de foraarsages i de fleste ,tilflde deraf1 at ,huden udsttes for ,solen4 ,de1 som har den fineste ,teint1 er mest udsatte for at faa saadanne1 hvilket br vre en ,trst for de ,damer1 som plages af dem4 ,det er ikke almindelig bekjendt1 at der findes to ,slags ,fregner1 nemlig ,sommerfregner og ,vinterfregner4 ,sommerfregnerne opstaar ved ,solens og ,varmens ,indvirkning i ,sommertiden og forsvinder med det varme ,veir2 medens de kolde ,fregner dannes paa alle ,aarets ,tider og er medfdte hos mange ,personer4 ,de1 som har en skjr og blomstrende ,teint1 er lettere udsat for ,fregner end de1 der har en mrkere ,hudfarve4 ,fregner er vanskelige at faa bort1 naar de frst en ,gang har indfundet sig2 det er imidlertid ikke umuligt4 ,der findes mange meget gode ,midler mod ,fregner4 ,det flgende er maaske det bedste3 ,to ,spiseskeer ,citronsaft1 det samme ,kvantum ,vand1 en ,spiseske ,glycerin samt en toppet ,theske ,borax4 ,dette paastryges tre eller fire ,gange om ,dagen1 hvorpaa ,ansigtet efter #ae-bj ,minutters ,forlb trkes med et mygt ,haaneklde4 ,solbrndthed er den mrke ,farve1 som fremkaldes i ,huden ved for strk ,varme1 ved en brndende ,vind eller for skarp ,luft4 ,den er ikke paa langt nr saa styg som ,fregner1 og endel ,ansigter kan ogsaa vinde derved4 ,damer1 som ikke liker ,solbrndthed br bre ,parasol4 ,hvis ,ansigtet kun er lidet solbrndt1 br det hver ,aften vaskes med nysilet ,melk4 ,for strkere ,tilflder har man anbefalet en ,blanding af en ,spiseskeske ,benzotinktur og fem og otti ,gram ,rosenvand4 ,hvad man i ,almindelighed kalder ,hudmark1 er kun en let ,hudsygdom4 ,de angriber sdvanlig ,ansigtet1 ,hagen1 ,skuldrene og ,brystet1 og kan have sin ,grund i for tung ,dit1 ,indaanding af daarlig ,luft eller ,mangel paa ,bevgelse4 ,i ,kirurgiens tidligere ,dage troede man1 at de smaa marklignende ,legemer1 som kan presses frem1 var virkelige1 levende ,parasiter1 men ,mikroskopet har fuldt bevist1 at de er ,ansamlinger af ,fedtstoffe1 som tilstopper de naturlige ,porer4 ,man kan ganske enkelt pirke dem ud1 hvilket kan ske med ,fingerspidserne eller ved at presse en ,urngel over dem4 ,der findes ogsaa et ,instrument1 som er forfrdiget til dette ,brug4 ,inden man forsger denne lille ,operation1 br man udstte ,huden for ,damp flere ,aftener paa ,rad over en ,kande med kogende ,vand4 ,til at forhindre ,dannelsen af saadanne ,forekomster som ,hudmark1 er intet ,middel bedre end en flittig ,brug af god ,sbe og omsorgsfuld ,trkning med et passe grovt ,haandklde4 ,,fireogtyvende ,,kapitel4 ,rynker4 ,der gives mange ,grunde til ,dannelsen af ,rynker1 af hvilke den fornemste er den tiltagende ,alder4 ,longfellow siger poetisk3 ,aarene har som ,fugle snket sig ned for at drikke ,glandsen af hendes ine1 og har efterladt sig ,spor ved ,bredden4 ,den fysiologiske ,forklaring paa disse ,ansigtslinjer er den1 at i samme ,grad som ,alderen skrider frem1 bliver ,fedtet under ,huden absorberet1 hvorfor ,yderhuden bliver slap og danner ,rynker4 ,bibehold af naturligt ,fedt maa derfor forebygge ,hudens ,rynkning4 ,rynker optrder ikke sjelden efter en langvarig ,sygdom og forsvinder1 naar ,helbreden vender tilbage og ,kinderne atter antager sin naturlige ,fylde4 ,hvad angaar de fortidlige ,rynker1 som undertiden indtrder efter ,trediveaarsalderen1 saa foraarsages de ofte af ,bekymring1 ,sorg1 ,nedslaaethed og ,sygdom4 ,undertiden kommer de ogsaa af1 at man bor i for varme ,rum4 ,opvarmning med ,gas og ,damp fremskynder ,dannelsen af ,rynker1 forsaavidt man ikke modvirker ,luftens ,trhed ved ,fordampning af ,vand4 ,et udmrket ,botemiddel mod ,rynker er ,anvendelsen af ,coldcream1 som fr er omtalt i ,forbindelse med ,teinten4 ,ansigtet br frst vaskes godt rent med varmt ,vand og derpaa trres med et grovt ,haandklde4 ,medens ,ansigtet endnu er varmt1 tager man lidt ,coldcream og gnider det over ,ansigtet til den er aldeles indgneden4 ,femten ,minutters ,gnidning er ikke formeget4 ,gnid altid i ,retning opad mod rene og ,issen4 ,i ,frankrige er denne ,maade at udslette ,rynker paa1 meget anvendt1 og mange ,damer har dette ,middel at takke for ,muligheden af at modstaa ,tidens ,herjinger4 ,,femogtyvende ,,kapitel4 ,vorter1 ,kopar osv4 ,vorter er smaa1 haarde ,udvkster1 der optrder paa ,yderhuden4 ,de har i ,almindelighed en konisk ,form og sdvanlig en mrkere ,farve end den omgivende ,hud4 ,disse smaa ,tingester vokser meget langsomt og faar sin ,nring fra ,lderhuden over hvilken de ligger4 ,vorter er i ,almindelighed vanprydende1 isrdeleshed naar de stter sig paa fremstaaende ,dele af ,ansigtet4 ,man ser af og til en saadan paa ,nsetippen af en ,dame1 og man maa indrmme1 at den virker alt andet end smukt4 ,behandlingen af ,vorter bestaar1 efter ,sir ,erasmus ,wilson1 i at bortskrabe den trre og haarde ,hud fra ,vortespidsen og saa bestryge denne med en liden ,draabe ,eddiksyre4 ,men man maa vre varsom1 at ikke ,eddiksyren render ned paa den omgivende ,hud hvor den foraarsager ,inflammation og heftig ,smerte ,operationen foretages en eller to ,gange om ,dagen1 og man kan efterhaanden skrabe ,vorten1 indtil ,ondet er helbredet4 ,det ieonde1 som er kjendt under ,navnet ,hordeohun eller ,sti1 er ikke alene mindre pent af ,udseende1 men er ogsaa ofte meget plagsomt4 ,endel ,mennesker faar let ,sti og lider meget1 ved at den optrder saa hyppigt4 ,til ,behandling af dette ,onde forordner mange medecinske ,autoriteter ,anvendelse af ,grd og ,badning med varmt ,vand4 ,men ,dr4 ,louis ,fitzpatrik offentliggjorde engang i det medecinske ,tidsskrift ,lancet en ,artikel om ,sti1 hvori han sagde1 at han efter lang ,erfaring var kommet til1 at det bedste var en ,lokalbehandling med ,jod4 ,denne ,behandling hmmer kraftigt ,stiets ,udvikling1 medens ,grd ofte befordrer den4 ,man br holde ud ielaaget med ,tommel- og ,pegefingeren1 medens man med en liden ,pensel af ,kamelhaar bestryger ,stiet med ,jod4 ,koparrede ,ansigter paatrffes nu forholdsvis sjelden1 takket vre ,vaksinationen i ,forbindelse med de bedre sanitre ,forhold i ,byerne4 ,i vore ,forfdres ,dage derimod1 var det et meget almindeligt ,syn at se ,mennesker1 som var uhyggeligt vansirede af ,kopper4 ,denne ,plage er dog ikke helt og holdent uddrevet1 og man mder undertiden ,mennesker1 som har faaet sit vakre ,udseende delagt af den ubehagelige ,sygdom4 ,ved ,elektrolyse kan man betydelig formindske de stygge ,kopar1 om man end ikke helt og holdent kan udslette dem4 ,men ,operationen er ganske dyr1 da den maa udfres af meget dygtige ,specialister4 ,,seksogtyvende ,,kapitel4 ,generende ,haarvkst4 ,generende ,haarvkst er ofte en ,kilde til megen ,bekymring og ,forargelse hos det smukke ,kjn4 ,skjg er en ,prydelse i ,mandens ,ansigt1 men naar det viser sig i ,kvindens1 opvkker det ikke synderlig ,beundring4 ,de1 som let faar overfldigt ,haar1 br ikke anvende ,sbe i ,ansigtet1 thi altslags ,fedtstof befordrer ,haarvkst4 ,der findes en hel ,del ,haarborttagningsmidler1 men de er som ,regel tsende og som ,flge deraf skadelige for ,huden2 ja nogle er til og med meget giftige4 ,de er derfor ikke anbefalelsesvrdige4 ,maaske er nedenstaaende det mest uskadelige3 ,ulsket ,kalk #djj ,gram ,potaske #fj -- ,svovellever #fj -- ,dette stdes til fint ,mel og opbevares paa en vel korket ,flaske4 ,haaret maa afklippes nr ,huden1 hvorpaa ,pudret paastryges1 opblandet i lidt ,vand4 ,efter to ,minutters ,forlb afskrabes det med en ,trkniv4 ,for dem1 som har ,raad dertil1 er dog ,elektrolysen en meget bedre og virksommere ,metode1 saaledes som berrt i foregaaende ,kapitel4 ,,syvogtyvende ,,kapitel4 ,ond ,aande1 dens ,aarsag og ,behandling4 ,endskjnt ond ,aande ikke er en ,ansigtssygdom1 har den dog stor ,indflydelse paa ,skjnheden4 ,en ,rose kan have et smukt ,udseende1 men hvem vilde bryde sig om den1 hvis den havde en ubehagelig ,lugt4 ,ond ,aande kan opstaa ved en af flgende ,grunde3 ,daarlige ,tnder1 en sygelig ,tilstand i ,mundens1 ,svlgets eller ,mavens ,slimhinder1 ,benforraadnelse i ,mund eller ,nse1 samt ufordiet ,mads ,forbliven i ,maven4 ,dersom den ubehagelige ,lugt beror paa ,mavens ,tilstand1 kan den fjernes ved ,fortring af affrende ,fde4 ,dersom den skriver sig fra en eller anden lokal ,aarsag1 saasom daarlige ,tnder eller en sygelig ,tilstand i ,munden1 kan den formindskes ved ,gurgling4 ,det skal mrkes1 at mange ,menneskers ,aandedrt er ubehageligt1 uden at man kan spore ,aarsagen dertil4 ,hos ,kvinderne er ,aandedrttet ofte daarligt under visse ,perioder1 men dette forsvinder efterhaanden4 ,,fjerde ,,del4 ,haarets ,betydning4 ,,otteogtyvende ,,kapitel4 ,haarets ,sammenstning og ,vkst4 ,den bermte ,fysiolog ,malpighi sammenligner ,haaret1 slig som det vokser paa ,hovedet1 med en ,plante i en ,blomsterpotte4 ,ethvert ,haar paa ,legemet bestaar af et hult ,rr1 som vokser ret ud fra en under ,huden liggende ,haarrod4 ,haarets ,farve afhnger af ,farvestoffe inde i ,rret1 og sin ,glands faar det ved ,afsondring af et oljeagtigt ,stof fra endel smaa ,fedtkjertler omkring ,roden4 ,hver ,flek af ,huden1 med ,undtagelse af ,hndernes ,indside og ,fodsaalerne1 er af ,naturen bestemt til ,haarvkst1 men i de fleste ,tilflde er de saa fine og korte1 at de paa den strste ,del af ,legemet er nsten usynlige4 ,den almindelige ,lngde af et ,kvindehaar varierer mellem #ij og #ajj ,centimeter4 ,sir ,erasmus ,wilson har regnet ud1 at ,haaret vokser halvanden ,linie om ,ugen1 hvilket vil sige omtrent #ag ,centimeter om ,aaret1 saaledes at en ,olding paa otti ,aar har ladet elleve ,meter ,haar falde for ,haarskjrerens ,saks4 ,for niagtig at kunne bestemme ,haarets ,tykkelse har ,sir ,erasmus ,wilson maalt ,diameteren af mere end to tusen ,haarstraa1 som havde tilhrt #cj forskjellige ,personer4 ,paa ,grundlag af disse ,maalinger har han fundet1 at ,tykkelsen varierer mellem #a_/aejj og #a_/djj ,tomme2 de fineste varierer mellem det frste ,maal og #a_/ejj og de groveste mellem #a_/djj og #a_/adj4 ,denne bermte ,hudspecialist har endvidere beregnet1 at der findes #ajjj ,haarstraa paa en ,kvadrattommes ,overflade og #abjjjj paa ,hovedet4 ,et stort ,hoved med tt ,haarvkst kan have lige til #bjjjjj ,haar4 ,,niogtyvende ,,kapitel4 ,haarets ,affalden og ,botemidlet derimod4 ,haarets ,affalden foraarsager ofte ,bekymring hos dets ,eier1 og den ,tanke opstaar let1 at man vil blive skaldet4 ,men i de fleste ,tilflde1 isr hvis det indtrffer tidligt om ,vaaren eller ,hsten1 har man ingen ,grund til at frygte for et stadigt ,tab af ,haar4 ,grunden til at ,haaret falder af1 er at det er for tungt for ,roden4 ,dersom ,haaret faar vokse frit1 opnaar det en vis ,lngde og falder derpaa af1 paa samme ,maade som ,fuglene skifter ,fjr og ,pattedyrene bytter ,pels4 ,de affldte ,haarstraa erstattes af nye1 som vokser ud af de samme ,rdder4 ,selv om ,haaret klippes og holdes passe langt1 indtrder ofte denne ,proces4 ,paa den anden ,side kan ,haarets ,affalden have sin ,grund i1 at ,rdderne faar for lidet ,nring1 hvilket igjen er ,flgen af en eller anden ,hudsygdom1 eller det kan bero paa en almindelig ,svaghedstilstand4 ,naar ,haaret viser ,tilbielighed til at falde af1 er det klogt at lade det klippe af ofte4 ,champonering er ogsaa udmrket til at styrke ,haaret4 ,rdderne egges derved til forhiet ,virksomhed1 da ,blodet derved fres til ,issens ,overflade4 ,et godt ,middel til ,befordring af ,haarvkst er flgende1 der er kjendt under ,navn af ,sir ,erasmus ,wilsons ,oplsning3 ,eau de ,cologne #fj ,gram ,spansk ,fluetinktur #ae -- ,lavendelolje #aj ,draaber ,oplsningen skal gnides ind paa ,hovedet en eller to ,gange om ,dagen i lngere ,tid1 men hvis ,hudlshed indtrder1 maa man ophre dermed nogen ,tid eller foretage ,indgnidningen med strre ,mellemrum4 ,,trettiende ,,kapitel4 ,for tidlig ,skaldethed1 dens ,aarsag1 ,forebyggelse og ,botemiddel4 ,skaldethed har man kaldt en ,civilisationens ,sygdom1 eftersom den aldrig forekommer blandt uciviliserede ,folkeslag4 ,det er en ,eiendommelighed1 at ,mnd lider mere af denne ,sygdom end ,kvinder1 hvilket uden ,tvil kommer af ,ulighed i ,forhold og ,beskjftigelse4 ,en af de fornemste ,grunde hertil er1 at ,mndene brer tunge1 ttsluttende ,hatte4 ,disse trykker paa ,blodkarene og hindrer ,haarrdderne at faa sin rette ,nring4 ,brugen af ,huer kan ogsaa fremkalde en lignende ,virkning1 da de danner en tt ,hovedbedkning1 som ikke ,naturen fordrer1 og derved foraarsages en ,forslapning og ,udtrring af ,haarrdderne4 ,en anden ,grund til ,skaldethed er stadigt ,ophold i for varme og af ,gas oplyste ,rum4 ,andre vigtige ,faktorer ved ,haarets for tidlige ,affalden er ,sindsuro1 for megen ngstelse1 overdreven ,lsning1 ,lidenskaber og ,sorg4 ,foruden alle disse ,grunde til ,haarets ,affalden kan mange andre nvnes1 saasom ,uorden i ,maven1 almindelig ,svaghed1 ,flas1 stadig ,tobaksrgning1 strke ,drikke1 ,nattevaagen og uregelmssige ,vaner4 ,der findes uheldigvis ingen ,hjlpemidler for ,skaldethed1 som kommer af at ,haarrdderne er blevet delagte1 hvilket i ,almindelighed er ,tilfldet med alderstegne ,personer4 ,men om ,haartabet indtrder i tidligere ,aar1 behver man ikke at fortvile1 hvis man anvender rigtig ,behandling4 ,hvis ,ondet har sin ,grund i nogen af de fr omtalte ,forhold1 maa disse forandres4 ,hvis den1 som lider af ,haaraffald1 har en svag ,helse1 kan han med ,fordel tage ,levertran eller en ,oplsning af ,jern og ,kinin4 ,til udvortes ,brug er efter min ,erfaring en ,oplsning af ,parafin srdeles velgjrende1 og er ofte blevet anvendt med ,fordel1 naar alle andre ,midler har slaaet feil4 ,oplsningen bestaar af3 ,parafinolje #a ,deciliter ,lavendelolje #aj ,draaber ,spansk ,fluetinktur #g ,gram ,oplsningen maa fr den anvendes ristes godt1 og lidt af den gnides ind i ,haarrdderne hver ,morgen og ,aften4 ,den bermte pastor ,john ,wesley forordnede at gnide den skaldede ,del af ,hovedet hver ,morgen og ,aften med en raa spansk ,lg1 indtil ,huden bliver rd1 samt derpaa bestryge ,stedet med lidt ,honning4 ,jeg har imidlertid ikke kjendt nogen1 som har havt ,mod til at prve ,kuren4 ,,enogtrettiende ,,kapitel4 ,for tidlig ,graasprngthed1 dens ,aarsager1 ,forebyggelse og ,botemiddel ,vore ,forfdres ,haar graanede frst i en langt fremskreden ,alder1 medens det nutildags slet ikke er usdvanligt at se middelaldrende1 ja til og med unge ,personer med ,slvtraade i ,haaret4 ,fortidligt graanende ,haar har i de fleste ,tilflde sin ,oprindelse i en af de ,grunde1 der i foregaaende ,kapitel angives for fortidlig ,skaldethed4 ,aandelig ,anstrengelse i ,forbindelse med et stillesiddende ,liv er maaske det1 som mest bidrager til at gjre ,haaret hvidt4 ,undertiden kan man ogsaa spore en lokal ,aarsag1 for ,eksempel ,flas eller ,nevralgi1 hvorved ,feilen ligger i de ,nerver1 som behersker ,nringsprocessen4 ,enkelte ,mennesker 7de saakaldte ,albinos7 er hvide fra ,fdslen af1 hvilket har sin ,grund i ,mangel paa ,farvestof i ,haaret4 ,en heftig ,sygdom kan undertiden gjre1 at ,haaret bliver graat1 men under saadanne ,omstndigheder hnder det ofte1 at ,farven vender tilbage igjen med fuld ,helbredelse4 ,der findes mange paalidelige ,eksempler paa1 at ,haaret er blevet hvidt paa ,grund af strk ,frygt eller ,sorg4 ,et slaaende ,eksempel herpaa er fortalt om en oprrsk ,sepoy i den indiske ,hr1 som blev taget tilfange og fremfrt for at underkastes ,forhr4 ,fortllingen lyder saaledes3 ,bervet sin ,uniform og fuldstndig ngen omringedes han af ,soldaterne1 og blev da frst opmrksom paa sin farlige ,stilling4 ,han skjalv voldsomt1 ,skrk og ,fortvilelse stod malet i hans ,ansigt1 og endskjnt han besvarede de ,sprgsmaal1 som rettedes til ham1 syntes han ligesom bedvet af ,frygt4 ,i ,lbet af en halv ,time1 medens alles ine var rettede paa ham1 blev hans ,haar graat2 det havde ved hans ,indtrden vret kulsort4 ,de ,omkringstaaendes ,opmrksomhed fstedes frst derpaa af den ,sergeant1 under hvis ,opsigt han var1 og som raabte3 ,han graaner6 ,og langsomt1 men sikkert foregik ,forandringen for alles ine1 indtil den i ,lbet af en halv ,time var fuldstndig4 ,det er overfldigt at sige1 at fortidlig ,graasprngthed bedst forhindres ved at undgaa de ,indflydelser1 som foraarsager den4 ,de1 som finder at deres ,haar begynder at vise ,tegn til ,graasprngthed1 vil finde1 at den fr beskrevne ,parafinoplsning er meget nyttig ved at hjlpe ,haarkarrene at afsondre det ndvendige ,farvestof4 ,i de fleste ,tilflde vil man fuldstndig helbredes derved4 ,,toogtrettiende ,,kapitel4 ,flas1 dets ,aarsag og ,behandling4 ,mange ,mennesker plages af en ,ubehagelighed1 der er kjendt under ,navnet ,flas4 ,den karakteriseres af1 at ,hovedet stadig er bedkket af fine1 hvide1 glindsende ,skjl1 som ved ,kjmning eller ,brstning af ,haaret falder ned paa ,klderne4 ,undertiden optrder denne ,tilstand paa ,nsen og ,kinderne ligesaameget som paa ,hovedet4 ,forekomsten kan have sin ,grund i ,uorden i ,fedtkjertlerne1 i flere ,slags ,eksem1 ,udslet eller lignende ,ting4 ,i ,tilflde af1 at ,flasset ophober sig1 foraarsager megen ,kjmning stort ,tab af ,haar4 ,ofte hnder det ogsaa1 at ,haaret bliver trt1 glandslst eller til og med graat4 ,et nyttigt ,middel er en eller et ,par ,gange i ,ugen at vaske ,haaret med en ,oplsning af #ae ,gram ,boraks i en halv ,liter ,kamfervand4 ,en anden ,oplsning er #ae ,gram ,jernvinsten i en halv ,liter lunkent ,vand4 ,,treogtrettiende ,,kapitel4 ,haarets ,pleie i ,almindelighed4 ,skjnhed hos ,mand eller ,kvinde er en ,gave fra ,gud1 siger ,sir ,w4 ,duvenant2 men den hieste ,skjnhed er ,haaret1 uden hvilket der ikke findes nogen fuldkommen ,skjnhed4 ,de1 som af ,naturen er blevet velsignet med et vakkert ,haar1 br pleie det med den yderste ,omsorg1 thi den ypperste ,haarvkst kan formindskes eller helt og holdent tabes paa kort ,tid ved urigtig ,behandling eller mangelfuld ,pleie4 ,for at gjre ,haaret strkt og friskt1 br man ofte vaske det med varmt ,vand1 gnide ,haarbunden godt og trke ,haaret godt efterpaa4 ,en velgjrende ,virkning har det at brste ,haaret en fem ,minutters ,tid hver ,morgen ,denne enkle ,behandling stimulerer ,rdderne1 befordrer ,vksten og gjr ,haaret mygt og glindsende4 ,man br anvende en stor ,brste med langt ,haar1 men en1 som hverken er for stiv eller for myg4 ,dersom ,haaret skal holdes i god ,stand1 maa det klippes periodisk og aldrig tillades at vokse over en vis ,lngde4 ,jo kortere ,haaret holdes1 jo strkere bliver det2 de som har trt ,haar kan ikke bruge noget bedre ,middel end lidt ,olivenolje1 der er meget sundere end de almindelige ,pomader1 som gaar i ,handelen4 ,lad aldrig ,haaret svides i ,toppen4 ,denne ,operation er ,parykmagerens ,opfindelse og er kun velgjrende for hans ,kasse1 da der ikke findes nogetsomhelst ,bevis for1 at det gavner ,haaret eller befordrer dets ,vkst4 ,haaret br hverken limes fast til ,hovedet med ,pomade eller brstes ret op1 da begge disse ,metoder er skadelige4 ,,fireogtrettiende ,,kapitel3 ,haarfarvningsmidler og ,faren ved deres ,brug4 ,i en af sine ,sange bebreider ,ovidius sin ,heltinde1 fordi hun har delagt sine silkeblde ,fletninger med giftige ,farver4 ,han udraaber3 ,har jeg ikke sagt dig1 at du skal slutte med at farve dit ,haar8 ,nu har du intet tilbage at farve4 ,og dog var intet skjnnere end dine ,lokker1 som naaede dig til ,knrne1 og som var saa fine1 at du var rd for at kjmme dem4 ,du heldte ,gift over dit eget ,hoved1 og nu skal ,tyskland sende dig ,slavehaar1 og en beseiret ,nation skal forsyne dig med ,krigsudrustning4 ,mange ,personer er frt paa ,vildspor1 og har ligesom denne ,skjnhed brugt ,farver for at forskjnne sit ,haar2 siden har de dog opdaget1 at de netop derved har delagt det4 ,nsten alle ,haarfarvningsmidler1 som gaar i ,handelen1 indeholder ,bly1 og ofte i saa store ,mngder1 at de foraarsager ,blyforgiftning4 ,de1 som stter ,pris paa sine ,lokker1 br derfor undgaa ,farvningsmidler4 ,jeg har hrt ,tale om en ,dame1 som forsgte at stte en vakker gylden ,farve paa ,haaret1 men som til sin store ,skrk opdagede1 at det blev grsgrnt4 ,det eneste ,farvningsmiddel1 der kan anbefales som uskadeligt1 er almindelig ,valndsaft4 ,denne gjr ,haaret mrkebrunt eller sort1 alt efter den ,vandmngde1 den spdes med4 ,en stor ,ubehagelighed ved alle ,haarfarvningsmidler er1 at ,farvningsprocessen maa gjennemgaaes hver ,dag1 hvis ikke den1 der anvender den1 skal gjre sig latterlig for andre4 ,haaret vokser stadigt og hvad der er ,rod idag er ,stamme imorgen4 ,,femogtrettiende ,,kapitel4 ,kunsten at opstte ,haaret kldeligt4 ,haaret er en af ,ansigtets strste ,prydelser4 ,at opstte det saaledes1 at det klder ,ansigtet1 er en ,kunst1 der br studeres af alle1 som nsker at forbedre sit personlige ,udseende4 ,en vis ,arrangering af ,haaret kan vre meget passende for det ene ,ansigt1 medens det kan vre det modsatte for et andet4 ,saaledes br f4 ,eks4 ,damer med stort ,ansigt aldrig drage ,haaret haardt tilbage1 men lade det falde lidt lst rundt ,panden uden dog at vre udstaaende ved ,siden af ,ansigtet4 ,de1 som har lidet ,ansigt eller lav ,pande1 br kjmme ,haaret lst tilbage og vise saa meget som muligt af ,panden2 ligeledes ved ,siderne for at give ,hovedet strst muligt ,udseende4 ,lidt ,eksperimentering vil snart vise1 hvilken ,haaropstning1 der er fordelagtigst4 ,enhver br derfor sge at opstte sit ,haar saaledes1 at det passer til ,ansigtet4 ,,femte ,,del4 ,tndernes ,vrdi4 ,,seksogtrettiende ,,kapitel4 ,tndernes ,anatomi4 ,efter ,naturens almindelige ,ordning har ethvert ,individ to ,st ,tnder4 ,det frste ,st1 der fremtrder i ,barndommen1 holder sig blot nogle ,aar1 og siden kommer det virkelige ,st1 som skal vare hele ,livet igjennem4 ,takket vre de menneskelige ,daarskaber1 kan de dog sjelden fylde sin ,opgave helt4 ,naar ,antallet af ,tnder er fuldt hos et voksent ,menneske udgjr det #cb1 som er ligelig fordelt i begge ,kjver4 ,de har flere forskjellige ,former og har faaet forskjellige ,benvnelser4 ,paa ,forsiden af hver ,kjve sidder fire ,fortnder2 umiddelbart efter disse kommer ientnderne2 endvidere flger siden efter hverandre to mindre ,kindtnder samt bag disse paa hver ,side tre ,jksler1 af hvilke den inderste sdvanligvis kaldes ,visdomstanden4 ,denne ,visdomstand kommer i ,almindelighed saa sent som mellem attende og femogtyvende ,aar4 ,hvad ,bygningen angaar1 bestaar en ,tand af flere ,vv1 der skiller sig fra hverandre i sin kemiske ,sammenstning4 ,tandens ,indre udgjres af en tyk ,bensubstans1 der kaldes ,dentin2 ,roden er bekldt med et ,lag af ,cement1 medens ,kronen er overtrukket med et ,stof af stor ,haardhed1 der kaldes ,emalje1 og som tjener til at beskytte ,tnderne mod ,slitage4 ,inde i selve ,tandlegemet strkker der sig en ,kanal1 der kaldes ,pulpkaviteten4 ,denne indeholder et ,vv1 som er rigt forsynet med ,nerver1 fra hvilke ,smerterne ved ,tandpine har sit ,udspring4 ,,syvogtrettiende ,,kapitel4 ,tnderne og ,skjnheden4 ,tnderne udver stor ,indflydelse paa ,ansigtets ,form1 ,karakter og ,udtryk i ,almindelighed4 ,den ovale ,ansigtsform1 der er ndvendig for den sande ,skjnhed1 hviler meget paa ,dannelsen af ,mund og ,hage1 hvis ,form og ,liv atter dannes af ,kjverne1 som paa sin ,side er afhngig af ,tndernes ,regelmssighed4 ,om ,munden er aldrig saa velformet bliver dens gode ,udseende delagt af vanstelte og uregelmssige ,tnder4 ,hvis det fulde ,antal ,tnder ikke haves1 sammentrkkes ,kjverne1 og ,flgen bliver ofte et indknebet ,udseende i den nedre ,del af ,ansigtet4 ,en amerikansk ,forfatter har sagt1 at ingen ,kvinde med vakre ,tnder kan siges at vre styg4 ,det er imidlertid godt at huske1 at en ,tandlge her kan komme ,naturen tilhjlp4 ,,otteogtrettiende ,,kapitel4 ,tndernes ,indflydelse paa ,helbreden4 ,mr4 ,george ,james ,platt siger i sin udmrkede ,bog om ,forretningsliv1 at ,halvdelen af det menneskelige ,livs ,ulykker og ,lidelser frst og fremst beror paa ,mangel af ,tnder4 ,en god ,helbred forekommer aldrig1 hvis ,tnderne er daarlige eller man mangler en stor ,del af dem4 ,ufuldstndig ,tygning er en af ,hovedaarsagerne til daarlig ,fordielse og de mange alvorlige ,plager1 som flger dermed4 ,eksperimenter har for lnge siden paavist1 at ,maden ikke kan fordies ordentlig1 hvis den ikke er ordentlig tygget1 inden den kommer ned i ,maven4 ,en velkjendt ,tandlge skriver3 ,fordielsen begynder i ,munden og alligevel tnker man lidet derpaa4 ,men om vi nu betnker1 at ,madens ,blanding med ,spyttet finder ,sted under ,tygningen1 saa er det klart1 at en kemisk ,forandring foregaar1 og ,spyttets ,indvirkning bereder ,madens fuldstndige ,fordielse gjennem ,mavesafterne4 ,men ,maden bliver ikke tilstrkkelig blandet med ,spyt1 hvis ,munden mangler ,tnder1 eller hvis man har den ,uvane1 at sluge ,maden i sig1 enten nu dette sker af fri ,villie eller af ,tvang4 ,i ,almindelighed vil man se1 at de1 som spiser meget hurtig1 er blege og magre4 ,,niogtrettiende ,,kapitel4 ,aarsagen til ,tndernes ,forfald4 ,dr4 ,ritter i ,berlin har fundet1 at af #fcg ,personer1 hvoraf #djj var under #ae ,aar gamle1 havde kun #da1 eller lidt over #e fuldstndig friske ,tnder4 ,hvorfor forfalder ,tnderne8 ,svaret bliver1 at de aldrig gjr det paa naturlig1 men altid paa unaturlig ,vei4 ,feilen ligger ikke i ,naturen1 thi den har konstrueret vore ,tnder til at vare ,livet ud4 ,det er os selv1 som her er at bebreide1 thi vi delgger dem ved de daarlige ,vaner1 som vor saakaldte ,civilisation frer med sig4 ,dette bevises af1 at uciviliserede ,folk aldrig lider af daarlige ,tnder4 ,syrlige ,stoffe er det1 som hovedsagelig angriber ,tndernes ,emalje og delgger den4 ,hertil maa frst og fremst regnes ,pickles1 ,eddik og syrlige ,mad- og ,drikkevarer4 ,umodne ,frugter er ogsaa skadelige for ,tnderne4 ,mange ,tandpulvere trer paa ,tnderne istedenfor at bevare dem4 ,dette er isr ,tilfldet med dem1 som gjr ,tnderne hurtig rene4 ,de er sammensatte af kemiske ,syrer1 ,alun1 ,oxalsyre1 ,vinstensyre og andre ,stoffe1 som er mere eller mindre skadelige for vore dyrebare ,tnder4 ,,firtiende ,,kapitel4 ,tndernes almindelige ,pleie4 ,renslighed er frst og fremst ,hovedtingen1 naar der er ,sprgsmaal om at bevare sine ,tnder friske4 ,hvis man rengjorde sine ,tnder efter hvert ,maaltid1 vilde ,tandlgen snart finde1 at hans ,arbeide ikke lnnede sig4 ,men at flge en saadan ,regel turde have sin ,vanskelighed1 isr for dem1 som ikke har stillesiddende ,arbeide4 ,dog br ,tnderne rengjres baade ,morgen og ,aften4 ,inden man gaar tilsengs1 er det af den aller strste ,vigtighed1 at man fjerner hver eneste ,madsmule1 som kan have samlet sig mellem ,tnderne4 ,disse smaa ,stykker af ,fden opbldes og gjrer i ,mundens ,varme og ,fugtighed1 og naar de surner1 delgger de ,tndernes ,emalje4 ,hvad ,tandpulver angaar1 saa gjr man bedst i ikke at benytte dette1 da det omtrent altid er skadeligt i ,lngden4 ,almindelig ,sbe og ,vand er det aller bedste ,renselsesmiddel1 men uheldigvis er ,menneskene aldrig forniet med saadanne enkle og billige ,middel4 ,det bedste ,middel til at gjre ,tnderne hvide er lidt ,sod1 der er fuldstndig uskadeligt1 og som1 naar det har vret anvendt nogle ,gange1 gjr ,tnderne glindsende som ,perler4 ,benyt aldrig haarde ,tandbrster1 da de let foraarsager1 at ,tandkjdet trkker sig tilbage fra ,tnderne1 og disse gaar istykker1 om den ,del1 der ikke er beskyttet af ,emaljen1 bliver udsat for ,luften4 ,tandbrsten maa dog heller ikke vre for myg4 ,en anden meget god ,regel er den1 at man undgaar at tage meget varme eller meget kolde ,stoffe i ,munden1 ligesom man br afholde sig fra ,mad og ,drikke af syrlig ,natur samt umoden ,frugt4 ,brug aldrig ,tnderne til at knkke ,ndder med4 ,denne dumme ,vane1 der er meget almindelig blandt ,brn1 foraarsager ofte alvorlig ,skade paa ,tnderne4 ,,enogfirtiende ,,kapitel4 ,nogle ,ord om kunstige ,tnder4 ,tandlgekunsten har i de senere ,aar gjort store ,fremskridt4 ,et ,st gode1 kunstige ,tnder kan knapt skjelnes fra naturlige1 hvis det ikke var for deres strre ,glands og ,hvidhed4 ,til en ,begyndelse er det vel forenet med endel ,uleilighed at bruge kunstige ,tnder1 og der fordres en vis ,taalmodighed for at vnne sig til dem1 men efter kort ,tids ,forlb har man liden ,ubehagelighed af dem1 og de er uden ,tvil et uvurderligt ,gode for alle1 som har mistet sine naturlige ,tyggeorganer4 ,sir ,john ,forber har med ,rette sagt3 ,blandt de store ,velsignelser1 for hvilke ,samfundet i den senere ,tid har ,kunstens store ,fremskridt at takke1 er det ikke mange1 som mere berrer den personlige ,komfort end de1 der har sit ,udspring i ,tandlgekunsten1 isr hvad angaar ,indstningen af kunstige ,tnder4 ,at gjengive det menneskelige ,ansigt dets tabte ,skjnhed1 er i og for sig ingen ringe ,gave til det svage ,kjn1 men paany at gjengive de ldre deres tabte ,evne til at tygge ,maden1 er en ,velsignelse af uberegnelig ,gavn1 som ikke kan vrdsttes ret af andre end dem1 der har faaet den4 ,et ,st kunstige ,tnder kan nu faaes ganske billigt1 om det end varierer en ,smule i ,pris4 ,dog raades ingen til at kjbe af de allerbilligste4 ,,sjette ,,del4 ,vkst og ,figur4 ,,toogfirtiende ,,kapitel4 ,fuldkommenhed i ,vkst og ,figur2 deres rette ,proportioner4 ,naturen arbeider efter et strngt matematisk ,system1 og den ,maade1 hvorpaa de menneskelige ,legemer dannes1 er ingen ,undtagelse fra ,regelen4 ,hele ,legemet er seks ,gange ,fodens ,lngde1 uden ,hensyn til1 hvadenten ,figuren er tyk eller tynd1 om den tilhrer en ,kjmpe eller ,dverg4 ,afvigelse fra denne ,regel er en ,fragaaelse fra fuldkommen ,skjnhed i ,vkst4 ,ansigtet1 fra den hieste ,del af ,panden til ,hagen1 er en ,tiendedel af hele ,personens ,lngde4 ,det samme gjlder ,haanden1 regnet fra ,haandleddet til ,spidsen af ,langfingeren4 ,fra den hieste ,del af ,brystet til ,pandens ,hide1 er en ,syvendedel af hele ,figurens ,lngde4 ,hiden fra ,fdderne til den verste ,del af ,hovedet er lig ,lngden mellem ,fingerspidserne1 naar ,armene er udstrakte4 ,hvis ,ansigtets ,lngde fra ,haaret til ,hagen deles i tre ligestore ,dele1 falder den verste ,linje i ienbrynene1 og den andre ved ,nsens nederste ,del4 ,de rigtige ,proportioner paa en fuldkommen ,kvindefigur er flgende3 ,en ,kvinde1 som er #e ,fod og #e ,tommer hi1 br veie #add ,skaalpund og maale #dc ,tommer over ,brystet 7,maalet taget over ,armene71 samt #bd ,tommer rundt ,livet2 den vre ,del af ,armene br vre #ac til #ad ,tommer og ,haandleddet #f ,tommer2 ,ankelen br vre #f ,tommer1 ,lggen #ad og ,laaret #bj ,tommer4 ,,treogfirtiende ,,kapitel4 ,hi ,vkst og hvorledes den opnaaes4 ,professor ,hilslicks ,iagttagelser angaaende ,menneskets ,vkst har vist1 at1 den hurtigste ,udvikling finder ,sted efter ,fdslen1 idet et ,barn det frste ,aar af sin ,tilvrelse vokser omtrent #h ,tommer4 ,tilvksten formindskes saa lidt efter lidt1 indtil det tredie ,aar1 da ,barnet har naaet ,halvparten af den ,lngde1 som det faar i den modne ,alder4 ,efter fem ,aarsalderen sker ,udviklingen meget regelmssig til det sekstende ,aar og udgjr i ,medium to ,tommer om ,aaret4 ,efter ,sekstenaarsalderen er ,vksten meget ringe og udgjr omtrent tre ,femtedels ,tomme om ,aaret2 fra atten til tyve er gningen i ,hide sjelden mere end en ,tomme4 ,med fem og tyve ,aar ophrer ,vksten undtagen i specielle ,undtagelsestilflde4 ,heraf fremgaar1 at ,menneskeslgten har faaet fem og tyve ,leveaar for at vokse4 ,det er ,almindelighed ,menneskenes egen ,feil1 at de er smaa af ,vkst4 ,til noget af det1 som befordrer ,kroppens ,vkst og hjlper os til at blive hie1 hrer frisk ,luft1 regelmssige ,legemsvelser1 at gaa tidligt tilsengs om ,aftenen og mindst otte ,timers ,svn4 ,jo mere ,sol og ,dagslys man faar1 siger ,dr4 ,allinson1 desto strre ,udsigt har man til at blive hi4 ,en forkrblet ,vkst er ofte en ,flge af1 at man paa en eller anden ,maade har gjort ,vold mod ,sundhedslovene4 ,tobaksrgning er en af de fornemste ,grunde til1 at opvoksende ,gutter hindres i sin ,udvikling2 den har skabt tusenvis af ,dverge4 ,de mandlige ,individer1 som nsker at bliver hie1 br afholde sig herfra1 indtil de har naaet ,mandshide4 ,at krybe sammen i ,sengen er en anden ,maade at hindre ,vksten paa2 sov derfor altid i en tilstrkkelig lang ,seng og strk ,kroppen ud saa langt som muligt4 ,hvad ,diten angaar1 saa er ,grynspiser meget gunstig for ,befordring af ,legemets ,vkst4 ,skotternes hie ,vkst kan i hi ,grad tilskrives1 at de meget lever af ,havregrd4 ,,fireogfirtiende ,,kapitel4 ,overdreven ,fedme1 dens ,aarsag og ,botemiddel4 ,faa ,personer er forniet med sin ,lod her i ,livet1 og det selv i ,sprgsmaal1 som angaar ,legemet4 ,fede ,mennesker lngter efter at blive magre1 og deres magre ,medmennesker sukker efter den ,fyldighed1 som de ,fede foragter4 ,de1 som er kommet paa den gyldne ,middelvel1 er bedst stillet4 ,fedme medfrer mange ,uleiligheder1 og vi undres ikke paa1 at mange nsker at tabe noget af sin ,vgt4 ,dr4 ,emmet ,densmore siger1 at den drivende ,aarsag til stor ,fedme1 er ,indtagelse af mere ,fde end ,legemet trnger1 hvilket har tilflge1 at dette ikke formaar tilstrkkelig at afsondre de overfldige ,stoffe4 ,han mener med andre ,ord1 at formegen ,fedme foraarsages af formegen ,mad1 og deraf flger jo tydeligt1 hvor ,botemidlet ligger4 ,raadet for fede ,personer kan derfor sammenfattes i flgende ,regler3 ,spis1 drik og sov saa lidet som muligt1 men tag desto mere ,bevgelse ved at gaa1 kjre paa ,velociped1 springe1 ro eller dyrke anden ,idrt1 som fremkalder ,svedning4 ,de1 som ikke har ,anledning til at faa ,bevgelse i fri ,luft1 kan muligens finde en anden ,maade at skaffe ,legemet ,arbeide paa4 ,visse ,spise- og ,drikkevarer maa man afholde sig fra1 og til disse hrer fornemmelig ,supper1 ,smr og alle fede ,sager1 ,sukker og sde ,sager1 melholdige ,spiser1 ,melk1 ,bakkelser1 ,poteter1 ,grnsager1 ,chokolade1 ,kakao1 l og tunge ,vinsorter4 ,af ,kjd br man kun spise det magre4 ,,femogfirtiende ,,kapitel4 ,magerhed og dens ,behandling4 ,for stor ,magerhed kan skrive sig fra en eller anden ,feil i ,fordielsen1 f4 ,eks4 en ,mangel paa ,evne til at tilgodegjre sig de nrende ,stoffe4 ,nogle ,mennesker spiser bestandig1 og bliver alligevel aldrig fede4 ,magerhed tilhrer deres ,natur1 og selv ikke den strste ,overflod af ,mad vil nogensinde kunne forandre deres magre ,tilstand1 medens atter andre vilde kunne opnaa en vis ,fyldighed1 hvis de underkastede sig en rigtig ,behandling4 ,deres ,mangel paa ,fedme kan have sin ,grund i forskjellige ,forhold1 f4 ,eks4 urigtig ,dit1 ,overanstrengelse i ,arbeide eller ,studier1 ,uro eller for lidet ,svn4 ,behandlingen af magre ,personer br vre stik modsat af den1 der fr er givet for fede4 ,saalidet ,bevgelse som muligt1 sov ti ,timer1 srg for en glad ,sindsstemning og spis saadant1 som befordrer ,dannelsen af ,fedt4 ,undgaa ,eddik1 spirituse ,drikke1 ,the1 ,kaffe og sur ,frugt4 ,undgaa fremfor alt ,uro4 ,le og bliv fed1 er ikke bare et tomt ,udtryk4 ,,seksogfirtiende ,,kapitel4 ,skutryg og dens ,behandling4 ,skutryg skyldes i de fleste ,tilflde stillesiddende ,beskjftigelse1 men undertiden skriver den sig ogsaa fra svag ,helbred4 ,der findes i ,handelen ,rygbandager1 som kan anvendes for at rette paa denne ,legemsfeil1 og de svarer som ,regel udmrket til sit ,formaal4 ,men for at fremkalde en fuldstndig ,bedring1 maa man flge en bestemt ,regel4 ,man maa vnne sig til altid at sidde i opreist ,stilling og sove paa ,madras med kun en ,hovedpude4 ,at holde ,hnderne paa ,ryggen1 naar man tager en ,spadsertur1 gjr ogsaa god ,virkning4 ,anvendelsen af ,haandvgte er en udmrket ,gymnastik for ,personer1 som har ,tilbielighed til at gaa ludende4 ,,syvogfirtiende ,,kapitel4 ,kunsten at faa en veldannet ,brystkasse4 ,den bedste ,tid at uddanne sin ,brystkasse paa1 er naturligvis den tidligste ,ungdom4 ,i denne ,periode af ,livet er ,ribbenene bruskagtige og elastiske1 og derfor kan ,brystets ,vkst lettere befordres ved ,opvelse af dets ,muskler4 ,men man behver dog ikke at fortvivle selv i en fremskreden ,alder1 thi man kan opnaa et meget godt ,resultat ved en klog ,behandling4 ,aandedrtvelser er fortrinlige til at udvide ,brystet4 ,en ,mand1 som skriver om dette ,emne1 siger3 ,jeg har seet svage og sygelige ,brn forvandles til friske ,vsener ved ,aandedrtsvelser1 som de daglig maatte gjennemgaa4 ,disse velser styrker ,ryggen1 stter ,skulderbladene paa sin rette ,plads og gjr ,nakken til hvad den skal vre iflge ,naturens ,bestemmelse1 nemlig en rund1 st ,sile til at bre ,hovedet4 ,kanhnde har vi ikke megen overfldig ,tid1 men vi kan dog udfre de enkleste velser1 da de ikke fordrer nogen ekstra ,tid4 ,hver ,gang vi gaar ud i ,luften1 kan vi fylde vore ,lunger med ren1 frisk ,luft og fortstte dermed1 til vore ,pligter kalder os ind igjen4 ,dernst br vi erindre1 at det er til ,skade for ,figurens ,skjnhed saavelsom for ,helsen1 at lade den vre ,del af ,kroppen synke sammen1 og naar den velse at gaa ret er blevet en ,vane1 kan vi ophre at tnke derpaa4 ,andre ,maader at udvide ,brystkassen paa findes ogsaa1 f4 ,eks4 ,brugen af ,armvgter1 ,roning1 fritstaaende ,gymnastik osv4 ,,otteogfirtiende ,,kapitel4 ,midjen2 ,faren ved ,snring4 ,en smal ,midje er ingen sand ,type paa ,skjnhed4 ,den naturlige og behagelige ,figur1 som vi ser hos ,venus fra ,milo1 fremstiller ingen saadanne ,konturer4 ,vi ler af de kinesiske ,kvinder1 som klemmer sammen sine ,fdder og vansirer dem2 men hvad skal vi sige om de dannede ,damer i vort eget ,land1 der handler endnu mere naragtigt1 naar de klemmer sammen selve ,livsorganerne ved at bruge trange ,snrliv rundt ,midjen8 ,naar ,legemsorganerne paa denne ,maade presses sammen1 hindres de fra at udfre sit naturlige ,arbeide1 og ,flgen deraf bliver1 at der ikke alene opstaar almindelig ,sygelighed1 men der fremkaldes ofte alvorlige ,beskadigelser4 ,snring er altid blevet forkastet af medicinske ,autoriteter4 ,eiendommelig nok kan denne ,uvane paavises saa langt tilbage i ,tiden som #caf f4 ,kr41 idet den bermte ,lge ,hippokrates meget skarpt klandrede sin ,tids ,damer1 fordi de snrede sammen sine ,ribben1 saa ,aandedrttet hemmedes4 ,vor ,tids ,lger hver atter og atter sin ,rst mod dette ,onde1 men ,damerne vender altid det dve re til4 ,dr4 ,t4 ,g4 ,thomas1 som er en fremstaaende ,autoritet paa ,kvindesygdommenes ,omraade1 siger3 ,den ,kldedragt1 som ,kvinderne nu for ,tiden brer1 har stor ,tilbielighed til at bevirke ,sygdomme i ,underlivet4 ,for at ,aandedrtsorganerne skal kunne virke frit1 maa ,brystet frit kunne bevge sig1 og specielt er dette ndvendigt1 hvad angaar den nedre ,del af ,brystkassen1 hvor de vigtige ,respirationsorganer har ,sde4 ,en anden ,autoritet er ,dr4 ,samuel ,kennedy1 som siger3 ,denne forfrdelige ,sygdom1 7,krft i ,brystet7 saavelsom #be af alle ,brystsygdomme kommer af ,snring1 og det samme gjlder ,blegsot og ,hjertefeil af forskjellige ,slags1 ligesom ogsaa mange ,rygradslidelser4 ,derfor burde det anstilles et ,korstog mod dette ,onde1 som truer ,kvindens ,vel over hele ,jorden1 og i dette ,tog skulde alle ,lger1 ,forldre gtemnd og ,brdre forene sig4 ,,syvende ,,del4 ,hnder1 ,negle1 ,arme og ,fdder4 ,,niogfirtiende ,,kapitel4 ,hndernes ,pleie4 ,hndernes og ,neglenes ,tilstand angiver i ,regelen hvilken ,samfundsstilling en ,person indtager4 ,grove og skrubbede ,hnder er visselig ikke noget1 man behver at skamme sig over1 da de bliver saadanne af rligt ,arbeide1 men ikke desto mindre tror jeg1 at ,arbeiderne mangen ,gang kunde vre i ,besiddelse af smukkere ,hnder1 hvis de lagde mere an paa at pleie dem og holde dem rene4 ,idealet af en ,haand br vre en smal1 men samtidig fyldig ,form1 hvid ,hud1 men ikke af livls ,hvidhed og ,fingrene br smalne af mod ,neglene4 ,naar ,hnderne er blevet grove af ,arbeide1 kan dette hjlpes paa ved ,omhu og ,pleie4 ,at bruge regelmssig ,handsker bidrager meget til at gjre ,hnderne myge og hvide4 ,et godt ,middel for ,hnderne er en ,blanding af lige ,dele ,citronsaft og ,glycerin med en liden ,tilstning af ,boraks4 ,vr altid forsigtig med den ,sbe1 som anvendes4 ,sbe1 som indeholder meget ,soda1 er ofte ,aarsagen til at ,huden er haard eller tr4 ,hnderne rengjres lettere med varmt end med koldt ,vand1 men de br altid efterpaa skylles med koldt ,vand4 ,sprukne ,hnder behandles bedst ved1 at man gnider dem med et ,stykke ,citron4 ,til at borttage ,blkflekker af ,huden er intet bedre end at bestryge dem med ,salmiakspiritus4 ,,femtiende ,,kapitel4 ,neglenes ,pleie4 ,neglene1 som spiller en vigtig ,rolle i ,hndernes ,skjnhed1 br vre af oval ,form1 lidt gjennemsigtige og af en bleg1 lyserd ,farve4 ,de br hverken holdes for lange eller klippes for korte1 da ,fingerspidserne behver ,beskyttelse for ikke at blive haarde eller for afstumpede4 ,det er en daarlig ,vane at skrabe ,neglenes ,overflade eller at klippe bort ,kanten af ,negleroden4 ,en ,neglebrste er det bedste1 man kan anvende for at holde ,neglene i god ,stand4 ,et udmrket ,middel til at gjre ,neglene hvide er flgende ,blanding3 ,fortyndet ,svovlsyre #ae ,gram1 ,myrratinktur #g ,gram1 ,kildevand #abj ,gram4 ,gjr frst ,neglene rene med ,sbe og dyp derpaa ,fingrene i ,oplsningen4 ,,enogfemtiende ,,kapitel4 ,armens og ,haandleddets ,pleie4 ,en ,dame med magre ,hnder og knoklede ,haandled frembyder et srgeligt1 for ikke at sige lierligt ,syn1 naar hun er balkldt4 ,for at ,armene skal faa et vakkert ,udseende1 maa de ogsaa have strke ,muskler4 ,magre ,arme tyder paa daarlig ,helbred og nedsatte ,krfter1 siger ,m4 ,charles ,blanc1 en bermt fransk ,autoritet1 i en ,udtalelse om ,kldelighed4 ,gymnastik er det bedste ,middel for tilbrlig ,udvikling af ,armene1 og intet overgaar i denne ,henseende ,brugen af ,armvgter eller ,roning4 ,en smukt bygget ,arm br lidt efter lidt aftage i ,omfang fra ,akselen til ,haandleddet1 og ,haandleddet br vre tyndt1 men uden ,tegn til at vre knoklet4 ,mange moderne ,damer pleier at lade sine ,arme polere inden de gaar paa ,bal4 ,denne ,poleringsproces bestaar i grundig at indgnide ,huden med en ,blanding af ,glycerin og ,rosenvand og derpaa indsmre den med ,coldcream1 som bliver siddende i et ,kvarters ,tid og derpaa fjernes med et ,stykke mygt1 hvidt ,flonel4 ,armene gnides siden grundigt med ,toiletpudder4 ,behandlingen pleier at have en meget forskjnnende ,virkning paa ,huden4 ,,toogfemtiende ,,kapitel4 ,fddernes ,pleie4 ,af alle ,legemets enkelte ,lemmer er i ,regelen ,fdderne de1 som volder mest ,besvr2 faa er de ,personer1 som ikke paa en eller anden ,maade lider paa ,grund af dem4 ,for trangt og daarligt siddende ,skoti er de almindeligste ,aarsager til saadanne ,plager som ,ligtorne1 store ,ledknuder og indgroede ,negle4 ,undgaa velformede1 spidse ,sko1 der klemmer ,fdderne sammen som de kinesiske ,bandager1 og som er virkelige ,torturredskaber for de1 der bruger dem4 ,nst for trangt ,skoti er daarligt passende ,strmper den vsentligste ,grund til mme ,fdder1 og man br altid have ,strmper med saa faa ,smme som muligt4 ,det ypperste ,middel til at holde sine ,fdder i god ,stand er at bade dem ofte med varmt ,vand1 i hvilket man har lagt en ,haandfuld ,salt4 ,det er specielt velgjrende for dem1 som lider af mme og trtte ,fdder4 ,,treogfemtiende ,,kapitel4 ,fddernes ,sygdomme og deres ,behandling4 ,mange er de ,sygdomme1 som plager ,fdderne1 og mange er de1 som er beheftede med dem4 ,ligtorne er uden ,tvil den hyppigst forekommende ,uleilighed1 og vi skal derfor frst beskjftige os med disse plagsomme ,udvkster4 ,de udgjr en af vor ,civilisations ,straffe4 ,hvilken ,erfaring har vel de ,vilde om en vrkende ,ligtorn8 ,et af de bedste og enkleste ,midler mod ,ligtorne og et1 som desuden har faaet ,sanktion af en saa stor medicinsk ,autoritet som ,sir ,benjamin ,brodie1 er paa det angrebne ,sted at bre et lidet rundt ,stykke ,lder eller endnu bedre et ,stykke ,knusk1 indsmurt med ,blysalve4 ,i ,midten skjrer man ud et ,hul saa stort som ,ligtornen4 ,en ,knude eller ,svulst paa ,stortaaens ,underside er en myg ,ligtorn1 som behandles virksomst ved ,paastrygning af ,jod hver ,aften4 ,anstrngelser af ,fdderne maa undgaaes4 ,frostknuder1 som mest angriber ,fingre1 ,tr og ,hle1 opstaar ved at ,blodets ,cirkulation standser i strk ,kulde4 ,de bedste ,midler til at forhindre dette1 er ,brugen af ,uldstrmper og ,uldvanter samt ikke at udstte ,hnder og ,fdder for ,ildens ,indvirkning1 naar de er kolde4 ,et godt ,lgemiddel mod ,frostknuder er ,jodsalve1 som indgnides paa dem4 ,i varmt ,veir plages endel ,mennesker af ,fodsved1 som ogsaa ved sin ubehagelige ,lugt bliver en ,ubehagelighed for andre4 ,de1 som lider heraf1 br bruge let ,skoti og ofte bade ,fdderne i varmt ,vand med en ,tilstning af ,salmiak eller ,klorkalk4 ,et andet ,onde1 som besvrer endel ,mennesker1 er indgroede ,negle4 ,behandlingen bestaar i1 at man tyndskraber ,midten af ,neglen langs efter1 saa at den let bier sig1 hvorpaa man skjrer den af udenfor det indvoksede ,sted4 ,man forebygger dette ,onde ved at bruge ,skoti med brede ,tr4 ,,ottende ,,del4 ,kunsten af en ,persons ,ansigtstrk at kunne slutte sig til hans ,karakter4 ,,fireogfemtiende ,,kapitel4 ,hvad forstaaes ved ,fysionomik8 ,det er sagt1 at ,ansigtet er en aaben ,bog4 ,en ,person kan ikke vre en ,skurk uden at vise det4 ,hvor meget han end sger at forstille sig1 maa dog de daarlige ,trk undertiden vise sig i hans ,ansigt4 ,fysionomiken er den ,kunst eller den ,videnskab1 som lrer os at lse i denne det menneskelige ,ansigts aabne ,bog4 ,kjend dig selv1 siger den navnkundige ,solon1 en af ,grkenlands syv ,vise4 ,men ,fysionomiken stter os ikke alene istand til at udve ,selvkundskab1 men ogsaa til at kjende andre1 hvilket under mange ,forhold i ,livet kan vre til umaadelig stor ,nytte4 ,mennesket selv br udgjre ,emnet for ,menneskeslgtens fornemste ,studium4 ,den store ,fysionomist ,lavater siger i sine ,arbeider3 ,jeg lrer ingen ,sortekunst1 ingen unaturlig ,videnskab1 hvis ,hemmelighed jeg burde have skjult1 og som skader tusen ,gange mere1 end den kan gavne1 og som flgelig er vanskelig at opdage4 ,jeg lrer kun en ,videnskab1 som baade er almindelig kjendt og paatagelig1 og jeg fremlgger mine ,flelser og ,iagttagelser samt ,resultaterne af dem4 ,man burde aldrig glemme1 at det ydre ,udtryks ,hensigt just er at vise1 hvad der tildrager sig i ,sjlen1 og at hvis man vilde berve os denne ,kilde til ,kundskab1 vilde man derved bringe os ned til fuldstndig ,uvidenhed2 at ethvert ,menneske af ,naturen har et vist ,maal af fysionomisk ,instinkt1 ligesaa vist som ethvert velskabt ,menneske er fdt med to ine1 at alle ,mennesker i ,omgangen med hverandre trkker fysionomiske ,slutninger1 alt eftersom deres ,omdmme er mere eller mindre klart1 at det er velkjendt1 at de fleste ,mennesker efter sin ,omgang med andre trkker ,fordel af det ,kjendskab til andre1 som allerede det frste ,blik giver1 og at samme ,forhold har fundet ,sted lnge inden dette ,sprgsmaal kom under offentlig ,debat4 ,,femogfemtiende ,,kapitel4 ,hvorledes ,karakteren fremtrder i ,nsens ,form4 ,det er noksaa besynderligt1 sagde den store ,napoleon1 men naar jeg nsker udfrt et ,arbeide1 som krver et klogt ,hoved1 saa vlger jeg helst en ,mand med stor ,nse1 forudsat at han forvrigt har de ndvendige ,forudstninger4 ,mine ,iagttagelser af ,personer har altid vist mig1 at en stor ,nse og et godt ,hoved altid hrer sammen4 ,jeg synes bedst om en ,mand med en tilstrkkelig udformet ,nse4 ,det er bemrkelsesvrdigt1 at nsten alle store ,folkeledere har havt store ,nser1 isr rnenser og romerske ,nser4 ,lavater bemrker1 at smaa ,nsebor sdvanligvis er ,tegn paa ,forsagthed og liden ,foretagsomhed4 ,de vidt aabne ,nsebor derimod er et ligesaa sikkert ,tegn paa ,flsomhed1 der let kan udarte til ,srhed4 ,den rette grske ,nse1 siger en anden ,forfatter1 antyder en forfinet ,karakter1 ,kjrlighed til de skjnne ,kunster1 ,sluhed1 ,list og strre ,tilbielighed til at handle indirekte end direkte4 ,en ,nse med skarp ,ryg1 skriver ,tagliacossi1 viser ,tilbielighed til ,vrede2 en tyk og nedtrykket ,nse antyder lastefulde ,tilbieligher2 en stor1 solid og but ,mse er ,tegn paa ,mod og ,djervhed2 en krum ,nse 7rnense7 viser et kongeligt og delmodigt ,sind1 medens en kroget ,sjl aabenbarer sig ved en ,nse1 som er biet til den ene ,side4 ,enkelte ,mennesker har ,papegienser og er1 ligesom ,papegierne selv1 store ,pratmagere4 ,,seksogfemtiende ,,kapitel4 ,hvorledes ,karakteren viser sig i ,mundens1 ,lbernes1 ,tndernes og ,hagens ,form4 ,som ,lberne er1 saaledes er ,karakteren1 siger ,lavater4 ,faste ,lber1 fast ,karakter2 svage1 rdlige ,lber og svag1 letbielig ,karakter4 ,godt skaarne1 store og forholdsmssige ,lber1 som paa begge ,sider har samme ,runding1 kan vel antyde ,tilbielighed til ,nydelse1 men de paatrffes aldrig hos et daarligt1 lavt1 tarveligt1 falskt1 krybende1 lastefuldt ,ansigt4 ,en ,mund uden ,lber1 som blot viser en ,streg1 antyder ,kulde1 ,flid1 ,sans for ,orden1 ,niagtighed og ,sparsomhed1 og hvis den hver sig ved begge ,mundviger1 viser den ,tilgjorthed1 ,fordringsfuldhed og ,ondskab4 ,meget tykke ,lber staar altid i ,forbindelse med ,sandselighed og ,slvhed1 og gjennemskaarne1 skarpt tegnede ,lber med ngstelse og ,gjerrighed4 ,rolige ,lber1 tt sluttede uden at vre sammenpressede og skarpt skaarne er et sikkert ,tegn paa ,omtnksomhed1 ,takt og ,fasthed4 ,en noget overhngende ,overlbe betegner sdvanlig ,godhed4 ,har ,underlben et ,sk i ,midten1 aabenbarer det ,fantasirigdom4 ,en lukket1 ikke tynd eller tilgjort ,mund viser ,mod og ,tapperhed4 ,lange ,tnder er ,tegn paa ,svaghed og ,sagtmodighed4 ,hvide1 rene1 vel placerede ,tnder1 der vises straks ,munden aabnes1 men som ikke skyder sig frem og heller ikke viser sig helt og holdent1 paatrffes aldrig hos voksne ,personer1 uden at de er gode1 kloge1 rlige1 oprigtige og trofaste4 ,spids ,hage ansees sdvanlig som ,tegn paa ,sluhed og ,list1 men der findes mange agtvrdige ,personer med en saadan ,hage4 ,den fede ,dobbelthage viser sdvanlig en ,godfjot1 og den kantede ,hage paatrffes sjelden uden hos forsigtige1 velvillige1 bestemte ,personer4 ,en flad ,hage betyder ,kulde og ,trhed1 liden ,hage ,frygt og rund ,hage med ,sk i1 ,velgjrenhed4 ,,syvogfemtiende ,,kapitel4 ,hvorledes ,karakteren fremtrder i inene og ienbrynene4 ,blaa ine1 siger ,lavater1 er i ,regelen mere betegnende for ,svaghed1 ,sygelighed og ,efterladenhed end brune og sorte4 ,det er sandt1 at mange kraftige ,mennesker har blaa ine1 men man finder dog mere ,styrke1 ,mandighed og ,eftertanke i ,forbindelse med brune ine end med blaa4 ,personer med graa ine1 siger ,dr4 ,leask1 er i ,almindelighed skarpe1 kraftige og i ,begyndelsen kolde1 men man kan forlade sig paa deres ,sympati under en virkelig ,sorg4 ,sg blandt ,menneskehedens ,velgjrere og du vil give mig ret4 ,sorte ine1 siger ,buffon1 viser i ,almindelighed ,sundhed1 et fast ,sindelag1 ikke vaklende1 men modigt1 sandt og rligt4 ,nrsynthed aabenbarer den dygtige ,planlgger og den forslagne ,handlingens ,mand4 ,smaa og dybtliggende ine viser ,djervhed1 naar der er ,sprgsmaal om ,modstand1 ,intriger og ,rnkespil samt ,evne til at udholde store ,lidelser4 ,store ine kjendetegner en gjerrig ,mand1 isr hvis de er meget udstaaende4 ine1 som er i stadig ,bevgelse1 antyder ,kortsynthed1 ,frygt og ,bekymring4 ,rde ine betegner ,mod og ,styrke4 ,klare ine1 som bevges langsomt1 viser ,helten1 som djerv og godmodig1 udfrer store ,gjerninger og frygtes af sine ,fiender4 ienbrynene1 siger ,quintilianus1 giver delvis inene deres ,form4 ,ved dem sammentrkkes1 hvss eller snkes ,panden4 ,vrede viser sig naar de sammentrkkes1 ,sorg naar de snkes og ,munterhed naar de udjevnes4 ,jeg har aldrig truffet paa en dyb ,tnker1 siger ,lavater1 eller en tapper og klog ,mand1 med svage1 hie ienbryn1 som i nogen ,grad deler ,panden i to4 ,svage ienbryn viser ,flegma og ,svaghed1 endskjnt mange koleriske ,mennesker har det2 men denne ,svaghed i ienbrynene er en ,formindskelse i ,kraft og ,ild4 ,jo nrmere ienbrynene ligger inene1 desto alvorligere1 dybere og fastere er ,karakteren2 jo fjernere fra inene1 desto mere flygtig1 letbevgelig og lidet foretagsom4 ,,otteogfemtiende ,,kapitel4 ,hvorledes ,karakteren spores i ,hovedets og ,pandens ,form4 ,hovedets ydre ,form1 siger ,huart1 er som den br vre1 naar den ligner en hul ,kugle1 som er noget indtrykket paa ,siderne1 samt noget fremskydende i ,panden og ,nakken4 ,en specielt flad ,pande eller tver ,afslutning i ,nakken1 er ingen gode ,tegn paa ,klogskab4 ,men et godt ,tegn er det1 naar en liden ,person har et stort ,hoved og en hi ,person har et nogenlunde lidet ,hoved4 ,vi kan1 siger ,lavater1 dele ,panderne1 seet i tre ,hovedklasser3 de bagoverhldende1 de lodrette og de fremskydende4 ,enhver af disse ,klasser har en ,mngde ,variationer4 ,jo lngere ,panden er desto strre ,begavelse findes der1 men desto mindre ,handiekraft2 jo mere sammentrykt1 kort og fast ,pande1 desto mere ,koncentration1 ,fasthed og ,stadighed findes der i ,karakteren2 jo mere jevnt krum ,profilen er1 desto mmere og bieligre er ,karakteren2 jo rettere1 desto mere ihrdig og streng4 ,fuldstndig ,lodrethed fra ,panden til ienbrynene viser ,mangel paa ,forstand4 ,fuldstndig ,lodrethed med en svag ,bue i ,overkant viser udprget ,tilbielighed for kold1 rolig og dyb ,tnkning4 ,en fremskudt ,pande viser ,svaghed1 ,umodenhed og ,dumhed4 ,bagoverheldende ,pander betyder i ,almindelighed overlegen ,fantasikraft1 ,kvikhed og ,skarphed4 ,pander med mange udstaaende ,knuder viser ,fasthed1 ,haardhed1 strk ,viljekraft og ,udholdenhed4 ine med vel tegnede1 bestemte og faste ,buer forekommer kun hos dle og store ,mnd4 ,en blaa vena frontalis#a i ,form af en ,y og forenet med en aaben1 jevn1 hvlvet ,pande1 aabenbarer overordentlige ,naturgaver og en delmodig ,karakter4 #a ,ansigtsblodaarer1 som tegner sig paa ,panden1 en paa hver ,side1 lbende nsten lodret1 noget paaskraa ovenfra1 indad mod den indre ,ende af ienbrynet4 ,l--u4 ,,niogfemtiende ,,kapitel4 ,hvorledes ,karakteren viser sig i ,haarets ,farve og ,beskaffenhed4 ,lyst1 fint1 gjennemsigtig ,haar1 siger en tysk ,fysionomist1 viser altid en svag1 mtaalig1 pirrelig eller ogsaa en forsagt og let fortrykt ,karakter4 ,det sorte1 krllede ,haar vokser aldrig paa et mtaaligt1 marvfyldt ,hoved4 ,liden ,irritabilitet flger med kort1 haardt1 krllet ,haar1 men mest med det linfarvede og det fine4 ,lyst ,haar betegner sjelden uhderlige ,egenskaber1 hvilket ofte er ,tilfldet med mrkebrunt eller sort i ,forbindelse med lyse ienbryn4 ,mnd med langt ,haar er altid mere kvindelige end mandlig4 ,aristoteles siger3 ,ligesom svagt ,haar er ,tegn paa en ,rdhare1 saaledes er et strkt ,haar ,tegn paa ,mod4 ,dette passer ikke alene paa ,mennesker1 men ogsaa paa ,dyr4 ,de rddeste blandt ,dyrene er ,raadyret1 ,haren og ,faaret1 og disses ,haar er svagere end andre ,dyrs4 ,lven og ,vildsvinet er de modigste1 hvilket viser sig i deres overordentlig strke ,haar4 ,andet ,afsnit4 ,sundhed og et langt ,liv4 ,,niende ,,del4 ,sindsbevgelsernes ,indflydelse paa ,sundheden4 ,,sekstiende ,,kapitel4 ,sjlens ,magt over ,legemet4 ,sjlens ,indflydelse paa ,materien er en af de dybeste ,hemmeligheder i vort ,vsen4 ,faa ,personer har fuldt ,begreb om ,styrken af denne mgtige ,kraft1 som stadig virker inde i dem1 enten til godt eller ondt4 ,sindstilstanden1 siger ,dr4 ,s4 ,smith1 paavirker den fysiske ,tilstand1 og ,livets ,varighed beror helt og holdent paa den fysiske ,tilstand2 heraf flger1 at i samme ,grad som ,sjlen kan indvirke paa ,legemets ,beskaffenhed1 kan den ogsaa have ,indflydelse paa ,livets ,lngde4 ,det er umuligt at bibeholde ,legemets ,funktioner i en naturlig og kraftig ,tilstand1 naar ,sjlen lider4 ,enhver turde maaske have lagt ,mrke til1 hvorledes ,personer1 som er truffet af en stor ,ulykke1 er blevet forandrede i ,udseende4 ,en ,person for ,eksempel1 der for et ,aar siden blev rammet af en ,ulykke1 som gik ham til ,hjertet1 er nu forvandlet til en ,skygge af sig selv2 endnu nogle ,maaneder1 og han er ikke mere4 ,hvor utroligt det end lyder1 har man dog ,eksempler paa1 at ,fantasien har foraarsaget eller stillet ,smerte1 ja til og med fremkaldt eller fordrevet ,sygdom4 ,de iblandt os1 som lider af ,nevralgi for ,eksempel1 ved meget vel1 at den bedste ,maade at befri sig fra ,smerterne er at forsge at glemme dem1 medens de ofte bliver strre1 hvis man tnker paa dem4 ,den enkle ,tro eller ,overbevisning1 siger ,dr4 ,tuke1 at en ,muskel ikke kan sammentrkkes eller slappes1 er tilstrkkelig til hos en flsom ,person eller en1 i hvilken ,flsomhed er blevet fremkaldt1 at foraarsage midlertidig ,mangel paa ,kraft4 ,samme ,forfatter taler om1 hvorledes ,frygten eller ,faren har ,indflydelse paa ,karsystemet1 og giver som ,illustration herpaa flgende ,fortlling om en intelligent ,dame1 med hvem han var meget godt kjendt4 ,han siger3 ,en ,dag gik hun forbi en offentlig ,indretning og saa en liden ,gut1 hvem hun nrede speciel ,interesse for1 komme ud gjennem en ,jerngrind4 ,hun lagde ,mrke til1 at han slap ,grinden efter at han havde aabnet den1 og at den formodentlig vilde klemme ham1 hvad hun antog vilde ske med saadan ,kraft1 at ,guttens ,fod vilde blive knust4 ,det skeede dog ikke4 #8,det var umuligt1' sagde hun1 #8i ,ord eller ,handling at vre hurtig nok til at at forebygge1 hvad jeg antog vilde ske1 og i selve ,virkeligheden fandt jeg1 at jeg ikke kunde rre mig af ,stedet1 thi en uhrt ,smerte opstod i min egen ,fod1 tilsvarende den1 som jeg troede vilde skades paa ,gutten4 ,jeg kunde blot lgge min ,haand paa den for at lindre den vold-,smerte1 og jeg er vis paa1 at jeg ikke rrte mig paa nogen ,maade1 hvorved jeg kunde have vrikket eller strukket den4 ,det var med den strste ,vanskelighed at jeg naaede mit ,hjem1 som laa en halv ,kilometer fra ,stedet1 og da jeg tog af ,strmpen1 fandt jeg en ,ring omkring ,fodleddet1 som om det var blevet bestrget med rd ,saft1 samt en stor ,flek af samme ,farve paa ,ydersiden4 ,den flgende ,morgen var hele ,foden inflammeret1 og jeg maatte holde ,sengen i lang ,tid4' ,et lignende ,tilflde omtales i ,carter on ,pathology and ,treatment of ,hysteria4 ,en ,frue1 som passede sin lille ,gut1 der legte1 saa at en tung ,vinduesramme faldt over hans ,haand og hug af tre ,fingre1 hvorved hun blev saa overvldet af ,frygt1 at hun ikke formaaede at yde ham nogensomhelst ,hjlp4 ,en ,lge blev i al ,hast budsendt1 og da denne havde forbundet ,gutten1 vendte han sig mod ,moderen1 som sad og jamrede sig1 idet hun klagede over ,smerte i ,haanden4 ,da han undersgte hende hende fandt han1 at de tre ,fingre1 tilsvarende dem1 som var skadede paa ,barnet1 var ophovnede og inflammerede1 endskjnt hun ikke tr havde havt noget ondt i dem4 ,efter fire og tyve ,timers ,forlb gjordes ,indskjringer i dem1 og ,vrk randt ud4 ,ddkjd blev senere fjernet1 og tilslut heledes ,saarene4 ,,enogsekstiende ,,kapitel4 ,sjlens ,magt til at fremkalde ,sygdomstilstand hos ,legemet4 ,nogle ,personer indbilder sig stadig1 at de er ,offer for en eller anden ,sygdom1 og de fler sig aldrig rolige1 hvis de ikke har en ,lge til at passe sig4 ,deres ,samtaler angaar hovedsagelig deres smaa ,plager1 og deres strste ,fornielse er at hre1 hvorledes deres ,venner beklager dem4 ,hvis saadanne ,personer virkelig er syge1 er det paa ,grund af deres mrke ,sindstilstand4 ,alleslags ,sygdomme kan fremkaldes i ,legemet ved hvad man i ,sjlens ,fysiologi kan kalde ,tilbielighed derfor4 ,ved at fste ,sjlens ,opmrksomhed paa en srskilt ,del af ,legemet kan en ,sygdom forvrres eller til og med fremkaldes uden ydre ,aarsag4 ,hvis ,opmrksomheden henledes paa ,maven1 siger ,dr4 ,tuke1 foraarsager dette en ,flelse af ,tunghed1 som kan forvolde ,vanskeligheder i ,fordielsen4 ,en ,flelse af ,spndthed eller andre ,ubehageligheder kan man let1 som hver og en ved1 fremkalde i de forskjellige ,organer4 ,tankernes ,retning mod ,hjertet har i ,almindelighed en forstyrrende ,indflydelse paa dettes regelmssige ,virksomhed4 ,visselig udver strke ,sindsbevgelser meget strre og mere ieblikkelige ,virkninger1 men hvis man kan fste ,opmrksomheden ved dets ,slag1 erfarer man1 at der opstaar ,uregelmssighed1 undertiden endog ,smerte4 ,dr4 ,w4 ,b4 ,carpenter siger i sin 8,principles of ,menthal physiologi0 flgende3 ,hvis man med ,hensigt retter ,opmrksomheden paa en ,del af ,legemet1 saa er dette1 endog uden nogen ,sindsbevgelse1 tilstrkkelig til at fremkalde ,fornemmelser der1 hvilket synes at bero paa en ,forandring i ,blodcirkulationen1 og hvis denne ,tilstand automatisk holdes ved ,magt1 ved at ,opmrksomheden stadig holdes fstet derpaa1 saa kan denne ,forandring blive en ,kilde til ,slaphed1 ikke alene i ,livsvrksamheden1 men ogsaa med ,hensyn til ,nringstilfrsel4 ,derfor kan der ikke findes berettiget ,tvil om1 at ikke ,sygdom ofte beror paa indbildte ,plager1 isr hvis man dvler ved ubehagelige ,fornemmelser4 ,,toogsekstiende ,,kapitel4 ,sjlens ,indflydelse paa ,sygdommes ,helbredelse4 ,mr4 ,john ,brown fortller en ,historie om en syg ,person1 som gik til en ,lge og beklagede sig over svre indre ,smerter4 ,doktoren skrev en ,recept1 som han gav ham med de ,ord3 ,tag dette1 saa bliver ,de bra om fjorten ,dage4 ,patienten kom tilbage efter et ,par ,ugers ,forlb1 aldeles frisk og med et ,udseende1 som tydede paa fuldstndig ,helbredelse4 ,lgen var ikke lidet stolt over ,kurens gode ,resultat1 men da han havde glemt1 hvilket ,lgemiddel han havde foreskrevet1 gjorde han nogle ,sprgsmaal for at komme paa det rene hermed4 ,han begyndte3 ,de er blevet frisk8 ,ja1 aldeles frisk2 jeg har aldrig flt mig saa bra i hele mit ,liv4 ,vis mig den ,medicin1 ,de tog4 ,jeg har spist op ,recepten1 som ,de sagde1 at jeg skulde gjre4 ,manden havde bogstavelig talt slugt ,papiret og blev helbredet derved1 eller rettere ved sin ,tro paa at han handlede efter ,lgens ,forskrifter4 ,denne enkle ,fortlling kan forklare meget1 der ellers betragtes som overnaturligt eller mirakulst4 ,pilgrimme er blevne helbredede fra ,sygdomme ved at valfarte til en eller anden ,helgens ,grav1 og tusenvis af ,mennesker er blevet hjulpet af ,kvaksalvere og vrdilse ,patentmediciner4 ,i alle saadanne ,tilflde fremkaldes ,bedringen ved ,sjlens ,forventning4 ,tro og ,haab er ,naturens mgtigste ,krfter1 naar det gjlder ,helbredelse af ,menneskenes ,sygdomme4 ,et andet ,eksempel herpaa er et ,tilflde1 som observeredes af ,sir ,humphry ,davy1 da han i den frste ,tid af sin ,praksis som ,lge assisterede ,dr4 ,beddoes ved ,eksperimenter med ,indaanding af ,kvlstofoxydul4 ,dr4 ,beddoes var kommet til det ,resultat1 at ,kvlstofoxydul var et sikkert ,middel mod ,lamhed1 hvorfor han udvalgte en ,patient til at eksperimentere med1 og betroede ham til ,davys ,behandling4 ,inden han anvendte ,gasen1 frte han et lidet ,termometer ind under ,patientens ,tunge for at undersge ,temperaturen4 ,den lamme ,mand1 som ikke havde nogen ,anelse om den ,behandling1 han skulde underkastes1 men som var overbevist om ,sikkerheden af ,dr4 ,beddoes ,metode1 havde ikke fr kjendt ,termometret mellem sine ,lber1 fr han troede1 at ,operationen var i fuld ,gang1 og i et enthusiastisk ,udraab erklrede han allerede at kjende en velgjrende ,virkning i hele sit ,legeme4 ,davy syntes1 at ,tilfldet var altfor fristende til at lade gaa sig ud af ,hnderne4 ,han gjorde intet mere1 men bad ,patienten komme igjen nste ,dag4 ,samme ,ceremoni gjentoges med samme ,resultat1 og efter to ,ugers ,forlb var ,manden frisk1 uden at noget andet ,lgemiddel end ,patientens ,indbildningskraft var blevet anvendt4 ,,treogsekstiende ,,kapitel4 ,hvorledes ,bekymring drber4 ,mange ,menneskers ,helbred tager ,skade og deres ,liv forkortes uden anden ,grund end stadig ,grmmelse4 ,et ,gram ,grmmelse1 siger et gammelt ,ordsprog1 drber et ,menneske4 ,men det er ikke de store ,modgange i ,livet1 de svre ,tab og ,prvelser1 som for det meste stempler ,panden med ,bekymring1 berver ,gangen dens ,spnstighed og borttrker selve ,livssaften4 ,saadant bres ofte med heltemodig ,tapperhed2 men den ,grmmelse som drber1 hidrrer som ,regel fra de daglig tilbagevendende ,bekymringer og smaa ,fortrdeligheder4 ,at leve uden ,grmmelse er ikke let1 isr for ,personer af nervst ,temperament4 ,alligevel er det muligt1 og man kan komme did ved ,viljens seirende ,magt4 ,grmmelse1 siger ,sir ,andrew ,clark1 er drbende4 ,det er den forvnnede ,levevis1 som forkorter ,menneskenes ,liv4 ,naturen lader aldrig et ,menneske overanstrenge sig1 hvis det ikke selv overtrder dens ,love1 hvis man ikke tager stimulerende ,sager til ubeleilige ,tider1 rger meget eller tager ind ,opium4 ,hvis man frer et regelmssigt ,liv1 flger ,sundhedens ,love og vandrer paa den fysiologiske ,retfrdigheds ,vei1 saa vil man aldrig finde1 at man arbeider for strngt4 ,jeg har endnu aldrig seet et ,tilflde1 hvor ,helbreden er brudt af den blotte ,overanstrngelse1 men jeg medgiver1 at det fremfor alt er ndvendigt at ve ,sindsro4 ,prv at trne ,eders ,vilje i denne ,henseende1 thi ,viljen har meget at sige med ,hensyn til at fremkalde ,ro2 at tage ,tingene som de er1 og ikke bekymre sig om ,morgendagen1 som ikke er vor1 men tage ,dagen som den er og anvende den paa bedste ,maade4 ,de1 som stadig grubler over det forgangne1 eller graver nysgjerrigt i det kommende1 lever aldrig noget virkeligt ,liv4 ,,fireogsekstiende ,,kapitel4 ,hvorledes voldsomme ,lidenskaber skader ,helbreden4 ,ingen kan overgive sig til heftige ,lidenskaber som ,vrede1 ,skinsyge1 ,had1 ,avind og ,begjrlighed1 uden at skade sin ,helbred4 ,vrede er den mest delggende af alle ,sindsbevgelser1 hvis den faar ,lov at bryde ud med fuld ,kraft4 ,dens ,udbrud bringer sdvanligvis ,uorden i ,systemet ved at afbryde den regelmssige ,virksomhed i ,organerne1 og derved angribes ,hjernen og ,hjertet mest4 ,man har seet ,eksempler paa1 at et ,vredesudbrud nsten ieblikkelig har foraarsaget ,galdefeber1 ,inflammation af ,leveren1 ,hjertet eller ,hjernen1 ja til og med ,sindssygdom4 ,naar man ofte overgiver sig til ,vrede1 kan dette let have tilflge ,gulsot1 ,slag eller strre ,modtagelighed for ,nervefeber eller ,lungebetndelse4 ,efter et ,anfald af ,vrede kan ,moderens eller ,ammens ,melk foraarsage ,konvulsjoner hos ,barnet4 ,der findes en gammel ,teori1 som siger1 at ,mundens ,spyt bliver giftigt ved ,vrede1 og dette har en ,del ,sandsynlighed for sig4 ,det synes at vre bevist ved den ,omstndighed1 at de fleste ,bid af ,dyr lges langsommere1 hvis ,dyret har vret ophidset1 end ellers vilde vre ,tilfldet4 ,jeg behver ikke at opholde mig ved de mange ,tilflder1 hvor ,dden pludselig er foraarsaget af ,vrede1 thi ,historien er fuld af saadanne1 og ,ligsyn aabenbarer daglig nye4 ,den1 som ikke kan beherske sit ,lune1 holder1 saa at sige1 sit ,liv i sin ,haand4 ,det er ogsaa en srgelig ,sandhed1 at vi ikke en eneste ,gang kan give ,vreden ,plads og efterpaa vre legemlig de samme som fr2 noget i vort ,liv er forspildt4 ,,femogsekstiende ,,kapitel4 ,latter som ,medecin4 ,den velgjrende ,virkning1 som ,latter har1 kan forstaaes hos ,mennesker med godt ,humr4 ,en spgefuld ,person er altid i godt ,huld med et blomstrende ,udseende og med ine1 som straaler af ,livslyst4 ,le og bliv fed1 er en ,formaning1 som mange ,mennesker burde flge4 ,en god ,latter har en mere velgjrende ,indvirkning paa ,nervesystemet end hvilkensomhelst ,medecin4 ,hufeland siger i sin ,afhandling om ,glden3 ,gldens ydre ,udtryk1 ,latteren1 maa ikke tilsidesttes4 ,den er den mest helsebringende af alle ,kropsbevgelser1 thi den ryster op baade ,legeme og ,sjl paa en ,gang1 befordrer ,fordielsen1 ,blodcirkulationen og ,luftvekslingen i ,lungerne1 samt forhier ,livskraften i alle ,retninger4 ,man har mange ,eksempler paa1 at ,mennesker er blevet helbredet af alvorlige ,sygdomme ved et pludseligt ,latterudbrud4 ,der laa saaledes to ,mnd syge i et ,vrelse1 den ene i ,hjernebetndelse1 den anden i et ondartet ,tilflde af en anden ,sygdom4 ,de var begge saa meget medtagne1 at man maatte vaage over dem om ,natten1 og det var ,tvil underkastet1 hvorvidt nogen af dem vilde blive friske igjen4 ,det blev tilladt en ,herre at vaage hos dem om ,natten1 og det blev paalagt ham at tilsige ,sygepleiersken1 naar ,medicinen skulde gives4 ,om ,natten sovnede baade ,vogteren og ,sygepleiersken4 ,den sidstnvnte af de ,syge laa og saa paa ,klokken og saa1 at ,tiden var inde til at give ,feberpatienten hans ,drik4 ,han kunde ikke tale hit1 ei heller rre nogen ,del af sit ,legeme med ,undtagelse af ,armene1 hvorfor han greb en ,pude1 som det lykkedes ham at slaa ,vogteren i ,ansigtet med4 ,denne for op fortumlet1 og herunder faldt han overende paa ,gulvet og vkkede baade ,sygepleiersken og ,feberpatienten4 ,det hele forekom begge de syge saa lierligt1 at de lo af ,hjertens ,lyst en lang ,stund4 ,da ,doktoren kom ind om ,morgenen fandt han1 at der var indtraadt stor ,bedring hos begge ,patienterne1 og sagde1 at han aldrig hadde paatruffet en saa hastig ,vending til det bedre4 ,inden kort ,tid var begge oppe og friske4 ,naar alt kommer til alt1 siger ,dryden1 saa er det godt at le1 og hvis et ,halmstraa kan frembringe ,latter1 saa er det et ,lykkens ,redskab4 ,,seksogsekstiende ,,kapitel4 ,nogle ,vink om hvordan man skal kunne holde sig ung og bevare et ungdommeligt ,udseende4 ,lord ,lytton og andre har skrevet ,romaner1 i hvilke de har fremstillet sine ,helte1 bekldte med evig ,ungdom ved ,opdagelsen af ,livseliksirens ,hemmelighed4 ,i ,virkeligheden findes der naturligvis ingen saadanne ,midler mod ,tidens ,herjinger1 og dog kan man sige1 at enkelte ,mennesker aldrig bliver gamle4 ,de er stadig unge1 fulde af ,liv og brer sine ,aar med meget strre ,lethed end andre1 som har et mindre sangvinsk ,temperament4 ,den store ,hemmelighed ved at holde sig ung ligger i1 at man holder ,sindet ungt og friskt1 ,hjertet let og lader ,livets smaa ,bekymringer fare4 ,ved personlig ,iagttagelse i en lang ,rkke af ,aar1 og ved ,behandling af mange hundrede ,personer har jeg fundet1 at de1 som ser yngre ud end de virkelig er1 altid har et ungt og friskt ,sindelag1 medens de1 som ser ldre ud end de virkelig burde gjre1 er for tidligt gamle baade i ,tanker og ,vaner4 ,deraf flger1 at hvis vi vil bibeholde et ungdommeligt ,udseende1 maa vi bevare ,ungdommelighed i det ,indre4 ,legemet er et ,modstykke til ,sjlen2 som det indre ,menneske er1 saaledes viser ogsaa det ydre sig4 ,det beror meget paa os selv1 om vi bliver gamle4 ,mange ldes fortidlig1 fordi de lgger bort ungdommelige ,lyster og ,interesser og tilegner sig gamle ,folks ,vaner1 paa samme ,maade som en ,del ,mennesker bliver krafteslse og svage1 naar de med en ,smule ,anstrngelse skulle kunne ryste af sig sin fysiske ,dvaletilstand og lfte sig op til ,sundhed og ,kraft4 ,en middelaldrende ,dame1 som tilhrer de alvorlige ,kvkere1 omtalte for mig1 at hun nylig havde sluttet med sit stillesiddende ,liv og begyndt at kjre ,velociped1 fordi hun ellers vilde blive gammel fr ,tiden4 ,jeg pleiede at fle mig nitti ,aar gammel1 sagde hun1 men nu fler jeg mig som firti4 ,hendes ,udseende modsagde sandelig ikke hendes ,ord1 thi hun var virkelig blevet yngre1 ,tusenvis af ,personer vilde ligesom denne ,dame blive forynget ved at opve et ungdommeligt ,sind4 ,,tiende ,,del4 ,ditens ,indflydelse paa ,helbreden4 ,,syvogsekstiende ,,kapitel4 ,fordielsens ,vidunder4 ,den ,proces1 hvorigjennem ,fden forvandles til ,nring for ,legemets ,ophold1 er et af de mange ,undere i vor ,organisme4 ,fordielsen begynder i ,munden1 hvor ,fden snderdeles ved ,tndernes ,virksomhed og opblandes med ,spyt4 ,denne ,vdske synes at vre meget vigtig i og for ,madens ,tilberedelse for de ,forandringer1 som den videre skal gjennemgaa4 ,den afsondres fra tre ,par ,kjertler1 som ligger i en liden ,afstand fra ,mundhulen og staar i ,forbindelse med den gjennem ,kanaler4 ,naar ,maden er blevet godt tygget1 rulles den sammen af ,tungen1 som frer den frem til ,svlget og ind i ,spiserret1 gjennem hvilket den fortstter sin ,vei til ,maveskken4 ,maveskken er enslags ,sk eller ,pose1 som tillader en ganske betydelig ,udvidelse4 ,dens ,slimhinde er besat med tusenvis af ,kjertler1 som afsondrer en sur ,vdske1 der er kjendt under ,navnet ,mavesaft4 ,denne afsondres1 naar ,fden kommer i ,maveskken1 oplser ,maden og forvandler den til en grdagtig ,masse1 som kaldes ,chymus4 ,men ,processen bliver meget lettet af ,mavens ,muskelvirksomhed1 thi denne holder ,fden i stadig ,bevgelse frem og tilbage og frer saaledes enhver ,del deraf i ,berring med den oplsende ,vdske4 ,efter en ,stund sammentrkker ,maveskken sig og presser ,fden1 som nu er forvandlet til ,chymus1 ind i den frste ,del af ,tarmkanalen1 hvor den blandes med ,galde fra ,leveren og ,mavespytkirtlernes ,saft4 ,fden gaar videre gjennem ,tyndtarmen1 som er omtrent tyve ,fod lang1 drevet frem ved en ormlignende ,sammentrkning af ,musklerne4 ,al den ,nring1 som er frdig til at absorberes1 optages nu og tilfres ,blodet1 medens de ufordielige ,stoffe lidt efter lidt trnges ind i ,tyktarmen og ,endetarmen og tilslut forlader ,legemet4 ,,otteogsekstiende ,,kapitel4 ,kunsten at tygge4 ,selv ,spisningen er en ,kunst4 ,god ,fordielse og altsaa god ,helbred er i hi ,grad afhngig af den ,maade1 hvorpaa vi tygger ,maden4 ,personer1 som sluger ,maden i sig1 er i ,regelen magre og lider af daarlig ,fordielse4 ,den rigtige ,maade at spise paa1 er at lade ,maden blive i ,munden til den er blevet nok tygget og blandet med ,spyt4 ,det er hist ndvendigt at al ,mad1 til og med af ls ,beskaffenhed1 som f4 ,eks4 ,havregrd1 kommer i ,berring med ,mundens ,saft1 og det kan kun ske ved ,tygning1 ,mr4 ,gladstone tilskrev sin udmrkede ,helbred hovedsagelig den ,omstndighed1 at han tyggede enhver ,kjdbid fem og tyve ,gange4 ,,niogsekstiende ,,kapitel4 ,maaltidernes ,indflydelse paa ,sundheden4 ,spis aldrig1 naar ,appetiten mangler1 er en enkel1 fysiologisk ,grundstning1 som enhver br flge1 der stter ,pris paa sin ,helbred4 ,det er meget bedre at undvre et almindeligt ,maaltid end at spise1 naar ,maven ikke har ,behov for ,fde4 ,et stort ,misgreb er det at spise mellem de regelmssige ,maaltider1 hvad mange pleier at gjre4 ,maven behver et vist ,maal af ,hvile og kan ikke arbeide stadig1 uden skadelige ,flger4 ,for at skaffe sig en virksom ,fordielse1 br man helst lade fem ,timer gaa mellem hvert ,maaltid4 ,aftensmaaltidet br ikke indtages senere end tre ,timer fr ,sengetid4 ,det er ogsaa det sundeste aldrig at indtage mere end tre ,maaltider om ,dagen4 ,man br huske1 at det ikke er den ,fdemngde1 vi spiser1 men den1 som fordies og tilgodegjres af ,legemet1 der holder os friske og strke4 ,,syttiende ,,kapitel4 ,hvorledes man faar god ,appetit4 ,god ,appetit maa regnes som en af ,livets ,behageligheder4 ,maden er blevet os givet af en algod ,skaber saavel til ,nydelse som til ,ophold4 ,de1 som aldrig fler ,lngslen efter ,mad1 har aldrig et forniet og muntert ,sind1 men bliver i ,almindelighed melankolske1 mrke og pessimistiske4 ,men hvis man vil sikre sig en god ,appetit1 maa man have regelmssige ,maaltider4 ,de1 som ikke spiser regelmssigt1 men indtager sin ,middag den ene ,dag ,klokken to1 den anden klokken tolv eller et1 vil aldrig komme til at vre i ,besiddelse af rigtig god ,madlyst4 ,det samme er ,tilfldet med ,svnen2 den1 som ikke hviler paa bestemte ,tider1 men gaar tilsengs naarsomhelst1 naar han synes det passer1 kan umulig skaffe sig en god ,nats ,hvile4 ,naturen hader ,uregelmssighed og vil altid opponere derimod4 ,en anden ,regel1 der br flges af dem1 som nsker at skaffe sig god ,appetit1 er aldrig at drikke mellem ,maaltiderne4 ,mange delgger ,appetiten til ,middag ved at spise ,kager om ,formiddagen1 medens andre gjr det samme med en ,kop ,kaffe1 et ,glas l eller ,vin4 ,rgning har ogsaa samme ,virkning4 ,,enogsyttiende ,,kapitel4 ,sindstilstande1 som hindrer ,fordielsen4 ,sjlen udver en strk ,indflydelse paa ,fordielsen1 saavelsom paa ,appetiten1 hvilket mange ved af praktisk ,erfaring4 ,en god ,appetit kan nsten ieblikkelig tabes ved en eller anden ,sindsbevgelse1 foraarsaget f4 ,eks4 af en daarlig ,nyhed1 et ,udbrud af daarligt ,lune eller lignende4 ,mennesker1 som stadig grmmer sig over alle mulige ,smaating og aldrig ved1 hvad det er at have et roligt ,sind1 nyder meget mindre af sin ,mad end de1 som har et sangvinsk ,temperament1 og de faar desuden ogsaa meget mindre ,nring af den4 ,dette er en af ,grundene til at ,personer1 som brer paa ,bekymringer1 altid er magre4 ,erfaring1 siger ,dr4 ,comb1 maa have lrt os1 at vi altid sidder ned og nyder ,bordets ,glder med meget strre ,lyst og ,appetit1 naar ,sindet er let og frit1 end naar vi gaar tilbords overvldede af ,bekymring1 eller har hele ,sjlens ,opmrksomhed rettet paa en eller anden vigtig ,sag4 ,den tyske ,fysiolog ,hufeland bemrker1 at han ikke kjender noget bedre ,hjlpemiddel ved ,fordielsen end ,latter1 og den ,vane vore ,forfdre havde at opvkke denne ved ,hjlp af ,gjglere og ,narre1 var grundet paa sande1 medicinske ,principper4 ,prv med et ,ord at opmuntre og glde ,deltagerne i ,eders ,maaltider1 thi den ,ernring1 som man faar under ,spg og ,munterhed1 kommer sikkert til at fostre godt og let ,blod4 ,,toogsyttiende ,,kapitel4 ,forskjellige ,fdemidlers ,indflydelse paa vore ,lidenskaber og ,tilbieligheder4 ,at ,fdens ,beskaffenhed udver moralsk ,indflydelse paa ethvert ,individ1 er et ,faktum1 som alle ,fysiologer fremholder1 skjnt de sjelden gjr det med den ,vgt1 som det fortjener4 ,vore ,tanker1 vore ,handlinger1 vore ,bestrbelser1 vore ,luner og ,lidenskaber1 alle rber de mere eller mindre ,indflydelse af den ,mad1 vi spiser og de ,drikke1 vi nyder4 ,de1 som spiser meget ,kjd1 er sdvanligvis mere livlige1 lidenskabelige og irritable end de1 som sjelden faar animalsk ,fde4 ,lord ,byrons ,biograf fortller flgende3 ,en ,dag1 da jeg sad ret overfor ham1 sysselsat med en ,beafsteg1 sagde han1 efter at have iagttaget mig en ,stund3 1,moore1 synes ,de ikke1 at man bliver sint af at spise ,beafsteg8 ,skuespilleren ,kean siges at have afpasset sin ,dit efter den ,rolle1 han skulde spille1 og herunder valgte han ,faarekjd til ,elskerroller1 ,oksekjd til ,morderroller og ,svinekjd til ,tyranernes4 ,der siges om ,maleren ,fuselli1 at han pleiede at spise raat ,kjd for i sit ,sind at fremkalde fantasifulde ,billeder1 og i samme ,hensigt spiste ,mr4 ,radeliffe ukogt ,kjd i den ,tid han skrev sin bekjendte ,bog ,udolphos ,mysterier4 ,saadanne ,indfald som disse savner dog videnskabelig ,vrdi4 ,de bedste ,beviser paa at ,fden har ,indflydelse paa ,lidenskaber og ,tilbieligheder1 finder vi maaske i den store ,forskjel mellem plantedende og kjdspisende ,dyr1 og hvorpaa ,lven og ,lammet er de bedste ,eksempler4 ,middelveien er vistnok den1 der giver et forniet1 roligt1 muntert og eftertnksomt ,sindelag4 ,,treogsyttiende ,,kapitel4 ,de skadelige ,virkninger af ,overmttelse4 ,napoleon lod engang falde den ,ytring1 at flere ,mennesker dr af formeget end forlidet ,mad4 ,dette er en fysiologisk ,sandhed1 der kan bestyrkes af enhver praktiserende ,lge i ,landet4 ,thi tusenvis af ,mennesker holder daglig paa at grave sin egen ,grav med ,tnderne4 ,mange tror1 at jo mere ,mad man kan tvinge ned gjennem ,halsen1 desto strkere bliver man4 ,men ,overmaal i alt1 som angaar ,legemet1 er farligt1 og ,spisning og ,drikning er ikke nogen ,undtagelse fra denne ,regel4 ,en ,middag paa fire eller fem ,retter1 som er almindelig blandt de hiere ,samfundsklasser1 er ofte en ,anledning til at man spiser formeget og bliver udsat for ubehagelige ,flger4 ,megen ,forandring i ,mad1 som fortres under samme ,maaltid1 har tilflge1 at ,fordielsesorganerne faar en meget besvrlig ,opgave at fylde4 ,dette kommer af1 at ethvert srskilt ,fdemiddel ved ,fordielsen fordrer en srskilt ,kraftanstrngelse af ,maven og forskjellig ,tid for at fordies4 ,forskjellige ,stadier af ,fordielsen opstaar altsaa samtidig1 hvorhos der dannes en upassende ,blanding af ,fdemidlerne i ,maven1 hvilket maa overanstrnge de fielige1 men stundom ogsaa oprrske ,fordielsessafter4 ,man siger jo1 at til og med en ,mark vender sig mod sin ,undertrykker1 hvorfor det ikke er underligt1 om ,maven i ,vrede vender sig mod sin ,eier og straffer ham med daarlig ,fordielse eller overdreven ,fedme4 ,andre ,samfundsklasser gjr sig ogsaa skyldig i ,overdrivelse med sine frre ,retter4 ,man spiser ofte det for meget og med srdeles skadelige ,flger4 ,det er en god ,regel at slutte ,spisningen lidt fr man er aldeles mt4 ,det er ,overmaal1 omend aldrig saa lidet1 der skader4 ,,fireogsyttiende ,,kapitel4 ,drikke til ,maden4 ,vi br aldrig drikke uden at vre trstige og altid ophre1 naar ,trsten er slukket4 ,det er ikke bra at drikke umiddelbart fr ,maden1 da dette udspnder ,maven og opspder ,mavesafterne1 hvilket flgelig hindrer ,fordielsen4 ,den mest passende og naturlige ,tid at drikke paa1 er ved ,slutten af ,maaltidet1 da en ,vdske er meget virksom til at lette ,madens ,oplsning og ,fordielse4 ,som ,regel drikker ,menneskene mere end deres ,legeme taaler4 ,at drikke formeget1 selv om ,drikken bestaar af rent ,vand1 er en ikke ualmindelig ,aarsag til ,svaghed og mange andre ,lidelser4 ,hvis man optager mere ,vdske i ,systemet end dette passende kan tilgodegjre sig1 bliver ,flgen1 at naar denne afsttes gjennem ,huden eller ,nyrerne1 bortfrer den andre ,stoffe1 som ,legemet behver4 ,dr4 ,rudichum bemrker1 at ,vand i stor ,mngde virker som urindrivende ,middel1 saalnge der i ,blodet findes lse ,stoffe1 som kan bortfres med det4 ,dette har naturligvis sin ,gyldighed ogsaa ved andre ,vdsker1 som l1 ,the1 ,kaffe osv4 ,,femogsyttiende ,,kapitel4 ,omtrentlig ,tid for de vigtigste ,fdemidlers ,fordielse4 ,da enkelte ,fdemidler fordies lettere end andre1 gjr man klogt i at studere ,letfordieligheden af de forskjellige animalske og vegetabilske ,stoffe1 som udgjr den daglige ,fde4 ,hvis man i ,almindelighed valgte sin ,mad mere omhyggeligt1 vilde der ikke forekomme saa mange ,uordener i ,fordielsen4 ,flgende ,tabel viser den omtrentlige ,tid1 som de forskjellige ,fdemidler behver for at fordies ,timer ,min4 ,ris1 kogt #a #jj g1 vispede #a #cj rret1 stegt #a #cj bler1 sde1 raa #a #cj ,vildt1 kogt #a #cj ,sago1 kogt #a #de ,korn1 kogt #b #jj ,melk1 kogt #b #jj ,lever 7,okse7 ristet #b #jj g1 ferske1 raa #b #jj bler1 sure1 raa #b #jj ,melk #b #ae g1 stegte #b #ae ,gaas1 stegt #b #cj ,kalkun1 stegt #b #cj ,sukkerbrd #b #cj ,frikass1 varm #b #cj ,fldekage #b #ej g1 bldkogte #c #jj ,oksesteg #c #jj ,faarekjd1 kogt #c #jj ,bnnesuppe #c #jj ,hnsesuppe #c #jj ,flesk1 salt1 kogt #c #ae ,faaresteg #c #ae ,brd1 #c #ae ,smr #c #cj ,ost1 gammel #c #cj ,brd1 nybagt #c #cj ,poteter1 kogte #c #cj g1 haardkogte #c #cj ,mais1 kogt #c #de ,bnner1 kogte #c #de ,laks1 salt1 kogt #c #de ,and1 stegt #d #jj ,kalvesteg #d #cj ,kaal1 kogt #d #cj ,flesk1 stegt #e #ae ,nyretalg 7,okse7 stegt #e #cj ,,seksogsyttiende ,,kapitel4 ,de forskjellige ,fdemidlers forskjellige ,nringsvrdi for ,legemet4 ,menneskenes ,mangel paa ,kjendskab til den relative ,nringsvrdi af de forskjellige ,fdemidler er i ,sandhed beklagelsesvrdig4 ,man indbilder sig1 at det ikke har noget at betyde1 hvad vor ,dit bestaar af4 ,endel ,fdemidler danner ,kjd og frembringer ,varme i meget hiere ,grad end andre2 nogle danner intet ,kjd og har ingen anden ,virkning end at skaffe ,maven haardt ,arbeide4 ,vi behver ,mad1 som baade frembringer ,varme og danner ,kjd for at opholde ,livet2 og det er yderst vigtigt for ,sundhedens ,bestaaen1 at vor ,nring indeholder begge ,dele i rigelig ,mngde4 ,den store ,forskjel i ,fdemidlernes ,sammenstning viser sig deri1 at der i #ajj ,kg4 ,ost er #ca ,kg4 kjddannende ,stof dg #be ,kg4 varmedannende1 medens i det ,brd1 man sdvanligvis spiser samtidig1 er af #ajj ,kg4 kun #g ,kg4 kjddannende og #dh ,kg4 varmedannende ,stof4 ,i samme ,kvantum ,erter er #bc ,kg4 kjddannende og #fj ,kg4 varmedannende ,stof1 hvilket danner en slaaende ,modstning til ,gulerdder1 i hvilke der kun findes #a ,kg4 kjddannende og #ab ,kg4 varmedannende ,stof4 ,nedenstaaende ,tabel viser den relative ,vrdi af de hovedsageligste ,fdemidler1 i deres ,egenskab at frembringe ,varme og danne ,kjd4 ,saadanne ,sager som ,sukker1 ,smr1 ,talg1 ,fedt osv4 er ikke medtagne1 da de kun frembringer ,varme4 ,kjddannende,varmegivende ,vand ,mineralholdige ,fdemidler ,bestanddele ,bestanddele i ,pct4 ,stoffe i ,pct4 i ,pct4 i ,pct4 ---------------------------------------- ----------------- ,ost #ca #be #ci #e ,trre ,erter #bc #fj #ad #c ,kogt ,kjd #bb #ad #fc #a ,havremel #ag #fi #aa #c ,kornmel #ad #fh #af #b ,fisk #ad #g #gh #a ,hvedemel #ac #ff #bj #a ,maismel #aa #gc #ac #a ,kakaobnner #aj #hf #a #c ,flesk #h #fc #bh #a ,brd #g #di #db #b ,ris #g #ib #db #a ,grnne ,erter #g #cf #ed #c ,melk #e #h #hf #a ,sago #d #hb #ac #a ,poteter #b #bc #gd #a ,,syvogsyttiende ,,kapitel4 ,hvori en sund ,dit bestaar4 ,jo lngere jeg lever1 siger ,sidney ,smith i sin lystige ,fremstilling af ,vigtigheden af at holde ,dit1 desto mere overbevist bliver jeg om1 at ,halvdelen af ,menneskeslgtens ,elendighed kommer af smaa ,uregelmssigheder i ,organismen1 af at en ,kanal er bleven igjenfyldt1 at ,fden trykker paa et urigtigt ,sted og mange andre ,ting4 ,det ,selvbedrag og de ,misforstaaelser1 hvori ,menneskene gjr sig skyldige1 er komiske og forbausende4 ,en ,bekjendt af mig spiser ,aftens sent2 frst stter han tillivs en kraftig ,suppe1 derpaa ,hummer1 siden ,bagvrk og saa opspder han altsammen med ,vin4 ,nste ,dag aflgger jeg ham et ,besg4 ,han agter at slge sit ,hus i ,byen og trkke sig tilbage til ,landet4 ,han er ngstelig for sin ldste ,datters ,helse4 ,hans ,udgifter vokser stadig og intet kan beskytte ham for ,ruin1 hvis han ikke snart trkker sig tilbage4 ,alt dette kommer af ,hummeren1 og naar den overanstrngte ,natur har havt ,tid til at faa ,bugt med sin ,kraftdyrsbelastning1 saa friskner ,datteren til1 ,forretningerne er i god ,orden og enhver ,tanke paa ,landet er banlyst fra hans ,sind4 ,paa samme ,maade bliver gamle ,venskabsforbindelser oplste ved ristet ,ost1 og haardt saltet ,kjd har ledet til ,selvmord4 ,ubehagelige ,flelser i ,legemet fremkalder tilsvarende ,fornemmelser i ,sjlen1 og en ynkelig ,rolle spilles paa ,grund af en ,bid ufordielig ,mad4 ,om vi end kan le af den originale ,forfatters ,humr1 saa ligger der dog en hel ,del ,sandhed i hans ,ytring om ,diten4 ,valget af en passende ,fde er af den yderste ,vigtighed for vor ,sundhedstilstand4 ,jeg er kommet til den ,slutning1 siger den fremstaaende ,lge1 ,sir ,h4 ,thompson1 at mere end ,halvdelen af de ,sygdomme1 som efter ,middelalderen forbitrer ,livet for ,middelklasserne og de hiere ,klasser i ,samfundet1 har sin ,grund i ,ditfeil1 som burde kunne undgaaes1 men som bereder mange ,mennesker en ulykkelig1 gavnls og smertefuld ,tilvrelse og frer andre til en altfor tidlig ,grav4 ,hvori bestaar da en sund ,dit8 ,der findes1 saa at sige1 forskjellige ditiske ,skoler4 ,for ,eksempel den vegetariske1 hvor al animalsk ,fde undgaaes1 og ,densmore ,skolen1 som forbyder alle stivelsesholdige ,fdemidler og betragter ,brd som en ,ddsbrer istedenfor en ,livbringer4 ,saadanne ditiske ,systemer kan vre passende for visse ,konstitutioner1 men ingen saadanne almindelige ,regler kan opstilles4 ,efter grundige ,undersgelser er jeg kommet til den ,overbevisning1 at en maadelig og blandet ,dit er den bedste for ,mennesker i ,almindelighed4 ,jeg holder paa1 at animalsk ,fde br indtage den anden ,plads i vor ,dit1 og der br ikke spises strre ,kvantum end #abe ,gram4 ,frugt og ,grntsager br danne en vigtig ,del af ,middagsmaaltidet1 og selv ved de vrige ,maaltider br de fortres istedenfor ,sylteti1 ,kage osv4 ,hvad angaar stivelsesholdige ,nringsmidler1 blandt hvilke regnes ,brd1 saa maa man nyde dem med stor ,maadelighed1 naar ,aarene tiltager4 ,de jordartholdige ,stoffe#b1 som de indeholder1 og som er ndvendige for at styrke ,benbygningen hos de unge1 forttter ,vvene hos de gamle1 og frembringer let ,atkrftelse4 #b ,f4 ,eks4 fosforsur ,kalk og lign4 ,de af ,lserne1 som nsker at leve lnge1 maa iagttage stor ,maadelighed i ,fortringen af animalsk ,fde4 ,blandt ,hundredeaaringer turde man knapt kunde paavise nogen1 som spiser meget ,kjd4 ,jo langsommere en ,person vokser1 siger ,hufeland1 desto senere naar han frem til ,modenhed2 og jo lngere ,tid det tager for hans ,evner at udvikle sig1 desto lngere kommer hans ,liv til at vare1 thi en ,skabnings ,livstid forlnges i samme ,grad som ,tiden for hans ,udvikling4 ,alt1 som derfor paaskynder ,omstning af ,livskraft1 forkorter ,livet1 og jo heftigere ,livsvirksomheden er1 desto kortere bliver flgelig ,livet4 ,hvis ,de vil leve lnge1 saa lev maadelig og undgaa stimulerende1 hidsende ,dit4 ,graham forklarer i sine ,lectures1 at enhver ,fysiolog maa medgive1 at ,kjd giver en mere stimulerende og hurtigere ,puls og en hedere ,hud1 paaskynder ,legemets ,livsfunktioner1 foraarsager strre ,udtmning af ,livskrfterne og slider ud ,legemet betydelig hurtigere end en passende vegetabilsk ,fde4 ,af denne ,grund1 sagde han1 paatrffer man aldrig hi ,alder hos saadanne ,folkeslag1 som hovedsagelig lever af ,kjdspiser4 ,patagonierne1 hvis klimatiske og andre ,forhold1 med ,undtagelse af de ditiske1 er usdvanlig gunstige for en hi ,livsalder1 bliver sjelden saa gamle som sytti ,aar2 og dog er deres ,livstid gjennemsnitlig lngere end andre kjdspisende ,nationers4 ,,otteogsyttiende ,,kapitel4 ,dit1 som befordrer ,sjlens ,udvikling og aandelig ,kultur4 ,hjernen fordrer ,nring paa samme ,maade som alle andre ,legemets ,vv4 ,enhver aandelig ,anstrngelse foraarsager et vist ,forbrug eller ,spaltning af noget af denne hemmelighedsfulde graa ,substans1 som udgjr en ,hoveddel af ,hjernen4 ,det er bevist ved ,undersgelse af ,hjernens ,stofomstning1 at jo livligere ,sjlsanstrngelserne er1 desto strre ,portion ,fosfor anvendes og omsttes4 ,hjernen hos en sindssvag ,person indeholder mindre end ,halvdelen af den ,mngde ,fosfor1 som findes hos et ,menneske med almindelig ,forstand1 og jo mere begavet en ,person er1 desto mere ,fosfor indeholder hans ,hjerne4 ,denne mrkelige ,omstndighed paavistes frst af de bermte franske ,kemikere ,vauqualin og ,l',harittee4 ,de1 som anstrnger sin ,hjerne meget1 br fortre den ,fde1 som indeholder mest ,fosfor4 ,fisk er for en stor ,del sammensat af denne ,substans1 og svarer saaledes udmrket til ,hensigten1 hvorfor den ofte br forefindes paa ,bordet4 bler og ,bananer er ogsaa rige paa ,fosfor1 medens mange andre ,fdemidler indeholder det i mindre ,grad4 ,dr4 ,albert ,j4 ,bellows siger angaaende ,nring for ,hjernen3 ,den ,mngde fosforholdig ,fde1 som indeholdes i et ,dyrs ,kjd1 og den fysiske og aandelige ,virksomhed1 som frembringes deraf1 staar i direkte ,forhold til dette ,dyrs ,livlighed4 ,saaledes giver rretten1 ,laksen eller ,gjedden mere aandelig ,kraft end den svnige ,torsk1 ,aal eller ,flyndre1 og ,kjdet af den vilde ,bisonokse eller af ,vildsvinet mere end af den tamme ,okse eller ,svin2 samt den virksomme ,arbeidsokse mere end det sovende ,svin eller ,kalven1 som opfdes og gjdes indenfor en ,indhegning uden ,legemsbevgelse4 ,det samme gjlder ,kjdet af vilde og tamme ,fugle4 ,ved at tage ,hensyn til denne ,regel1 kan man have stor ,hjlp under ,valget af ,fde til ,hjernen4 ,endel ,autoriteter anser vegetarisk ,dit srlig gunstig for dem1 som har aandelig ,anstrngelse1 og som tilstrber intellektuel ,udvikling4 ,sir ,john ,sinclaire siger3 ,vegetarisk ,fde har en god ,indflydelse paa ,sjlskrfterne og bidrager til at bevare ,finhed i ,flelsen1 ,livlighed i ,indbildningen og en ,skarphed i ,omdmmet1 som sjelden paatrffes hos dem1 som spiser rigelig animalsk ,fde4 ,den bermte ,franklin paastod1 at vegetarisk ,dit br foretrkkes af dem1 som arbeider med ,tanken1 eftersom den frembringer ,klarhed i ,begribelsen1 ,hurtighed i ,opfattelsen4 ,vegetariske ,fdemidler udvider aldrig ,karrene eller belaster ,systemet1 og derfor afbryder de heller ikke ,sjlens strkere ,bevgelser1 medens ,heden1 ,mttelsen og ,tyngden1 som fremkaldes af den animalske ,fde1 modstter sig mere kraftige ,anstrengelser4 ,maadeligheden ligger derfor ikke saa meget i ,kvantiteten1 der mere eller mindre reguleres af ,appetiten1 som i ,kvaliteten1 nemlig i forholdsvis meget vegetariske ,fdemidler4 ,som ,bevis paa ,sandheden af den ,paastand1 at vegetarisk ,dit befordrer ,klarhed i ,forstanden og ,hurtighed i ,tanken1 og at ,overgang fra vegetabilsk til animalsk ,fde har skadelige ,flger1 opgiver en af mine ,bekjendte1 at han mere end en ,gang blandt sine ,forpagteres ,brn i ,irland1 har udvalgt en ,gut1 som har udmrket sig ved den skarpe ,intelligens1 som er almindelig blandt de irske ,gutter1 naar de anvendes som ,visergutter eller ,stalddrenge paa ,godserne1 inden de er blevet gjdet med bedre ,mad end den1 som de fik i ,fdrehjemmet4 ,gutterne var i ,begyndelsen livlige og intelligente og udviste en ,skarpsindighed1 som langt overgik hvad man finder hos ,ynglinge af ganske hie ,samfundsklasser i ,england4 ,men han fandt altid1 at i samme ,grad som disse ,gutter blev vant til animalsk1 og1 iflge almindelig ,opfatning1 bedre ,fde1 saa slappedes deres ,livlighed og de blev trge og dumme4 ,efter hans ,overbevisning var denne ,forandring hos dem en ,flge af ,forandringen i ,dit1 og ikke noget1 som foraarsagedes af1 at deres ,sind fordrvedes ved ,omgangen med de andre ,tjenere4 ,i ,virkeligheden mistede de hele den ,livlighed1 som er medfdt for alle irlandske ,gutter1 hvad enten de stammer fra ,allens vidstrakte ,myrer eller ,mayos og ,galways trre ,klippeegne4 ,han tror derfor ogsaa1 at ,folkets ,karakter ikke saa meget afhnger af ,klimaet som af ,fden1 thi ingen ,dele af ,jorden kan vre mere ulig hinanden1 end disse to ,dele af ,irland4 ,cullen siger i sine ,afhandlinger om ,materia ,media1 at ,finhed i ,flelsen1 ,livlighed i ,fantasien1 ,hurtighed i ,opfattelsen og ,skarphed i ,omdmmet som oftest flges af en svag ,legemskonstitution4 ,det er visslig sandt1 at samme ,tilstand let flges af ,rdhed1 ,ubestemthed og ,tvil1 medens derimod en strk ,person besidder mere af den ,fasthed i ,omdmmet og ,bestemthed i sin ,beslutning1 som passer for hiere og virksommere ,livsforhold4 ,den vrdifuldeste ,sjlstilstand synes imidlertid iallefald at tilhre en mindre ,grad af ,legemsstyrke og ,fasthed4 ,,niogsyttiende ,,kapitel4 ,frugt som ,fde og ,medecin2 dens for skjellige ,virkninger paa ,legemets ,konstitution4 ,man spiser ikke nok ,frugt1 og specielt er dette ,tilfldet med ,arbeidsklassen1 som synes at betragte ,frugt mere som en ,luksusartikel end som et ,fdemiddel4 ,i forskjellige andre ,lande er ,forholdet anderledes1 og nsten ved hvert ,maaltid er ,bordet forsynet med ,frugt4 ,man vilde spare ganske betydelig ind paa sine ,udgifter til ,lge1 hvis der spistes mindre ,kjd og mere ,frugt4 ,vore ,haver er ,landets ypperste ,apothek1 og den ,medecin1 de indeholder1 er tilvisse mere velsmagende end ,medecin af andet ,slags4 ,en af de bedste ,frugter er blet4 ,den store ,mngde ,fosfor1 som det indeholder1 gjr det til et meget vigtigt ,fdemiddel for ,hjernen4 blesyren er srdeles nyttig for stillesiddende ,personer1 hvis ,lever har en trg ,virksomhed og behver ,stimulering4 ,de er ,naturens ,merkurialpiller4 ,mytologien fremstiller blet som ,gudernes ,fde1 og naar disse kjendte1 at de blev gamle og svage1 fortrede de denne ,frugt for at forynge sine ,legems- og ,sjlskrfter4 bler er ogsaa meget sundt for ,huden og ,teinten4 ,blandt andre ,frugter1 som er nyttige ved sine medecinske ,egenskaber1 er ogsaa ,jordbrene1 der indeholder meget ,jern1 og derfor er udmrkede for blodfattige ,personer4 ,bananer er1 ligesom bler1 rige paa ,fosfor1 og br derfor spises meget af dem1 som arbeider med ,hjernen4 ,der findes heller ingen bedre ,dit for ,tyfuspatienter end ,bananer4 ,de kan spises i ,form af en ,velling af ,bananmel eller ogsaa stegte4 ,tomater1 om hvilke man ikke er enige1 hvorvidt de tilhrer ,frugter eller ,grntsager1 har en kraftig ,virkning paa ,leveren og ,tarmerne4 ,de indeholder en stor ,mngde ,jern og er specielt at anbefale for ,tilflder af ,blodmangel4 ,appelsiner er nyttige for at forebygge ,forstoppelse og for at rense ,blodet2 det samme kan siges om ,granatbler og ,citroner4 ,smaafret ,frugt som ,hindbr og ,figener etc4 virker baade som ,fde og ,medicin for ,legemet4 ,det ,sukker1 de indeholder1 er nrende1 deres ,syrer renser ,blodet og deres ,fr virker forlsende4 ,i ,ndder har vi alle de ,nringsstoffe1 som vi finder i ,kjd1 g1 ,smr1 ,ost og ,melk1 ,ndder indeholder fra #ce til #ec ,fedt i envulgeret ,form1 hvilket gjr1 at det let smeltes af ,maven4 ,ndder indeholder ogsaa mere ggehvide end ,kjdet4 ,,ottiende ,,kapitel4 ,grntsager som ,fde og ,medecin6 ,som jeg fr har bemrket1 br ,grntsager udgjre en vigtig ,del af vor ,dit4 ,det er godt muligt at afholde sig fuldstndig fra al animalsk ,fde1 og alligevel have den bedste ,helse2 men at banlyse ,frugt og ,grntsager fra vore ,maaltider1 vilde vre at fremkalde ,sygdomme hos os4 ,poteter1 som er vor almindeligste ,grntsagesort1 er en meget helsebringende ,artikkel i vor daglige ,nring2 paa ,grund af den ,mngde ,vand1 de indeholder 7#ge ,procent i raa ,tilstand7 br de imidlertid spises sammen med andre ,fdemidler4 ,angaaende ,poteters ,egenskaber1 siger ,dr4 ,f4 ,w4 ,pavy i sin ,treatise on ,food1 at den ,mngde kvlstofholdige ,stoffe1 som de indeholder1 er for liden1 til at de alene skulde kunne vre en passende ,fde2 men sammen med ,sager1 der er rige paa ,kvlstof1 saasom ,kjd1 ,fisk osv41 er de et nyttigt og billigt ,nringsmiddel4 ,i melet ,tilstand er ,poteter let fordieligt1 men naar de er faste1 vandholdige eller voksagtige1 giver de ,fordielsesorganerne meget at gjre og br derfor i denne ,tilstand undgaaes af daarlige ,maver4 ,ferske ,poteter kan vre mere lokkende end gamle1 men er1 som det fremgaar af det foregaaende1 vanskelige at fordie4 ,poteter har stor ,anseelse for sin ,evne til at modvirke ,skjrbug4 ,turnips danner et let og sundt ,fdemiddel4 ,paa mange ,personer har de en lakserende ,virkning og br derfor spises i rigelig ,mngde af alle1 der lider af haard ,mave4 ,pastinakker er et velsmagende og nrende ,fdemiddel4 ,jeg kjender en ,mand paa en ,wight1 som levede i tre ,maaneder udelukkende paa denne ,vkst og ikke saa ud1 som han havde lidt ,nd under ,eksperimentet1 men jeg vil ikke anbefale mine ,lsere en saa exentrisk ,dit4 ,gulerdder er temmelig nrende1 men tungt fordielige for enkelte ,personer1 da de let foraarsager ,gasdannelser4 ,lg indeholder ,svovl og har paa ,grund deraf helsebringende ,egenskaber4 ,om denne ,vkst siger ,dr4 ,h4 ,datton i en ,artikel i ,medical ,brief3 ,da ,svovel er et vigtigt ,element i vort ,legeme1 maa ,forbruget deraf erstattes af et ,nringsstof i vor ,fde1 og i hele vort ditiske ,forraad synes intet at byde dette rigeligere og i mere letfordielig ,form end ,lgen2 den er1 fra et fysiologisk ,standpunkt seet1 ndvendig for at vi skal vre fuldstndig friske4 ,naar den er godt tilberedt--hvad enten den er kogt1 stegt eller stuet--er den let fordielig og indeholder ,nringens ,hovedbestanddele saavelsom ,svovl4 ,og hvis den anvendes raa som ,krydder til ,maden1 saa er den et udmrket ,middel til at styrke ,maven til dens ,opgave efter ,maaltidet4 ,kaal og andre grnne ,vkster er i og for sig af liden ,nringsvrdi1 men blandede med andre ,ting udgjr de vigtige ,fdemidler4 ,de renser ,blodet og har ,tilbielighed til at virke som ,laksativ4 ,spinat er specielt nyttig for blodfattige ,personer paa ,grund af den store ,jernmngde de indeholder4 ,vandkarse virker i nogen ,grad som ,krydder og befordrer derfor ,fordielsen og modvirker den ,tilbielighed til ,kolik1 som andre raa ,grnsager gjerne fremkalder4 ,iflge ,xenofons ,opgave levede de gamle ,persere nsten udelukkende paa ,vandkarse1 som de ansaa for srdeles sundt4 ,peberrod er hist vrdifuld som stimulerende ,middel for dem1 som lider af daarlig ,fordielse og er maaske det bedste ,middel til at forhindre ,gasdannelse4 ,agurker er de usundeste af alle raa ,grntsager og br aldrig spises af dem1 som lider af daarlig ,fordielse4 ,bedst vilde det vre for alle at undgaa dem4 ,,enogottiende ,,kapitel4 ,nogle farlige ,fdemidler4 ,ved ,fortring af ,svinekjd fremkalder man i ,legemet visse ,uordener1 som ingen anden ,dit kan fremkalde4 ,det er uden ,tvil af denne ,grund1 at ,moseloven forbyder ,fortring af ,svinekjd og erklrer det for urent4 ,selv ,muhammed forbyder dets ,fortring1 og hans to hundrede ,millioner ,efterkommere1 som for ,tiden findes1 vgrer sig ved at rre det urene ,dyr4 ,svinet er i ,sandhed et meget urent ,dyr1 og intet andet ,dyr i hele ,verden har saa vmmelige ,vaner4 ,det spiser alt1 hvad der kommer i dets ,vei1 til og med dde ,dyr1 der er gaaet i ,forraadnelse4 ,en amerikansk ,forfatter siger1 at et ,svin forlader gjerne et delikat ,maaltid af ,ndder i ,skogen for at kjmpe med ,gribbene om de stinkende ,levninger af et ddt ,mulsel4 ,sir ,james ,paget var den1 som frst opdagede i ,svinet den yderst lille ,parasit1 som har faaet ,navnet ,trichina ,spiralis4 ,hvis denne mikroskopiske ,mark ikke uskadeliggjres ved tilstrkkelig ,kogning1 saa indgaar den i ,menneskets ,mave og foraarsager smertefulde ,symptomer1 der i ,lbet af nogle ,uger kan ende med ,dden4 ,disse ,parasiter har i enkelte ,tilflde gjennemtrngt hele ,muskelsystemet1 og man har talt optil #ej #jjj paa en ,kvadrattomme4 ,heldigvis er disse ,sygdomstilflder temmelig sjeldne1 men de forekommer dog imellem og beviser1 at alle1 som spiser ,svinekjd1 udstter sig for denne ,fare4 ,bndelorm er en oftere forekommende ,parasit1 der udvikler sig i ,menneskets ,mave som en ,flge af1 at man spiser ,svinekjd4 ,nsten hvert ,tilflde af ,bndelorm skriver sig fra ,brugen af denne ,mad4 ,ligeledes kan de fleste ,tilflder af ,kjertler1 ,galdesyge1 ,mavekathar og andre lignende ,plager1 der saa ofte piner ,menneskene1 for en stor ,del tilskrives deres ,kjrlighed til ,flesk4 ,lever1 der i saa stor ,udstrkning spises af ,arbeidsklassen1 er et andet ,nringsmiddel1 som frer urene ,stoffer ind i ,legemet4 ,som de fleste ved1 er ,leveren den strste ,afsondringskjertel i ,legemet4 ,en af dens ,opgaver er at afsondre ,galde1 som indeholder en vis ,portion giftigt ,stof4 ,nyrerne er ligeledes skadelige1 da de er ,organ for modbydelige ,stoffes ,adskillelse fra ,blodet4 ,angaaende ,plser giver jeg det ,raad at lade dem vre1 forsaavidt man ikke bestemt ved1 hvad de indeholder4 ,de stadige ,politirapporter br oplyse enhver om den ,fare han lber ved at kjbe disse velsmagende1 men mystiske ,madvarer4 ,,toogottiende ,,kapitel4 ,vore ,drikke og deres forskjellige ,indvirkning paa ,legemet4 ,naar man drikker sin ,kaffe1 ,the eller ,chokolade til ,frokost1 tnker man som ,regel ikke paa1 hvilken ,indflydelse ens ,valg af ,drikke har paa ens aandelige og legemlige ,velbefindende4 ,baade ,the og ,kaffe er blevet fordmt af mange fremstaaende ,lger1 og jeg tror neppe uden ,grund4 ,the og ,kaffe ligner hverandre meget i sin ,sammenstning og i sine ,egenskaber4 ,de indeholder begge en vis ,mngde sammentrkkende ,stoffe1 saasom ,garvesyre1 der i ,the gaar op til #ae og i ,kaffe til #e2 begge indeholder et flygtigt aromatisk ,stof1 som udvikles ved ,trring og ,brnding1 og begge indeholder en krystalliserbar ,substans1 kjendt under ,navnet ,tin og ,koffin4 ,denne ,substans har man skilt fra ,the og ,kaffe og anstillet ,forsg dermed1 hvilke viser1 at den er en drbende ,gift1 som kan foraarsage ieblikkelig ,dd baade for ,mennesker og lavere ,dyr4 ,naturligvis bevises ikke derved1 at ,indholdet af vore ,the- og ,kaffekander er direkte giftigt1 ligesaalidet som ,tobak kan siges at vre giftig1 fordi om et fem hundredels ,gram af dens ,nikotin drber en ,padde4 ,ikke desto mindre beviser det dog1 at saadanne ,drikke som ,kaffe og ,the mildest talt er skadelige for vort ,legeme indtil en vis ,grad1 og at derfor enhver staar sig paa at forsage dem4 ,the er en af de kraftigste ,aarsager til daarlig ,fordielse4 ,den lammer ,spyttets ,indflydelse paa ,maden og hindrer ,maven i dens ,virksomhed4 ,at overdreven ,thedrikning gjor ,personer nervse1 er en velkjendt og bevist ,sag1 som ikke behver at fremholdes4 ,muskeldirringer1 ,mavekathar1 ,pirrelighed og ,svnlshed er nogle af de ,straffe1 som fr eller senere rammer strke ,thedrikkere4 ,liebig siger om ,kaffe3 ,de1 som har svage eller flsomme ,organer1 kan let overbevise sig om1 at en ,kop strk ,kaffe efter ,maden straks afbryder ,fordielsen4 ,frst efterat den er blevet absorberet eller fjernet1 kjender man ,lettelse4 ,for dem1 der har god ,fordielse1 tjener derimod ,kaffen af samme ,grund til efter ,maden at berolige den af ,vin og ,krydder ophidsede ,maves ,virksomhed4 ,kaffe er ingenlunde passende for svage og pirrelige ,personer4 ,da den stimulerer uden at indeholde ,nring1 paaskynder den ,organernes ,udnyttelse og fremkalder let ,bleghed og ,afmagring4 ,kakao eller ,chokolade br hiligen foretrkkes fremfor ,the og ,kaffe1 da de er mindre skadelige for ,legemet4 ,de indeholder baade ,mad og ,drikke i ,sprgsmaalet om ,nring1 og de fede ggehvide- og stivelsesholdige ,stoffe i deres ,sammenstning er i hi ,grad nrende4 ,melk er en udmrket ,drik for ,personer med svag ,helse1 isrdeleshed hvis de er ude af ,stand til at fortre megen fast ,fde4 ,men for dem1 som har strk ,helse og god ,appetit1 er ,melk temmelig overfldig4 ,den fremstiller1 siger ,dr4 ,lancaster1 al den ,fde1 som vi anvender1 og som ikke er af medicinsk ,natur4 ,en ,beaf og et ,glas ,melk danner derfor en ditisk ,feiltagelse4 ,melk br altid drikkes sagte i smaa ,slurker1 ikke mere end en ,theske ad ,gangen1 ellers lber den i ,maven sammen til en stor ,masse1 som bliver vanskelig at smelte4 ,hvad angaar alkoholholdige ,drikke1 har der vret talt og skrevet saameget om deres daarlige ,flger1 at man kunde vre fristet til at forbigaa dem i ,taushed4 ,dog turde nogle faa ,antydninger angaaende ,virkningen af ,alkohol paa ,legemets ,system ikke vre ubefiet4 ,alkohol er intet ,nringsstof1 hvad endel ,personer urigtig antager4 ,paa ingen ,maade nrer den ,legemet1 ligesom den hverken giver eller underholder ,krfter4 ,den kan ikke producere ,blod1 og af dette alene dannes ,kjd1 ,ben1 ,nerver og ,muskler2 men den hindrer de naturlige ,forandringer1 som foregaar i ,blodet og lammer de nrende og tilbagevirkende ,funktioner4 ,man tror ofte1 at ,alkohol letter ,fordielsen1 men dette er en ,feiltagelse1 hvorom nsten alle ,autoriteter er enige4 ,den ,indvirkning1 som ,alkohol har paa ,mavesaften1 er1 at den delgger dens ,grundstof 7,pepsin71 hvilket kemiske ,eksperimenter har bevist4 ,dette er ,grunden til1 at saamange ,spiritusdrikkere lider af ,mavekathar4 ,en anden ,feiltagelse er den ,forestilling1 at ,alkohol formindsker ,kuldens ,indflydelse paa ,legemet4 ,thi i ,virkeligheden har den den ,virkning paa ,legemet1 at dette lettere udsttes for ,forkjlelse1 da den kunstige og tilfldige ,varme1 som fremkaldes1 altid ledsages af ,kulde4 ,at ,alkohol forkorter ,livet kan neppe ngtes1 naar vi erindrer1 at ,fortring af tre ,centiliter om ,dagen har den ,virkning paa ,hjertet1 at dets ,virksomhed ges #c ,slag i ,minuttet4 ,naar man lgger et saadant ,ekstraarbeide paa det ,livsorgan1 som bestemmer ,blodomlbet1 maa med ,ndvendighed ,legemssystemet udslides lnge fr den ,tid ,naturen har bestemt4 ,,treogottiende ,,kapitel4 ,vand som ,fde1 stimulerende ,middel og ,medecin4 ,vand maa betragtes som ,fdemiddel1 da det danner en ndvendig ,bestanddel af ethvert ,vv i vort ,legeme1 foruden at det udgjr en ,hovedbestanddel af det ,blod1 som rinder i vore ,aarer4 ,vi tilfrer ,legemet store ,mngder med ,vand i ,form af almindelige ,fdemidler1 af hvilke mange indeholder indtil #ge deraf4 ,men ikke engang dette er nok til at mde ,legemets ,behov og erstatte1 hvad der forbruges af det4 ,en fuldvoksen ,mand mister daglig to og en halv ,liter ,vand1 hvoraf ,halvdelen afsttes gjennem ,huden og ,lungerne4 ,bortseet fra1 at ,vandet udgjr ,nring for ,legemet1 virker det ogsaa som stimulerende ,middel1 men uden den slappende ,reaktion1 som flger med ,brugen af ,vin4 ,naar vi drikker et ,glas ,vand1 ges ,hjertevirksomheden lidt1 hvilket gjr at ,blodet rinder fortere og frembringer en oplivende ,virkning paa hele ,legemet4 ,dr4 ,george ,keith priser i sin ,bog ,fads of an old ,fysician varmt ,vand som et fortrffeligt stimulerende ,middel4 ,varmt ,vand1 siger han1 virker stimulerende ved at give frdiglavet ,varme eller ,kraft1 naar ,organerne ikke er istand til at danne dette af varmedannende ,fde4 ,varmt ,vand letter saaledes eller erstatter snarere ,legemets kemiske ,funktioner4 ,alkohol derimod hindrer disse ,funktioner og bevirker altsaa1 at ,legemets ,virksomhed nedsttes og fos ,anledningen taber i ,styrke2 paa ,hiden af sin ,virkning stiver den op ,legemet for ieblikket ved en hemmelig nervs ,pirring1 men snart flger en ,reaktion1 og ,svaghed indtrder4 ,vand kan ogsaa betragtes som ,medecin1 da det renser hele ,systemet1 befordrer ,fordielsen i hi ,grad og virker lakserende1 i ,tilflde af at det drikkes om ,morgenen4 ,varmt ,vand istedenfor ,the1 ,kaffe og alle andre ,drikke er et udmrket ,middel mod daarlig ,fordielse1 isr hvis man drikker et ,glas ved ,slutten af hvert ,maaltid4 ,jeg kjender flere enkelte ,tilflde1 som er blevet helbredet ved dette enkle ,middel1 efterat alle andre er slaaet feil4 ,,fireogottiende ,,kapitel4 ,luften som ,fdemiddel4 ,luften har lnge af ,videnskabsmnd vret erkjendt som et ,fdemiddel4 ,den er ogsaa paa sin ,maade et ,fdemiddel for ,legemet1 ligesaameget som ,kjd1 ,brd1 ,frugt1 ,grntsager og andre ,nringsmidler er det paa sin ,maade4 ,et ,menneske kan leve ,dage1 ja ,uger1 uden at en ,smule fast ,fde kommer indenfor dets ,lber2 men det kan ikke leve mere end et ,par ,minutter uden ,luft4 ,surstof1 som er det hovedsagelig opholdende ,element i ,luften1 udgjr en ,femtedel af hele ,jordens ,atmosfre2 de vrige fire ,femtedele er ,kvlstof4 ,uden ,surstof kan intet ,dyr og ingen ,vkst leve1 hvorfor det er saa at sige selve ,livet4 ,ved enhver ,indaanding af ,lungerne kommer det vrdifulde ,surstof oplivende ind i ,blodet1 understtter alle dets ,funktioner og hjlper det at bortrydde de gamle ,stoffe samt erstatter dem med nye4 ,et andet vigtigt ,arbeide1 som udfres af ,surstoffet1 er at det frembringer animalsk ,varme4 ,dette sker derved1 at det langsomt forbrnder det ,kul1 som indeholdes i ,blodet og i ,legemets ,cellevv4 ,naar alt kommer til alt1 er ,livets ,fnomen intet andet end en ,ild1 som stadig brnder inde i os1 og hvis ,brndsel udgjres af den ,surstofgas1 vi indaander1 og den ,fde1 vi spiser4 ,enhver maa derfor indse1 hvor vigtigt det er for os stadig at indaande frisk ,luft med normalt ,forhold af livgivende ,surstof4 ,vi behver den ikke alene med visse ,mellemrum1 som den daglige ,fde1 men hvert ieblik1 baade ,dag og ,nat4 ,en ,spadsertur i frisk ,luft om ,eftermiddagen er af liden ,nytte1 hvis vi hele ,aftenen sidder indestngt i et daarligt ventileret ,rum og sover om ,natten under lignende ,omstndigheder4 ,,ellevte ,,del4 ,hygieniske og andre ,indflydelser paa ,sundheden4 ,,femogottiende ,,kapitel4 ,lyset og dets ,indflydelse paa ,sundheden4 ,blandt de ydre ,krfter1 som udver en velgjrende ,indflydelse paa ,sundheden1 er ingen af strre ,betydning end ,lyset4 ,hudens ,farve1 ,skjnhed og ,helse beror i hi ,grad paa dets ,indflydelse4 ,et dagligt ,solskinsbad er mere velgjrende for ,huden end alle ,skjnhedsmidler og under alle ,omstndigheder billigere4 ,saadanne ,mennesker som f4 ,eks4 ,grubearbeidere1 der tilbringer sit ,liv paa mrke ,steder1 er uden ,undtagelse blege og affldige samt har daarlig ,teint4 ,lignende ,fnomener kan man iagttage i ,planteverdenen4 ,naar ,planter berves ,lyset1 ophrer deres ,blade at tilgodegjre sig ,atmosfrens ,kulsyre1 hvorfor de bliver blege1 vandige og svage4 ,det herlige ,solskin1 som forlener ,roserne i ,haven deres overordentlige ,farve1 er samme ,kraft som fremkalder ,roserne paa ,pigens ,kind4 ,fra de tidligste ,perioder i ,medicinens ,historie er ,solvarmen anseet som en vigtig ,faktor1 naar det gjaldt ,sprgsmaalet om at bevare ,helsen og forlnge ,livet4 ,gamle ,folk1 siger ,hippocrates1 er om ,vinteren dobbelt gamle og om ,sommeren ynngre end sin ,alder4 ,for at kunne tilgodegjre sig ,fordelene ved ,sollyset fuldt ud1 byggede de gamle ,romere ,terasser ovenpaa sine ,huse1 og kaldte disse ,solaria1 og her nd de sine ,solluftbad4 ,dr4 ,forbes ,winslov siger i sit ,arbeide om ,lysets ,indflydelse flgende3 ,der kan ikke findes bestaaende ,livskraft eller en sundt udviklet ,legemskonstitution uden ,lys4 ,hvis det var muligt for et ,menneske hele sit ,liv at frdes i et absolut mrkt ,rum1 vilde dets ,legemes ,vv saavelsom dets aandelige ,evner undergaa alvorlige ,omdannelser og ,svkkelse4 ,der1 hvor ,lyset ikke faar trnge frem1 trffer man de strste legemlige ,lyder1 aandelig ,slappelse1 ,sygdomme og tidlige1 ofte pludselige ,ddsfald4 ,materiel saavelsom moralsk og aandelig ,farvelshed eller ,bleghed indtrder1 naar ,lysets livgivende ,kraft holdes borte4 ,en stor ,mngde ,vidnesbyrd stadfster paa det bestemteste ,lysets uvurderlige ,nytte4 ,man behver blot at sammenligne de skinnende1 rde1 glade ,ansigter hos dem1 som bor paa ,landet og arbeider paa de aabne1 solbelyste ,marker1 med de blege1 flegmatiske ,ansigter1 de trede ,trk og det forsagte ,udtryk hos de ,mennesker1 hvis ,kald i ,livet berver dem ,lysets helsebringende og velgjrende ,indflydelse4 ,,seksogottiende ,,kapitel4 ,frisk ,luft og dens ,indflydelse paa ,sundheden4 ,det er umuligt at overvurdere ,betydningen af frisk ,luft4 ,der er sagt3 ,ved ,luften lever vi1 bevger vi os og er til4 ,luften er ,naturens store ,lge4 ,sundheden betror sig til ,luften som sin mest trofaste ,ven4 ,den svage styrkes og den trtte vederkvges af ,luften4 ,atmosfrens ,luft er i ren ,tilstand sammensat af ,surstof1 ,kvlstof og lidt ,kulsyregas4 ,den ,luft1 som har vret indaandet1 er blevet bervet strste ,delen af sit ,surstof og er mttet med en tilsvarende ,mngde ,kulsyregas4 ,derfor er det ndvendigt for ,sundhedens ,bevaring1 at vi ikke indaander samme ,luft omigjen4 ,for at undgaa dette br vore ,rum ventileres godt4 ,i et foregaaende ,kapitel 7,luften som ,fdemiddel7 har jeg allerede paapegt ,surstoffets livgivende ,egenskaber1 og denne ,gas indaander vi stadig af ,luften og udaander ,kulsyregas4 ,det er ,indaanding af saadan ,luft istedenfor den friske1 som foraarsager ,hovedpine1 svnlse ,ntter1 ,lungetring og andre ,sygdomme4 ,i et indestngt ,soverum1 siger ,dr4 ,w4 ,w4 ,hall1 bliver ,luften mere og mere udskjmt for hvert ,minut1 thi ,kulsyregas1 som er en ddelig ,gift1 dannes i ,lungerne og udaandes ved hvert ,aandedrt2 da den forener sig med ,fugtighed er den tungere end almindelig ,luft og synker ned i ,nrheden af ,gulvet4 ,det sidste1 man derfor br gjre1 er at slge sin ,seng1 men i ,virkeligheden synes den fattige1 at han af alle sine ,mbler lettest kan undvre den1 og derfor bliver ofte ,sygdom ,fattigdoms ,flge4 ,dr4 ,j4 ,lave ,notter siger i sin ,artikel om ,luften3 ,virkningen af at indaande ,luft1 som i sig har optaget ,forbrndingsgaser1 kan man se paa de ,arbeidere1 som er tvungne til at brnde ,gas en stor ,del af ,dagen under sit ,arbeide4 ,luftrrssygdomme er sdvanlige hos disse1 og i samme ,grad som ,luften er bortskjemt1 lider de af ,hovedpine1 ,slaphed og ,tunghed i ,legemet4 ,et andet ,eksempel paa de skadelige ,virkninger af ,gas1 har man i den ,omstndighed1 at i ,sparebankafdelingen i ,queen ,victoria ,street i ,london1 hvor #abjj ,personer er sysselsatte1 har ,indfring af elektrisk ,lys istedenfor ,gas1 i saa hi ,grad formindsket ,tilflderne af ,fravr paa ,grund af ,sygdom1 at det ekstra ,arbeide1 man har faaet1 har betalt det elektriske ,lys4 ,dr4 ,a4 ,ransome siger i sin ,afhandling om frisk ,luft1 at han er af den ,mening1 at ,sygdomme i ,aandedrtsorganerne oftere kommer af utilstrkkelig ,bedkning af ,legemet og ,indaanding af urene ,partikler i ,luften1 end at ,luftrrene til ,lungerne er direkte udsat for kold ,luft4 ,hvad der i ,almindelighed kaldes ,forkjlelse1 er ofte ,indaanding af bedrvet ,luft i overbefolkede ,rum1 eller ogsaa ,resultatet af en eller anden ,uorden i ,blodcirkulationen1 som igjen er opstaaet ved1 at den har vret svag i en eller anden ,del af ,legemet1 eller at ,legemets ,overflade er blevet forskjellig udsat for ,kulde4 ,hvis man er godt kldt1 og ,blodet ved ,bevgelse sendes kraftigt gjennem ,legemet1 og den ,luft man indaander er ren ,landluft1 saa hnder det yderst sjelden1 at man tager ,skade af at indaande den4 ,,syvogottiende ,,kapitel4 ,maaden at aande paa og dens ,indflydelse paa ,sundheden4 ,der findes en ret og en uret ,maade at aande paa1 og det har meget forskjellig ,virkning paa vort ,legeme1 om vi aander paa den ene eller anden af disse ,maader4 ,en absolut ,betingelse for at vinde ,helse og et langt ,liv1 er at aande gjennem ,nsen4 ,det er det bedste ,beskyttelsesmiddel mod smitsomme ,sygdomme4 ,nseborene er forsynede med ,slimhinder1 der tjener som ,filtreringsapparater og hindrer ,luftens urene ,stoffe i at passere ind i ,lungerne4 ,aanding gjennem ,nsen giver os desuden den ,fordel1 at ,luften varmer om ,vinteren og gjres fugtig om ,sommeren1 saa at vi faar omtrent samme ,klima hele ,aaret4 ,dette er i ,sandhed en stor ,gave af ,forsynet1 men hvor faa er det ikke1 som benytter sig af den6 ,de1 som har for ,vane altid at aande gjennem ,nsen1 lider meget mindre end andre af ,forkjlelser1 ,halsonder og ,brystlidelser4 ,da ,gud skabte ,mennesket1 indblste han i dets ,nse en levende ,aande1 og denne ,maade at aande paa kan ikke forbedres4 ,en bekjendt amerikansk ,artist har skrevet en ,bog med ,titelen3 ,luk ,munden4 ,i denne ,bog lser vi1 at ingen ,mennesker paa ,jorden1 som er vaagnet op efter et ,mareridt1 kan ngte1 at da de vaagnet fandt de ,munden og ,svlget vidt aabent1 trt og feberagtigt4 ,intet ,menneske er blevet redet af ,maren1 medens det sov med lukket ,mund4 ,man kan altsaa trkke den ,slutning1 at ,svn med aaben ,mund er ,aarsag til denne uhyggelige og farlige ,sygdom--jeg siger farlige1 thi ethvert ,anfald af ,mareridt kan1 vil jeg paastaa1 let gaa over til ,kvlning4 ,en ,mand1 som har ,mareridt1 holder paa at kvles4 ,naar hans ,legeme hviler og ,aandedrttet som ,flge deraf er svagt1 bliver den for heftige ,indaanding af ,luft i de sovende ,lunger gjennem den aabne ,mund1 for strk i ,forhold til den svage ,udaanding1 hvorved der opstaar ,ophidselse og ,feber1 indtil ,kvlning finder ,sted2 og ,flelsen af ,hindring foraarsages af ,hindringen mod at aande frit4 ,man synes at vre blevet plaget i lang ,tid af disse grsselige ,fornemmelser1 endskjnt ,anfaldet i ,hiden ikke varer mere end halvandet ,minut 7det lngste ,tidsrum man kan leve uden at aande72 havde ,anfaldet varet lngere1 vilde ,kvlning have vret ,flgen4 ,fugt derfor dine ,lber og din ,hals og luk ,munden1 ellers banker ,dden paa din ,dr4 ,,otteogottiende ,,kapitel4 ,legemsbevgelse og dens ,indflydelse paa ,sundheden4 ,man kan ikke overvurdere ,nytten af ,legemsbevgelse1 hvad ,sundheden angaar4 ,bevgelse er ndvendig i alle ,livets ,perioder1 thi uden den bliver ,hjertet svagt1 ,blodcirkulationen mindre kraftig1 ,lungerne gjr sit ,arbeide ufuldstndigere1 og enenhver ,del af ,legemet lider mere eller mindre4 ,dr4 ,c4 ,wilson siger3 ,ikke blot ,musklerne selv faar ,gavn af ,legemsbevgelser ved at de sttes i ,virksomhed1 men gjennem sin ,virksomhed paaskynder de ,blodcirkulationen til ,hjertet2 ,hjertet selv slaar kraftigere1 en strre ,blodmngde sendes gjennem ,lungerne1 mere ,surstof bliver optaget i ,legemet1 strre ,varmemngde udvikles1 og ,huden tilligemed andre ,afsondringsorganer sttes i ,virksomhed for at afsondre den overfldige ,varme og ,produkterne af ,forbrndingsprocessen i ,legemet4 ,saaledes bringes ,hjertet1 ,lungerne1 ,huden og andre af ,legemets ,organer i strre ,virksomhed ved ,muskelvirksomheden2 ,hjernen og ,nervesystemet styrkes1 ,fordielsen forbedres1 og hele ,legemsmaskineriet holdes i god ,stand4 ,blandt ,bevgelser i fri ,luft kan ingen maale sig med en ,spadsertur2 ingen anden ,motion kan erstatte denne med ,hensyn til at fornye ,livskraften og bevare ,legemet sundt4 ,man br gaa temmelig hurtig1 men jevnt1 kaste ,skuldrene tilbage og svinge ,armene i ,overensstemmelse med ,benenes ,bevgelser4 ,man vil da finde1 at ,spadserturen har havt en meget opfriskende ,indflydelse paa ,legemet4 ,ved ,spadserture1 siger ,forsyth1 befordres ,appetiten og ,uddunstningen1 ,legemet holdes ved jevn ,temperatur1 ,sindet oplives ved ,veksling af de ,gjenstande1 man ser1 ,lungerne styrkes1 deres ,arbeide lettes1 og ,stivheden1 som kommer af1 at man sidder formeget1 fjernes4 ,enkelte ,sygdomme og de besvrlige hysteriske og hypokondre ,lidelser er blevet helbredet ved flittige ,spadserture4 ,velocipedridning er i vore ,dage en populr ,maade at tage ,motion paa4 ,den er et passende ,tidsfordriv for baade unge1 ldre1 ja selv gamle ,personer1 naar den bare sker med ,maade4 ,en af de strste ,farer ved ,velocipedridning er1 at den let drives til ,overmaal4 ,jeg kjender mange ,til flde1 hvor dette har skeet og med de alvorligste ,flger4 ,dr4 ,schott i ,nauheim i ,tyskland1 som nie har studeret ,velocipedridning fra hygienisk ,standpunkt1 udtaler sig saaledes3 ,det er med ,velocipedridning som med ,bjergbestigning1 at den paaskynder ,hjertevirksomheden og saaledes ger ,pulsen4 ,dette har helt naturligt ,tilbielighed til at udvide ,hjertet under ,virksomheden1 endskjnt denne ,proces gaar tilbage igjen under ,hvilen2 og ,hjertet gjenindtager sin normale ,strrelse4 ,men ved voldsom eller formegen ,velocipedridning1 naar ,pulsen slaar #adj ,slag i ,minuttet1 forandrer ,omstndighederne sig4 ,hjertet gjenindtager ikke sin normale ,strrelse1 hvad der tydelig viser sig i det trtte ,udseende hos ,velocipedryttere efter et ,kapridt4 ,skulde denne anstrngende ,motion fortstte1 saa vilde ogsaa ,hjertet vedvarende blive udvidet og farlige ,flger opstaa4 ,jo ldre ,velocipedrytteren er1 desto lettere antager ,hjertemusklerne utilbrlige ,proportioner1 og da ,pulsaarene bliver mindre elastiske med ,aarene1 er ,faren stor for en ldre ,person4 ,aandedrttet faar en vis ,lyd2 som er en usvigelig ,advarsel for ,gymnastikere1 men den forfeiler ofte sit ,maal hos ,velocipedrytteren1 thi ved den strke ,trk1 som foraarsages ved hans ,fart1 faar han mere ,surstof end det er ndvendigt4 ,roning er en udmrket ,sport for dem1 som er unge og strke4 ,den stter et stort ,antal ,muskler i ,virksomhed og foraarsager en friere og fuldere ,udvidelse af ,lungerne4 ,svmning kan ogsaa hilig anbefales i samme ,hensigt4 ,blandt andre ,sysselsttelser1 som tjener til at udvikle ,muskelsystemet og befordre ,sundheden1 kan nvnes ,boldspil1 ,fodbold1 ,tennis og ,bjergbestigning4 ,men til at ve alle ,muskler i ,legemet findes naturligvis intet saa kraftigt som den systematiske ,gymnastik4 ,haandvgter er specielt nyttige til at udvikle ,muskelsystemet4 ,ved ,brug af disse er mange svage ,personer blevet strke4 ,,niogottiende ,,kapitel4 ,om ,bad og deres ,indflydelse paa ,sundhedstilstanden4 ,renslighed er en ,sundhedskilde4--,renslighed kommer nst ,gudsfrygt4 ,yderhuden udsttes stadig i ,form af smaa ,skjl1 som blandes med de salte1 sure og fede ,afsondringer fra selve ,huden og afstter sig paa ,legemets ,overflade4 ,hvis ikke disse ,partikler ofte bortskaffes ved ,vaskning1 tilstopper de ,hudens ,porer1 hindrer ,uddunstningen og skader ,sundheden alvorligt4 ,et lunkent eller varmt ,bad er mere at anbefale end et koldt1 specielt for ,renslighedens ,skyld4 ,kolde ,bad har en ,tilbielighed til at gjre ,huden haard og skjllet2 det samme kan ogsaa siges om meget varme ,bad4 ,varme ,bad er ogsaa afgjort svkkende1 og udstter os for ,forkjlelse4 ,man br derfor efter disse tage en afkjlende ,dusch4 ,angaaende ,bad skriver ,sir ,erasmus ,wilson flgende3 ,vandets ,temperatur br vre saa hi1 at det kjendes lunkent1 men heller ikke mere4 ,thi er koldt ,vand skadeligt for ,huden1 saa er varmt ,vand det meget mere1 isr om ,vinteren4 ,varmen forhier ,blodcirkulationen partielt og stimulerer endel ,nerver2 disse bliver maaske umiddelbart udsatte for kold ,luft4 ,kan vi vel undre os over1 at ,huden ved saadanne ,yderligheder bliver iriteret1 haard og sprukken1 og at ,teinten farer ilde8 ,personer med strk ,legemsbygning kan tage kolde ,bad1 som maadelig anvendte sikkert bidrager til ,sundhed4 ,men mange skjbnesvangre ,flger har kolde ,bad havt for dem1 som ikke har taalt dem4 ,sjbad er hist velgjrende for de fleste4 ,salt ,vand fles ikke saa koldt paa ,legemet som ferskt4 ,hvad angaar den rette ,tid for ,bad1 saa gjr man klogt i at give ,agt paa flgende ,regler og ,advarsler1 der er udfrdigede af ,the ,royal ,humane ,society3 ,bad aldrig fr mindst to ,timer efter et ,maaltid4 ,lad vre at bade1 naar ,de er udmattet af ,trthed eller af en anden ,grund4 ,lad vre at bade1 naar ,legemet er i ,afkjlelse efter et ,svedebad4 ,lad vre at bade i fri ,luft1 hvis et kort ,ophold i ,vandet foraarsager en ,flelse af ,kulde og ,flelseslshed i ,hnder og ,fdder4 ,bad1 naar ,legemet er varmt1 under ,forudstning af1 at man kommer hurtigt ned i ,vandet4 ,lad vre at afkjle ,legemet ved at sidde eller staa afkldt paa ,stranden eller i ,baaden1 efter at have vret i ,vandet4 ,vr ikke forlnge i ,vandet1 men gaa straks op1 hvis der mrkes nogen ,flelse af ,kulde4 ,strke og kraftige ,personer kan bade om ,morgenen paa fastende ,mave4 ,de unge og svage gjr klogt i at bade to eller tre ,timer efter et ,maaltid1 helst efter ,frokost4 ,de1 som lider af ,svimmelhed1 ,besvimelse eller ,hjerteklap og andre ,hjertefeil1 br ikke bade uden sin ,lges ,tilladelse4 ,,nittiende ,,kapitel4 gteskabet og dets ,indflydelse paa ,sundheden4 ,statistiken viser1 at gifte ,personer lever lngere end ugifte4 ,af en ,folketlling1 som foretoges i ,england i den ,hensigt at sammenligne ,alderen af et bestemt ,antal gifte ,personer af begge ,kjn med det samme ,antal ugifte1 fremgaar det1 at #gh gifte ,mnd opnaar en ,alder af firti ,aar1 medens blot #da ugifte opnaar samme ,alder4 ,forskjellen er endnu strre1 efterhaanden som ,alderen tiltager4 ,i ,sekstiaarsalderen lever #ih gifte mod #bg ugifte1 medens ,forholdet i ,nittiaarsalderen er #i til #c4 ,samme ,regel holder ogsaa ,stik med ,hensyn til det kvindelige ,kjn4 ,gifte ,kvinder i ,trediveaarsalderen kan gjennemsnitlig vente at leve i #cf ,aar lngere1 men de ugifte kun #cj4 ,af dem1 som bliver #de ,aar1 er #gb gifte ,kvinder mod #eb ugifte2 ,forskjellen er altsaa nsten en ,trediedel4 ,dog beviser saadanne statistiske ,opgaver ikke helt og holdent hvad ,de synes at bevise4 ,dr4 ,haydn ,brown fremholder meget trffende1 at gteskab ikke alene befordrer ,sundheden1 men ,sundheden befordrer ogsaa gteskabets ,indgaaelse1 og hvis alle gifte ,personer var forblevet ugifte1 og alle ugifte var gifte1 saa vilde gteskabet uden ,tvil have syntes at vre usundt4 ,der er ingen ,tvil om1 at ,ungkarle tager mindre ,vare paa sin ,sundhed end den gifte ,mand1 da de ikke har1 saa at sige1 nogen gtehalvdel1 som holder ie med dem4 ,de har heller ikke i ,almindelighed nogen1 som deler deres ,bekymringer og ,sorger1 hvorfor de ogsaa har strre ,byrder at bre4 ,undertiden giver ogsaa ugifte ,mnd1 isr under ,middelalderen1 efter for ,drukkenskab1 ,spil og andre ,laster1 som slutter med aandelig og legemlig ,slappelse4 ,bacon siger3 ,i ,ungdommen er ,kvinden vor ,kjreste1 i ,middelalderen vor ,ledsagerinde1 i ,alderdommen vor ,pleierske1 og derfor burde alle ,mnd vre gunstig stemt mod gteskabet4 ,hufeland siger1 at gtestanden er en ufravigelig ,betingelse for ,menneskehedens moralske ,fuldkommenhed4 ,han paastaar1 at det paa den ene ,side forhindrer svkkende ,udsvvelser1 og paa den anden ,side kold og unaturlig ,ligegyldighed4 ,det holder ,nydelsen inden rimelige og tilbrlige ,grndser1 medens det befordrer huslige ,glder1 som er de reneste og bedste4 ,det er den ,stand1 der bedst fremmer saavel moralsk som fysisk ,sundhed1 og den1 som bedst bevarer ,sindet i denne lykkelige ,ligevgt1 som er saa gunstigt for et langt ,liv4 ,tidlige gteskaber er dog ikke tilraadelige4 ,de er ofte skadelige for ,sundheden1 foruden at de medfrer mange andre ,ubehageligheder4 ,under gunstige ,omstndigheder br ,manden gifte sig mellem #be-cj ,aar1 ,kvinden mellem #ba-be4 ,,enognittiende ,,kapitel4 ,hundrede ,beskjftigelser og deres respektive ,indflydelse paa ,sundheden og et langt ,liv4 ,en ,persons ,beskjftigelse udver stor ,indflydelse paa hans ,livslngde4 ,da dette er ,tilflde1 tilkommer det enhver ,fader ved ,valget af ,snnens ,livskald at se efter1 at det ikke er et saadant1 at det skader ,sundheden og forkorter ,livet4 ,desvrre ofres ,sundheden ofte paa ,mammons ,alter4 ,ddelighedssifrene er i de forskjellige ,livskald saa forskjellige1 at der1 hvor de er strst1 er de tre ,gange strre1 end hvor de er mindst4 ,nedenfor flger en ,liste over forskjellige ,beskjftigelser1 opsat efter ,ddelighedssifrene4 ,vi begynder med det hieste ,siffer og slutter med det laveste4 ,tallet efter ,beskjftigelsen angiver ,ddelighedssifrene3 ,vrtshusholdere i ,industridistrikter #b4jcj2 ,havnearbeidere #a4hbi2 ,teglstensarbeidere #a4haj2 ,blyarbeidere #a4ghc2 ,hoteltjenere #a4gbe2 ,krudtarbeidere #a4gjf2 ,hotelvrter i ,london #a4fhe2 ,frugt- og ,grnthandlere #a4feb2 ,kulsjauere #a4ebh2 ,knivsmede #a4eaf2 ,maskinindustriarbeidere #a4eji2 ,glasarbeidere #a4dhg2 ,bryggere #a4dbg2 ,dagarbeidere i ,london #a4dac2 ,vrktiarbeidere #a4dab2 ,arbeidere i ,tingruber #a4dji2 ,apothekere #a4cib2 ,kobberslagere #a4cha2 ,uld- og ,silkefarvere #a4cgj2 ,sjmnd #a4ceb2 ,skiferarbeidere #a4cbb2 ,hotelvrter i ,landdistrikter #a4cbj2 ,feiere #a4caa2 ,arbeidere i ,blygruber #a4caj2 ,spigersmede #a4cja2 ,formnd og ,brere #a4bhd2 ,arbeidere i ,kobbergruber #a4bcj2 ,vaabensmede #a4bbh2 ,bybud #a4bbb2 ,musiklrere og ,musikanter #a4bad2 ,frgeroere #a4aii2 ,zinkarbeidere #a4aih2 ,stenhuggere #a4agf2 ,droschekuske #a4aec2 ,kulgrubearbeidere i ,wales #a4adc2 ,bomuldsfabrikanter #a4ada2 ,hattemagere #a4aji2 ,frisrer #a4jii2 ,slagtere #a4jif2 ,bogtrykkere #a4jif2 ,bdkere #a4jhh2 ,gibsarbeidere #a4jhg2 ,bogbindere #a4jfj2 ,vognmagere #a4jda2 ,kldeshandlere #a4jad2 ,sagfrere #a4jaj2 ,tobaksarbeidere #a4jjb2 ,murere #a4jja2 ,skrddere #ihi2 ,finsnedkere #igi2 ,lger #iff2 ,fiskog ,fuglehandlere #ifc2 ,urmagere #icf2 ,gasvrksarbeidere og ,laasesmede #ibe2 ,silkearbeidere #iba2 ,bagere og ,konditorer #ibj2 ,skomagere #ibj2 ,bogholdere #iae2 ,grovsmede #iad2 ,kulgrubearbeidere i ,yorkshire #iab2 ,papirfabrikarbeidere #ijd2 ,talg og ,sbearbeidere #hig2 ,maltarbeidere #hhd2 ,mattefabrikarbeidere #hgc2 ,diversehandlere #hei2 ,fiskere #hde2 ,mllere #hde2 ,journalister #hcc2 ,jernbanekonduktrer #ibe2 ,jurister og ,advokater #hba2 ,lokomotivfrere #hah2 ,jernhandlere #hjg2 ,kulhandlere #hjc2 ,snedkere #ghc2 ,jernbanebogholdere og ,tjenestemnd #gha2 ,arkitekter1 ,billedhuggere1 ,artister og ,gravrer #ggh2 ,hjulmagere #ggh2 ,kulgrubearbeidere i ,durham og ,northumberland #ggd2 ,sagarbeidere #gfh2 ,tjenere i ,privathuse #geg2 ,garvere #gef2 ,jernmalmbrydere #gdd2 ,tegelbrndere #gda2 ,kulgrubearbeidere i ,derbyshire og ,nottinghamshire #gbg2 ,vrftstmmermnd #gac2 ,kniplingsarbeidere #gji2 ,strmpefabrikarbeidere #fih2 ,agerbrugsarbeidere #fff2 ,grosserere #ffd2 ,skolelrere #fjd2 ,landbrugere #efc2 ,havegartnere #eec2 ,prster #ecc4 ,,tolvte ,,del4 ,svnen og dens ,forhold til ,sundheden4 ,,toognittiende ,,kapitel4 ,svnens ,natur og ,mysterium4 ,velsignet vre den1 som frst opfandt ,svnen6 udbrd ,sauche4 ,den omslutter ,menneskene som en ,kappe4 ,dette er ikke daarligt sagt af en saa udannet ,mand som han2 men vi maa vende os til ,englands uddelige ,sanger for at faa en fuldstndig ,definition paa ,svn4 ,hr1 hvad han siger om den3 ,den gyder ,balsam i det trtte ,sind ,og skjnker ,kraft til ,livets store ,strid4 ,philip ,sidney taler om ,svnen som den ,fattiges ,rigdom og ,fangens ,forlsning1 og ,dryden siger1 at det er den bedste af alle ,krfter1 ,sindets ,fred1 som opreiser alt det1 der er forfaldent1 og hvis ,balsam fornyer ,lemmerne og gjr dem dueelige til at udfre ,dagens ,arbeide4 ,hvad er ,svnen8 ,fra fysiologisk ,synspunkt er den en ,aareladning eller en ,bortflyden af ,blodet fra ,hjernen4 ,denne ,forklaring af ,svnen fik man frst ved ,iagttagelser1 som udfrtes i ,paris paa ,hjernen af en ,tigger1 som havde faaet sin ,hovedskalle indslaaet4 ,man maatte indstte en ,slvskive for at dkke ,hullet1 og herunder observerede man1 at naar ,manden faldt isvn1 sammentrak hans ,hjerne sig og gjenvandt ikke sin naturlige ,strrelse og ,form frend han vaagnede4 ,vi ved alle1 hvor vanskelig det er at falde isvn1 naar ,hjernen er blevet overanstrngt eller paa nogen ,maade irriteret4 ,dette kommer af1 at al ,sjlsvirksomhed udvider ,hjernen og fylder den med ,blod4 ,derfor er det klart1 at ,sjlsro er ndvendigt1 for at man skal falde isvn4 ,over ,svnens ,mysterium i metafysisk ,henseende kan ,fysiologien ikke kaste meget ,lys4 ,for dem1 som er vaagne1 siger ,heraklit1 findes en flles ,verden2 men naar vi sover1 trkker enhver sig tilbage til sin egen private ,verden4 ,,treognittiende ,,kapitel4 ,svnens ,indflydelse paa ,sundheden4 ,svnen er ,naturens store ,fornyer4 ,de1 som har den bedste ,helbred og lettest brer sine ,aar1 er de1 som sover godt4 ,vort ,legeme bruger stadig baade ,materiale og ,kraft1 og ,svnen er nst efter ,fden det1 som fornyer hvad vi har forbrugt og tabt4 ,dr4 ,forbes ,winslow siger3 ,inden ,menneskenes ,fysiologi er intet mere klart bevist end dette1 at ,hjernen forbruger sig selv og sine ,krfter i den vaagne ,tilstand1 og at dette erstattes under ,svnen4 ,hvis ikke det gjenvundne gaar op imod1 hvad vi har udgivet1 saa visner ,hjernen1 og dette er ,vanvid4 ,deraf kom det1 at de som i ,englands tidligere ,historie dmtes til at d ved at hindres fra at sove1 altid dde helt vanvittige2 af samme ,grund bliver ogsaa de ,mennesker vanvittige1 som dr af ,sult1 thi naar ,hjernen ikke faar nogen ,nring1 kan de heller ikke falde isvn4 ,de praktiske ,slutninger1 vi kan trkke1 er frst og fremst1 at de1 som tnker mest og arbeider mest med ,hjernen1 behver mest ,svn2 endvidere at den ,tid1 som tages fra den ndvendige ,svn1 er ruinerende for ,sjl og ,legeme4 ,en anden medecinsk ,autoritet skriver3 ,den1 som ringeagter ,legemets og ,sjlens ,krav paa den ,mngde ,hvile og ,svn1 som ,naturen opstiller1 kommer fr eller senere til dyrt at faa betale1 for at han har overtraadt denne vigtige ,sundhedslov4 ,naturen er den bedste ,bogholder1 som ,verden endnu har seet2 man kan trkke for store ,veksler1 men man maa altid betale tilbage til sidste re og undertiden med hie ,renter4 ,det gaar ikke an at stjle fra ,naturen4 ,jeg tror ikke1 at man br vkkes om ,morgenen1 og det af flgende ,grunde3 ,naar en ,person falder isvn1 er han i ,reparationsvrkstedet1 som det heder i ,jernbanesproget4 ,hans ,legeme med alt dets indviklede ,maskineri undersges og sttes i ,orden til nste ,dags ,arbeide4 ,hvad der er forbrugt den foregaaende ,dag1 repareres4 ,naturen selv udfrer dette ,arbeide4 ,den ved hvad det trtte ,legeme behver1 paa samme ,tid1 som den forstaar at stte ,hjertet i ,gang for at drive ,blodet gjennem ,aarerne4 ,,fireognittiende ,,kapitel4 ,betingelsen for sund ,svn4 ,legemets ,stilling er en vigtig ,faktor i ,sprgsmaalet at faa en sund1 helsebringende ,svn4 ,man br ikke ligge i en sammenkrben ,stilling1 og aldrig paa ,ryggen4 ,hire ,side er den bedste at ligge paa1 thi naar ,legemet ligger i denne ,stilling1 kan ,maven lettest tmme sit ,indhold over i ,tarmkanalen2 ,leveren trykker heller ikke saa haardt ,tarmerne4 ,enkelte ,mennesker sover bedst1 naar ,hovedet er opstttet med hie ,puder1 medens andre foretrkker at ligge i nsten vandret ,stilling4 ,for dem1 som lider af ,svnlshed1 er det maaske en ,fordel at have hie ,puder1 da derved ,blodet rinder ned fra ,hjernen2 men under almindelige ,omstndigheder er en lav ,pude at foretrkke4 ,enhver br have et ,soverum1 der er mindst ti ,fod i hver ,retning4 ,da det er yderst ndvendigt at have tilstrkkelig ,luftveksling1 br man altid have et ,vindu eller en ,ventil aaben nogle ,tommer4 ,hverken ,gas eller ,stearinlys br faa brnde i ,soverummet1 da begge ,dele udskjmmer ,luften og gjr den uskikket til at indaandes4 ,det er meget sundere at sove paa en ,madras end i en ,dunseng4 ,man br endvidere vre varsom i ,valg af ,tapeter til ,sovevrelset4 ,dr4 ,w4 ,w4 ,hall siger1 at ikke alene er grnne ,tapeter giftige1 forsaavidt de ikke er godt fernisserede eller malede1 men det samme er ogsaa ,tilfldet med rde ,tapeter2 thi det ,stof1 som bruges til at fste den rde ,farve1 indeholder ,arsenik1 og det samme gjr grnne ,tapeter1 ,tepper og ,gardiner4 ,det er sikkert1 at kalkede ,vgge i ,sovevrelset er sundere end de1 som er tapetserede1 hvilken ,farve ,tapeterne end har4 ,,femognittiende ,,kapitel4 ,svn i forskjellige ,aldre4 ,der er sagt4 ,seks ,timers ,svn for en ,mand1 syv for en ,kvinde og otte for en ,daare4 ,men dette er et srdeles dumt ,ord1 som det vilde vre meget uklogt at flge4 ,i ,virkeligheden kan ingen bestemt ,regel opstilles for hvormeget ,svn en fuldvoksen ,person behver4 ,det beror for en stor ,del paa ,individets ,sundhed1 ,sinds- og ,legemsbeskaffenhed4 ,fredrik den store undte sig blot fem ,timers ,svn2 ,john ,hunter fem ,timer2 ,general ,elliot1 ,helten ved ,gibraltar1 fire ,timer1 og ,hertugen af ,wellington endnu mindre4 ,men der findes svrt faa ,jernhjerter1 og medens fire eller fem ,timers ,svn kan vre nok for endel ,personer1 har andre virkelig ,brug for otte eller ni4 ,personer med nervst ,temperament behver mest ,svn4 ,hvad ,brn angaar1 behver de naturligvis betydelig mere ,svn end voksne4 ,hos ,diebrn er ,bevidstheden saa lidet udviklet1 at en meget kort ,stund i vaagen ,tilstand er tilstrkkelig til at fremkalde ,udmattelse4 ,i de frste fire til seks ,uger br ,barnet ikke vre vaagent mere end to ,timer i ,dgnet1 og efterhaanden som det vokser1 br denne ,tid udstrkkes4 ,i ,alderen mellem et og to ,aar behver ,barnet #af til #ah ,timers ,svn2 mellem to og tre ,aar #ae til #ag ,timer2 mellem fire og seks ,aar #ac til #ae ,timer2 mellem seks og ni ,aar #aj til #ab ,timer og mellem ni og fjorten ,aar #h til #aj ,timer4 ,otte ,timer er senere det ,maal af ,svn1 som de fleste ,mennesker har ,behov for i den resterende ,del af sit ,liv4 ,,seksognittiende ,,kapitel4 ,svnlshed4 ,vi har allerede seet1 at en vis ,grad af ,anemi eller ,blodudtmning fra ,hjernen er ndvendig for at fremkalde ,svn4 ,derfor er det ndvendigt at de1 som nsker at sove roligt1 undgaar alt1 der irriterer og foruroliger ,sindet1 naar de gaar til ,hvile4 ,blandt ,svnens mange ,fiender er ,bekymring1 ,uro1 ,sorg og for meget ,tankearbeide4 ,en stor ,del ,svnlshed har ogsaa sin ,grund i den slemme ,brug af for sen ,aftensmad1 thi derved holdes ,fordielsesorganerne i ,virksomhed1 naar de skal hvile4 ,usedvanlig stor fysisk ,trthed kan undertiden vre et ,middel til at fremkalde ,svnlshed4 ,man har saaledes ,eksempel paa ,velocipedryttere1 som efter en lang anstrngende ,ridning har maattet ligge flere ,ntter vaagne uden at det lykkes dem at sovne fuldstndig ind4 ,kulde er ogsaa ofte en ,grund til ,svnlshed1 thi naar ,lemmerne er kolde1 bevirkes strre ,blodtilfrsel til ,hjernen4 ,ikke engang den strkeste ,person kan undvre en ,nats ,hvile uden ,straf4 ,en gammel ,regel siger3 ,lettere at forebygge end at bote4 ,for at forebygge ,svnlshed maa man undgaa at spise kraftige ,aftensmaaltider1 idetmindste ikke senere end tre ,timer fr man gaar tilsengs4 ,gjr intet ,forsg paa at svne1 thi dette indeholder en ,anstrngelse1 men lad ,svnen komme af sig selv4 ,men naar ,svnen vgrer sig for at komme1 er det en god ,maade at fremkalde den paa at trtte ud ,hjernen uden at anstrnge den4 ,det kan ofte ske ved at tlle til ,hundrede omigjen og omigjen4 ,en from ,missionr1 som led af ,svnlshed1 pleiede at lse ,fadervor lige til at ,satan bedvede ham for at slippe at hre ,bnnen1 og dette ,middel forfeilede aldrig sin ,virkning4 ,,syvognittiende ,,kapitel4 ,drmme og ,drmmere4 ,man tror i ,almindelighed1 at ,drmme kun forekomme under ufuldstndig ,svn og blot nogle ,minutter fr man vaagner4 ,en ,drm kan synes at strkke sig over ,perioder af ,dage eller ,uger1 men i ,virkeligheden er den blot et iebliks ,vrk1 hvilket er konstateret ved forskjellige ,eksperimenter med sovende ,personer4 ,dr4 ,macnish har i sin ,philosophy of ,sleep fremsat en meget fornuftig ,teori angaaende ,drmme4 ,han siger3 ,jeg tror1 at ,drmme er ,gjenoplivelse eller ,tilbagevenden af ,tanker1 som fr paa en eller anden ,maade har beskjftiget ,sindet4 ,de er gamle ,ideer1 som har vaagnet til ,liv1 enten i sin oprindelige ,form eller sammenhngende blandet med hverandre4 ,jeg betviler ,muligheden af1 at en ,person kan drmme om noget1 som han ikke fr paa en eller anden ,maade har havt i ,tankerne4 ,hvis de ,ting1 som man ved forskjellige ,tilflder har tnkt paa1 rives ls fra sin ,sammenhng og blandes om hinanden1 hvilket ofte sker1 saa giver de ,ophavet til urimelige ,kombinationer2 men ,elementerne af ,drmmen har dog en ,forudstning1 om de end aabenbarer sig i en ny ,form1 som savner ,sammenhng4 ,en eiendommelig ,omstndighed ved de1 der drmmer1 er at deres ,evne til ,omdmme er aldeles ophvet4 ,de drmmer f4 ,eks41 at de samtalede med en ,bekjendt1 om hvem de dog ved1 at han er dd eller langt borte4 ,naar de vaagner1 ser de straks det urimelige i altsammen1 men dette kunde de ikke fatte under ,svnen4 ,vi begaar under ,drmmen1 siger ,miss ,cobbe1 ,handlinger1 for hvilke vi1 hvis de var virkelige1 vilde udgyde ,taarer af ,blod1 og dog fler vi aldrig den mindste ,samvittighedskval4 ,den almindelige ,tanke1 naar man er vaagen3 #8,jeg vil ikke gjre det1 thi det er uret1' synes aldrig at hindre os fra at tilfredsstille hvilkensomhelst ,nykke1 der kan komme over os under ,drmmen4 ,en fremragende ,filantrop1 som i mange ,aar har bekldt et hit ,dommerembede1 begaar stadig ,forfalskninger i ,drmme1 men han angrer det aldrig1 fr han har faaet hre1 at han vil blive hngt4 ,en ,dame1 der er beskjftiget med at undervise ,brn1 ser en ,gut gjre ,grimaser til hende1 hvorfor hun griber ham og tvinger ham ind mellem ,stngerne i et ,lvebur4 ,de1 som plages meget af ubehagelige ,drmme1 br afholde sig fra at spise meget tilaftens og vogte sig for at sove paa ,ryggen4 ,,otteognittiende ,,kapitel4 ,dsighed om ,dagen4 ,i ,modstning til de ulykkelige ,tilvrelser1 som plages af ,svnlshed1 findes der mange1 som lider af utilbrlig ,dsighed1 og som i ,lighed med den fede ,dreng i ,pickwick stadig falder isvn4 ,aarsagen til denne stadige ,flelse af ,svnighed ligger ofte i1 at de fortrer mere ,fde1 end ,legemet behver1 og saaledes mere end det kan omstte4 ,fordielsen begunstiger ,svnen derved1 at ,maven trkker ,blodet fra ,hjernen1 saa at denne kommer i en ,tilstand af ,blodfattigdom4 ,dette er ,grunden til1 at de fleste faar ,trang til ,svn efter en god ,middag og gjerne tager sig en liden ,lur4 ,en anden ,aarsag til ,dsighed er ,legemssvaghed4 ,dette kommer af den ,omstndighed1 at ,hjernen er et af de ,organer1 som frst kjender ,virkningen af1 at ,blodmngden formindskes1 eller at ,blodet svkkes4 ,et ,middel mod ,dsighed1 naar den optrder hos sunde og strke ,personer1 er at spise mindre ved hvert ,maaltid4 ,men hvis ,dsigheden har sin ,grund i ,svaghed1 maa ,personens ,helbred i ,almindelighed forbedres4 ,,trettende ,,del4 ,sandseorganer og ,sjlsevner4 ,,niognittiende ,,kapitel4 iet og dets ,bevaring4 ,meget trffende har man kaldt iet ,sjlens ,speil4 ,dr4 ,addison siger om ,synsorganet3 ,synet er det mest fuldkomne og mest behagelige af alle vore ,sandser2 det fylder ,sjlen med den strste ,omveksling af ,tanker1 samtaler med sin ,gjenstand paa de strste ,afstande og fortstter sin ,virksomhed lngst uden at trttes eller blive kjed4 ,flelsen kan visselig give os en ,forestilling om ,udstrkning1 ,form og alle andre ,begreber1 som opfattes af iet1 med ,undtagelse af ,farve2 men samtidig er den ogsaa meget indskrnket og begrndset i sin ,virksomhed hvad angaar ,antal1 ,strrelse og ,afstand af de forskjellige ,gjenstande4 ,vort ,syn synes bestemt til at udfylde alle disse ,mangler og kan betragtes som et ,slags finere og mere vidtstrakt ,flelsesorgan1 som spreder sig over en uendelig ,masse ,legemer1 fatter de strste ,tal og bringer forskjellige af ,universets fjerneste ,dele inden vor ,rkkevidde4 iet er et usedvanlig fint og dygtigt sammensat ,camera ,obscura--et mrkt ,rum1 saadant som den ,kasse ,fotograferne benytter4 ,det har ,linser fortil og en fin ,nervehinde 7,nethinden7 bagtil for ,billedernes ,modtagelse4 ,naar vi ser paa en ,gjenstand1 dannes dens ,billede i de mindste ,detaljer paa iets bagre ,del1 som kaldes ,nethinden1 og omvendt ligesom i ,fotografiapparatet4 ,men ,nethinden1 som staar i ,forbindelse med ,hjernen1 overfrer ,billedet opretstaaende og fuldstndig til ,hjernen4 ,blandt iets mange ,undere er dets ,evne til at lempe sig efter ,gjenstande1 som staar paa forskjellig ,afstand4 ,det kan med ,tydelighed se en stor ,gjenstand paa ti ,kilometers ,afstand1 og nste ieblik kan det indstille sig til at opdage en ,gjenstand paa ti ,centimeters ,afstand4 ,det er derfor et sammensat ,tele- og ,mikroskop4 ,for at bevare inene og hindre dem fra at blive overanstrngt kan det vre nyttigt at faa nogle ,vink4 ,frst og fremst er det ndvendigt at mindes1 at alt1 som har en svkkende ,indflydelse paa ,helbreden i ,almindelighed1 ogsaa sedvanlig svkker ,synet4 ,taaget ,luft og sandfyfdte ,vinde1 ,solhede og skarp ,kulde er skadelige for inene4 ,udtrt dem aldrig4 ,straks man mrker1 at de er trtte1 maa man lade dem hvile fra det1 der anstrnger dem4 ,lad ,lyset falde paa de ,gjenstande1 som man er sysselsat med1 men ikke paa inene4 ,lsning og ,skrivning i ,skumringen eller ved ufuldstndig ,belysning er meget skadelig og br aldrig finde ,sted4 ,naar inene er trtte1 kan man bade dem med koldt ,vand1 som baade vederkvger og styrker dem4 ,det er ikke klogt at anstrnge inene1 fordi man ikke liker ,briller2 brug dem straks de behves4 ,mange ,personer har fordrvet sine ine ved at vente forlnge med at bruge ,briller1 skjnt de virkelig trngte dem4 ,farveblindhed er ganske almindelig nu for ,tiden1 isr ,rdblindhed1 og sedvanligvis medfdt4 ,undertiden kan den faaes paa ,grund af overdreven ,tobaksrgning4 ,,hundrede ,,kapitel4 ret og ,hrselen2 ,tilflder af ,dvhed4 ,en almindelig ,grund til ,dvhed er ,ansamling af ,voks i rene4 ,dette kan opmyges med nogle ,draaber ,olivenolje1 som derpaa kan skylles ud med en liden ,sprite og varmt ,vand4 ,undertiden kan revokset foranledige hvad man kalder rehoste4 ,man har paatruffet ,tilflde1 hvor en besvrlig ,hoste har holdt sig i ,aarevis trods ,behandling1 indtil det tilfldigvis har vist sig1 at ,aarsagen ikke havde sit ,sde i ,lungerne1 men i rene4 ,mange ,personer har kun sin egen ,dumhed at takke for at de savner ,hrsel4 ,en ofte forekommende ,grund til ,dvhed er f4 ,eks4 ,forsmmelsen af at trke rene efter ,vaskning4 ,en anden ,aarsag er den ,vane at skrue ,haandkldesnippen ind i ret for at rense det4 ,det forekommer endvidere1 at man kjber reskeer af upraktisk ,konstruktion4 ,dette ,vrkti har jo til ,hensigt at rense ret1 men kan isteden skade1 da det sammenpresser rets ,afsondringer4 ,naar man vasker rene1 br man vogte sig for at komme nr den ,del af ,mellemret1 som ligger yderst1 d4 v4 s4 ,trommehinden4 ,dvhed kommer ofte af svag ,helbred4 ,under saadanne ,omstndigheder kan man tage ,levertran og lidt ,jernoplsning4 ,der findes naturligvis utallige andre ,aarsager til ,tabet af ,hrselen1 af hvilke mange er indviklede resygdomme1 som fordrer dygtig ,lgebehandling4 ,slaa aldrig ,brn paa ret4 ,denne ,uvane driver ikke sjelden ,luften med saadan ,kraft til ,trommehinden1 at denne brister4 ,jeg tror1 at ,brns ,mangel paa ,hrsel ofte har sin ,grund i denne grumme og tankelse ,straf4 ,,hundredeogf,,rste ,,kapitel4 ,stemmen1 dens ,uddannelse og ,bevaring4 ,menneskets ,taleorgan er blevet lignet ved et ,kirkeorgel4 ,ligheden er nsten fuldstndig1 hvilket fremgaar af at ,blgerne reprsenteres af ,lungerne1 ,tungerne af ,stemmebaandene1 ,piberne af ,luftstruben ovenfor ,stemmebaandene1 og ,lydkammeret1 hvor ,tonerne faar ,resonans1 gjenfindes i ,mundhulen4 ,ved fuld ,anvendelse af ,taleorganet bliver dette strkere1 kraftigere1 mere vellydende og bieligt4 ,dette kan bedst ske ved ,sangvelser1 men man kan ogsaa paa en fortrffelig ,maade ve ,stemmen ved at tale offentlig eller lse hit1 ifald man ikke har re for ,musik4 ,en vakker ,stemme har megen ,tiltrkning1 det vre sig i almindelig ,samtale1 ,sang eller ,foredrag1 og enhver br sge at erhverve sig en saadan4 ,ungdomstiden er den mest passende ,tid for ,stemmens ,uddannelse1 da den kan siges at vre fstnet ved det femogtyvende ,aar4 ,men selv i de senere ,aar er den modtagelig for ydre ,indflydelse og kan forbedres betydelig ved velse4 ,for at bevare ,stemmen maa man pleie ,tnderne1 ,struben og ,lungerne4 ,til og med ,tabet af en eneste ,tand kan i nogen ,grad skade ,udtalen4 ,fortst aldrig at synge eller tale1 naar ,stemmen bliver hs og ,struben slap efter en lang ,anstrngelse4 ,at holde ,munden lukket1 naar man gaar ud i ,kulden fra et varmt ,vrelse1 er en ,regel1 som1 hvis den strngt flges1 vil spare en for mange ,forkjlelser1 der ikke sjelden fremkalder ,hshed og tilfldig ,tab af ,stemmen4 ,hvad angaar langvarigt ,tab af ,stemmen1 kan dette have sin ,grund i ,hysteri1 isr hvis den flger paa et tilfldigt ,stemmetab efter en ,forkjlelse4 ,dr4 ,a4 ,t4 ,schofield giver ,eksempel paa et saadant ,tilflde4 ,en ,patient kommer og forklarer med ,vanskelighed i en anstrngt ,hvisken1 at han eller hun 7thi de findes af alle ,aldere og ,klasser7 har vret ude af ,stand til at tale i to ,maaneder eller to ,aar1 og at alle ,midler har vret forsgt uden ,resultat4 ,en kort ,undersgelse viser1 at ,luftstruben er ganske frisk1 og saa begynder det tilsyneladende ,mirakel med ,behandling4 ,patienten1 som ikke er paa sin ,post1 raaber aah1 aah og begynder frst lavt1 siden stadig hiere og hiere at udtale og tilslut at raabe hit hvert ,bogstav i ,alfabetet1 og dette varer i omtrent en halv ,time4 ,i disse ,tilflder gjr ikke ,patienten sig skyldig i nogetsomhelst ,bedrageri4 ,han kunde virkelig ikke tale1 fordi han troede1 at han ikke kunde4 ,,hundredeogandet ,,kapitel ,hukommelsen og dens ,opvelse4 ,en god ,hukommelse er paa mange ,maader en stor ,gave i ,livets ,forhold1 thi en daarlig foraarsager ofte vedkommende megen ,fortrd og pekunire ,tab1 foruden alle de ,ubehageligheder1 som man derved volder andre4 ,i ,lighed med vore andre ,evner1 er ,hukommelsen for en stor ,del afhngig af ,helbreden4 ,en fuldkommen ,hukommelse findes blot i den fuldstndig friske ,hjerne i et fuldstndig friskt ,legeme4 ,hukommelsen er ofte i mrkvrdig ,grad strkere eller svagere hos samme ,person1 afhngig af hans ,helbredstilstand4 ,reisende fortller1 at de undertiden har vret saa trtte1 at de endog har glemt sit eget ,navn4 ,men efterat de har hvilt en ,stund og faaet lidt ,mad1 er ,hukommelsen kommet igjen4 ,at ,hukommelsen pludselig svigter1 kan indtrffe selv under vanlige ,forhold1 hvilket mange ved af ,erfaring4 ,en ,dame har fortalt mig1 at hun en ,dag mdte en ,bekjendt1 som hun ikke havde truffet paa lang ,tid1 og som nskede hendes ,adresse4 ,til sin store ,forbauselse1 7og visselig ogsaa til hans7 kunde hun hverken huske1 ,husnummeret1 ,gaden eller den ,bydel1 hvor hun boede4 ,de1 som lider af daarlig ,hukommelse1 br sge at afhjlpe det4 ,paa samme ,maade som hvilketsomhelst andet svagt ,organ i ,legemet kan forbedres og styrkes ved passende ,opvelse1 kan dette ogsaa finde ,sted med ,hukommelsen4 ,en ,maade at opve ,hukommelsen paa1 er at paase1 at de ,ting1 som vi nsker at huske1 har gjort et saa strkt ,indtryk paa ,hjernen1 at de saa at sige er blevet en ,del af dens ,bygning4 ,dette kan bedst ske1 ved alvorligt at rette ,sjlsevnerne og ,blikket paa den angjldende ,sag og gjentage dette flere ,gange4 ,vi glemmer aldrig de ,tildragelser eller ,ting1 som har forekommet os usdvanlige eller eiendommelige1 men alle dagligdagse ,ting gaar os snart af ,minde4 ,grunden dertil er1 at de frste gjr ,indtryk paa ,hjernen1 hvilket derimod de sidste ikke gjr4 ,derfor br alt1 hvad vi vil huske paa1 uudslettelig indplantes i ,hjernen4 ,hr4 ,hermann ,rothe siger1 at den bedste ,tid at opve ,hukommelsen paa1 er om ,aftenen1 naar ,lyset er svagt og ,sindet ikke let distraheres af andre ,ting1 eller ogsaa tidligt om ,morgenen1 straks efter at man er vaagnet1 naar ,sjlsevnerne er klare4 ,cato og ,cicero handlede efter denne ,grundstning og styrkede sin ,hukommelse ved enten om ,aftenen eller flgende ,morgen at gjentage den foregaaende ,dags ,hndelser4 ,hukommelsen br opves paa regelmssige ,tider2 men disse ,tider br ikke vre hverken med forlangt ,mellemrum eller af for lang ,varighed1 ei heller br de komme for ofte4 ,flgen af at man overskrider disse ,regler er den1 at ,hukommelsen bliver forvirret og de ,ting1 man ikke mindes1 sammenblandede4 ,hvis man skal huske en hel ,mngde ,ting let og fuldstndig1 maa de omhyggelig ordnes i ,tanker1 og deres naturlige indbyrdes ,sammenhng gjres saa fuldstndig som mulig4 ,paa denne ,maade fremkaldes det ene af det andet1 og det hele kan opfattes med et eneste ,blik4 ,ting1 som er vanskelige at fstne i ,hukommelsen1 kan vi betragte i ,sammenhng med et ydre ,tegn1 en ,streg under et ,ord eller en ,mening1 et ,tegn i ,margen1 med farvet ,blyant1 hvorved muligvis ,farven kan staa i ,forbindelse med ,omstndigheden4 ,undertiden kan vi mindes en vanskelig ,ting ved at indprente i ,sjlens ie det frste ,bogstav1 ,stavelse eller ,ord1 eller hvis der er flere ,ting1 ved at forbinde ,begyndelsesbogstaverne i hver ,mening til et ,ord1 eller de frste ,ord til en ,stning og lre denne4 ,at den ,mad1 vi spiser1 udver et vist ,maal af ,indflydelse paa ,sjlsvirksomheden og ,hukommelsen1 er en ,omstndighed1 som mange offentlige ,talere kjender af egen srgelig ,erfaring4 ,om dette ,emne siger ,dr4 ,kirk i sin ,bog ,papers on ,health1 at naar visse ,stoffe indfres i ,maven og ,fordielsen begynder1 saa fles det1 at den aandelige ,virksomhed mder uovervindelige ,vanskeligheder1 og hele ,sjlssystemet viser sig snart at savne ,nervesubstans til at arbeide med4 ,denne ,substans er i hele sin ,udstrkning optaget med at sge at formindske det uheldige ,materiale1 der er overladt den som ,fde4 ,og selv den bedste ,fde kan vre af saadan ,natur1 hvis den ikke er tilstrkkeligt kogt4 ,saaledes er ,forholdet f4 ,eks4 med ,ris1 hvis den ikke er godt tilberedt ved langvarig ,kogning4 ,i visse ,tilflde kan dette helt og holdent berve os ,evnen til at tnke sammenhngende4 ,hvis nogle ,personer spiser kraftig ,ost fr de prdiker eller taler offentlig1 og de er afhngige af ,stemningen for ieblikket1 saa vilde de finde1 at ,fdemidlet i ,maven optager ,nervesystemet saaledes1 at ,hjernen ikke kan faa hvad den behver til sin frie ,virksomhed4 ,,hundredeogtredie ,,kapitel4 ,stamning og dens ,helbredelse4 ,stamning har sin ,grund i ,mangel paa ,evne til at benytte den ,muskelkraft1 som er ndvendig for at tale4 ,i nsten hvert ,tilflde er den fremkaldt ved ,hermning og bibeholdt ved ,sindsuro og ,vane4 ,en ,autoritet i denne ,henseende siger1 at den skrider saa langsomt frem1 at det knapt kan mrkes1 fra en vis ,hakken ved enkelte ,leiligheder til en stadig ,stamning1 efterfulgt af voldsomme ,anstrngelser for at tale og megen ,forvridning af ,ansigtet2 disse to ,stadier1 der synes saa forskjellige1 fremkaldes af samme ,aarsag og er i ,virkeligheden de samme1 skjnt ,sygdommen optrder voldsommere i det ene ,tilflde end i det andet4 ,hvis denne ringe ,hakken1 som kun optrder imellem1 ikke vises nogen ,opmrksomhed1 kan den hos en flsom ,person og isr hos den1 som taler hurtigt1 blive strre og strre1 indtil den lidt efter lidt har udviklet sig til fuld ,stamning4 ,stamning kan ikke bdes paa i ,lbet af nogle ,uger1 ,tid og stor ,omhu krves1 inden den kan afhjlpes4 ,jeg tilraader ,iagttagelse af flgende ,regler1 som er befundet at vre udmrkede4 #a4 ,fr man begynder at tale1 drager man frst et dybt ,aandedrt4 ,derved fyldes ,lungerne med ,luft1 og ,stamning kan ikke opstaa af ,mangel herpaa4 #b4 ,man br ve sig i at lade ,lberne1 ,tnderne og ,tungen udfre sine forskjellige ,funktioner1 naar de ,bogstaver skal udtales1 som fordrer deres respektive ,brug4 #c4 ,lg strk ,vgt paa hvert ,ords sidste ,stavelse4 ,derved udtales det flgende ,ord lettere4 #d4 ,trk altid ,aanden ved ,slutten af hver fuld ,stning1 og lad ,stningerne vre korte4 #e4 ,begynd hver ,stning langsomt og tydelig med temmelig lav ,stemme1 og udtal hver ,stavelse med strst mulig ,niagtighed4 #f4 ,hav altid paa det rene hvad ,de vil sige1 og naar ,de taler1 saa ofre hele ,opmrksomheden paa det ,emne1 der tales om4 ,,fjortende ,,del4 ,maaden at forebygge ,sygdomme paa4 ,sygdomme helbredede ved ,dit og andre enkle ,midler4 ,,hundredeogfjerde ,,kapitel4 ,at forebygge ,sygdomme4 ,man har regnet ud1 at de almindeligst forekommende ,sygdomme i ,england og ,wales koster ,landet aarlig #bj4jjj4jjj ,ugers ,arbeide4 ,for en stor ,del kunde denne ,sygelighed undgaaes1 hvis blot ,privatfolk vilde iagttage forndne ,forsigtighedsregler4 ,det bedste ,middel til at hindre omtrent alle almindelige ,sygdomme er frisk ,luft1 ,renslighed1 ,luftveksling i ,vrelserne1 sund ,fde og rent ,vand4 ,lord ,playfair har sagt3 ,paa samme ,tid1 som omkring #bj af ,ofrene dr af sine ,saar paa ,slagmarken eller efterpaa1 men #hj bukker under for de ,sygdomme1 som flger med ,feltlivet1 saa er ogsaa i fredelige ,sysler ,forholdet det1 at ,procenten af dem1 som trffes af en voldsom ,dd1 er liden i ,forhold til alle dem1 som bukker under1 fordi de har overtraadt ,sundhedslovene4 ,disse er ligesaa bestemte og ufravigelige som andre ,naturlove4 ,hvis man gaar til ,kanten af en ,afgrund og kaster sig ud1 saa trkkes man af ,tyngdeloven nedad med stadig strre ,hastighed1 indtil man slaar sig ihjel nede paa ,bunden4 ,man stiller sig selv under ,tyngdekraftens ,lov og kan aldrig haabe1 at den skal forandre sig for at redde en fra ens egen ,daarskab4 ,paa samme ,maade er det med ,sundhedslovene4 ,hurtige1 stenge ufravigelige og uforanderlige i sin ,virksomhed straffer de alle ,overtrdelser4 ,men ,menneskene er ikke fdte for at de skal visne og d1 men for at de skal vokse i ,kraft og leve den for dem bestemte ,tid4 ,helbred er den normale ,tilstand1 som flger af at lyde ,loven2 ,sygdom er ,straffen for dens ,overtrdelse4 ,paa ,grund af saadan ,overtrdelse maa ,england hvert ,aar ofre #aaj #jjj ,liv1 medens #bbj #jjj ,personer undvendig ligger syge ,aaret rundt4 ,og hvorfor8 ,fordi hverken de1 som har ,magten1 eller ,folket vil lre at kjende og lyde enkle sanitre ,love4 ,ingen ,farsot kan modstaa streng ,renslighed og ,luftveksling4 ,der var en ,periode paa tusen ,aar da ingen ,mand eller ,kvinde i ,europa nogensinde tog et ,bad1 og i et ,aarhundrede af denne ,periode dde firti ,milioner ,mennesker af ,pest1 en ,sygdom1 som tager mest ,fart1 naar ,renslighed ikke iagttages4 ,men nu udgjr meget frisk ,luft1 godt ,vand og ,bortryddelse af alt ,skarn udenfor og i ,boligerne1 ,betingelserne for baade ,almenhedens og den enkeltes ,sundhed2 vi fordrer ,renslighed baade hvad angaar ,byerne og deres ,beboere4 ,det er en ,lov1 som er enkel baade at lre og anvende1 men ,stoltheden reiser sig imod den1 ligesom ,tilfldet tidligere var med den ,spedalske1 da han fik ,besked om at bade sig i ,jordan4 ,hvis ,profeten havde paalagt dig noget vanskeligt1 vilde du da ikke have gjort det8 ,hvor meget mere1 naar han kun har sagt dig3 ,vask dig1 saa bliver du ren4 ,lord ,lubbock siger i sin ,bog ,the ,pleasures of ,life1 at ,sundhedens ,fordringer er tydelige nok3 ,regelmssige ,vaner1 daglig ,motion1 ,renslighed og ,maadelighed i alt1 i ,mad saavel som i ,drikke1 vil holde de fleste ,mennesker ved en god ,helbred4 ,ved en ,forelsning i ,manchester gav ,dr4 ,john ,falham flgende fortrffelige ,regler mod smitsomme ,sygdomme3 #a4 ,renslighed er den bedste ,beskyttelse mod ,smitte og det bedste ,desinfektionsmiddel1 som findes4 ,hvis man i ,almindelighed blot brugte rigelig med rent ,vand og holdt sig selv og sit ,hus rent samt brd sig om at slippe frisk ,luft ind i sine ,vrelser1 saa vilde man sjelden behve at anvende ,desinfektionsmidler eller ,medecin mod smitsomme ,sygdomme4 #b4 ,findes en smitsom ,sygdom i ,hjemmet1 hold da ,fremmede borte fra det4 ,afstng de ,syge for sig selv1 og send ,bud til ,sundhedskommissionen1 som kommer til at tage sine ,forholdsregler4 ,lg alle smittede ,klder i ,vand4 ,naar den ,syge er frisknet til1 maa alle ,sengklder og hele ,huset decinficeres4 #c4 ,hvis man nsker at hindre ,smitten fra at brede sig til andre ,medlemmer af ,familien1 saa fr helst den ,syge til ,sygehuset1 hvor han bliver godt pleiet1 og hvor han har strre ,udsigt til at blive frisk end i ,hjemmet4 ,isaafald kan ,hjemmet straks decinficeres4 #d4 ,gjr ,huset omhyggeligt rent og befri det for alle ,spor af ,sbe og al ,fugtighed1 som har samlet sig under ,mbler og andre ,gjenstande4 ,filler1 ,tistykker eller smudsigt ,linti1 som har vret benyttet af den ,syge1 gjr man klogest i at brnde op4 ,man ved da ,strrelsen af sit ,tab1 og undgaar al ,fare fra den ,kant for ,fremtiden4 #e4 ,de1 som passer den ,syge1 br vre yderst renslige og omhyggeligt vaske sine ,hnder1 inden de spiser4 ,forsmmelser i denne ,henseende har kostet mangen ,pleierske hendes ,liv1 thi ,bakterierne overfres let under saadanne ,omstndigheder fra uvaskede ,hnder til ,maden4 #f4 ,srg for at ,bkkenet holdes niagtig rent og daglig skylles med varmt ,vand4 ,,hundredeogfemte ,,kapitel4 ,naturens helbredende ,evne4 ,doktor1 ingen ,mediciner6 sagde ,keiser ,napoleon4 ,vi er ,maskiner som er konstrueret for at leve4 ,vi er indrettede for det iemed og vor ,natur er saadan4 ,arbeid ikke imod ,livsprincipperne4 ,lad dem i ,fred2 lad dem have ,frihed til at forsvare sig2 det virker meget bedre end eders ,mediciner4 ,saaledes tnkte den store ,selvhersker1 og i hans ,ord ligger i det hele taget en vis ,sandhed1 som ,verden endnu har igjen at lre4 ,mange ,mennesker tager straks sin ,tilflugt til ,medicinflasken eller ,pillesken1 saasnart de kjender lidt ondt4 ,de venter ikke for at undersge1 paa hvilken ,maade de har forbrudt sig imod ,sundhedslovene1 om de muligens skulde kunne rette paa sin ,afvigelse fra dietiske og hygieniske ,retfrdigheds ,veie4 ,sygdom1 siger ,dr4 ,d4 ,h4 ,kress1 kommer aldrig uden ,grund1 og ,bedring kan kun finde ,sted ved at ,grunden eller ,grundene fjernes4 ,ved ,behandlingen af en ,sygdom1 er det derfor yderst vigtigt eller rettere aldeles ndvendigt1 saa hurtigt som muligt at forvisse sig om dens frste ,ophav4 ,ved ,anvendelse af ,medicin og andre terapeutiske ,midler er det muligt at hindre1 forandre eller bortrydde ubehagelige ,symptomer1 men hvis ikke disse fjernes eller ,opmrksomheden ikke fstes paa ,sygdommens ,aarsag1 saa er ,patienten i ,virkeligheden ikke bedre1 thi ,sygdommen er fremdeles tilstede4 ,man er blot bedraget1 naar man tror1 at ,symptomerne udgjr ,sygdommen1 og fr eller siden kommer man til at indse sin rette ,tilstand4 ,dr4 ,h4 ,sinclair ,paterson gjr flgende ,bemrkning i sin ,bog ,life1 ,function1 ,health4 ,mange taabelige ,ytringer er faldt om ,lger1 og jeg vil ikke forsvare dem1 som stadig anvender strkt virkende ,mediciner for alt muligt2 jeg tror1 at der forekommer ganske meget overdrevent inden ,lgepraksien1 og at ,patienter ofte er tilbielige til at beundre dette4 ,man nrer ,uvilje mod at behandles med enkle ,midler4 ,vi har en ,forestilling om at vi br tage en eller anden ,medicin--jo vondere desto bedre4 ,men jeg tror1 at i fem af seks ,tilflde er den bedste ,behandling intet andet end omhyggelig ,pleie1 ,undgaaelse af saadan ,dit1 som kan forvrre ,sygdommen1 fuldstndig ,nring1 ,anordninger til at skaffe ,hvile og ,svn og en passende ,mngde ,lys og ,luft4 ,dr4 ,oliver ,wendel ,holmes siger i sin ,bog ,border ,lines of ,knowledge3 ,medicinens ,vanre har vret dette uhrte ,system af ,selvbedrag1 paa hvis ,befaling ,gruber er blevet tmt for sine irrede ,metaller1 ,tarmer af ,dyr er blevet tmte for sin ,urenslighed1 ,slangers ,giftkjertler er blevet udpressede1 og alle disse urimelige ,ting er blevet tvunget ned gjennem ,menneskestruber for at hjlpe ,patienter1 som har lidt af ,mangel paa passende ydre ,anordninger1 ,fde eller andre livgivende ,midler4 ,,hundredeogsjette ,,kapitel4 ,forkjlelser og deres ,natur samt ,maaden at forebygge og behandle dem paa4 ,der findes mange ,slags ,forkjlelser1 som angriber forskjellige af ,legemets ,organer4 ,men alle er de ,resultatet af ,slaphed i ,nerverne og en abnorm ,reaktion1 som er fremkaldt af ,kulde4 ,den almindeligste ,forkjlelse er naturligvis den1 som angriber ,hoved1 ,hals og ,bryst4 ,nogle ,mennesker er lettere udsat for ,forkjlelse end andre og disse br vre specielt forsigtige4 ,man taler ofte ringeagtende om ,forkjlelsen og lader den skjtte sig selv1 men denne ,forsmmelse lgger ofte en ,grund1 som slutter med alvorlige ,sygdomme4 ,den bedste ,maade at forebygge ,forkjlelse paa er at iagttage flgende ,regler4 #a74 ,spis meget varmefrembringende ,mad1 naar det er koldt4 #b74 ,undgaa at forsmme et regelmssigt ,maaltid1 isr hvis man er udsat for koldt og ugjstmildt ,veir4 ,enhver har lettere for at forkjle sig1 naar han er fastende end naar ,legemet er godt forpleiet4 #c74 ,undgaa pludselige ,temperaturforandringer1 f4 ,eks4 ved at gaa fra et varmt ,vrelse ind i et koldt eller at sidde nr en ,ild og lade den slukne4 ,undgaa ligeledes daarlig ventilerede og ophedede ,rum4 #d74 ,tag meget ,motion i fri ,luft1 men vogt eder for at overanstrenge ,legemet4 ,omnibuskuske1 ,lokomotivfrere og andre1 som er udsatte for alslags ,veir1 er mrkvrdig fri for ,forkjlelse af den ,grund1 at de stadig er ude i fri ,luft4 #e74 ,brug aldrig ,skjrf4 #f74 ,hold ,fdderne varme4 ,det bedste ,middel mod ,forkjlelse er en flere ,timers ,spadsertur om ,dagen i frisk ,luft4 ,om ,aftenen br ,fdderne og ,benene bades i ,sennepsvand for at borttage ,blodtilstrmningen til ,hjernen1 og man br spise en ,portion varm ,velling eller ,havresuppe for at fremkalde ,svedning4 ,vr ikke rd for at have ,sovevrelsevinduet lidt aabent om ,natten1 tiltrods for ,de er forkjlet4 ,frisk ,luft uden ,trk har aldrig skadet selv den mest mfindtlige ,person4 ,,hundredeogsyvende ,,kapitel4 ,daarlig ,fordielse eller ,mavekatarrh4 ,mavekatarrhens ,symptomer varierer meget i ,natur og ,styrke4 ,ved den enklere ,form af ,mavekatarrh1 der i ,almindelighed kaldes ,mavesurhed1 har man maaske blot en ubehagelig1 tung og brndende ,flelse i ,brystet eller ,maven efterat man har spist et rigeligt ,maaltid4 ,men ved kroniske ,tilflde1 som sdvanligvis gaar under ,navn af ,mavekatarrh1 indtrffer ofte ,tabet af ,madlysten2 et forvnt eller udartet ,begjr efter ,mad2 ,flelse af ,tyngde eller ,smerte i ,brystet eller ,maven2 sure ,opstd2 trg ,affring1 vekslende med ,diarr2 tung ,hovedpine2 ildelugtende ,aandedrt2 belagt ,tunge4 ,mavekatarrh har sin ,grund i forskjellige ,aarsager1 der nsten alle kan forebygges4 ,den er ofte en ,flge af at man har spist for mgtig ,mad1 af utilstkkelig ,tygning af ,fden1 sene ,aftenmaaltider eller forlidet ,motion4 ,blandt andre ,faktorer1 som kan bidrage til at fremkalde dette ,onde1 kan nvnes formeget ,sjlsanstrngelse eller ,bekymring1 daarlig ,luftveksling1 formegen ,tankevirksomhed umiddelbart efter ,maaltiderne1 utjenlig ,fde og umaadelig ,fortring af strke ,drikke4 ,for at kunne helbrede ,mavekatarrh maa man frst og fremst undersge hvoraf den er kommet og om muligt bortrydde ,aarsagen4 ,diten maa naturligvis reguleres og kun meget letfordielig ,fde fortres4 ,undgaa ,the1 ,kaffe1 strke ,drikke1 raa ,grntsager1 ,pickles1 ,kalvekjd1 ,flesk1 ,hummer1 ,ost og ,ndder4 ,hvis man undgaar alleslags ,drikke undtagen varmt ,vand1 vil man finde1 at dette er et enkelt1 men usvigeligt ,middel mod den mest haardnakkede ,mavekatarrh4 ,jeg har seet et ,tilflde1 hvor denne ,behandling har hjulpet1 efterat alt andet var mislykkedes4 ,et ,glas varmt ,vand br drikkes ved ,slutten af hvert ,maaltid4 ,,hundredeogottende ,,kapitel4 ,forstoppelse og dens ,helbredelse uden ,medicin4 ,forstoppelse forekommer oftere hos ,kvinder end hos ,mnd1 hvilket hovedsagelig kan tilskrives de frstes mere stillesiddende ,liv4 ,hyppig ,forstoppelse angriber ofte ,sundheden i ,almindelighed ganske betydelig1 og kan til og med efter en ,rkke ,aar fre til et eller andet organisk ,onde2 derfor er det meget ndvendigt1 at srge for en regelmssig ,affring4 ,mangel paa ,motion og uregelmssig ,dit er de vigtigste ,aarsager til ,forstoppelse4 ,de1 som lider deraf1 br spise lidet animalsk ,fde og aldrig drikke ,the eller ,kaffe4 ,grd af grovt ,havremel br udgjre ,dagens frste ,maaltid1 og grovt1 brunt ,brd spises istedenfor hvidt4 ,frugt og ferske ,grntsager br spises i stor ,mngde1 da de har en udmrket lakserende ,virkning4 ,en ,appelsin eller et ,glas ,vand paa fastende ,hjerte har hjulpet mange4 ,man br undgaa stadig at tage ,medicin for at faa ,affring4 ,flgen bliver den1 at ,indvoldene slappes og tilslut bliver ude af ,stand til at opfylde den ,hensigt1 hvortil de af ,naturen er bestemt4 ,og snart indtrffer den ,tid1 da den ofte benyttede ,medicin ophrer at virke1 hvorved de alvorligste ,flger kan opstaa4 ,dr4 ,parkes siger1 at den stadige ,brug af ,laksermidler delgger ,fordielsen og ,absorberingen1 og ,anvendelsen af ,klyster1 som i og for sig er mindre skadelig1 har ogsaa sine ,mangler4 ,idetheletaget br man kunne faa ordentlig ,affring ved at tage fornden ,motion1 og specielt ved at bringe ,bugmusklerne i ,bevgelse eller ved at spise ,klidbrd1 ,honning1 ,frugt og saadanne mildt lsende ,fdemidler2 fremkalder imidlertid ikke disse den tilsigtede ,virkning1 er det bedre at underkaste sig en vis ,grad af ,forstoppelse end at faa den ,uvane stadig at bruge ,laksermiddel4 ,,hundredeogniende ,,kapitel4 ,nevralgi2 hvorledes den opstaar og hvorledes den helbredes ved ,dit4 ,nevralgi kommer af forlidet ,nring for ,nerverne2 dog i de fleste ,tilflde ingenlunde af ,mangel paa ,blod1 men af at ,blodet er tykt og urent4 ,romberg siger om ,nevralgi3 ,det er en ,nerves ,bn om sundt ,blod4 ,nervesmerter kan fremtrde i nsten hver ,del af ,legemet1 men oftest stter de sig i ,ansigtet eller i ,hovedet4 ,der findes naturligvis mange terapeutiske ,midler mod ,nevralgi1 og blandt disse er det vigtigste ,kinin4 ,hvis man kan1 gjr man dog altid bedst i at klare sig uden ,medicin1 da den altid skader paa en ,kant1 selv om den gavner paa en anden4 ,det eneste virkelige ,middel mod ,nevralgi er en forstandig ,dit og ,motion4 ,en liberal ,dit er bedst for ,nevralgi4 ,den br omfatte en ikke for stor ,mngde ,kjd1 meget ,melk og melkeholdige ,stoffe samt ,levertran1 hvis man taaler den4 ,alle stimulerende ,midler1 som ,kaffe1 ,the og strke ,drikke1 maa undgaaes4 ,motion i fri ,luft maa tages daglig1 da den hilig styrker ,nervesystemet og fordriver det overfldige ,blod1 som saa ofte er ,grunden til denne ,sygdom4 ,,hundredeogtiende ,,kapitel4 ,rheumatisme2 dens ,aarsager1 ,forebyggelse og ,behandling4 ,rheumatisme er en ,sygdom1 som er i strk ,tiltagen i vort ,land4 ,der findes tre ,slags af den nemlig rheumatisk ,feber eller akut ,rheumatisme1 ,muskelrheumatisme og kronisk ,rheumatisme4 ,baade det ene og det andet ,slags fremkaldes af at man udstter sig for ,kulde og ,fugtighed1 som f4 ,eks4 at man gaar i vaade ,klder eller ligger i fugtige ,lagener4 ,visselig forberedes ,legemet ogsaa for denne ,sygdom ved uret ,dit og ved ,indfrelse af skadelige ,stoffe i ,blodet4 ,jeg er af samme ,overbevisning som ,dr4 ,t4 ,r4 ,allinson1 naar han paastaar1 at ,brugen af formeget ,kjd og strke ,drikke for en stor ,del brer ,ansvaret for den overhaandtagende ,rheumatisme4 ,han forsikrer1 at hvor man ikke spiser ,kjd eller drikker ,vin1 er denne ,sygdom nsten ukjendt4 ,de1 som lider af ,rheumatisme1 giver jeg det ,raad at leve hovedsagelig paa melholdige ,stoffe1 ,frugt og ,grntsager4 ,vin og maltholdige ,drikke maa man afholde sig fra4 ,men hvis man vil tage en stimulerende ,drik1 er ,whisky den mindst farlige4 ,det er ikke almindelig kjendt1 at ,selleri er et udmrket ,middel mod ,rheumatisme4 ,mange er blevet helbredede kun ved dette4 ,sellerien br skjres i ,biter og koges i ,vand til den bliver aldeles myg4 ,patienten br fortre baade ,selleri og ,vand4 ,det kan serveres som ,suppe med ristet ,brd4 ,,hundredeogellefte ,,kapitel4 ,gigt2 dens ,aarsag og ,behandling4 ,der findes ingen ,medicin1 som kan helbrede ,gigt4 ,det eneste ,middel ligger i ,patientens egen ,haand1 og det bestaar i en streng ,maadeholdenhed i ,sprgsmaalet om ,mad og ,drikke4 ,gigt fremkaldes altid af umaadelig ,fortring af strke ,drikke1 isrdeleshed fyldige ,vine1 eller af formeget ,mad1 isr ,kjd4 ,undertiden kommer det af begge disse ,ting i ,forening4 ,de1 som lever maadelig og som er meget i ,bevgelse1 besvres sjelden af ,gigt4 ,den kan med ,rette kaldes de ,riges ,plage1 da den oftest viser sig1 hvor man frer et yppigt ,liv i ,magelighed og ,uvirksomhed4 ,hos enkelte ,mennesker er det desvrre en ,arv fra tidligere ,slgter1 idet ,fdrenes ,synder hevnes paa ,brnene i tredie og fjerde ,led4 ,naar altsaa ,gigt virkelig er forekommet i ,slgten fr1 saa er det af yderste ,vigtighed at ,tilbieligheder for ,sygdommen1 som kan vise sig1 ikke faar ,lov til at udvikles4 ,man maa derfor iagttage den strste ,niagtighed med ,hensyn til ,diten4 ,det siges1 at ,gigten ofte hopper over et ,slgtled og oftere angriber ,brnebrnene end ,brnene4 ,en medicinsk ,autoritet forklarer dette paa flgende ,maade3 ,det hnder1 at en meget gigtbrudden ,mands ,sn1 med ,eksemplet stadig for sine ine lever saa ndtrftigt1 at han holder ,fienden paa ,afstand2 men ,brnebrnene1 som staar helt og holdent under ,indflydelse af de nedarvede ,anlg1 men derimod ikke har det afskrkkende ,eksempel for inene1 tager sig ikke specielt ivare og falder derfor snart som ,offer for den uhyggelige ,fiende4 ,for at fremkalde ,bedring af ,gigt maa man absolut afholde sig fra alle ,maltdrikke og alslags ,vin1 samt undgaa animalsk ,fde4 ,en enkel ,dit maa holdes1 hovedsagelig bestaaende af ,grntsager1 ,tapioka1 ,arrowrod1 ,sago1 ,kavringer1 ,melk1 ristet ,brd1 ,vand og andre lignende ,fdemidler4 ,man br ikke spise ,sukker eller sde ,sager1 da de fremkalder ,dannelsen af ,syre og forvrrer ,gigten4 ,dr4 ,craigie siger i sin ,elements of the ,practise of ,physics3 ,en ,dit1 som bestaar af ,brd og ,melk eller ,ris og ,melk1 eller ,mel af stivelsesholdigt ,korn og ,melk er fuldstndig istand til at forebygge ,tilbielighed til ,gigt og til at bortrydde en saadan ,tilbielighed1 hvis den allerede findes4 ,en saadan ,dit er ogsaa fuldt istand til at forhindre ,sygdommen fra at optrde i sin uregelmssige ,form1 og at angribe ,hjernen og dens ,hinder eller ,hjertet og ,lungerne4 ,hvis der behves yderligere ,bevis for den ,paastand1 at en rimelig ,dit paa ,melk og ,gryn eller kogte ,grntsager og ,melk1 som baade ndvendig og passende for ,helbredelse af ,gigt1 er fuldt paalidelig og mindre skadelig end animalsk ,dit1 saa kan man finde det i de ,omstndigheder1 som man har iagttaget i de fysiologiske ,forhold mellem ,maven og ,lungerne4 ,dr4 ,anna ,kingsford i ,paris taler i sit ,arbeide ,the ,perfect ,way of ,diet om ,tilbieligheden for ,gigt og siger blandt andet3 ,et af den animalske ,dits ,resultater er1 at den fremkalder en ,tilstedevrelse af ,syre i ,urinen1 medens den vegetabilske ,fde gjr den alkalisk4 ,menneskeurinens sdvanlige ,reaktion er sur1 og man kalder dette den normale ,reaktion1 da man mder denne nsten udelukkende hos alle1 som lever paa blandet ,dit4 ,men ,reaktionen bliver neutral eller alkalisk1 naar man forlader den animalske ,fde1 og med ,syren forsvinder ogsaa for en stor ,del ,dannelsen af de faste ,stoffe1 som1 naar de sammenhobes1 danner ,sten4 ,beskaffenheden af de ,stoffe1 som indfres i ,maven1 har endvidere en uhrt ,indflydelse paa ,dannelsen af ,grus1 og vi ved1 at ,urinsyre1 som1 naar den forekommer i for store ,mngder1 udgjr den fornemste ,faktor ved ,stendannelse og ,gigt1 har sit ,udspring i ufuldstndig ,forbrnding af kvlstofholdige ,stoffe1 thi naar disse ikke bliver fuldstndig oksyderede1 danner de ,urinsyre istedenfor de ,urinbestanddele1 som de normalt skulde danne4 ,man kan derfor vente1 at hos dem1 som spiser store ,mngder af ,kjd1 findes der formeget ,urinsyre og flgelig ,tilbielighed til ,gigt1 ,stendannelse og ,nyrekolik4 ,for at forebygge eller helbrede disse ,sygdomme er saaledes vegetarisk ,dit ndvendig4 ,dr4 ,cheyne opgiver1 at ,prinsen af ,cond blev helt helbredet af ,gigt ved fuldstndig at give ,afkald paa ,vin1 ,kjd og ,fisk4 ,,hundedeogtolvte ,,kapitel4 ,den oprrske ,lever4 ,for mange ,personer er ,leveren en stadig ,aarsag til ,plage1 en uafbrudt ,arne for ,sygdomme4 ,den brer ,ansvaret for en stor ,del af saadanne ,plager som ,irritabilitet1 ,nedslaaethed1 ,melankoli1 ,dsighed1 ,hovedpine1 ,svnlshed og mange andre lignende ,uordener i ,nervesystemet4 ,lykkelig den1 som ikke mrker1 at han har et ,organ som den oprrske ,lever6 ,nsten alle ,leverens ,uordener har sin ,grund i det ,materiale1 der tilfres den1--de ,fdemidler1 vi fortrer1 og den ,luft1 vi indaander4 ,at spise formeget er en ,maade at fremkalde ,ubehagelighed i ,leveren2 at drikke formeget1 isr fyldige ,vine og maltholdige ,drikke1 er en anden4 ,the og ,kaffe er ogsaa upassende ,drikke for dem1 som lider af ,uordener i ,leveren4 ,andre ,faktorer1 som udver en skadelig ,indflydelse1 og som srskilt br fremholdes1 er stillesiddende ,vaner1 ,ophold i indestngte ,rum og ,mangel paa passende ,motion4 ,et udmerket ,middel mod trg ,lever er megen ,motion i fri ,luft sammen med klog ,forsigtighed med ,hensyn til ,mad4 ,,hundredeogtrettende ,,kapitel4 ,nervsitet og dens ,behandling4 ,nervestrke ,mennesker er ,jordens ,salt1 siger ,dr4 ,schofield4 ,hvis vi behver en frste ,minister1 en seierrig ,general1 en dygtig ,administrator1 en paalidelig ,dommer1 en duelig ,lge1 en fremragende ,skuespiller1 saa maa vi have en med rigtig strke ,nerver4 ,men der findes mange ,slags ,nervsitet1 som har sin ,grund i en hit udviklet nervs ,konstruktion1 og en ,del af disse har ganske alvorlige ,symptomer4 ,en ofte forekommende ,grund til ,nervsitet er ,mavekatarrh4 ,i ,virkeligheden er alle ,former af ,mavekatarrh i mere eller mindre ,grad ,flger af nervse ,rykninger4 ,undertiden kommer den af ,uvirksomhed i ,leveren1 ,forstoppelse eller ,blodfattigdom4 ,kaffe1 ,the1 spirituse ,drikke og ,tobaksrgning brer ogsaa ,skylden for mange ,menneskers daarlige ,nerver4 ,de almindeligste ,symptomer paa ,nervsitet er ,pirrelighed1 nervs1 urolig ,opfrsel1 indbildte ,vanskeligheder1 ,sammenfaring ved enhver ,lyd1 ,frygt for ,mrke osv4 ,en nervs ,person1 siger ,dr4 ,w4 ,w4 ,hall1 er en syg ,person2 ikke syg i nogen srskilt ,del af ,legemet1 men i hvereneste ,haarsbred af det1 og det kommer af1 at ,nerverne paavirkes af et ,slags ,blod1 som er i ubrugbar ,stand4 ,nerverne faar sin ,nring fra ,blodet1 og ,nerver og ,blodkar gaar ,side om ,side til hver eneste ,del af det menneskelige ,legeme4 ,hvis disse ,nerver underholdes af naturligt1 friskt ,blod1 saa hersker der et ,velbefindende over hele ,legemet2 hvis ,blodet er daarligt1 foraarsager dette et unaturligt ,indtryk paa hver ,nerve1 og naar disse ,millioner af ,traade kommer frem til ,hjertet med sin ,klage1 saa er det ikke underligt1 at der opstaar ,forvirring og almindelig ,uorden i ,sindet og ,ubehag i ,legemet4 ,alle1 som lider af ,nervesygdomme1 br sge at skaffe sig sundt ,blod ved at give ,agt paa sin ,dit4 ,the1 ,kaffe1 spirituse ,drikke og alle stimulerende ,fdemidler maa banlyses4 ,hvis ,patienten rger1 saa maa han afstaa fra denne ,vane1 da den er meget skadelig for ,nervesystemet4 ,tilstrkkelig ,motion maa daglig tages i frisk ,luft4 ,man maa gaa tidlig tilsengs og sove i mindst ni ,timer4 ,,hundredeogfjortende ,,kapitel4 ,rdme2 dens ,fysiologi og ,behandling4 ,rdme1 som ikke sjelden forekommer hos nervse ,personer1 skriver sig fra visse ,sindsbevgelsers ,indflydelse paa det vasomotoriske ,centrum eller den ,del af det centrale ,nervesystem1 som bestemmer ,blodkarrenes ,virksomhed4 ,vggene i ,kapillrkarrene udvides1 og foraarsager saaledes et usdvanligt stort ,blodtillb1 som i ,ansigtet frembringer en ,rdme1 der i ,almindelighed ansees som ,bevis paa ,forvirring eller ,blyghed4 ,hos enkelte ,mennesker kan dog ,rdme betragtes som en ,sygdom1 og naar dette er ,tilfldet1 er den meget vanskelig at helbrede4 ,enkelte ,autoriteter for ordner ditisk ,behandling1 bestaaende i ,afholdenhed fra ,sukker og andre sde ,sager1 ,smr og alle fede ,stoffe1 ,the1 ,kaffe og spirituse ,drikke1 ,krydder og ,tobak4 ,men jeg tror1 at ,rdmen bedst kan helbredes ved aandelig ,selvtrning4 ,de1 som lider deraf1 br begive sig ud blandt ,fremmede og ve sig i at konversere4 ,de br sge at bibeholde sin ,aandsnrvrelse og sin ,selvtillid4 ,lidt efter lidt kommer de da til at overvinde sin ,forlegenhed og helbrede sig selv4 ,,hundredeogfemtende ,,kapitel4 ,hovedpine2 dens ,symptomer og ,behandling4 ,der findes forskjellige ,former af den almindelige og besvrlige ,plage1 som er kjendt under ,benvnelsen ,hovedpine4 ,en af disse er den nervse ,hovedpine1 der som oftest flges af ,galdesyge4 ,personer med nervst ,temperament er mest udsatte for den1 og den er almindeligere hos ,kvinder end hos ,mnd4 ,som ,behandling for denne ,slags ,hovedpine forordner en fremstaaende ,autoritet varme ,hovedbad1 efterfulgt af lunkne ,omslag1 varme ,drikke samt varme ,omslag paa ,maven4 ,et andet ,slags ,hovedpine er den1 som opstaar ved at ,hjernens ,blodkar er for overfyldte4 ,hovedet brnder1 ,ansigtet er rdt1 inene rde1 ,nakkeaarerne opsvulmede1 og hele ,hovedet fles1 som om det skulde springe istykker4 ,kolde ,vandomslag paa ,hoved og ,nakke pleier at lindre4 ,alle stimulerende ,fdemidler maa undgaaes1 samt ,kaffe1 ,the1 ,spirituosa og strke ,krydderier helt tilsidesttes4 ,kjd maa spises med ,maade4 ,det er ogsaa bra at sove med ,hovedet lidt hit for at hindre ,blodtilstrmning til ,hjernen4 ,et andet ,slags ,hovedpine har sin ,grund i utilstrkkelig ,blodtilfrsel til ,hjernen4 ,denne ,hovedpine er i ,almindelighed forbundet med en nervs ,slappelse og kjendes paa en ,flelse af ,svimmelhed1 naar man reiser sig op1 hvilken igjen forsvinder1 naar man lgger sig ned4 ,hovedmassage er en meget velgjrende ,behandling for dette ,slags ,hovedpine1 men naturligvis kan ingen virkelig ,helbredelse fremkaldes1 fr hele ,legemet er blevet bra4 ,,hundredeogsekstende ,,kapitel4 ,tring og dens hygieniske ,behandling4 ,tring er en ,sygdom1 der fr betragtedes som uhelbredelig2 medens man nu kan nre alt ,haab om at blive frisk1 hvis ,sygdommen behandles med ,omhu i sine frste ,stadier4 ,at man paadrager sig ,tring mere ved ,forholdene i ens ,bolig end ved ,arv fra ,forldrene1 er en ,anskuelse1 som nu nres af mange fremragende medicinske ,autoriteter4 ,nsten ethvert ,tilflde af denne ,sygdom kan spores tilbage til et ,liv under daarlige hygieniske ,forholde4 ,undertiden har en ,familie i flere ,generationer beboet et ,hus1 som har vret fugtigt eller paa anden ,maade usundt ved sine ,omgivelser1 og dette har vret ,grunden til1 at de forskjellige ,familiemedlemmer har faaet samme ,sygdom4 ,sir ,richard ,thorne sagde i et ,foredrag i ,londons ,lgeforening1 at en fugtig ,mark og ,udestngelse af ,luft og ,solskin hrte til de vigtigste ,aarsager til ,tringens ,udbredelse4 ,det var bedre at betale hiere ,husleie og faa sundere ,boliger end vedvarende at tro paa den falske ,fordom1 at ,tring ligger i ,familien4 ,den gjr ikke det1 den ligger i ,huset4 ,det eneste ,botemiddel for ,tring er frisk ,luft1 passende ,motion og sunde ,omgivelser4 ,der er oprettet adskillige ,sanatorier mod denne ,sygdom1 hvor ,patienten hovedsagelig behandles med frisk ,luft og det med god ,fremgang4 ,det frste var ,nordrach ,colonie i ,badisk ,schweitz i ,tyskland1 der aabnedes af ,dr4 ,otto ,walther4 ,den eneste ,medicin er frisk ,luft1 ,motion og passende ,dit4 ,dette har vist sig at bevirke rene ,undere med ,hensyn til at stte ,patienterne istand til at frigjre sig for ,bacillerne og gjenvinde ,helbreden4 ,i ,windsor ,magazine for ,februar #aijj lses en ,artikkel om dette ,sanatorium1 hvori det heder1 at ,nordrach ,colonie er det eneste ,hus1#c som er bygget udelukkende i den ,hensigt at helbrede ,tring4 ,det ligger mod ,sydost1 og alle ,vrelser1 tyve ialt1 vender til denne ,side2 flgelig faar de ,patienter1 som ikke kan komme ud1 saa meget ,sol som muligt4 ,vinduerne er store1 saa de kan slippe ind saa meget ,luft som muligt4 ,vrelserne1 atten ,fod i ,firkant1 er helt og holdent panelede og malede4 ,korketpper bedkker ,gulvene1 og ,mblementet er af enkleste ,slags4 ,en ,seng1 et ,par ,stole1 et ,kldeskab1 en ,chaiselongue1 et lidet ,bord1 varmt og koldt ,vand1 en ,dusch og elektrisk ,ringeledning1 det er alt4 ,opvarmningen sker ved ,hjlp af en elektrisk ,ovn1 men i mange ,tilflde bryder ikke ,patienterne sig noget om den1 saa hrdede er de blevet ved stadig at vre udsat for ,veirlaget1 thi enten det er ,regn eller ,solskin1 maa de tage sine regelmssige ,spadserture1 forsaavidt som de er strke nok til at gaa4 #c ,vistnok ei lnger det eneste1 da vi ogsaa her i ,norge har flere1 der er bygget udelukkende i denne ,hensigt f4 ,eks4 ,lyster ,sanatorium i ,sogn4 7,o4 ,anm74 ,to ,sanatorier1 fortstter ,forfatteren1 et i ,mendip ,hill og et i ,new ,forest er nylig blevet opfrte efter samme ,principer som ,nordrach ,colonie1 og de har hidtil vret godt besgt4 ,om man i nogen strre ,grad oprettede saadanne og satte dem i ,forbindelse med det ,kjrlighedsarbeide1 som udfres af de forskjellige ,foreninger for ,modarbeidelse af ,tring1 saa er det mere end troligt1 at denne uhyggelige ,sygdoms ,ddsliste vil blive mindre og mindre og tilslut i ,fremtiden helt forsvinde4 ,,femtende ,,del4 ,veien til et langt ,liv4 ,,hundredeogsyttende ,,kapitel4 ,individuelle ,anlg for hi ,alder4 ,aarsagerne til et langt ,liv1 slig som de fremstilles af ,hufeland1 kan i ,korthed angives saaledes3 #a74 ,hele ,fordielsessystemet maa vre friskt og i god ,orden4 ,uden en god ,mave er det umuligt at opnaa en hi ,alder4 #b74 ,et velbygget ,bryst og gode ,aandedrtsorganer4 #c74 ,et ,hjerte1 som ikke let bliver oprrt4 #d74 ,en tilstrkkelig og jevnt fordelt vital ,kraft og et godt ,humr4 #e74 ,strk naturlig ,evne til at helbrede og lge1 saa at alle daglige ,tab ikke alene bliver reparerede1 men godt reparerede4 ,dette afhnger af en god ,fordielse og en rolig1 jevn ,blodcirkulation4 #f74 ,en feilfri og harmonisk udviklet ,legemskonstitution4 #g74 ,ingen ,del af ,legemet i det ,ydre eller det ,indre maa vre meget svagt4 #h74 ,legemets ,vv maa holde den gyldne ,middelvei1 vre strke og holdbare1 men ikke for trre eller stive4 ,,hundredeogattende ,,kapitel4 ,omstndigheder1 som befordrer hi ,alder4 ,man finder ialmindelighed1 at det ikke er de ,rige eller ,store1 ei heller de1 som tager meget ,medicin der bliver gamle1 men de1 som er meget i ,bevgelse1 meget ude i frisk ,luft og som spiser enkelt og maadeligt4 ,og sikkert er det1 at ,personer som de sidst beskrevne har den bedste ,udsigt til at leve lnge4 ,endvidere er det klart1 at ,livslngden beror paa ,individets ,sysselsttelse4 ,usunde ,beskjftigelser er ialmindelighed uheldige4 ,det br ogsaa mrkes1 at ikke alene passende ,bevgelse1 men ogsaa ,kropsarbeide1 hvis det ikke er for strengt1 skjnker ,sundhed og hi ,alderdom4 ,,hundredeognittende ,,kapitel4 ,leveregler for ,opnaaelse af hi ,alder4 ,flgende ,regler overgiver jeg til dem1 som nsker at leve lnge4 #a74 ,undgaa al ,overdrivelse1 isr i ,mad og ,drikke4 #b74 ,vlg saadanne ,fdemidler1 som er mest nrende for ,legemet1 og som har mindst skadelig ,indflydelse paa det4 #c74 ,betragt frisk ,luft1 som eders bedste ,ven4 ,indaand den mest mulig om ,dagen og sov om ,natten med ,vinduet halvaabent4 ,dette er en af de vigtigste ,betingelser for at naa en hi ,alder4 #d74 ,hold eder rene baade paa ,sjl og ,legeme4 ,renslighed kommer nst efter ,gudsfrygt4 ,den er et ,vrn mod ,sygdom4 #e74 ,pin ikke eder selv med ,bekymringer og ,grmmelse4 #f74 ,lr eder at elske ,arbeidet og hade ,lediggang4 ,den1 som er lad1 bliver aldrig hundrede ,aar4 #g74 ,skaf eder en ,interesse4 ,den1 som har det1 dr ikke af at ldes fortidligt4 ,han har altid ,beskjftigelse enten for ,sjlen eller for ,legemet1 og derfor bibeholdes disse friske og strke4 #h74 ,tag regelmssig ,motion i fri ,luft1 men undgaa ,overanstrngelse4 #i74 ,gaa tidlig tilsengs og skaf eder tilstrkkelig ,svn4 #aj74 ,tag eder ivare for ,heftighed4 #aa74 ,skaf eder et ,maal i ,livet4 ,en ,mand1 som ikke har noget ,livsmaal lever sjelden lnge4 #ab74 ,sg en god ,ledsager for ,livet1 men ikke fortidligt4 ,til disse mine egne ,raad vil jeg fie flgende fortrffelige ,vink af ,hufeland4 #a4 ,forsg fremfor alt at undertrykke eders ,lidenskaber4 #b4 ,man br vnne sig til at betragte ,livet ikke som et ,maal1 men som et ,middel til at naa den hiere ,fuldkommenhed og forlade sig paa ,forsynet4 ,man har da den bedste ,ngle til ,bestemmelsen af sin ,gang gjennem ,livets ,labyrint og den strste ,sikkerhed mod ,angreb paa ,sindsroen4 #c4 ,lev altid for ,dagen1 men i ,ordets rette ,betydning1 d4 v4 s4 anvend hver ,dag saaledes1 som om den var den sidste1 uden at bekymre dig for ,morgendagen4 #d4 ,forsg at danne eder en saa sand ,opfatning som muligt af enhver ,hndelse1 og ,i vil finde1 at den strste ,del af denne ,verdens ,ulykker kommer af ,feiltagelser1 falske ,interesser eller ,forhastelse4 #e4 ,anse hvert ,menneske som godt1 indtil ,i bliver overbevist om det modsatte ved ubedragelige ,beviser2 og selv under saadanne ,omstndigheder br vi betragte de ,feilende som misledede1 der snarere fortjener vor ,medlidenhed end vort ,had4 #f4 ,for at befordre ,tilfredshed og ,sindets ,fred er det ndvendigt at haabe4 ,jeg mener ikke blot ,haab1 hvad dette ,liv angaar1 men ,haab om en ,tilvrelse hinsides ,graven4 ,efter min ,formening er ,haabet om ,uddelighed det eneste1 som gjr ,livet vrd at leve og skjnker os ,kraft til at bre dets ,byrder4 ,,hundredeogtyvende ,,kapitel4 ,hvad der forkorter ,livet4 ,nedenfor gives en ,fortegnelse over aandelige1 fysiske1 moralske og andre ,indflydelser1 som indvirker ufordelagtigt paa vort ,liv og formindsker vor jordiske ,tilvrelses ,aar4 ,forfalskede ,madvarer1 ,ukyskhed1 ond ,samvittighed1 ,vrede1 ,uro1 daarlig ,luft1 tidligt ,giftermaal1 ,uvirksomhed1 ufornuftig ,brug af ,medicin1 ,umaadelighed1 utilstrkkelig ,svn1 ,skinsyge1 usunde ,boliger1 ,mangel paa ,luftveksling i ,vrelset1 heftig ,bevgelse1 ,mangel paa ndvendig ,motion1 ,misundelse1 formegen ,munterhed1 feilagtig ,dit1 formegen trttende ,bevgelse1 ,sorg1 ,had1 undig ,bekymring1 overdreven ,tobaksrgning1 ,urenslighed1 usundt ,klima1 usund ,beskjftigelse1 ,nattevaagning1 sene ,aftensmaaltider1 ,sindsanstrngelse1 ,overflod af ,mad1 ufuldstndig ,tygning1 ,grmmelse1 ,pirrelighed4 ,,hundredeogenogtyvende ,,kapitel4 ,hvad der forlnger ,livet4 ,i ,modstning til de skadelige ,indflydelser1 som nylig er blevet opregnet1 og som bidrager til at forkorte ,livet1 gjengives nedenfor endel1 der har en velgjrende ,virkning paa ,helbredstilstanden og tjener til at forlnge ,livet4 ,mange af dem er allerede paa ,forhaand blevet fremholdt4 ,god ,samvittighed1 jevnt ,lune1 ,nisomhed1 ,munterhed1 ,renslighed1 passende ,selskab1 daglig ,bevgelse1 ,latter1 ,maadelighed i ,mad og ,drikke1 ,giftermaal1 sunde ,omgivelser1 sund ,dit1 at lgge sig tidlig og staa op tidlig1 otte eller ni ,timers ,svn1 ,kyskhed1 sundt ,klima1 sund ,beskjftigelse1 ,haab1 ,glde1 ,fortring af ,grntsager1 omhyggelig ,tygning af ,maden1 ,gudsfrygt og ,haab om evigt ,liv1 tilstrkkelig ,adspredelse og ,hvile1 godt ventilerede ,beboelses- og ,sovevrelser4 ,,hundredeogtoogtyvende ,,kapitel4 ,ditens ,indflydelse paa hi ,alder4 ,hvis nogen nsker at opnaa en hi ,alder1 siger ,dr4 ,fordyce1 maa han vre nieregnende med at spise maadeligt og ikke drikke ,vin eller andre strke ,drikke4 ,hvis man ikke spiser mere end man tiltrnger1 behver man ikke at bruge ,vin1 ,krydder eller andre stimulerende ,stoffe for at lette ,fordielsen4 ,overdreven ,spisning udtrtter ,legemet uden ,nytte4 ,en anden gammel ,lge1 som levede inden ,afholdsbevgelsen kom istand1 skriver3 ,vand er den eneste sunde ,drik1 og den1 som bedst oplser og fortynder de faste ,stoffe i vore ,fdemidler4 ,vandet styrker ,mavens ,spnstighed uden at udtmme dens ,kraft og forsyner ,afsondringskarrene samt ,legemets almindelige ,behov af ,fugtighed med den enkleste1 mildeste og under alle ,forhold mest passende ,vdske4 ,,hundredeogtreogtyvende ,,kapitel4 ,kunsten at opnaa hundrede ,aar4 ,der siges1 at en bermt ,lge1 som i sine sidste ,timer var omgivet af mange af sine ,embedsbrdre1 der beklagede hans ,bortgang1 sagde til dem3 ,mine ,herrer jeg efterlader tre store ,lger4 ,paa ,sprgsmaal om hvilke disse var1 svarede han3 ,renslighed1 ,bevgelse og ,nisomhed4 ,de1 som nsker at leve til de bliver hundrede ,aar1 maa gjre det til sin ,livsopgave at naa denne hie ,alder4 ,i ,ungdommen at brnde ,lyset i begge ,ender er ingen god ,begyndelse4 ,alle ,sundhedslove maa studeres og flges fra ,livets frste ,tid4 ,hver ,gang vi forsynder os mod ,naturens retfrdige ,love1 berver vi os selv ,timer1 ,dage1 ,uger1 ,aar af vort ,liv4 ,,hundredeogfireogtyvende ,,kapitel4 ,fortidlig ,alderdom og dens ,aarsager4 ,endel ,kvinder og ,mnd ser ldre ud i ,firtiaarsalderen end andre gjr i ,sekstiaarsalderen4 ,fortidlig ,alderdom er en af de ,uleiligheder1 for hvilke vi selv og ikke ,naturen brer ,ansvaret4 ,mange stemples dermed allerede i sin ,ungdom4 ,blandt de fornemste ,grunde til fortidlig ,slaphed1 kan nvnes daarlige ,vaner1 ,nattevaagen1 stimulerende ,mad og ,drikke1 ,overanstrngelse af enten aandelige eller legemlige ,evner1 fortidlige ,giftermaal1 ,bekymring1 ngstelse og ,grmmelse4 ,kort sagt1 alt1 som foraarsager utilbrlig ,udnyttelse af ,sjl eller ,legeme1 paaskynder ,alderdommens ,svagheder4 ,,hundredeogfemogtyvende ,,kapitel4 ,merkvrdige ,eksempler paa hi ,alder4 ,det merkvrdigste ,eksempel paa hi ,alder1 som mder os i ,englands ,historie1 er ,thomas ,carn1 som iflge ,kirkebgerne i ,s4 ,leonard1 ,shoreditch1 dde den #bh;de ,januar #aehh i den overordentlig hie ,alder af #bjg ,aar4 ,peter ,garden1 som blev #aca ,aar gammel1 var fdt i ,aberdeenshire og dde den #ab ,jan4 #agge4 ,nsten lige til han dde var han sysselsat med ,agerbrugsarbeide4 ,grevinden af ,desmond1 som naaede #adj ,aar1 boede i ,waterford og dde under ,kong ,jacob den frstes ,regjering4 ,hun bibeholdt sin fulde ,vigr lige til en meget hi ,alder4 ,thomas ,parr1 som blev #aeb ,aar gammel1 fdtes #adhc i ,alherbury4 ,han levede under ti ,konger og ,dronninger og begroves i ,westminster ,abbey4 ,hans ,regler for at opnaa hi ,alder var3 ,hold ,hovedet koldt ved ,ngterhed1 ,fdderne varme ved ,bevgelse2 staa tidlig op og gaa tidlig tilsengs2 og hvis de har ,tilbielighed til at blive tyk1 saa vr nisom baade med ,hensyn til ,dit og ,svn4 ,henry ,jenkins var #afi ,aar gammel1 da han dde den #h;de ,december #afgj4 ,josef ,suerington fdtes #afcg og dde #agig i en ,alder af #afj ,aar4 ,en ,mulat1 hvis ,navn ikke kjendes1 dde i ,frederick ,town i #agig og var da #ahj ,aar gammel4 ,en ,negerkvinde ved ,navn ,louisa ,fruxo boede i ,juni #aghj i ,cordova1 ,sydamerika1 #age ,aar gammel4 ,petratsch ,zortan1 #ahe ,aar gammel1 blev fdt i #aecg i ,kofrock i ,ungarn1 hvor han boede i #ahj ,aar4 ,j4 ,effingham dde i ,cornwall #ageg i en ,alder af #add ,aar4 ,han var fdt af fattige ,forldre og opdraget til at arbeide4 ,han levede et meget ngternt ,liv1 drak aldrig strke ,drikke og spiste sjelden animalsk ,fde4 ,ligetil sit hundrede ,aar vidste han knapt hvad ,sygdom var1 og han vandrede fem ,kilometer otte ,dage fr sin ,dd4 ,dr4 ,william ,mead1 en meget fremstaaende ,lge1 som boede i ,ware i ,hertfordshire1 dde den #bh;de ,oktober #afeb i en ,alder af #adh ,aar og ni ,maaneder4 ,han levede et fuldstndigt ngternt og regelmssigt ,liv4 ,evan ,williams1 som blev #ade ,aar gammel1 dde i #aghb4 ,james ,sands i ,harborne1 ,staffordshire1 sagdes at have levet henimod #adj ,aar og hans ,hustru #abj ,aar4 ,jonathan ,hartop i ,byen ,aldbonrough i ,yorkshire dde #agia i en ,alder af #ace ,aar4 ,han kunde lse lige til det sidste uden ,briller4 ,jeremias ,gilbert1 som var fdt i ,apethorpe1 ,northamptonshire1 dde i ,luton i den fremskredne ,alder af #acb ,aar4 ,john ,maxwell dde #aghe i ,keswick ,lake i ,cumberland #acb ,aar gammel4 ,nogle ,dage fr sin ,dd gik han tilfods femten ,kilometer4 ,skomageren ,john ,baglis i ,northampton1 som dde den #d;de ,april #agjf1 var ved sin ,dd #acj ,aar gammel4 ,thomas ,martin1 som boede i ,helmsley i ,yorkshire1 var fdt i #afgd og dde i ,november #ahjd #acj ,aar4 ,martha ,hanna dde i ,april #ahjh i ,cullybackey i en ,alder af #abf ,aar4 ,esmina ,diamond1 en ,negerkvinde1 dde i ,kingston paa ,jamaica i ,juli #ahab i en ,alder af #acj ,aar4 ,paa en ,anglesea levede den #aste ,mai #ahji en ,kvinde ved ,navn ,winifred ,rees1 som da havde naaet den patriarkalske ,alder #aai ,aar og nsten syv ,maaneder4 ,hun havde alle sine ,sjlsevner i fuldt ,behold2 hendes ine var lige gode1 som da hun var femti ,aar1 og besynderlig nok havde hun knapt et graat ,haar paa ,hovedet4 ,den #bg;de ,mars #ahji gik hun #bd ,kilometer for at besge en ,bekjendt og medfrte en ,pakke1 som veiede nsten #aj ,kilo4 ,cornelius ,madigan dde i ,mai #ahab i ,cahirmurphy i ,irland i en ,alder af #aag ,aar4 ,john ,urssulak1 en ,silkevver i ,lemburg1 dde ,vaaren #ahab og var da #aaf ,aar gammel4 ,han var ualmindelig frisk og rrig og vandrede en hel norsk ,mil ,dagen fr han dde4 ,fru ,jane ,ludson dde i sit ,hjem i ,london den #bh;de ,mai #ahaf i den fremskredne ,alder af #aaf ,aar4 ,hun havde alle sine ,evner i ,behold lige til det sidste4 ,charles ,haverin dde i ,juni #ahac i ,derrymore nr ,newry i ,irland i #aae ,aarsalderen4 ,david ,ferguson1 en ,skotte1 dde #abd ,aar gammel den #fte ,august #ahah i ,dunkirk i ,kent4 ,paa ,kirkegaarden i ,cachen ved ,cardiff lses paa en ,gravsten flgende ,indskrift3 ,herunder hviler ,stvet af ,william ,edwards1 dd den #bd;de ,februar #affh i en ,alder af #afh ,aar4 ,den ldste ,mand i ,wien1 siger ,daily ,news' ,korrespondent i nvnte ,blad for #be;de ,oktober #ahih1 har nylig feiret sin hundreogellevte 7,fdselsdag47 ,han er slet ikke lig en ,mumie1 men tvertom frisk og rask4 ,han er fdt #aghg4 ,paa ,sprgsmaal om hvorledes han havde levet i yngre ,aar1 svarede han3 ,jeg har altid arbeidet haardt1 og vret hungrig efter ,arbeidet4 ,kjd var ikke dengang saa dyrt som nu1 og jeg spiste altid et ,par ,skaalpund til mit ,maaltid og drak en halv ,liter let ungarsk ,vin4 ,den gamle ,mand beskriver paa flgende ,maade ,grunden til sin lykkelige ,alderdom3 ,jeg har aldrig grmmet mig eller plaget mig med undige ,bekymringer4 ,jeg har arbeidet til jeg blev trt og derpaa sovet til det blev ,tid at arbeide igjen4 ,det er de1 som stter sig ned og grmmer sig over sine ,uheld1 som bliver gamle fr ,tiden1 og en hel ,nats ,sorg har endnu aldrig saameget som forskaffet nogen en res ,indtgt eller gjort en ,modgang lettere at bre6 ,,hundredeogseksogtyvende ,,kapitel4 ,hi ,alder hos store ,mnd4 ,flgende ,tabel fremstiller den ,alder1 ved hvilken fremstaaende ,mnd er dde4 ,ingen af dem har dog opnaaet nogen srlig hi ,alder4 ,stor ,aandsanstrngelse befordrer aldrig hi ,alder4 #ajj -- ,fontenelle4 #ii -- ,titian4 #ij -- ,sofokles4 #hi -- ,mikael ,angelo4 ,gladstone4 #hh -- ,john ,wesley4 #hf -- ,earl ,russel-,edmund ,halloy4 ,carlyle4 #he -- ,cato4 ,newton4 ,benjamin ,franklin4 #hd -- ,voltaire4 ,tallyerand4 ,sir ,william ,herschel4 ,jeremias ,bentham4 #hc -- ,wellington4 ,gthe4 ,victor ,hugo4 ,bismarck4 ,tennyson4 #hb -- ,arnauld4 #ha -- ,buffon4 ,edward ,young4 ,sir ,edvard ,coke4 ,lord ,palmerstone4 #hj -- ,plato4 ,wordsworth4 ,ralph ,waldo ,emerson4 ,kant4 ,thiers4 ,william ,kuller ,bryant4 ,ruskin4 #gi -- ,william ,harvey4 ,robert ,stephenson4 ,henry ,cavendish4 #gh -- ,galileo4 ,corneille4 #gg -- ,thomas ,telford4 ,sir ,joseph ,barks4 ,lord ,beaconsfield4 #gf -- ,bossuet4 #ge -- ,haydn4 ,dugald ,stewart4 #gd -- ,hndel4 ,fredrik den store4 ,dr4 ,jenner4 #gc -- ,charles ,darwin4 ,thorvaldsen4 #gb -- ,charlemagne4 ,samuel ,richardson4 ,allen ,ramsey4 ,john ,loch4 ,necker4 #ga -- ,linn4 #gj -- ,columbus4 ,lord ,chatham4 ,petrarch4 ,copernicus4 ,spellanzani4 ,boerhaare4 ,gall4 ,,hundredeogsyvogtyvende ,,kapitel4 ,opnaaelse af hi ,alder1 tiltrods for legemlig ,svaghed4 ,et slaaende ,eksempel paa at en hi ,alder kan opnaaes af et spdt ,legeme og en svkket ,konstitution er ,lewis ,cornaro4 ,han var en ,venetianer af adelig ,byrd1 som levede i det femtende og sekstende ,aarhundrede og blev nsten hundrede ,aar4 ,iflge sin ,selvbiografi levede han et ,liv i ,drukkenskab og ,fraadseri1 og som ,flge heraf fandt han sit ,legeme1 som af ,naturen var svagt1 saa nedbrudt allerede i ,firtiaars ,alderen1 at han tvilede paa nogensinde at blive bra igjen4 ,i fuld ,overbevisning om1 at jo ldre et ,menneske bliver og jo mindre ,kraft det besidder1 desto mindre ,fde behver det at fortre1 besluttede han at begynde et nyt ,liv og holde en enkel og knap ,dit og fre et yderst regelmssigt ,liv4 ,flgen var1 siger han1 at jeg efter nogle ,dage begyndte at mrke1 at et saadant ,levevis passede for mig1 og ved at flge dette fandt jeg1 at jeg1 inden et ,aar var gaaet1 var fri for alle ,sygdomme4 ,frste ,afsnit3 ,skjnhed4 ,frste ,del3 ,hvordan ,skjnhed kan erhverves4 ,kap4 ,side4 #a4 ,skjnhedens ,vrd og ,fordele #i #b4 ,skjnhedens ,begreb #ab #c4 ,de tre ,skjnhedstrin i ,kvindens ,liv #ae #d4 ,muligheden af at opnaa ,skjnhed #ah #e4 ,hvordan vi selv stter ,prg paa vort ,ansigt #bj #f4 ,hemmeligheden ved et ,ansigts ,forvandling #bd #g4 ,helbreden i dens ,forhold til ,skjnheden #bh #h4 ,skjnhedens ,forgjngelighed og ,aarsagerne dertil #ca #i4 ,ditens ,indflydelse paa ,udseendet #cc ,anden ,del3 ,huden og ,ansigtsfarven4 #aj4 ,hudens eiendommelige ,beskaffenhed #ce #aa4 ,hudens ,forhold til ,helbred og ,skjnhed #cg #ab4 ,sindsbevgelsernes ,indflydelse paa ,huden #dj #ac4 ,varmens1 ,kuldens og vekslende ,veirlags ,indflydelse paa ,huden #db #ad4 ,daarlig ,ansigtsfarve1 dens ,aarsag og ,midler derimod #de #ae4 ,en for ,huden og ,ansigtsfarven skadelig ,dit #dh #af4 ,ernring1 som gjr ,hudfarven smuk #ea #ag4 ,almindelige ,regler for ,hudens ,pleie #ed #ah4 ,et ,par offentlige ,hemmeligheder #ef #ai4 ,forskjnnelsesmidler og ,farer ved deres ,anvendelse #ei ,tredie ,del3 ,ansigtets ,feil og ,mangler4 #bj4 ,misdannede ,nser og deres ,behandling #fa #ba4 ,udstaaende ren og deres ,behandling #fd #bb4 ,fed ,hud1 tr ,hud og slap ,hud #ff #bc4 ,fregner1 ,solbrndthed og ,finner #fh #bd4 ,rynker #ga #be4 ,vorter1 ,kopar o4 s4 v4 #gc #bf4 ,generende ,haarvkst #gf #bg4 ,ond ,aande1 dens ,aarsag og ,behandling #gh ,fjerde ,del3 ,haarets ,pleie4 #bh4 ,haarets ,sammenstning og ,vkst #hj #bi4 ,haarets ,affalden og ,botemidlet derimod #hb #cj4 ,fortidlig ,skaldethed1 dens ,aarsag1 ,forebyggelse og ,botemiddel #hd #ca4 ,fortidlig ,graasprngthed1 dens ,aarsager1 ,forebyggelse og ,botemiddel #hg #cb4 ,flas1 dets ,aarsag og ,behandling #ij #cc4 ,haarets ,pleie i ,almindelighed #ia #cd4 ,haarfarvningsmidler og ,faren ved deres ,brug #ic #ce4 ,kunsten at opstte ,haaret kldeligt #ie ,femte ,del3 ,tndernes ,pleie4 #cf4 ,tndernes ,anatomi #if #cg4 ,tnderne og ,skjnheden #ih #ch4 ,tndernes ,indflydelse paa ,helbreden #ii #ci4 ,aarsagen til ,tndernes ,forfald #aja #dj4 ,tndernes almindelige ,pleie #ajc #da4 ,nogle ,ord om kunstige ,tnder #aje ,sjette ,del3 ,vkst og ,figur4 #db4 ,fuldkommenhed i ,vkst og ,figur3 deres rette ,proportioner #ajg #dc4 ,hi ,vkst og hvorledes den opnaaes #aji #dd4 ,overdreven ,fedme1 dens ,aarsag og ,botemiddel #aaa #de4 ,magerhed og dens ,behandling #aac #df4 ,skutryg og dens ,behandling #aae #dg4 ,kunsten at faa en veldannet ,brystkasse #aaf #dh4 ,midjen2 ,faren ved ,snring #aah ,syvende ,del3 ,hnder1 ,negle1 ,arme og ,fdder4 #di4 ,hndernes ,pleie #abj #ej4 ,neglenes ,pleie #abb #ea4 ,armens og ,haandledets ,pleie #abc #eb4 ,fddernes ,pleie #abe #ec4 ,fddernes ,sygdomme og deres ,behandling #abg ,ottende ,del3 ,kunsten af en ,persons ,ansigtstrk at kunne slutte sig til hans ,karakter4 #ed4 ,hvad forstaaes ved ,fysionomik8 #abh #ee4 ,hvorledes ,karakteren fremtrder i ,nsens ,form #aca #ef4 ,hvorledes ,karakteren viser sig i ,mundens1 ,lbernes1 ,tndernes og ,hagens ,form #acc #eg4 ,hvorledes ,karakteren fremtrder i inene og ienbrynene #ace #eh4 ,hvorledes ,karakteren spores i ,hovedets og ,pandens ,form #acg #ei4 ,hvorledes ,karakteren viser sig i ,haarets ,farve og ,beskaffenhed #aci ,andet ,afsnit3 ,sundhed og et langt ,liv4 ,niende ,del3 ,sindsbevgelsernes ,indflydelse paa ,sundheden4 #fj4 ,sjlens ,magt over ,legemet #adc #fa4 ,sjlens ,magt til at fremkalde ,sygdomstilstand hos ,legemet #adg #fb4 ,sjlens ,indflydelse paa ,sygdommens ,helbredelse #adi #fc4 ,hvorledes ,bekymring drber #aeb #fd4 ,hvorledes voldsomme ,lidenskaber skader ,helbreden #aed #fe4 ,latter som ,medicin #aef #ff4 ,nogle ,vink om hvordan man skal kunne holde sig ung og bevare et ungdommeligt ,udseende #aei ,tiende ,del3 ,ditens ,indflydelse paa ,helbreden4 #fg4 ,fordielsens ,vidunder #afa #fh4 ,kunsten at tygge #afc #fi4 ,maaltidernes ,indflydelse paa ,sundheden #afd #gj4 ,hvorledes man faar god ,appetit #afe #ga4 ,sindstilstande1 som hindrer ,fordielsen #afg #gb4 ,forskjellige ,fdemidlers ,indflydelse paa vore ,lidenskaber og ,tilbieligheder #afi #gc4 ,de skadelige ,virkninger af ,overmttelse #aga #gd4 ,drikke til ,maden #agc #ge4 ,omtrentlig ,tid for de vigtigste ,fdemidlers ,fordielse #age #gf4 ,de forskjellige ,fdemidlers forskjellige ,nringsvrdi for ,legemet #agh #gg4 ,hvori en sund ,dit bestaar #aha #gh4 ,dit1 som befordrer ,sjlens ,udvikling og aandelig ,kultur #ahe #gi4 ,frugt som ,fde og ,medicin2 dens forskjellige ,virkninger paa ,legemets ,konstitution #aij #hj4 ,grntsager som ,fde og ,medicin #aic #ha4 ,nogle farlige ,fdemidler #aig #hb4 ,vore ,drikke og deres forskjellige ,indvirkning paa ,legemet #bjj #hc4 ,vand som ,fde1 stimulerende ,middel og ,medicin #bje #hd4 ,luften som ,fdemiddel #bjg ,ellevte ,del3 ,hygieniske og andre ,indflydelser paa ,sundheden4 #he4 ,lyset og dets ,indflydelse paa ,sundheden #bji #hf4 ,frisk ,luft og dens ,indflydelse paa ,sundheden #bab #hg4 ,maaden at aande paa og dens ,indflydelse paa ,sundheden #bae #hh4 ,legemsbevgelsen og dens ,indflydelse paa ,sundheden #bah #hi4 ,om ,bad og deres ,indflydelse paa ,sundhedstilstanden #bbb #ij4 gteskabet og dets ,indflydelse paa ,sundheden #bbe #ia4 ,hundrede ,beskjftigelser og deres respektive ,indflydelse paa ,sundheden og et langt ,liv #bbh ,tolvte ,del3 ,svnen og dens ,forhold til ,sundheden4 #ib4 ,svnens ,natur og ,mysterium #bca #ic4 ,svnens ,indflydelse paa ,sundheden #bcc #id4 ,betingelsen for sund ,svn #bce #ie4 ,svn i forskjellige ,aldre #bcg #if4 ,svnlshed #bci #ig4 ,drmme og ,drmmere #bda #ih4 ,dsighed om ,dagen #bdd ,trettende ,del3 ,sandseorganer og ,sjlsevner4 #ii4 iet og dets ,bevaring #bdf #ajj4 ret og ,hrselen3 ,tilflder af ,dvhed #bdi #aja4 ,stemmen1 dens ,uddannelse og ,bevaring #bea #ajb4 ,hukommelsen og dens ,opvelse #bed #ajc4 ,stamning og dens ,helbredelse #beh ,fjortende ,del3 ,maaden at forebygge ,sygdomme paa4 ,sygdomme helbredede ved ,dit og andre enkle ,midler4 #ajd4 ,at forebygge ,sygdomme #bfj #aje4 ,naturens helbredende ,evne #bfe #ajf4 ,forkjlelser og deres ,natur samt ,maaden at forebygge og behandle dem paa #bfh #ajg4 ,daarlig ,fordielse eller ,mavekatarrh #bgj #ajh4 ,forstoppelse og dens ,helbredelse uden ,medicin #bgb #aji4 ,nevralgi2 hvorledes den opstaar og hvorledes den helbredes ved ,dit #bgd #aaj4 ,rheumatisme1 dens ,aarsager1 ,forebyggelse og ,behandling #bgf #aaa4 ,gigt1 dens ,aarsag og ,behandling #bgh #aab4 ,den oprrske ,lever #bhb #aac4 ,nervsitet og dens ,behandling #bhd #aad4 ,rdme1 dens ,fysiologi og ,behandling #bhf #aae4 ,hovedpine1 dens ,symptomer og ,behandling #bhh #aaf4 ,tring og dens hygieniske ,behandling #bij ,femtende ,del3 ,veien til et langt ,liv4 #aag4 ,individuelle ,anlg for hi ,alder #bic #aah4 ,omstndigheder1 som befordrer hi ,alder #bie #aai4 ,leveregler for ,opnaaelse af hi ,alder #bif #abj4 ,hvad der forkorter ,livet #bii #aba4 ,hvad der forlnger ,livet #cjj #abb4 ,ditens ,indflydelse paa hi ,alder #cja #abc4 ,kunsten at opnaa hundrede ,aar #cjb #abd4 ,fortidlig ,alderdom og dens ,aarsager #cjc #abe4 ,merkvrdige ,eksempler paa hi ,alder #cjd #abf4 ,hi ,alder hos store ,mnd #cji #abg4 ,opnaaelse af hi ,alder tiltrods for legemlig ,svaghed #caa