,afskriverens bemrkninger3 ,denne bog er oprindelig trykt med frakturskrift2 i nedenstende tekst er brugt til at angive antikvaskrift1 mens symbolet er brugt til at angive s p a t i e r e t tekst4 ,originalteksten skelner ikke mellem stort ,i og ,j1 og ved angivelse af initialer har det derfor sjldent vret muligt at skelne4 ,nedenstende tekst anvender ,i4 i sdanne tvivlstilflde4 ,beretning om ,folke-,hiskolen i ,rdding af ,c4 ,flor1 ,professor4 ,med tvende ,steentryk4 ,kjbenhavn4 ,trykt hos ,j4 ,c4 ,scharling4 #ahdf4 ,den hiagtede ,comitee for ,danske ,underviisnings-,anstalters ,fremme i ,nord-,slesvig har opfordret mig til at give en historisk ,beretning om ,folke-,hiskolen i ,rdding1 hvorved ,publikum kunde blive bekjendt med dens nuvrende ,tilstand og tidligere ,skjbne4 ,ligesaa fuldt som jeg erkjender min ,forpligtelse til ,comiteen1 hvis ,bistand det ene og allene skyldes1 at ,hiskolen er kommen i ,stand1 at opfylde dette nske1 ligesaa fuldt indseer jeg ,comiteens ,forpligtelse til at underrette dens ,mandanter om ,resultaterne af den ,lreanstalts ,virksomhed1 til hvis ,grundlggelse og ,vedligeholdelse den strste ,deel af deres ,bidrag ere anvendte4 ,man siger1 at alt ,nyt1 som skal have store og vigtige ,flger1 har en besvrlig ,fdsel og en trang ,barndom4 ,hvis det ogsaa omvendt kunde siges1 at det ,nye1 som har ualmindelige ,vanskeligheder at overvinde1 altid bliver til noget ,fortrinligt1 saa maa ,hiskolen i ,rdding komme til at bre rige og herlige ,frugter2 thi det varede lnge inden den kunde komme tillive1 og1 saa ungt dens ,liv end er1 har den allerede havt mangen ,fare at bestaae4 ,at erfare noget ,niere herom1 kunde vistnok interessere ,mange2 men hvor megen ,lyst jeg1 baade af denne ,aarsag og tillige for min egen ,skyld1 end kunde have til i denne ,henseende at levere udfrligere ,meddelelser1 saa afholde dog flere gyldige ,grunde mig derfra4 ,den gode ,sag vilde blive udsat for stor ,fare1 hvis ,alt1 hvad der er sandt1 blev sagt2 jeg kan kun love1 at ,alt1 hvad der bliver sagt1 skal vre sandt4 ,rdding ,hiskole i ,marts #ahdf4 ,flor4 ,hiskolen i ,rdding er ikke den frst paatnkte ,hiskole her i ,nord-,slesvig4 ,allerede i ,slutningen af #ahda udstedte nogle ,prster og ,gaardeiere paa ,vestkanten i ,slesvig1 i hvis ,spidse ,pastor ,hagen i ,meolden stod1 en ,indbydelse til at oprette en ,dansk ,hiskole i ,snderjylland4 ,planen var meget vel anlagt1 stemte i sine ,grundprinciper temmelig overeens med den for ,rdding-,hiskole1 vilde1 som mere lig det ,sdvanlige1 formodentlig lettere have fundet ,indgang hos ,publikum1 og maaskee havt frre ,vanskeligheder at kmpe imod end den hervrende4 ,dog1 dette sidste er uvist2 thi ogsaa dens ,formaal var ,bondestandens ,oplysning og ,nationalitetens ,opvkkelse1 og disses ,fjender vilde da vel ligesaafuldt have vendt deres ,vaaben imod den1 som de gjorde det mod ,rdding-,hiskole4 ,iflge ,planen vilde den projecterede ,hiskole omtrent blive det1 som man sdvanlig tnker sig ved en ,middelskole1 hvoraf det vistnok kunde vre saare nskeligt at flere oprettedes omkring i ,landet4 ,men da en anden af den ,slesvig-,danske ,sags ,venner1 ,prof4 ,flor1 kun ventede paa en gunstig ,leilighed til at realisere en strre og mere omfattende ,idee om en national ,folke-,hiskole i ,nord-,slesvig1 og man indsaae ,umuligheden af at faae ivrksat mere end den ene ,plan1 saa besluttede man ikke at splitte ,krfterne1 stille den ene i ,bero1 og prve paa den vigtigste1 om endog vanskeligste1 frst4 ,da derfor den ,slesvigske ,forening havde dannet sig1 udkastede ,prof4 ,flor en ,plan til en strre ,folke-,hiskoles ,oprettelse i ,nord-,slesvig og forelste den i en ,forsamling af den ,slesv4 ,forening den #ad ,aug4 #ahdc4 7,planen findes aftrykt i ,dannevirke for #ai;de ,aug4 #ahdc71 og ,foreningen besluttede at antage sig denne ,sag af al ,magt4 ,denne ,plan vandt dog ikke ,bifald hos det strre ,publikum3 ,nogle fandt den for demokratisk1 ,andre for aristokratisk1 ,alle for utydelig og ubestemt1 og selv ,nationalitetssagens og ,forfatterens niere ,venner frygtede for1 at den var for chimairisk og uudfrlig i ,virkeligheden4 ,ikke destomindre lovede den ,kjbenhavnske ,comitee til danske ,underviisningsanstalters ,fremme i ,nord-,slesvig at ville understtte ,hiskole-,sagen med et ,laan af #ejjj ,rbd4 i #e ,aar1 og en aarlig ,gave af #fjj ,rbd4 i ligesaa lang ,tid4 ,den ,slesvigske ,forening udnvnte imidlertid i en ,forsamling den #ag ,novb4 #ahdc en ,comitee1 bestaaende af de #c ,gaardmnd ,hans ,nissen1 ,nis ,steffensen og ,laurids ,skau1 som i dens ,navn skulde kjbe en passende ,gaard og ellers foretage alt det ,forndne til ,sagens ,fremme4 ,prof4 ,flor udarbeidede derfor den oprindelige ,plan nrmere til et ,udkast til ,indretningen af en ,folke-,hiskole i ,nordslesvig1 7aftrykt i ,dannevirke for #bj ,juli #ahdd71 i hvilken ,form den vandt en gunstigere ,bedmmelse1 navnlig behagede den ,kbhavnske ,comitee bedre4 ,de tre ovennvnte ,gaardmnd indgave nu i den ,slesvigske ,forenings ,navn en allerunderdanigst ,ansgning til ,hans ,majestt om at maatte oprette en ,hiskole efter vedlagte ,udkast4 ,ogsaa kjbte de i ,vinterens ,lb en ,gaard af ,krigsassessor ,kjr i ,rdding ,by for #ab1jjj ,rbd4 ,det er ofte blevet sagt1 og vistnok ikke ganske uden ,grund1 at denne ,gaard blev betalt for dyrt og laa baade for nordligt og for isoleret4 ,men de havde vigtige ,grunde1 hvoraf de lode sig bestemme3 ,frygt for de ,hindringer1 som muligen kunde lgges ,hiskolens fri ,udvikling i ,veien af ,embedsmnd1 som ikke vare den ,danske ,nationalitetssag gunstige1 foraarsagede1 at man nskede ,hiskolen anlagt i det ,trninglenske1 hvor man haabede at kunne formaae ,hans ,majestt til at overdrage ,overopsynet til ,biskoppen i ,ribe1 hos hvem man forudsatte et venligt ,sindelag for ,sagen2 ,gaarden laa midt imellem st og ,vest2 den havde et godt ,vaaningshuus1 hvor to ,skolestuer og ,bolig for tvende ,lrere uden ,vanskelighed kunde indrettes2 endelig nskede man snarest muligt1 helst med ,sommerens ,begyndelse1 at kunne aabne ,skolen4 ,i en ,forsamling den #abte ,februar #ahdd meddeelte de den ,slesv4 ,forening ,underretning om det afsluttede ,gaardkjb1 og der udvalgtes en ,direction for den tilkommende ,hiskole1 bestaaende af ,prof4 ,flor som ,formand og speciel ,underviisningsdirecteur1 fremdeles3 ,pastor ,hertel i ,moltrup1 ,pastor ,schler i ,wodder1 ,hans ,nissen1 ,gaardmand i ,hammelev1 ,laurids ,skau1 ,gaardmand i ,sommersted1 ,landvsenscommissair ,knudsen i ,forballum og ,smidt1 ,eier af ,kjr ,mlle4 ,disse maatte nu frst og fremmest vre betnkte paa at skaffe det ,vigtigste af ,alt1 en ,forstander4 ,deres ,valg faldt paa ,cand4 i ,theol4 ,j4 ,wegener1 som flere af ,directionens ,medlemmer personlig havde lrt at kjende ved ,skamlingsfesten1 og som opholdt sig som ,huuslrer hos ,provst ,plesner paa ,langeland1 og man aabnede ,underhandlinger med ham i denne ,anledning4 ,men netop ,det1 som bragte ,directionen til at foretrkke ham for enhver anden af dem1 den kunde tnke paa3 hans varme og strke ,flelse for ,fdreland og ,nationalitet1 hans klare ,syn for en saadan ,hiskoles ,vigtighed og for ,forstanderpostens overordentlige ,vanskeligheder1 indgav ham mange ,betnkeligheder1 ikke om han skulde opgive sin behagelige og kjre ,stilling i ,provst ,plesners ,huus1 thi det gjaldt ,fdrelandets ,tjeneste1 men om han vilde vre istand til at opfylde dets store ,fordringer4 ,han modtog omsider ,tilbudet1 og man var altsaa for saavidt hjulpen1 isr da ogsaa den anden ,lrer blev antagen1 ,cand4 i ,theol4 ,mller fra ,gram1 om hvem man havde al ,grund til at haabe det ,bedste4 ,men endnu kom ingen ,tilladelse fra ,hans ,majestt til at oprette ,skolen1 og vore ,modstandere truede med at det ligefrem vilde blive os ngtet4 ,dette skete dog ikke1 og den #ag ,juni underskrev ,h4 ,m4 allernaadigst ,tilladelse til at oprette en ,folke-,hiskole i det nordlige ,slesvig under ,overtilsyn af ,hr4 ,amtmand ,conferensraad ,johannsen i ,haderslev og ,hr4 ,provst ,matzen i ,hygom4 ,det besluttedes da1 at ,hiskolen skulde begynde den #a ,novbr #ahdd4 ,der var imidlertid passeret og passerede fremdeles i ,aarets ,lb ,meget1 som virkede lammende paa hele ,nationalitetssagen1 altsaa ogsaa paa ,hiskolen4 ,det ,kgl4 ,patent af #bi ,marts1 hvorved det ngtedes de dansktalende ,slesvigere at have samme ,ret i ,stndersalen som de tysktalende2 den herved foranledigede ,udstedelse af den saakaldte ,slesvigske ,forenings ,protocol-,extract af #ab ,juni2 det herpaa fulgte ,forbud imod den ,slesvigske ,forenings ,sammenkomster og den vidtlftige og dog resultatlse ,undersgelse om denne ,extracts ,forfatterskab2 den overordentlig lange ,tid1 som hengik uden at den ,kgl4 ,tilladelse til at oprette ,hiskolen kom1 skjndt kort tilforn ,oprettelsen af en ,slesvigholstensk ,hiskole i ,rendsborg hurtigen var bleven bevilget -- alt ,dette og meget ,andet nedslog i hi ,grad de dansksindede ,bnders ,mod3 de troede1 at naar de havde selve den allerhieste ,regjering imod sig1 vilde al ,modstand vre forgjves1 og1 med ,bondestandens naturlige ,forkjrlighed for ,fred og ,ro1 bleve de trtte og kjede af den bestandige og frugteslse ,kamp imod det antidanske ,parti1 trak sig tilbage hver til ,sit1 og opgave at tnke paa ,andet end deres egne ,personer og deres materielle ,fordeel4 ,disse ,forhold vare ikke gunstige for ,hiskolesagen1 der nu for det meste maatte skytte sig selv4 ,medlemmerne af ,directionen1 hvis ,formand boede i ,kiel1 vare adspredte omkring i ,landet1 ingen i ,nrheden af ,rdding1 og flte kun liden ,opmuntring til at tage sig af ,sagen4 ,da derfor ,hr4 ,wegener den #ai;de ,october ankom til ,rdding1 maatte han vistnok strax fornmme1 at her skulde hans ,kjrlighed til den ,nord-,slesvigske ,sag og ,mod til at give sig i ,kampen for den1 sttes paa den alleralvorligste ,prve4 ,men han tog sig i ,forholdene som en ,mand4 ,at aabne ,hiskolen til den fastsatte #a ,novbr1 derpaa var ikke at tnke2 men han gjorde hvad han formaaede1 for at dette dog kunde skee snarest muligt4 ,imidlertid ankom til hans store ,trst ogsaa ,hr4 ,mller1 i hvem han fandt en kjrlig og redelig ,ven og en trofast og samvittighedsfuld ,medarbeider1 hvad han bestandig er vedbleven at vre4 ,endelig skulde ,hiskolen aabnes den #g;de ,novbr #ahdd4 ,hvor mange ,elever der vilde komme1 vidste man ikke1 da kun #c #f havde meldt sig1 og da det slesvigholstenske ,parti arbeidede af al ,magt paa at afholde ,enhver fra at drage derhen4 ,til ,alles ,forundring indfandt sig #bj ,elever fra forskjellige ,egne4 7,i ,vinterens ,lb kom to til74 ,foruden disses ,fdre og ,formyndere vare ogsaa endeel af den ,slesvigske ,forenings ,medlemmer tilstede4 ,man forsamlede sig nu i den store ,lsesal1 hvor ,hr4 ,wegener besteg ,kathedret og holdt en ,indvielsestale1 som satte ,alle i ,begeistring1 og hvorved han vandt ,alles ,hjerter1 baade de ,unges og de ,gamles4 ,siden efter blev der holdt ,gilde1 og ,dagen endtes med godt ,mod og gode ,forhaabninger2 thi ,grundstenen syntes dog nu at vre lagt til det nye aandelige ,dannevirke4 ,eleverne fik ,logier omkring i ,byen1 saa godt det lod sig gjre1 flere ,steder maadeligt nok4 ,underviisningen og velserne begyndte1 og ,hr4 ,wegener og den anden ,lrer1 ,cand4 theol4 ,mller sgte nu at gjre samme saa frugtbringende som muligt4 ,det var en usdvanlig ,opgave1 de havde at lse1 thi ,eleverne vare saare forskjellige baade i ,alder og ,evner2 men det lykkedes dem over ,forventning1 da de1 uagtet der naturligviis toges tilbrligt ,hensyn til ,elevernes hidtilvrende ,stilling og ,dannelse1 fulgte det af ,hiskolen vedtagne ,princip3 at man mere maa frygte for at gjre ,foredraget for lavt og for langsomt for de bedre ,hoveder1 end for hit og for fremskridende for de ringere4 ,hiskolen beholdt desvrre ,wegener kun et halvt ,aar4 ,han havde i den ,tid vundet ,elevernes og ,forldrenes ,kjrlighed1 ,tillid og ,agtelse1 og han besidder endnu her i ,nord-,slesvig disse skjnne levende ,mindesmrker om sin ,virksomhed friske og usvkkede1 ligesom han heller ikke kan faae ,rdding-,hiskole af sine ,tanker og sit ,sind1 trods alle de med den forbundne ,savn og ,ubehageligheder4 ,men det ,tilbud1 som uventet blev gjort ham om et betydeligt ,prstekald1 troede han ikke at turde afvise1 da ,erfaringen allerede havde lrt ham1 at hans af ,naturen svagelige ,helbred efter al ,sandsynlighed ikke lnge vilde kunne holde ud paa en saa angribende ,post som denne1 og da han sikkert haabede ogsaa i sin nye ,stilling at kunne vre ,hiskolen til mangfoldig ,gavn4 ,der skulde altsaa sges en ny ,forstander i den afgaaendes ,sted4 ,man maatte nsten ansee det for umuligt at finde ,nogen1 som kunde og vilde paatage sig en ,post1 der gjorde store ,fordringer baade i aandelig og moralsk1 ja selv i legemlig ,henseende1 der var fuld af ,savn og ,besvrligheder1 og tilbd ,intet af det man kalder ,behageligheder1 ja ikke engang nogen ,sikkerhed for ,fremtiden1 kort sagt aldeles ,intet uden for ,den1 der flte ,drift til at arbeide i ,patriotismens og ,menneskekjrlighedens ,tjeneste1 og betragtede ,hiskoleideen som en ,frugt af disse4 ,og om man end blandt ,ungdommen kunde haabe at finde ,nogen med ,begeistring nok til at trde ind i en saa opoffrende ,virksomhed1 saa turde man hos den ,unge ikke vente et saa praktisk skarpt ,blik og en saa seig ,udholdenhed1 at han ei vilde blive forvirret af ,slesvigs forviklede ,forhold1 eller trt af den daglige ,kamp og kjed ad de mange nedslaaende ,erfaringer om den ,aarhundreder gamle ,aandsundertrykkelses bedrvelige ,flger4 ,da besluttede ,prof4 ,flor som ,den1 der flte1 at han var nrmest til at gjre ,alt for at frelse ,hiskolens ,existens1 at opgive sin ,stilling i ,kiel og interimistisk at tage ,ophold i ,rdding og overtage ,forstanderens ,functioner1 for om muligt at faae ,alting saavidt ordnet1 at ,hiskolen kunde ansees for at have overstaaet de strste ,vanskeligheder og naaet en nogenlunde sikker ,tilvrelse4 ,comitteen i ,kjbenhavn for ,dansk ,underviisnings ,fremme i ,slesvig1 som tilfulde indsaae ,sagens ,vigtighed1 lovede ham at gjre ,alt hvad der stod i dens ,magt for under disse ,omstndigheder at opretholde det begyndte ,vrk4 ,han sgte derfor og erholdt af ,hans ,majestt allernaadigst sin ,afsked4 ,imidlertid havde det ,kgl4 ,landhuusholdnings-,selskab ogsaa velvillig antaget sig vor gode ,sag og ikke alene forret os en udvalgt ,samling af landoekonomiske ,skrifter samt flere ,agerdyrkningsredskaber1 men ogsaa lovet os et ,bidrag af #bjj ,rbdlr4 aarlig i #c ,aar til ,hjlp for en agronomisk ,lrer4 ,hr4 ,krarup1 som i lngere ,tid havde vret paa ,haraldslund og ved ,landhuusholdningsselskabets ,understttelse havde opholdt sig nogen ,tid paa ,institutet i ,eldena1 antoges fra ,mai ,maaned som ,lrer ved ,hiskolen1 og i ,sommerens ,lb kom ogsaa den talentfulde og dygtige unge ,naturforsker1 ,dr4 phil4 ,poulsen1 som i ,udlandet srskilt havde beskjftiget sig med ,agricultur-,chemi1 som ,lrer til ,rdding1 for her at gjre et ,forsg paa at realisere sin ,yndlingsidee3 at indfre ,naturvidenskaberne i ,folkeoplysningen4 ,hertil lovede ogsaa ,selskabet til ,naturlrens ,udbredelse sin ,understttelse ved at skjenke os ,apparater til et ,belb af #bjj ,rbdlrs4 ,vrdi4 ,desuden havde ,h4 ,m4 ,kongen allernaadigst skjnket ,hiskolen et fuldstndigt ,gymnastik-,apparat og flere private ,fdrelandsvenner ydet ,hjlp i ,penge1 ,bger eller andre ,ting4 ,hiskolen var saaledes kommen i ,besiddelse af den forndne ,lrerkraft og ,sprgsmaalet var nu1 om ,eleverne havde ,lyst til at blive1 og om ,forldrene1 tvertimod deres naturlige og vante ,forestillinger1 kunde overtale sig til at undvre deres arbeidsdygtige ,snner om ,sommeren4 ,resultatet blev1 at af ,vinterhalvaarets #bb ,elever forbleve de #aj ,sommeren over1 hvilket den1 der kjender ,forholdene1 vil ansee for en ikke ubetydelig ,seier for ,hiskolen4 ,efterhaanden yttrede sig nu hos ,bondestandens ,ungdom rundt omkring i ,landet ,lyst til at besge ,hiskolen2 men det var umuligt for mere end nogle ,faa at erholde et nogenlunde anstndigt ,logis i ,rdding ,by1 hvortil kom1 at mange ,forldre frygtede for1 saaledes uden nrmere ,tilsyn at overlade deres unge ,snner udenfor ,skoletiden ganske til dem selv4 ,herved opstod den ,idee hos nogle af ,bnderne i den ,slesvigske ,forening3 at opbygge et ,elevhus paa ,actier1 og da der maatte iles1 hvis ,hiskolen endnu i ,vinterhalvaaret skulde benyttes1 saa gik det lidt tumultuarisk til baade med ,actiesamlingen og ,opfrelsen af ,bygningen1 hvoraf ingen blev ganske tilendebragt1 isr da ,sommeren i saa hi ,grad var ugunstig for begge disse ,foretagender4 ,men ,fuldfrelsen af ,actiesamlingen vil ikke udeblive og i ,foraaret vil ,elevhuset blive fuldendt og staae som et smukt ,vidne om den ,slesvigske ,bondes selvstndige ,kraft og opvaagnende ,sands for ,oplysnings og ,kundskabers ,herlighed4 ,imidlertid blev ,elevhuset1 beregnet til ,bolig for #cb ,elever foruden ,inspecteuren1 indvendig saa vidt frdigt1 at de midt i ,novbr4 ,maaned kunde drage derind4 ,alle ,pladserne bleve optagne1 deels af de gamle1 hvoraf ingen gik bort1 deels af nyankomne2 og ,eleverne have1 paa ganske ubetydelige ,sygdomstilflde nr1 hele ,vinteren befundet sig fortrffeligt i dette deres lille ,jomsborg1 som de selv i ,spg kalde det4 ,at ,opholdet i ,elevhuset for ,eleverne selv er i hi ,grad behageligt og gavnligt1 saa lnge en god ,aand kan hvile over dem1 lader sig ikke ngte2 men da det endnu ikke er lykkedes at ordne konomivsenet og ,gaardens ,bestyrelse1 ligesaa lidt som ,hiskolens finantsielle ,stilling i det ,hele1 paa en tilfredsstillende ,maade1 saa ligger dette endnu som en trykkende ,byrde paa ,forstanderen4 ,dog dette finder sig vel engang1 og vi skal ikke tillade os at besvre ,publikum med ,klager herover1 ligesaalidt som med en detailleret ,udgiftsliste4 ,man vilde kun deraf lre1 hvad ,enhver dog veed i ,forveien1 at det ikke koster saa lidt at anlgge og vedligeholde en saadan ,lreanstalt4 ,men hvor vigtige de ovennvnte udvortes ,forhold end ere for de ,paagjldende og hvor stor en ,indflydelse de maae udve paa disse ved ,udfrelsen af deres ,dont1 og hvor ndvendig endog ,finantsernes heldige ,tilstand er til ,anstaltens ,existens og ,fremgang1 saa er det dog ikke ,fremstillingen heraf1 der kan have ,interesse for det store ,publikum4 ,dette nsker deels i ,almindelighed at vide1 om ,hiskolen i ,rdding paa en tilfredsstillende ,maade har lst den ,opgave1 der nu beskjftiger saa ,mange1 angaaende ,folke-,hiskoler1 navnlig om1 hvorledes ,bondestanden kan erholde den ,oplysning1 han som ,landets ,sn og ,statens ,borger savner og nsker8 og deels1 med srskilt ,hensyn til ,nordslesvigerne1 om den har formaaet at vkke og nre den danske ,nationalflelse8 ,kan begge disse ,sprgsmaal besvares med ,ja1 saa har ,landet og ,staten faaet fuld ,vrdi for de ,penge1 ,forsget har kostet1 selv om ,rdding-,hiskole maatte gaae ind af ,mangel paa ,understttelse4 ,for at ,lserne da selv kunne dmme1 skal vi sge at gjre dem bekjendte med ,hiskolens ,indretning og med de ,resultater1 den har givet4 ,men vi maae dog i ,forveien bede bemrket1 at den endnu ikke har existeret fulde halvandet ,aar1 er altsaa kun i ,begyndelsen af sin ,udvikling1 hvilken vi gjerne ville gjre saa naturlig som muligt1 og at den oprindelige ,plan kun gav sig ud for at vre et ,forsg1 som vi ei alene vare os bevidste kunde modtage ,forandringer og ,forbedringer1 men som ogsaa netop med ,flid var anlagt saaledes1 at den med ,bekvemhed kunde optage disse4 ,den forekom derfor1 saaledes som den lstes i ,dannevirke for #bj ,juli #ahdd1 ,mange at indeholde noget ,ubestemt og ,svvende1 der ikke behagede dem1 og ,virkeligheden vil maaskee synes dem i ,adskilligt ikke at svare til ,udkastet4 ,men ,hovedsagen1 den egentlige ,idee1 er ikke forladt2 den har kun formet sig efter ,omstndighederne4 ,i vor ,fremstilling ville vi imidlertid kun meget kort berre det1 hvori vor ,fremgangsmaade ei er forskjellig fra andre ,lreanstalters1 og kun dvle der1 hvor vi afvige fra det ,sdvanlige4 ,den fastsatte ,skoletid var baade i det frste og det nuvrende andet ,vinter-,halvaar fra #h til #ab om ,formiddagen og fra #b til #e om ,eftermiddagen2 i ,sommer-,halvaaret om ,efterm4 fra #b til #f4 ,den frste ,vinter vare alle ,eleverne1 #bj-bb samlede i een ,klasse1 og vare flgende3 #a7 ,n4 ,staal1 #ag ,aar gl41 ,sn af ,mller ,staal i ,thyrstrup ,sogn4 #b7 ,p4 ,skau1 #ai ,aar gl41 ,gaardmandssn fra ,sommersted4 #c7 ,p4 ,m4 ,srensen1 #ah ,aar1 ,gaardmandssn fra ,moltrup ,sogn4 #d7 ,fr4 ,mller1 #ag ,aar1 ,indsidders-,sn fra ,skodborg ,sogn4 #e7 ,h4 ,p4 ,bramsengaard1 #ai ,aar1 ,gaardmandssn fra ,vilstrup ,sogn4 #f7 ,j4 ,j4 ,mller1 #ah ,aar1 ,gaardmandssn fra ,rdding ,sogn4 #g7 ,n4 ,windfeldt1 #ah ,aar1 ,gaardmandssn fra ,fardrup ,sogn4 #h7 ,s4 ,a4 ,smidt1 #ai ,aar1 ,sn af ,thingmand ,smidt i ,haderslev4 #i7 ,p4 ,arnkiel1 #af ,aar1 ,degnesn fra ,thyrstrup ,sogn4 #aj7 ,b4 ,refslund1 #af ,aar1 ,gaardmandssn fra ,agerskov ,sogn 7kom efter ,paaske74 #aa7 ,h4 ,i4 ,bergholdt1 #bd ,aar1 ,gaardmandssn fra ,arrild ,sogn4 #ab7 ,a4 ,lorentzen1 #bj ,aar1 ,sn af ,p4 ,h4 ,lorentzen i ,haderslev4 #ac7 ,p4 ,raun1 #bg ,aar1 ,teglbrnder1 ,indsidders ,sn fra ,hammelev ,sogn4 #ad7 ,c4 ,e4 ,ravn1 #ag ,aar1 ,gaardmandssn fra sby ,sogn4 #ae7 ,th4 ,windfeldt1 #ah ,aar1 ,gaardmandssn fra ,fardrup ,sogn4 #af7 ,i4 ,boisen1 #ag ,aar1 ,gaardmandssn fra ,skrave ,sogn4 #ag7 ,c4 ,lund1 #af ,aar1 ,gaardmandssn fra ,skrave ,sogn4 #ah7 ,n4 ,nissen1 #ag ,aar1 ,gaardmandssn fra sby ,sogn4 #ai7 ,s4 ,lund1 #ae ,aar1 ,gaardmandssn fra ,rdding ,sogn4 #bj7 ,i4 ,p4 ,appel1 #ba ,aar1 fra ,agerskov ,sogn4 #ba7 ,m4 ,n4 ,mller1 #be ,aar1 ,snedker1 fra ,hjerting ,sogn4 #bb7 ,m4 ,gundersen1 #bb ,aar1 ,gaardmandssn fra ,lintrup ,sogn 7kom ved ,fastelavn74 ,timetabellen for ,ugen ld saaledes3 ,fdrelandshistorie #d ,timer4 ,verdenshistorie #c ,geografi #c ,forstandsvelser 7moralske1 psychologiske og statistiske ,gjenstande mundtlig og skriftlig behandlede7 #d ,dansk #f ,tydsk #b ,naturhistorie #c ,geometri #b ,tegning eller ,ridsning #d ,regning #b ,gymnastik #d ,sang 7foruden ,lverdag ,efterm47 #b ,om dette ,halvaar have vi kun at bemrke1 at1 endskjndt ,eleverne i det ,hele viste al den ,iver og ,opmrksomhed man kunde forlange1 og mere end man kunde vente1 saa var det blandt velserne isr ,gymnastik og blandt ,videnskaberne isr ,historie der interesserede dem1 dette sidste vel tildeels paa ,grund af ,hr4 ,wegeners store ,gave til at foredrage den paa en underholdende og lrerig ,maade4 ,om ,sommeren kom kun een ny ,elev til1 ,h4 ,sdorff1 #ag ,aar1 ,sn af ,lieutenant ,sdorff4 ,som #abte ,elev kan regnes ,chr4 ,flor1 der tog ,deel i adskillige ,timer4 ,af de gamle gik de #ab sidstnvnte bort2 der forblev altsaa kun een ,klasse4 ,men med ,lregjenstandene foregik naturligviis endeel ,forandringer1 som ,flge baade af ,aarstiderne og det nye ,lrerpersonale4 ,den frste ,deel af ,sommeren vare ,timerne saaledes fordeelte3 om ,formiddagen3 ,theoretisk ,landvsen #h ,timer4 ,physik #b ,geographi #b ,historie og ,statistik #f ,dansk #f om ,eftermiddagen3 ,arithmetik og ,regning #d ,timer4 ,geometri #b ,tegning #c ,tydsk #c ,dansk #b ,gymnastik 7,svmning7 #d ,sang foruden ,lverd4 ,eft4 #b ,om ,eftermiddagen udtoges1 naar ,veiret tillod det1 ,eleverne skifteviis til velser i ,marken1 hvortil ogsaa hrte practisk ,landmaaling1 hvori ,eleverne fandt stor ,behag og gjorde god ,fremgang4 ,senere1 efter at ,dr4 ,poulsen var ankommen1 ansattes3 ,theoretisk ,landvsen #h ,timer4 ,physik #b ,geographi #b ,historie og ,statistik #d ,dansk #d ,arithmetik og ,regning #d ,geometri #b ,botanik #d ,tydsk #d ,gymnastik eller ,svmning #d ,sang 7foruden ,lverd4 ,eft47 #b og een ,eftermiddag botanisk ,excursion2 endelig ,mark-velser for ,enkelte skifteviis1 naar ,veiret tillod det4 ,blandt de ,erfaringer i ,sommer-,halvaaret1 som muligen kunne have nogen almindeligere ,interesse1 ville vi anfre flgende3 ,det eneste ,middel1 som staaer til vor ,raadighed1 for at ,eleverne kunne bade sig og lre at svmme1 er at benytte en lille ,aa1 som gaaer over ,hiskolens ,mark1 hvor den paa et ,sted1 omtrent #bj ,al4 langt1 er #g-h ,al4 bred1 og paa sit ,dybeste #b-c ,alen dyb4 ,ved ,hjlp af denne ,smule ,vand og det ,svmme-,apparat1 som ,hs4 ,majestt har sknket os1 fik ,hr4 ,mller samtlige ,elever i den forlbne ,sommer1 trods det ufordeelagtige ,veir1 lrt at svmme1 hvorom de virkelig paa en ,excursion i ,efteraaret overbeviste sig i ,jels dybe ,s4 ,en anden ,erfaring var den1 at da ,forstanderen meddelte ,eleverne de ,forandringer1 som skulde foretages med ,lsetimerne1 efterat ,dr4 ,poulsen var ankommen1 og derefter spurgte dem1 hvad de syntes derom1 svarede de1 at de ugjerne mistede nogen af deres historiske ,timer for ,botanikens ,skyld4 ,han sagde dem1 at dette for det frste ikke kunde undgaaes1 fordi ,botaniken egentlig kun kunde bibringes dem om ,sommeren1 der allerede var rykket langt frem1 og fordi de vare ganske ukyndige i denne ,videnskab2 imidlertid vilde han om #ad ,dage hre1 om de vare af samme ,mening som nu4 ,men i denne ,tid havde de allerede faaet de botaniske ,timer saa kjre1 at ,talen ikke mere var om at opgive nogen af dem4 ,en tredie ligesaa interessant ,erfaring4 ,i ,sommerens ,lb gjorde ,hr4 ,krarup i flere ,uger en ,reise til ,jylland og ,sjlland4 ,derved bleve ugentlig #h ,timer frie1 som altsaa skulde fordeles blandt de andre ,lrere4 ,da bade ,eleverne1 der af ,prof4 ,flor leilighedsviis havde lrt at udtale og forstaae et ,par svenske ,viser de sang1 om at han vilde overtage samtlige ,timer i ,hr4 ,krarups ,fravrelse og anvende disse til at lre dem ,svensk4 ,dette gjorde han og gjennemgik i den ,tid hele det ,tillg med ,prver af ,svensk ,litteratur1 som findes i hans ,lsebog1 #b;det ,oplag1 hvoraf ,hiskolen eier nogle ,exemplarer4 ,senere lste han undertiden om ,aftenen for dem af ,fryxells ,berttelser1 som de forstode saa godt og hrte paa med saa stor ,glde1 at de flere ,gange i ,vinter have bedet ham om at fortstte disse ,forelsninger4 ,men ,tiden har ikke vret dertil4 ,indevrende ,vinter-,halvaar #ahde_/df er begyndt den #ag;de ,november4 ,skolen besges i dette af #db ,elever4 ,af de #ab ,sommer-,elever forblev de #aa2 den ene1 ,arnkiel1 maatte formedelst ,brystsvaghed allerede inden ,sommerens ,slutning drage hjem1 og er endnu sengeliggende4 ,flgende nye kom til3 #ab7 ,f4 ,wind1 #ag ,aar1 ,gaardmandssn fra ,arrild ,sogn4 #ac7 ,i4 ,riis1 #ba ,aar1 ,gaardmandssn fra ,seem ,sogn4 #ad7 ,p4 ,jacobsen1 #ah ,aar1 ,gaardmandssn fra ,tnder-,egnen4 #ae7 ,p4 ,roost1 #bb ,aar1 ,gaardmandssn fra ,meolden ,sogn4 #af7 ,p4 ,l4 ,mller1 #ag ,aar1 fra ,agerskov ,sogn4 #ag7 ,jep ,chr4 ,wilfang1 #af ,aar1 ,gaardmandssn fra ,aastrup ,sogn4 #ah7 ,b4 ,mikkelsen1 #be ,aar1 ,gaardmandssn fra ,vonsbk ,sogn4 #ai7 ,h4 ,i4 ,jensen1 #ba ,aar1 ,gaardmandssn fra ,vonsbk ,sogn4 #bj7 ,i4 ,g4 ,wilfang1 #bj ,aar1 ,gaardmandssn fra ,vonsbk ,sogn4 #ba7 ,h4 ,c4 ,clemmensen1 #be ,aar1 ,mllersn fra ,henne ,sogn i ,jylland4 #bb7 ,n4 ,jepsen1 #ba ,aar1 ,gaardmandssn fra ,skanderup ,sogn4 #bc7 ,c4 ,thomsen1 #bj ,aar1 ,mller-,sn fra ,skanderup ,sogn4 #bd7 ,c4 ,f4 ,buch1 #bd ,aar1 ,gaardmandssn fra ,skanderup ,sogn4 #be7 ,f4 ,e4 ,anker1 #bj ,aar1 ,gaardmandssn fra ,aller ,sogn4 #bf7 ,c4 ,juul1 #bb ,aar1 ,gaardmandssn fra ,aller ,sogn4 #bg7 ,p4 ,johansen1 #ah ,aar1 ,gaardmandssn fra ,taps ,sogn4 #bh7 ,m4 ,brorsen1 #be ,aar1 ,gaardmandssn fra ,ballum ,sogn4 #bi7 ,p4 ,m4 ,winther1 #af ,aar1 ,forpagter-,sn fra ,gram ,sogn4 #cj7 ,i4 ,a4 ,tonnesen1 #bj ,aar1 ,gaardmandssn fra ,vamdrup ,sogn4 #ca7 ,i4 ,h4 ,friis1 #af ,aar1 ,gaardmandssn fra ,gammel-,haderslev ,sogn4 #cb7 ,n4 ,gram1 #bc ,aar1 ,gaardmandssn fra ,ballum ,sogn4 #cc7 ,p4 ,raun1 #bh ,aar1 ,teglbrnder fra ,hammelev ,sogn4 #cd7 ,n4 ,i4 ,clausen1 #ag ,aar1 ,gaardmandssn fra ,vamdrup ,sogn4 #ce7 ,l4 ,poulsen1 #bj ,aar1 ,gaardmandssn fra ,hjarup ,sogn4 #cf7 ,n4 ,l4 ,nygaard1 #ah ,aar1 ,gaardmandssn fra ,taps ,sogn4 #cg7 ,h4 ,boisen1 ,gaardmandssn fra ,rdding ,sogn4 #ch7 ,p4 ,i4 ,lund1 ,gaardmandssn fra ,vamdrup ,sogn4 #ci7 ,h4 ,nielsen1 #bh ,aar1 ,gaardmandssn fra ,daastrup ved ,roeskilde4 #dj7 ,m4 ,gundersen1 #bc ,aar1 ,gaardmandssn fra ,lintrup ,sogn4 #da7 ,m4 ,n4 ,mller1 #bf ,aar1 ,snedker fra ,hjerting ,sogn4 #db7 ,i4 ,poulsen1 ,gaardmandssn fra ,hjerting ,sogn4#a #a ,af dem1 som ikke opholde sig paa ,elevhuset1 hvilket kun er bestemt for #cb1 maatte ,h4 ,nielsen fra ,sjlland allerede ved ,juletider drage hjem for ,svageligheds ,skyld1 haabende1 at han til ,sommer kunde holde det bedre ud4 -- ,en ,snedker ,i4 ,c4 ,jensen fra ,hygom1 som i nogle ,uger besgte ,hiskolen1 have vi ikke anfrt1 da baade hans ,profession og den lange ,afstand forbd ham at vedblive sine ,vandringer hertil4 ,der var i ,sommerens ,lb blevet indrettet een ,skolestue til2 man kan altsaa nu efter ,omstndighederne have alle ,eleverne samlede1 7hvilket skeer1 hvor det uden ,vanskelighed kan lade sig gjre71 eller dele dem i to ,klasser1 f4 ,ex4 i ,mathematik1 ,tydsk1 ,danske ,skrivevelser1 endeel ,landvsenstimer1 o4 s4 v41 idet man da hver ,gang retter sig efter1 hvor de iflge deres ,evner og ,dulighed hre hen4 ,i dette ,halvaar gjlde altsaa to ,timetabeller1 saaledes lydende3 ,for verste ,afdeling3 ,fdrelandshistorie #b ,timer4 ,verdenshistorie #b ,dansk ,lsning #b ,danske ,udarbeidelser -- ,lverdag ,eftermiddag ,sproglre #b ,tydsk #b ,mathematik 7,stereometri og ,arithmetik7 #b ,chemi #f ,geografi og ,jordbundslre #d ,theoretisk ,landvsen #h ,landmaaler-,tegning #b ,sang #b ,gymnastik #f ,for den nederste ,afdeling3 ,fdrelandshistorie #b ,timer4 ,verdenshistorie #b ,dansk ,lsning #b ,danske ,skrivevelser #c ,sproglre #b ,tydsk #b ,geometri #b ,regning #a ,chemi #f ,geografi og ,jordbundslre #d ,theoretisk ,landvsen #h ,sang #b ,gymnastik #f ,idet vi nu skulle meddele ,lserne vore ,betragtninger i ,anledning af indevrende ,vinter-,halvaar1 forudskikke vi i ,almindelighed den ,bemrkning1 at vi maae i hi ,grad vre tilfredse med ,elevernes ,lyst1 ,flid og ,fremgang i alle ,henseender1 men ville ivrigt1 som ovenfor sagt1 kun holde os til ,det1 der kan synes at kaste ,lys paa de ,sprgsmaal angaaende ,folkedannelse1 der for ,tiden bevger det store ,publicum4 ,vi forene derfor i vor ,fremstilling ,vinterens med de tidligere gjorte ,forsg og ,erfaringer her paa ,hiskolen4 #a4 ,det er gjort til ,princip ikke at tage saa meget ,hensyn til de mindre ,begavede som til de bedre ,hoveder1 de livligere og videbegjrligere ,naturer4 ,det er ikke allene den eneste ,maade for ,lrerne til at vedligeholde deres aandelige ,livlighed1 hvis de har nogen1 men ogsaa for ,staten og ,landet i det ,hele er det af strste ,vigtighed1 at de aandelig ,strkere1 til hvad ,stand de end hre1 faae den rette ,oplysning4 ,paa dem kommer det dog i ,grunden altid an1 hvilken ,vending ,tingene her i ,verden skulle tage2 slaae de frst ind paa en ,vei1 saa flge de vrige af sig selv efter4 ,men ,skole-,erfaringen lrer bestandig1 at de ,opvaktere blive meget langt tilbage fra ,det1 de kunde bringes til1 naar der for meget skal tages ,hensyn til de ,svagere1 og at de blive kjede ad en altfor langsom ,underviisning1 hvoraf ,flgen hos os1 hvor ,oplysningen er den eneste ,fordeel af ,skolegangen1 ndvendigen maatte blive1 at de snart gik bort igjen4 ,vi vilde altsaa kun beholde de ,svagere tilbage1 og det er endda et stort ,sprgsmaal1 om disse selv vare bedre tjente hermed4 ,kunde de end1 ved at vre allene1 have mere ,tid og ,ro til at faae lrt det ,mindre og ,lavere og ,simplere1 der nu meddeeltes1 saa vilde de savne al den ,indflydelse til det aandelige ,livs ,vkkelse1 som dagligt ,samliv med de mere ,begavede udver4 ,man kan vre temmelig sikker paa1 at saa lnge den mindre ,begavede vedbliver at besge en saadan ,lreanstalt1 der egentlig er anlagt for hiere ,aandskrfter end hans1 har han ogsaa virkelig ,fordeel af den4 ,kunde ,forfngelighed end lokke ham derhen1 saa vilde ,kjedsommelighed og ,flelsen af den underordnede ,rolle1 han spiller1 snart drive ham derfra igjen4 ,vor ,erfaring her paa ,hiskolen1 der jo rigtignok ikke er meget stor eller gammel1 bestyrker denne ,mening4 ,vi have al ,grund til at tvivle paa1 at det vilde staae i ,lrernes ,magt1 om de gjorde sig nok saa megen ,umage1 at bringe saa meget aandeligt ,liv ind i de svagere ,elever1 som skeet er 7hvor ringe det endog kan vre71 dersom ikke de opvaktere ,kammerater havde vret deres ,omgang4 ,og noget ,liv og ,vkkelse i ,sjleevnerne er dog i ,grunden det bedste ,udbytte1 de kunde erholde paa en saadan ,anstalt4 #b4 ,et andet ,grund-,princip her er3 ingen ,tilgangs- eller ,afgangs-,examen at holde1 og overhovedet at give os saa lidt af med ,examinationer som muligt4 ,da man endnu i ,almindelighed staaer i den ,mening1 at offentlige ,examiner ere til stor ,nytte1 skulle vi tillade os at forsvare det af os antagne ,princip2 men vi bemrke udtrykkeligen1 at ,talen her kun er om vor ,lreanstalt1 og at vi ikke indlade os paa ,raisonnement om andre ,lreanstalter1 der have andre ,formaal4 ,hvad ,tilgangs-,examen angaaer1 da indsee vi ikke1 hvortil den her paa ,anstalten skulde nytte4 ,den kunde skaffe os nogen ,kundskab om1 hvilke positive ,kundskaber og ,frdigheder den indmeldte ,elev besidder4 ,men om vi nu erfarede dette1 endog med langt strre ,sikkerhed end det i ,virkeligheden er muligt1 saa blev ,eleverne derved jo hverken duligere eller uduligere til at profitere af ,underviisningen1 og da vi dog ikke kunde forandre ,underviisningsplanen efter de forskjellige ,elevers forskjellige ,kundskaber1 saa vilde ,flgen kun blive1 at vi kunde afvise ,nogle som umodne for den4 ,men hvor vidt ,nogen virkelig har ,gavn og ,fornielse af at sidde paa ,skolebnken1 kan intet ,menneske tilfulde bedmme uden han selv efterat have prvet det4 ,vi antage1 at de1 som komme til ,hiskolen1 nogenlunde godt kunne lse1 skrive og regne4 ,kan de mere1 saa er det godt2 men kan de ikke engang dette1 saa bliver det deres egen ,sag at skaffe sig den forndne ,frdighed heri 7thi ,hiskolen indlader sig ikke paa at bibringe den saakaldte ,brnelrdom71 eller at bre ,savnet deraf4 ,dette ,tilflde er imidlertid endnu ikke indtruffet her1 og vil vel heller ikke let indtrffe1 da ,enhver1 som vil optages som ,elev1 maa melde sig hos ,forstanderen1 som da gjr opmrksom paa denne ,forudstning4 ,ved en mundtlig ,samtale1 der mere har ,conversationens end ,examinationens ,form1 kan ,forstanderen ogsaa langt bedre udforske1 hvorvidt han med ,nytte vil kunne tage ,deel i ,underviisningen eller ikke1 og i saa ,henseende raade ham4 ,hovedsagen1 eller rettere1 det ,eneste1 hvorpaa det kommer an1 er3 om han har nogen virkelig ,lyst og ,trang til aandelig ,oplysning4 ,en ,tilgangs-,examen vilde altsaa ikke vre ,eleverne til nogen ,gavn4 ,derimod have mange af dem erklret1 at hvis de frst skulde have vret examinerede1 vilde ,undseelse for at forraade deres ,uvidenhed have afholdt dem fra ,hiskolen1 og det mange af dem1 der have meest ,hoved og meest ,glde af ,underviisningen4 ,afgangs-,examen have vi heller ikke4 ,det ,vigtigste ved ,underviisningen paa vor ,hiskole er ikke de positive ,kundskaber og ,frdigheder1 som vi sge at bibringe ,eleverne1 men snarere det hele aandelige ,liv1 som bliver vakt og nret hos dem1 saa at deres ,forstand bliver skarpere1 deres ,dmmekraft modnere1 deres ,hjerte aabnere og dlere1 at der vkkes hos dem ,sands for ,orden1 ,skjnhed og et smagfuldt ,liv1 at ,lyst til ,beskjftigelse kan trde istedetfor den sdvanlige ,dorskhedsvane1 at deres ,sind og derved deres ,vsen kan blive frimodigere1 deres ,flelse for ,kammeratskab og ,fdreland blive vakt1 nret og styrket4 ,alt dette kan ikke godt stilles til ,skue ved en offentlig ,examen4 ,men hvis det virkelig er tilstede1 vil det efter deres ,ophold paa ,hiskolen nok vise sig i deres hele ,liv og ,opfrsel1 og erfares ,intet deraf i deres senere ,liv1 saa nytter det ikke1 om de ved en ,afgangsexamen fra ,hiskolen havde formaaet at aflgge et ,slags ,vidnesbyrd derom4 ,derimod virker ,tanken om en forestaaende offentlig ,examen i hieste ,grad forstyrrende baade paa ,lrere og ,elever4 ,det er umuligt1 at ,lresalen da kan forblive det rene og hellige ,sted1 hvor begge ret med ,lyst og ,iver kunne give og modtage1 kunne nyde ,sandhedens og ,oplysningens herlige ,frugter4 ,det som i mange ,forhold gjr offentlige ,examiner ndvendige1 naar nemlig en vis ,bestilning kun kan anbetroes ,den1 der er i ,besiddelse af visse bestemte ,kundskaber og ,frdigheder1 finder ikke ,sted her2 og vil man have ,examiner for at erfare1 hvad og hvorledes der lres paa ,hiskolen1 saa er den allersikkreste ,maade at overbevise sig herom den1 at man personlig tager ,plads i ,lresalen1 hvilken altid staaer aaben for enhver anstndig ,person4 -- ,netop fordi det er ,hiskolens ,plan1 ikke at paatvinge eller at paaliste ,ungdommen visse ,kundskaber1 ,anskuelser og ,meninger1 som mere vi hiere ,staaende end de selv nske at de maatte vre opfyldte af1 men derimod at bibringe dem saa meget af vor egen ,oplysning1 som de selv ansee for gavnligt og fornieligt1 netop derfor ansee vi det for dobbelt ndvendigt1 at vi afholde os fra ethvert ,middel til at drage dem til os udenfor ,oplysningens egen ,tiltrkningskraft4 ,paa hvilken ,maade vil man ellers kunne erfare1 hvad ,folket i ,virkeligheden nsker og behver af aandelig ,oplysning8 ,hvad endelig den daglige ,examination i ,timerne angaaer1 da finder denne ,sted1 hvor det er ndvendigt1 men da det ikke er ,hiskolens ,hensigt at forsikkre sig1 at enhver enkelt ,elev tilegner sig al den ,lrdom1 der bydes1 saa anvendes denne daglige ,examination saa lidt som muligt1 eftersom den baade medtager megen ,tid og let bliver saare kjedelig for ,eleverne4 ,i al ,fald anvendes den hellere som en ,gjentagelse af det eengang ,foredragne og som en ,undersgelse1 hvorvidt ,eleverne i ,almindelighed1 ikke hver isr1 have forstaaet og opfattet de holdte ,foredrag4 ,hvor det derimod er velser og ,frdigheder1 som ,eleverne skulle tilegne sig1 og ikke blot ,indsigter og ,oplysninger1 der meddeles dem1 f4 ,ex4 ved ,gymnastik1 ,musik1 ,regning1 ,tegning1 ,landmaaling1 ,lse-1 ,skrive- og ,talevelser o4 s4 v41 der indfinder ,examinationen eller ,repetitionen1 hvad man vil kalde det1 sig af sig selv1 tildeels ogsaa ved nogle ,videnskaber1 som ,mathematik og ,tydsk ,sprog4 ,men efter de historiske1 geographiske1 naturvidenskabelige1 landkonomiske ,foredrag bruges ,examination kun undtagelsesviis1 naar der er nogen srdeles ,grund dertil4 #c4 ,underviisningen i ,naturvidenskaberne4 ,den ,overbeviisning1 at ,naturvidenskaberne paa alle vore ,underviisningsanstalter br optages med iblandt ,lregjenstandene1 er efterhaanden bleven saa almindelig1 at vi ikke behve at fre noget ,forsvar for1 at vi have indrmmet dem en betydelig ,plads paa ,rdding ,hiskole4 ,sprgsmaalet er1 hvis vi ikke feile1 kun om1 hvad og hvorledes der skal foredrages4 ,men da hele denne ,underviisning har vret overladt til ,dr4 ,poulsen1 som1 saavidt vore ,finantsers ngstelige ,tilstand tillod det1 har havt temmelig fri ,raadighed til at flge sine ,anskuelser baade med ,hensyn til ,underviisningsgjenstandenes ,fordeling og til de ndvendigste ,indretninger og ,anlg1 saa have vi anmodet ham om1 selv at optegne1 hvad her er skeet og med hvilket ,resultat4 ,disse ,optegnelser meddele vi herved vore ,lsere4 ,den fuldstndige ,mangel paa et ,underviisnings-,apparat for ,naturvidenskaberne1 som frst ved ,udpakningen og ,ordningen af mine egne ,samlinger kunde hves1 anviste ,botaniken den frste ,plads i den naturvidenskabelige ,underviisning i ,sommer-,halvaaret4 ,det botaniske ,studium har her til ,hensigt baade i ,almindelighed at aabne iet for ,naturens ,skjnhed og ,mangfoldighed og at skjrpe ,iagttagelsen1 og med ,hensyn til ,landmandens sregne ,tarv at gjre ham bekjendt med ,europas vigtigere ,culturplanter1 deres geographiske ,forhold1 ,natur og ,anvendelse4 ,i ,begyndelsen blev1 saa fattelig som mueligt1 ,planternes ,livsbetingelser afhandlede4 ,der toges ved ,underviisningen bestandig ,hensyn til de oekonomisk vigtige og til de indenlandske ,planter1 hvilke sidste bleve ,eleverne bekjendte1 deels ved speciel at tage dem i ,betragtning under ,udviklingen af de vigtigste naturlige ,plantefamilier1 deels paa de ugentlige ,udflugter i ,omegnen4 ,paa disse fremhvedes isrdeleshed de forskjellige ,localiteters ,characteer-,planter -- ,hedernes1 ,mosernes1 ,engenes og ,skovenes sregne ,vegetation1 ,marskegnenes ,characteerplanter1 de dyrkede ,steders ,ukrudsplanter1 ,klitvegetationen o4 s4 v4 ,underviisningen understttedes af en betydelig ,axsamling af de ,europiske ,cerealier1 som er samlet i ,udlandet og hvoraf en ,deel blev dyrket her i forrige ,sommer1 af trrede ,samlinger af ,fodervexter og ,handelsplanter1 en fdrelandsk ,plantesamling og af en ,fresamling4 ,i dette ,halvaar fortsattes desuden ,underviisningen over ,europas ,geographi1 hvorom senere skal tilfies nogle ,bemrkninger1 og den mechaniske ,deel af ,physiken1 saavidt dette kunde skee uden ,apparater4 ,i ,vinterhalvaaret begyndtes ,rkken af de naturvidenskabelige ,foredrag med ,lren om de vgtlse ,stoffer4 ,varmelren blev paa ,grund af dens rige og interessante ,anvendelse i ,oekonomien og ,agerbruget udfrlig afhandlet1 ,lren om ,lyset1 ,electrisitet og ,magnetisme1 forsaavidt de forklare almindelige ,naturphnomener og store ,anvendelser i ,livet4 ,derpaa fulgte ,chemien1 hvis elementaire ,deel1 ligesom ,impoderabilierne1 oplystes ved en ,mngde ,forsg1 der ere uundgaaelig ndvendige i de experimentelle ,naturvidenskaber og som kunne anstilles i rig ,fylde uden betydelige pekunire ,offere4 ,ved ,underviisningen heri toges bestandig ,hensyn til hjemlig ,industrie og ,oekonomie og fortrinlig til ,agerbruget4 ,i den uorganiske ,deel af ,chemien afhandledes tillige de ,mineralier1 som enten ved deres store ,anvendelse i ,industrien og deres ,forhold til ,agerbruget eller ved deres almindelige ,forekomst i vor ,jordbund kunde have ,interesse for ,tilhrerne1 hvorefter frst vor ,jordbundslre1 som udvikledes under ,danmarks ,geographie1 kunde blive fattelig4 ,i den organiske ,deel af ,chemien afhandles isr de ,stoffer1 som oplyse ,plante- og ,dyre-,physiologien og som benyttes i den landoekonomiske ,technologie4 ,til nste ,sommer vil hertil slutte sig ,gjdningslren og ,plantenringen1 saavelsom ,dyrproductionens vigtigste ,dele1 oplyst ved ,chemien4 ,foruden den egentlige anvendte ,naturvidenskab1 er ogsaa ,geographien overdraget mig som ,underviisningsgjenstand4 ,i dette ,halvaar tog et nyt ,cursus heri sin ,begyndelse1 hvori de ldre ,elever nskede at deeltage4 ,efter en kort og fattelig ,oversigt over den mathematiske ,geographie1 afhandledes ,jordens ,udviklingshistorie fr ,menneskets ,optrden1 oplyst ved en betydelig og instructiv ,samling af geognostiske ,haandstykker og ,forsteninger1 derpaa fulgte ,jordklodens senere ,forandringer og ,planternes1 isr de europiske ,culturplanters geographiske ,forhold og ,aarsagen til denne geographiske ,begrndsning1 afledt af ,climatologien4 ,i den specielle ,geographie blev isrdeleshed ,skandinavien udfrligt afhandlet med ,hensyn til dens forhistoriske ,tid og geognostiske ,beskaffenhed1 ,climatologie og plantegeographiske ,forhold4 ,danmarks ,jordbundslre blev1 paa ,grund af dens ,vigtighed for vore ,landmnd1 omstndelig udviklet4 ,i den politiske ,geographie fremhves isr de forskjellige ,staters ,forhold til ,agerbrug og ,industrie4 ,saavidt muligt anskueliggjres ,underviisningen ved ,relief-,kort1 ,speciel-,kort1 ,samlinger af ,natur-1 ,industrie- og ,husflids-,gjenstande1 ,kobbere1 o4 s4 v41 hvorved ,interessen meget vkkes4 ,til populaire ,foredrag over ,naturvidenskaberne ere ,samlinger uundgaaelig ndvendige2 jo mere ,underviisningen kan understttes ved ,anskuelse af ,gjenstanden eller ,experimentet1 desto mere lettes ,opfatningen og forhies ,interessen4 ,det har derfor ogsaa allerede fr det endnu var min ,bestemmelse at gaae til ,rdding1 vret mig magtpaaliggende at bidrage til ,samlinger for ,skolen4 ,fra ,udlandet hjemsendtes en meget fuldstndig ,axsamling og en ,fresamling af de europiske ,kulturplanter1 som har en sregen ,vrd derved1 at den for strste ,delen hidrrer fra ,haveinspector ,metzger i ,heidelberg4 ,det syntes mig nskeligt1 at denne ,samling blev dyrket her ved ,skolen1 og i ,sommerens ,lb blev derfor ,indhegningen og ,anlget af en lille ,forsgsmark paabegyndt1 som til den anstundende ,sommer vil give et anskueligt ,overblik over ,nord- og ,mellem-,europas ,cerealier1 ,foder- og ,handels-,vexter4 ,en ,samling af #de ,kartoffelvarieteter1 som allerede blev dyrket i forrige ,sommer og som bleve fuldstndig uberrte af ,kartoffelsygdommen1 ville til ,efteraaret kunne uddeles i smaae ,partier4 ,foruden denne ,forsgsmark udfrtes i forrige ,sommer en ,deel ,treplantninger og en lille ,treskole anlagdes1 som har til ,hensigt at bibringe ,nordslesvigerne ,smag for ,treplantning og velse i ,frugttrernes ,fordling4 ,et passende ,sted blev udseet til ,anlget af en ,humlehave1 for at kunne give ,eleverne ,underviisning i denne vigtige ,handelsplantes ,dyrkning1 og ,kjkkenhaven1 som var aldeles forsmt1 blev omlagt og udvidet4 ,disse ,anlg ere vel smaae og ikke skikkede til egentlige agronomiske ,forsg2 men de ville i mange ,henseender tjene til at understtte ,underviisningen og vkke ,smag for ,havedyrkning og ,trekultur4 ,beliggenheden maatte1 paa ,grund af den ufuldstndige ,markfred her i ,egnen1 vlges saa nr ved ,bygningen som mueligt1 men derved kunde rigtignok ikke det gunstigste ,terrain erholdes1 da ,bygningerne ligge meget lavt4 ,til at understtte ,underviisningen i ,physik1 ,chemie og ,naturhistorie1 blev et lille ,laboratorium indrettet i ,efteraaret og et lille tilstdende ,vrelse bestemtes til ,opbevaringssted for de naturhistoriske ,samlinger4 ,af saadanne er allerede i forrige ,aar et fdrelandsk ,herbarium og en ,samling af oekonomisk vigtige ,planter anlagt og en mineralogisk-geognostisk ,samling1 med srdeles ,hensyn til ,skandinavien1 vil1 inden jeg forlader ,hiskolen1 blive indrettet for samme4 ,af zoologiske ,gjenstande mangler endnu ,alt4 ,den physikalske og chemiske ,samling er paabegyndt ved et betydeligt ,bidrag fra ,selskabet til ,naturlrens ,udbredelse og en ,deel ,apparater fra mig4 ,en ,modelsamling af de vigtigste ,agerdyrkningsredskaber og ,maskiner vilde vre i hi ,grad nskelig og vil maaskee efterhaanden ved ,bidrag fra ,enkelte komme sammen4 ,med ,hensyn til den naturvidenskabelige ,underviisning i ,almindelighed maae bemrkes1 at jeg ingenlunde1 selv i min dristigste ,forventning om ,bondestandens ,modtagelighed for ,naturvidenskaberne1 i ,begyndelsen turde vove at give mine ,foredrag den ,udstrkning1 som de efterhaanden have faaet og som den stigende ,videbegjrlighed og udholdende ,iver hos ,eleverne ansporede mig til at give dem4 ,elevernes ,interesse for disse viste sig ingenlunde allene der1 hvor ,naturvidenskaberne oplyse deres specielle ,fag eller hvor ,hensyn til ,nytten for ,livet var fremherskende1 men ligesaavel der1 hvor kun den aandelige ,videbegjrlighed kunde sge ,nring4 ,naturligviis kunde ikke alle med lige ,lethed flge disse ,foredrag1 men at de i ,almindelighed blev rigtigt opfattede og forstaaede1 fik jeg uden egentlig ,examination ,kundskab om1 deels ved engang for alle at tillade ,afbrydelse i ,foredraget ved ,sprgsmaal1 som ikke sjelden benyttes1 deels derved at ,eleverne henvendte sig til mig om ,aftenen for at faae ,oplysning om det1 der ikke var bleven dem fuldkommen klart4 ,men uagtet ,interessen for de ,dele1 som ikke umiddelbart anspore ved ,nyttens iemed1 viste sig strre end jeg turde vente1 saa er jeg dog bleven fuldkommen bestyrket i den ,anskuelse1 at man ved en ,folke-,hiskole som denne1 i ,almindelighed igjennem ,anvendelsen br vkke og vedligeholde ,interessen og bibringe ,kundskaben til ,videnskaben selv1 og at man1 saavidt mueligt1 br hente ,exemplerne fra den ,kreds af ,phnomener1 som er ,landmanden bekjendt4 ,den fuldstndige ,mangel paa passende ,lrebger ndte mig til1 paa ,elevernes indstndige ,opfordring1 at dictere ,hefter1 hvilket vel er meget tidsspildende1 men dog ogsaa giver ,leilighed til udfrligere at udvikle og opklare mange ,punkter4 ,den i hi ,grad opmuntrende ,opmrksomhed og strkt udtalte ,glde1 som de unge ,mennesker af ,bondestanden have viist ved ethvert ,lys1 som ,naturvidenskaberne i saa rigt ,maal ere i ,stand til at udbrede over deres ,fag2 den ,iver hvormed de sge ,hjelpemidler til senere at fortstte og udvide ,kundskaben til dem1 afgiver det bedste praktiske ,beviis for1 hvor meget ,underviisningen i ,naturvidenskab her er paa sin ,plads4 ,den br aldrig mangle ved en ,bondehiskole eller en ,agerdyrkningsskole1 selv hvis man ved disse blot tnker sig ,agerbruget som den eneste ,gjenstand for deres ,virksomhed4 #d4 ,underviisningen i ,modersmaalet maae vi ogsaa srskilt omtale med nogle ,ord1 da vi ansee den for at vre ligesaa vigtig som den af ,mange er forsmt og misforstaaet4 ,man synes ikke at indsee1 at der i ,grunden slet ikke kan vre ,tale om ,oplysning1 i det mindste ikke hos ,folket1 uden igjennem ,modersmaalet4 ,om vi end kjende noget til et andet ,sprog1 saa er ,modersmaalet dog ikke allene det eneste1 vi rigtig forstaae1 saaledes at vi begribe og fle ,betydningen af ethvert ,ord2 men vi formaae ogsaa kun fuldeligen at sympathisere og vre enige med dem1 der ere vore ,landsmnd og have samme aandelige ,natur som vi3 kun af dem kunne vi erholde ,noget1 som kan blive vort ,eget1 som i aandelig ,forstand kan blive til ,kjd og ,blod i os4 ,det er altsaa ikke allene det eneste ,sprog1 hvori vi rigtigt kunne udtrykke1 hvad der lever og bevger sig i os1 ,tanker eller ,flelser1 men ogsaa det eneste1 der kan skaffe os vor rette aandelige ,nring4 ,underviisningen i ,modersmaalet maa derfor baade lre os at tale1 lse og skrive rigtigt4 ,men sdvanlig beskjeftiger man sig formeget med det sidste1 for lidet1 med ,lsning og slet ikke med ,talen4 ,det er som om man ansaae det for ligegyldigt1 hvor daarligt man kom fra at tale eller lse1 naar kun ,det1 man satte paa ,papiret1 tog sig godt ud4 ,dette gjr man nu vel nppe2 men man beroliger sig rimeligviis ved den ,forestilling1 at ethvert ,menneske kan tale1 og at ,enhver1 som har lrt at lse1 kan lse4 ,men denne ,forestilling er falsk1 hvis man ved at tale mener3 at udtrykke sig tydeligt og bestemt1 og ved at lse mener3 ikke blot med inene at overfare eller med ,munden fremsige de ,ord1 som staae i ,bogen1 men tillige baade selv forstaae ,ordenes ,mening 7forsaavidt ,indholdet ikke overstiger vore aandelige ,krfter7 og oplse dem saaledes1 at det bliver let for ,tilhrerne at fatte den4 ,naar man undtager dem1 der have faaet en videnskabelig ,dannelse eller som hre til de meget dannede ,kredse1 saa findes en saadan ,frdighed kun enkeltviis hos den borgerlige ,stand i ,stderne og sjelden2 i ,bondestanden paa ,landet nsten aldrig4 ,vi kunne tale af ,erfaring2 thi i ,rdding ,hiskole ere ,elever fra mange ,egne og flere af dem ere af ,naturen gode ,hoveder1 ja nogle endog vante til ,lsning1 og dog have vi ikke havt et eneste ,exempel paa1 at de i ,ordets ovenfor angivne ,betydning kunne lse eller tale4 ,naar de skulle lse op af en ,bog1 falder det dem slet ikke ind1 at de have ,lov til at udtale ,ordene saaledes som de ere vante til at udtale dem ved mundtlig ,samtale 7vi mene naturligviis ikke deres sregne provinsielle ,dialect2 thi den veed ,bonden saavel i ,slesvig som andensteds i ,danmark godt at moderere1 naar han taler med dannede ,folk7 de troe1 at ,ordene skulle udtales niagtigt efter ,bogstaverne1 og dette tager deres ,opmrksomhed saa meget i ,beslag1 at de ikke tnke paa ,meningen1 naar ,stningerne ikke ere srdeles korte eller simple4 ,de miste saaledes mere eller mindre det ,udbytte1 ,lsningen skulde give dem4 ,og idet de ikke ere i ,vane med altid at flge ,tankegangen1 kan de naturligviis heller ikke lse med den rette ,betoning1 d4 v4 s4 fremhve de ,ord eller ,stavelser1 som skal fremhves1 for at hele ,stningens ,betydning kan komme klart for ,dagen4 ,tilhrerne maae derfor ofte gaae glip af ,meningen4 ,det kostede i ,begyndelsen ikke liden ,umage1 at faae deres gamle ,lsevane overvundet og bringe dem i en ny og rigtigere1 tildeels fordi baade ,eleverne og endnu mere ,andre hjemme fandt det besynderligt og upassende at anvende den ,tid til at lre voksne ,mennesker at lse1 som efter deres ,tanker burde anvendes til ,skrivevelser2 men ,tid efter anden begynde de at fle1 at de ved at ve sig i at lse forstaaeligt og naturligt aabne sig ,adgang til ,modersmaalets ,litteratur1 som ellers vilde vre lukket for dem og som dog er det rige ,skatkammer for deres ,dannelse og aandelige ,livs ,nring4 ,og efterhaanden som de indsee den umaadelige ,vinding1 som det er baade for dem selv og ,andre1 at kunne lse rigtig i ,bog og lse godt for1 gaaer det heller ikke mere saa langsomt med at lre det4 ,ja de ,klogere begynde endog at erkjende1 at det frste ndvendige ,skridt1 for at de kunne lre at fre en god ,stil1 er velse i at lse velskrevne ,bger1 og ,enkelte kunne derfor ogsaa nu finde det rigtigt1 at de ikke straks1 naar de komme paa ,hiskolen1 sttes til at udarbeide ,stile og ,afhandlinger1 hvilket ,fordom og ,forfngeligbed sdvanlig bringe dem til at hige efter4 ,erfaringen her lrer1 at ,flors ,haandbog i den ,danske ,litteratur ingenlunde er dem for hi1 naar man kun1 som man br1 tillige benytter ,bogens ,indhold som ,stof til alle ,slags ,betragtninger og ,oplysninger4 ,saaledes at anvende ,lsetimerne i ,modersmaalet til at ve dem i og vnne dem til1 ,intet at lse uden at ville forstaae ,meningen deraf1 og i at lse det saaledes op1 at denne ,mening ogsaa bliver let at forstaae for ,tilhrerne1 og endelig til at dvle ved ,indholdet selv1 som de dog1 da ,stykkerne aldrig hre til det blot videnskabelige ,fag1 med nogen ,hjelp maae kunne fatte1 er ungtelig langt gavnligere og interessantere1 end blot at lre dem1 hvad der er ,subject1 ,prdicat og ,object1 om ,ordet er et ,substantiv eller ,adjectiv o4 s4 v41 hvilket1 om end ikke ganske unyttigt1 i det mindste ikke for ,alle kan vre til synderlig ,gavn eller ,morskab4 ,med velserne i at tale er det hidtil gaaet langsomt1 ikke fordi vi ansee det for mindre vigtigt1 men fordi ,tiden ikke har villet strkke til og fordi der i denne ,henseende allerede udrettes meget1 hvor de daglig hre gode frie ,foredrag af deres ,lrere og hvor mundtlig ,samtale med disse og med hverandre indbyrdes om mange forskjellige1 for dem selv vigtige og interessante1 ,gjenstande idelig finder ,sted4 ,angaaende ,skrive-velserne have vi1 foruden hvad der ovenfor er bemrket1 intet ,srdeles at tilfie1 da vi omtrent flge samme ,methode1 som de fleste andre ,steder er brugelig4 #e4 ,en ,ting1 hvori ,rdding-,hiskole ogsaa er forskjellig fra de sdvanlige ,lreanstalter er1 at der ikke er fastsat nogen bestemt ,tid for ,elevernes ,ophold paa samme4 ,dette medfrer vistnok adskillige ,ulemper1 hvoriblandt de konomiske dog maaskee ere de strste4 ,men deels stod det ikke i vor ,magt at indrette det anderledes1 i det mindste i ,begyndelsen1 da ,indretningen var fuldkommen ny og ubekjendt1 ,forventningerne selv hos vore ,venner kun ubetydelige og vore ,modstanderes ,anstrngelser for at holde ,elever borte meget heldige1 deels staae vi endnu i den ,formening1 at ,eleverne baade i aandelig og moralsk ,henseende have bedst af1 ikke at vre tvungne til at vre her lngere end de have ,lyst til4 ,den oprindelige ,plan er anlagt paa to ,aar1 saaledes at i den ,tid ,det kunde blive tilendebragt1 som vi havde meent at ville foredrage1 fordeelt paa fire ,halvaar1 hvori dog hvert ,cursus skulde udgjre noget ,selvstndigt for sig4 ,men ,erfaringen har lrt1 at paa saa lang ,tid har ,ingen villet binde sig1 og at ,eleverne hidtil kun have indmeldt sig for et halvt ,aar1 ligesom det isr er ,vinteren1 de ville benytte hertil4 ,af de #bj-bb1 som den frste ,vinter besgte ,hiskolen1 gik de #ab bort om ,foraaret2 men de #aj havde dog faaet saa megen ,lyst til at fortstte den begyndte ,uddannelse1 at de bleve ,sommeren over1 og disse ere samtlige forblevne her i ,vinter1 rigtignok med den ,bestemmelse1 til ,foraaret at drage herfra4 ,om dette nu virkelig vil skee1 ligesom og hvormange af de i sidste ,november ankomne ,elever der ville blive her i ,sommer1 vide vi endnu ikke1 da de sdvanlig frst kunne faae sig bestemt i det sidste ieblik4 ,skjndt det har staaet ,enhver frit for at forlade ,hiskolen i ,halvaarets ,lb1 naar han lystede 7paa hvad ,maade skulde vi ogsaa holde ,nogen tilbage1 som nskede at forlade os871 saa er dette dog kun skeet af ,to eller ,tre af dem1 der ikke boede i ,elevhuset1 enten for ,sygdoms og ,svageligheds ,skyld eller fordi de1 som ,haandvrkere1 ikke lnger kunde vre borte fra ,hjemmet4 ,hvorledes det ivrigt i ,fremtiden vil stille sig med denne ubestemte ,skoletid1 tr vi ikke forudsige4 ,det var jo let at gjre til fast ,regel1 at ,ingen blev optagen i ,elevhuset uden at han betalte for et halvt ,aar1 enten han saa blev dette til ,ende eller ei1 og at ,ingen fik ,tilladelse til at bivaane ,underviisningen uden for en vis ,betaling1 som ,brug er alle andre ,steder4 ,men med ,hensyn til det sidste1 saa gribe vi ndig til dette ,middel1 fr ,hiskolens financielle ,forfatning tvinger os dertil1 fordi den frie ,adgang til ,oplysning ene borger for1 at den kommer der1 hvor den egentlig hrer hen1 nemlig til ,enhver1 som besidder ,lyst og aandelig ,evne til at modtage og bruge den4 ,og hvad ,betalingen for et halvt ,aar ad ,gangen angaaer1 da ville ,forholdene maaskee bringe os til at indrette maanedsviis ,ophold paa ,hiskolen1 da de unge ,mennesker ofte have overordentlige ,vanskeligheder at overvinde for om ,sommeren at erholde ,tilladelse til ,opholdet paa ,hiskolen1 fordi ,forldrene ikke kunne1 eller troe ikke at kunne undvre deres ,snner paa denne ,aarstid fra ,avlsbruget4 ,det er ogsaa vel mueligt1 hvad der hverken vilde vre unaturligt eller unskeligt1 at ,sommeren for flere af de unge ,mennesker selv har noget ,lokkende til ,hjemmet1 og da ,folkets1 isr ,bondestandens1 ,vel er det eneste ,maal for ,hiskolen1 ligesom det allene er ,menneskekjrlighed og ,patriotisme der har grundlagt den1 saa kunne vi ikke nske nogen anden ,bevggrund for ,elevernes ,ophold paa ,hiskolen end deres egen frie ,drift og ,erfaring om hvad der prsteres4 ,hvis det ikke var ,lysten1 som hidtil havde holdt dem her1 saa vilde deres1 i det ,hele taget1 ualmindelige ,fremskridt i alle ,stykker ei lade sig forklare4 ,man skulde vistnok troe1 at det ,meget1 som ,sommerhalvaaret kan tilbyde fremfor ,vinterhalvaaret1 isr for ,landmanden1 maatte have noget srdeles ,tillokkende for ,mennesker af den ,stand2 men det er ikke ,tilfldet4 ,uagtet vor ,hiskole er et ligesaa fuldstndigt og lrerigt ,agerdyrknings-,institut som noget andet her i ,landet 7angaaende ,herr ,krarups theoretiske og praktiske ,underviisning i de egentlige ,landvsensgjenstande have vi srskilt indsendt en ,beretning til det ,kgl4 ,landhuusholdnings-,selskab71 saa er det ikke denne ,deel af ,underviisningen1 som vore ,elever stte mest ,priis paa4 ,grunden er vel den1 at de ikke hre til ,tjenesteklassen og ville ikke oplres til at vre ,avlskarle1 ere ei heller ,mennesker af ,stand1 der tnke paa at komme til at drive ,landvsenet i det ,store1 men ere i ,almindelighed velhavende ,gaardmandssnner1 der troe at besidde tilstrkkelig ,forstand paa og velse i det praktiske ,landvsen1 og at de i al ,fald1 naar de frst her ere blevne aandelig vakte og dannede1 nok kunne forskaffe sig det ,manglende selv4 ,er der endog noget ,sandt i denne ,mening1 som er temmelig rodfstet baade hos ,unge og ,gamle1 saa er der dog tillige meget ,falsk2 men derom maa ,erfaringen overbevise dem1 og da vil upaatvivlelig ,hiskolen ligesaa fuldt blive besgt om ,sommeren som om ,vinteren4 #f4 ,med ,hensyn til ,vedligeholdelsen af ,orden og ,sdelighed er det for en ,deel overladt til ,eleverne selv at srge derfor4 ,i ,underviisningstimerne1 naar ,lreren er tilstede1 falder ,sagen saa at sige af sig selv4 ,men udenfor ,skoletiden opholde #cb unge ,mennesker sig i een og samme ,bygning1 i ,elevhuset4 ,her er det da af strste ,vigtighed1 at ,enhver1 saavidt mueligt kan have ,fred og ,ro til at arbeide for sig selv1 men tillige at de kunne have godt af hverandres ,selskab1 med andre ,ord1 at de kunne have saa megen ,fordeel og saa liden ,skade af deres ,samliv som mueligt4 ,og skjndt ,hiskolen hverken har paataget sig eller vil paatage sig noget ,ansvar for deres ,moralitet1 saa flger det dog af sig selv1 at den1 saavidt den formaaer1 vaager over ,sdelighed og at en god og anstndig ,tone kan blive herskende imellem dem4 ,det var derfor ndvendigt1 at visse ,bestemmelser1 saavel ,fordringer som ,forbud1 bleve gjort gjeldende for ,alle4 ,men det var klart1 at ,eleverne selv maatte bedre vide1 hvilke ,bestemmelser der burde tages1 end ,forstander og ,lrere1 der i ingen ,henseende befinde sig i ,elevernes ,stilling4 ,for altsaa at benytte denne ,elevernes bedre ,indsigt1 og for tillige at tilintetgjre den ,opposition1 der hos ,undergivne saa ofte nsten af sig selv viser sig imod de ,foresattes ,befalinger1 og derimod forskaffe sig deres egen ,medvirkning til ,lovenes ,overholdelse1 blev det overladt dem selv at forfatte de ,love1 som de ansaae for ndvendige og tilstrkkelige til at vedligeholde en god ,aand og ,tone imellem dem og til at sikkre enhver af ,elevhusets ,beboere den forndne ,ro og ,fred til at kunne arbeide paa sit ,vrelse4 ,et saadant ,udkast blev altsaa forfattet af nogle af ,eleverne1 gjennemseet og approberet af ,forstanderen1 og derpaa i dennes og ,inspectors ,overvrelse debatteret og vedtaget i en ,forsamling af samtlige ,elever4 ,vi ville afskrive disse ,love1 da det maa interessere ,enhver1 som vil vide niere ,beskeed med ,anstaltens ,vsen1 at kjende dem4 7,see ,bilaget47 ,foruden disse ,love1 hvis ,overholdelse ,eleverne selv have at srge for1 er det naturligviis en almindelig ,lov1 at samtlige ,beboere af ,elevhuset ere forpligtede til ieblikkelig ,lydighed ei allene imod ,forstanderens1 men ogsaa imod ,inspectorens ,befalinger1 hvor en af disse skulde see sig foranlediget til at gjre ,brug af sin naturlige ,politimyndighed4 ,men dette ,tilflde er hidindtil ikke indtruffet4 ,det er nu fire ,maaneder at dette ,samliv har fundet ,sted1 og i al denne ,tid har der hersket en meget god1 ja vi kunne1 med ,hensyn til deres ,stand og ,opdragelse1 uden ,overdrivelse sige1 en smuk ,tone imellem dem4 ,om den ,omstndighed1 at ,eleverne selv have udkastet de hertil gjeldende ,bestemmelser og ere pligtige til at opretholde dem1 har bidraget noget hertil1 tr vi1 skjndt tilbielige til at troe det1 vel ikke paastaae1 da det mueligen kunde have sin ,grund i andre ,omstndigheder1 ligesaalidt som vi ere istand til at indestaae for1 at denne gode ,tone altid vil kunne vedligeholde sig iblandt dem1 men at den hidindtil har hersket og fritaget baade ,forstander og ,inspector for de ,vanskeligheder og ,ubehageligheder1 som maatte befrygtes i saa ,henseende at vre ndvendigen knyttede til deres ,embeder1 det er ganske vist1 ligesom og at der i ,forholdene1 naar ,nyheden og ,friskheden undtages1 ikke ligger noget ,sregent1 som mere nu end i ,fremtiden kan frembringe det omtalte heldige ,resultat4 ,thi vi have slet ingen ,grund til at antage1 at de unge ,mennesker1 som ere komne til ,hiskolen1 just ere de ypperste ,hoveder og de dleste ,karakterer1 som findes iblandt den ,nordslesvigske ,ungdom4 ,de ere fra saa forskjellige ,egne og baade i aandelige og moralske ,anlg saa forskjellige at vi ei kunne troe1 at ,skjebnen hidtil har sendt os fortrinligere ,elever end den bestandig vil kunne4 ,men de ere i det ,hele taget unge kun lidet udviklede ,mennesker1 altsaa heller ikke udviklede til det ,onde4 ,ivrigt er det ganske interessant at lgge ,mrke til1 hvorledes de have flt ,uleilighederne ved deres constitutionelle ,forfatning1 om vi saa maae kalde det1 hvor vanskeligt det falder dem baade at fre ,scepteret og at underkaste sig ,lovene4 ,oftere have de havt ,lyst til at forandre dem1 men have ikke kunnet blive enige4 ,et ,par ,gange har det vret et nske1 at ,magten blev afgivet i ,forstanderens ,hnder4 ,men denne1 som baade fandt ,indretningen gavnlig som en velse til deres tilkommende communale og borgerlige ,liv1 og tillige vilde vre fri for et saadant ,regiments evige og utaknmmelige ,byrder og ,ansvar1 sgte ved saadanne ,leiligheder kun at stille dem deres ,mellemvrende i det rette moralske og retlige ,lys1 og efter en lille ,opmuntring af ham1 deels i ,skjemt1 deels i ,alvor1 vendte de da atter trstig tilbage til deres ,stilling som hinandens vrighed og ,undergivne4 ,resultatet er nu blevet1 at de efterhaanden have levet sig ind i ,forholdene og befinde sig for ieblikket meget vel derved4 ,overholde de end ikke altid med den strste ,strenghed enhver ,paragraph i deres ,lovbestemmelser1 saa gjre de det dog i alle vigtigere ,punkter4 ,maaden hvorpaa de udfylde deres ,fritid1 d4 v4 s4 den ,tid de ikke ere i ,skolen1 er overladt til dem selv4 ,indtil ,aftensmadstiden henved ,kl4 #h have de i ,almindelighed studeret1 d4 e4 forberedt sig til den flgende ,dag1 afskrevet efter ,andres ,hefter1 efterlst hvad i ,timerne er foredraget1 eller og lst i ,moerskabsbger 7,hiskolens ,bibliothek er ikke just daarligt1 men kunde godt trnge til ,hjlp71 gjort hinanden ,besg1 spillet ,skak1 eller spadseret4 ,efter ,spisetiden til ,kl4 #aj forblive ,lamperne tndte i ,spisesalen2 det staaer da til dem selv1 om de vil blive sammen og hvormange af dem der vil blive1 for at ve sig i og more sig med ,musik eller ,dands eller paa lignende ,maade1 eller for at lse ,aviser 7hvorpaa de i ,almindelighed ikke ere meget hidsige74 ,endeel af dem have dannet en ,sangforening1 og i disse ,dage er en ,skydebane bleven frdig1 ved hvilke velser der naturligviis vil blive srget for den forndne ,forsigtighed4 ,hver anden ,sndag ,formiddag1 naar her i ,byen er sidst ,gudstjeneste1 har i ,vinter ,forstanderen forelst dem en ,prdiken1 hvortil ,sangforeningen har sunget ,psalmerne4 ,om ,sndag ,aften har han forelst dem af ,holbergs1 hlenschlgers og ,heibergs dramatiske ,vrker1 hvorpaa de stte stor ,priis4 ,fastelavns ,mandag opfrte de ,holbergs ,stundeslse til deres egen overordentlige ,morskab4 ,i det ,hele ere de nsten altid glade og forniede4 ,bilag4 ,elev-,foreningen paa ,rdding ,hiskole4 ,foreningens ,formaal4 #a4 ,foreningens ,hovedformaal er3 at vkke og vedligeholde en god ,aand og en smmelig og anstndig ,tone hos ,eleverne4 ,foreningens ,organisation4 #b4 ,foreningen har en ,formand1 en ,viceformand1 en ,secretair og en ,kasserer4 ,alle disse ,embedsmnd vlges med ,stemmefleerhed paa ,generalforsamlinger4 ,formanden og ,viceformanden vedblive i to ,maaneder2 ,secretairen og ,kassereren kun i een4 #c4 ,formandens ,forretninger ere3 ,i7 saa vidt muligt til enhver ,tid at vaage over at ,foreningens ,bestemmelser overholdes2 ,,ii7 at afgjre1 i det mindste forelbig indtil en ,generalforsamling kan afsige en endelig ,dom1 alle ,medlemmernes ,mellemvrender1 vre sig ,tvivl eller ,strid1 naar de henvende sig til ham2 ,,iii7 at lede ,forhandlingerne paa ,generalforsamlingerne4 #d4 ,secretairen skal i en dertil indrettet ,protokol antegne enhver ,forseelse1 som anmeldes for ham1 samt vedfie den derfor lovbestemte ,pengebde4 ,indrmmer den ,anklagede for ,secretairen ,klagens ,rigtighed1 saa bemrkes dette strax i ,protokollen2 ngter han derimod1 bringes ,sagen snarest muligt for ,formanden4 ,protokollen har ,formanden til enhver ,tid ,ret til at forlange til ,eftersyn4 #e4 ,kassereren indkrver ved ,enden af hver ,maaned de i sammes ,lb forfaldne ,pengebder1 og opbevarer dem i en ,kasse1 som ,formanden til enhver ,tid kan forlange at eftersee4 ,ved enhver ,generalforsamling skal ,kassereren vre istand til og paa ,forlangende forpligtet til at aflgge ,regnskab for ,kassens ,behold4 #f4 ,kassens ,behold anvendes efter ,generalforsamlingens ,bestemmelse til samtlige ,medlemmers ,bedste4 #g4 ,generalforsamlingen1 der har den hieste ,magt1 kan og br afstte ,formanden1 naar han overbevises om at have vret partisk1 eller meget forsmmelig i at varetage sine ,pligter2 ,secretairen1 naar han ngter at antegne i ,protokollen nogensomhelst angiven ,forseelse2 og ,kassereren1 naar han har vret uredelig4 ,almindelige ,lovbestemmelser4 #h4 ,da ,hiskolens ,elever maa nske at befordre ,modersmaalets ,fordling og ,vrdighed1 saa vedtage vi3 at vi saavel i ,skolen som udenfor samme indbyrdes ville tale vort danske ,modersmaal saa reent og rigtigt som muligt1 d4 v4 s4 saaledes som ,lrerne tale det4 #i4 ,i ,skolen skal ,formanden vaage over ,roligheds og ,ordens ,opretholdelse1 og ,den eller ,de1 som ei ville efterkomme1 hvad han til denne ,hensigt paabyder1 skal bde #a ,cour4 ,protesterer ,vedkommende og kan ei heller siden enes med ,formanden derom1 saa bedmmes og afgjres ,sagen paa nste ,generalforsamling4 #aj4 ,angaaende ,roligheds og ,ordens ,opretholdelse i ,elevhuset bestemmes1 at der baade ,morgen og ,aften indtil ,spisetiden skal herske ubetinget ,rolighed1 saavel paa ,gangen som i enhver ,stue srskilt4 ,fra ,spisetiden om ,aftenen indtil ,kl4 #aj kan ,enhver i ,spisesalen og paa sit ,vrelse more sig som han vil indenfor ,anstndighedens ,grndser4 ,dog br ,gangen blive fri for ,sti og ,uorden4 ,efter ,kl4 #aj indtrde ,roligheden igjen4 ,den1 som i den vedtagne ,rolighedstid ved ,nogens ,sti og ,larm1 finder sig forstyrret i at kunne arbeide1 kan lade ,vedkommende antegne hos ,secretairen4 ,pengebder for en saadan ,rolighedsforstyrrelse er #a ,cour4 #aa4 ,for at opretholde ,orden og gode ,sder ved de flles ,maaltider1 har ,formanden i ,spisesalen under ,spisetiden samme ,myndighed som i ,skolestuerne4 ,i ,spisesalen1 som tillige er vor almindelige ,forsamlingsvrelse1 forpligte vi os til ikke at ryge ,tobak4 #ab4 ,for at banlyse al uanstndig og forargelig ,banden og ,svrgen fra vor ,kreds1 faststtes en ,pengebde af ,cour4 for enhver ,ed1 udtalt i ,spg eller ,alvor1 saavel i ,skolen som udenfor samme4 #ac4 ,med ,hensyn til ,slagsmaal saavel i som udenfor ,skolen bestemmes3 at den som slaaer frste ,slag1 erlgger en ,bde af #d 4 ,gjenslaget er frit4 #ad4 ,for at have brugt rekrnkende ,skjeldsord bdes #a ,cour4 for hvert4 ,vidner bestemme1 hvorvidt slige ,ord maa ansees for rekrnkende eller ikke4 #ae4 ,hvis ,nogen1 som er bleven anklaget for at have forbrudt sig mod ovenstaaende ,bestemmelser1 paastaaer at vre uskyldig1 og ,anklageren ikke formaaer ved ,vidner at bevise sin ,beskyldning1 saa skal ,anklageren selv udrede den for ,forseelsen fastsatte ,pengebde4 ,dog fritages ,formanden1 hvem den ,pligt paahviler at opretholde ,orden og ,ro i ,skolestuen og under ,maaltiderne1 fra at erlgge den omtalte ,bde ved en saadan mulig feilagtig ,beskyldning4 ,saaledes eenstemmig vedtaget af samtlige ,hiskolens ,elever4 ,m4 ,brorsen1 f4 ,t4 ,formand4 ,i ,november #ahde4 ,illustration3 ,folke-,hiskolen i ,rdding4 ,no4 #a ,spisesal i ,elevhuset 1 #b-g ,stuer #b ,elever 1 #h-i 1 1 #d 1 1 #aj-aa ,inspector 1 #ab ,tjeneren 1 #ac-ad ,stuer #b ,elever 1 #ae ,gang 1 #af ,trappe til ,loftet1 hvor #d ,stuer #b ,el4 1 #ag ,brnde og ,trv 1 #ah ,sviin 1 #ai ,hns 1 #bj #a ,apart for ,insp41 #d for ,elever og ,karle1 #a f4 ,pigerne 1 #ba ,ker 1 #bb ,heste 1 #bc ,selekammer 1 #bd ,karlekammer 1 #be ,nedg4 til ,kjelder og ,opg4 til ,loft 1 #bf ,spisekammer 1 #bg ,kjkken 1 #bh ,melkestue 1 #bi ,gang 1 #cj ,folkestue 1 #ca ,bryggers 1 #cb ,pigekammer 1 #cc ,huusholdersken 1 #cd ,museum 1 #ce ,laboratorium 1 #ci og #db ,lsestuer 1 #da ,gang 1 #cf1 #cg1 #ch1 #dc1 #dd ,forstanderen 1 #dj ,trappe til ,loftet1 hvor #b ,vr4 til en ,lrer og et ,par andre do4 1 #de-df #b ,vrelser for en ,lrer 1 #dg ,redskaber 1 #dh-ej ,lo og ,lader 1 #ea ,vognport 1 #eb ,intenderet ,gymnastikhuus og a4,t44 1 #ec ,urtekjelder 1 #ed ,bagerhuus4